Hjælpemenu

Hovedmenu

Konkurrence om EU-dagsordenen - detaljer


  • 4. november kan eleverne finde interesseorganisationernes EU-mærkesager.
  • 13. december skal hver klasse sende maks. tre spørgsmål til kandidattesten til euvalg@ft.dk.
  • I uge 51 får klasserne besked, hvis de er valgt ud til arrangementet på Christiansborg og i så fald med hvilket spørgsmål.
  • 20. januar afholdes arrangementet med workshops for de 100 udvalgte elever på Christiansborg.

 

Hvem kan deltage? Konkurrencen er for elever på alle ungdomsuddannelser. Hver klasse kan deltage med et spørgsmål og to elever i det endelige arrangement på Christiansborg den 20. januar, hvor eleverne i workshops skal udvælge de 15 vigtigste spørgsmål, som i sidste ende kommer til at indgå i en kandidattest. 

Hvordan deltager man? I deltager i konkurrencen ved at formulere tre spørgsmål fra hver klasse og sende dem til euvalg@ft.dk inden den 13. december. 

Hvordan formulerer man spørgsmålene? I skal formulere spørgsmål, så de fremstår som udsagn. Det vil sige, at i stedet for at skrive: "Skal EU forbyde dyretransporter på mere end to timer?" skriver I: "EU skal forbyde dyretransport over to timer." Læs mere her om, hvordan I skal formulere spørgsmål.

Hvordan forbereder man sig? Du og dine elever kan desuden forberede jer ved at bruge de beskrivelser af vigtige EU-sager, som danske interesseorganisationer, eksperter har formuleret. Vi har bedt en lang række organisationer om at beskrive de EU-mærkesager, som de mener er vigtige at drøfte op til EU-valget, og tanken er, at eleverne kan bruge det som baggrundsmateriale og inspiration. Bidrag fra danske interesseorganisationer, ungdomsorganisationer og EU-eksperter. 

Hvordan kan man tilrettelægge et forløb? Du kan finde inspiration til at tilrettelægge din undervisning her:  Undervisningsforløb – faglige mål

Hvad er deadline for spørgsmålene? Jeres spørgsmål sendes til Folketingets EU-Oplysning senest den 13. december. Adressen er: euvalg@ft.dk. 

Hvordan udvælges spørgsmålene? EU-Oplysningen udvælger de 50 skarpeste spørgsmål ud fra kriterier om emnemæssig bredde, kvalitet og geografisk spredning. De 50 spørgsmål svarer til 50 klasser, som hver selv skal vælge to elever til at deltage i arrangementet den 20. januar på Christiansborg. Se nederst på siden her under Hvordan vælges vinderne.

Hvad sker der den 20. januar på Christiansborg? Mandag den 20. januar vil de 100 indbudte elever fra hele landet teste deres spørgsmål på spidskandidaterne til Europa-Parlamentet og vælge, hvilke 15 spørgsmål som i sidste ende skal indgå i kandidattesten. Arrangementet begynder klokken 10.00, og eleverne arbejder både i workshops og i plenum, inden dagen afsluttes med en reception kl. 15.30. Se det foreløbige program for den 20 januar her

Folketinget dækker rejseudgifter for to elever fra hver klasse, når rejsen foregår med billigste transportform, og en enkelt overnatning på delt dobbeltværelse i forbindelse med deltagelse i arrangementet.

Hvad er kandidattesten?  De 15 spørgsmål, som eleverne har valgt ud, kommer til at indgå i en kandidattest. Alle de danske kandidater til Europa-parlamentet bliver bedt om at besvare elevernes spørgsmål, og disse svar bliver lagt online på EU-Oplysningens hjemmeside i en kandidattest og stilles til rådighed for diverse medier. Her kan vælgerne teste, hvilken kandidat, de er mest enig med. Kandidattesten i begyndelsen af medio februar. Se eksempler på Danmarks Radios kandidattest her.

 

Har du flere spørgsmål?

Skriv til Rasmus Baastrup