Hjælpemenu

Hovedmenu

Et godt spørgsmål

Et spørgsmål skal formuleres som et udsagn, og det skal vise forskelle mellem kandidaternes holdninger.

Spørgsmål skal formuleres som udsagn

Kandidattesten er bygget op på den måde, at brugeren bliver præsenteret for et udsagn, som vedkommende skal tage stilling til. Et eksempel kunne være følgende udsagn, som blev brugt i TV 2's kandidattest ved det sidste valg:

 

Udsagn:Den danske krone skal erstattes med euroen
Svarmuligheder: 
  • Helt enig
  • Delvist enig
  • Hverken enig eller uenig
  • Delvist uenig
  • Helt uenig

 

I skal formulere "spørgsmål" som udsagn, dvs. i stedet for at skrive det som et spørgsmål: Skal den danske krone erstattes af euroen?, skriver I: Den danske krone skal erstattes med euroen. 

I skal kun formulere udsagnene. Svarmulighederne ligger allerede fast, og er formuleret som ovenfor i eksemplet.

 

Spørgsmål skal dele kandidaterne

Det kan være svært at vælge mellem kandidater, hvis de er enige. Derfor er det vigtigt, at spørgsmål i en kandidattest viser, hvad kandidaterne er uenige om. 

For eksempel er alle de danske medlemmer af Europa-Parlamentet enige om, at det skal være lettere at få adgang til EU-dokumenter, og medlemmerne er også enige om, at Europa-Parlamentet kun skal have et hjemsted (i stedet for - som i dag - hvor europaparlamentarikerne rejser frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg). 

Det kan derfor være nødvendigt at formulere spørgsmål, som opstiller et valg, hvor kandidaterne skal vise, hvordan de vurderer to forskellige hensyn. 

  • Det skal være lettere at få adgang til EU-dokumenter.
  • Det skal være lettere at få adgang til EU-dokumenter, også selv om det gør forhandlingerne mellem landene mindre effektive. 

Danmarks Radio har lavet en kandidattest til kommunalvalget, hvor man f.eks. skal tage stilling til følgende udsagn: "Hvis borgerne skal have bedre service i kommunerne, er det nødvendigt at hæve kommuneskatten." De fleste vil foretrække både bedre service og lavere skat. Det politiske spørgsmål er derfor, hvad der er vigtigst. I eksemplet opstiller Danmarks Radio det som et valg mellem velfærd og skat. Men det er også en politisk vurdering, hvad der skal afvejes over for hinanden. De kunne også vælge at formulere det som et valg mellem f.eks. velfærd for gamle eller velfærd for unge. 

Det er bedst at finde korte enkle udsagn, som er lette at forholde sig til. Men det kan være nødvendigt at formulere udsagn, der opstiller et valg. 


Læs mere: