EU's nye flerårige budgetramme 2014-2020
EU's stats- og regeringschefer blev på EU-topmødet den 8. februar 2013 enige om budgetrammen - den såkaldte flerårige finansielle ramme (FFR) - for perioden 2014-2020.
Hvad angår afgørelsen om ordningen for EU's egne indtægter - altså principperne for finansieringen af EU-budgettet i perioden 2014 -2020 -så skal denne afgørelse først godkendes i de enkelte EU-landes nationale parlamenter, før den kan få virkning. Afgørelsen indeholder bl.a. beskrivelsen af den danske budgetrabat, der altså først vil blive effektueret (med tilbagevirkende kraft til 2014) når alle medlemslandene har godkendt afgørelsen, hvilket forventes at ske i løbet af 2016.
For Danmarks vedkommende skete godkendelsen den 19. december 2014 ved en folketingsbeslutning:
Aftale med Europa-Parlamentet
Efter længere tids forhandlinger blev medlemslandene så enige med Europa-Parlamentet den 27. juni 2013 om den endelige forordning, som skal vedtages om den overordnede budgetramme i perioden 2014-2020.
Europa-Parlamentet har dog endnu ikke formelt godkendt aftalen, men den politiske opbakning blev sikret med vedtagelsen af resolutionen om FFR'en den 3. juli 2013. Rådet har tilsluttet sig aftalen med Europa-Parlamentet på rådsmødet den 22. juli 2013, og Europa-Parlamentet forventes at godkende aftalen formelt på plenarforsamlingen den 9.-12. september 2013.
Når Europa-Parlamentet formelt har godkendt forordningen om den flerårige finansielle ramme, og Europa-Parlamentet og Kommissionen har godkendt den interinstitutionelle aftale (IIA) om budgetdisciplin og erklæringerne, vil Rådet formelt vedtage forordningen og godkende IIa'en samt erklæringerne.
Aftalen
Rådets dokumenter i forbindelse med aftalen med Europa-Parlamentet den 27. juni 2013.
Formelle godkendelse
Efter flere udskydelser godkendte Europa-Parlamentet forordningen bag den flerårige finansielle ramme endeligt på plenarmødet den 19. november 2013 i Strasbourg med 537 stemmer for, 126 imod og 19 hverken for eller imod.
Rådet godkendte formelt forordningen om den flerårige finansielle ramme på et møde den 2. december 2013. Forordningen træder i kraft den 1. januar 2014.
Hvad angår finansieringen af budgettet i perioden 2014-2020 - EU's såkaldte egne indtægter - så blev Rådet enige om de tre retsakter den 22. januar 2014.
Den endelige flerårige finansielle ramme i perioden 2014-2020
| Forpligtigelsesbevillinger |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
2014-20 |
Andel (%) |
| 1. Intelligent og inklusiv vækst |
60.283 |
61.725 |
62.771 |
64.238 |
65.528 |
67.214 |
69.004 |
450.763 |
47,0 |
| 1 a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse |
15.605 |
16.321 |
16.726 |
17.693 |
18.490 |
19.700 |
21.079 |
125.614 |
13,1 |
| 1 b: Økonomisk, social og territorial samhørighed |
44.678 |
45.404 |
46.045 |
46.545 |
47.038 |
47.514 |
47.925 |
325.149 |
33,9 |
| 2. Bæredygtig vækst: naturressourcer |
55.883 |
55.060 |
54.261 |
53.448 |
52.466 |
51.503 |
50.558 |
373.179 |
38,9 |
| Heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger |
41.585 |
40.989 |
40.421 |
39.837 |
39.079 |
38.335 |
37.605 |
277.851 |
28,9 |
| 3. Sikkerhed og unionsborgerskab |
2.053 |
2.075 |
2.154 |
2.232 |
2.312 |
2.391 |
2.469 |
15.686 |
1,6 |
| 4. Et globalt Europa |
7.854 |
8.083 |
8.281 |
8.375 |
8.553 |
8.764 |
8.794 |
58.704 |
6,1 |
| 5. Administration |
8.218 |
8.385 |
8.589 |
8.807 |
9.007 |
9.206 |
9.417 |
61.629 |
6,4 |
| Heraf: administrative udgifter i institutionerne |
6.649 |
6.791 |
6.955 |
7.110 |
7.278 |
7.425 |
7.590 |
49.798 |
5,2 |
| 6. Kompensationer |
27 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
27 |
0,0 |
| I alt |
134.318 |
135.328 |
136.056 |
137.100 |
137.866 |
139.078 |
140.242 |
959.988 |
100,0 |
| Procent af BNI |
1,03 |
1,02 |
1,00 |
1,00 |
0,99 |
0,98 |
0,98 |
1,00 |
- |
| Betalingsbevillinger i alt |
128.030 |
131.095 |
131.046 |
126.777 |
129.778 |
130.893 |
130.781 |
908.400 |
- |
| Procent af BNI |
0,98 |
0,98 |
0,97 |
0,92 |
0,93 |
0,93 |
0,91 |
0,95 |
- |
| Uden for FFR |
36.793 |
||||||||
| FFR + uden for FFR |
996.781 |
||||||||
| Procent af BNI |
1,04 |
||||||||
|
Forpligtigelser er de tilsagn om bevillinger, som EU kan afgive i et givent budgetår, mens betalingsbevillinger er de konkrete udbetalinger som EU kan foretage i et givent budgetår. Se oversigten over fordelingen af midler på de underliggende sektorprogrammer i perioden 2014-2020 | |||||||||
Kommissionens forslag til finansielle perspektiver 2014-2020
Europa-Kommissionens forslag omfatter både et forslag til de finansielle perspektiver i perioden 2014-2020 samt et forslag til, hvor finansieringen skal komme fra - det der i EU-sprog kaldes EU's egne indtægter.
De finansielle perspektiver i perioden 2014-2020 vil udgøre samlet 1.025 mia.
euro i forpligtigelsesbevillinger - svarende til 1,05 pct. af EU's samlede
bruttonationalindkomst (BNI). Opgjort i betalingsbevillinger bliver det til
972,198 mia. euro, hvilket svarer til 1,00 pct. af BNI.
Fra 2014 til 2020
er der tale om en stigning i forpligtigelsesbevillingerne på 5,7 pct. i
2011-priser og for betalingsbevillingerne en stigning på 3,1 pct. Hvis man
sammenholder forslagets udgiftsniveau i perioden 2014-2020 med den
overordnede budgetramme i periode 2007-2013, er der tale om en realvækst i
udgiftsniveauet på ca. 5 procent.
| Forpligtigelsesbevillinger |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
2014-20 |
Andel (%) |
| 1. Intelligent og bæredygtig vækst |
64.696 |
66.580 |
68.133 |
69.956 |
71.596 |
73.768 |
76.179 |
490.908 |
47,9 |
| Heraf: økonomisk, social og territorial samhørighed |
50.468 |
51.543 |
52.542 |
53.609 |
54.798 |
55.955 |
57.105 |
376.020 |
36,7 |
| 2. Bæredygtig vækst: naturressourcer |
57.386 |
56.527 |
55.702 |
54.861 |
53.837 |
52.829 |
51.784 |
382.927 |
37,4 |
| Heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger |
42.244 |
41.623 |
41.029 |
40.420 |
39.618 |
38.831 |
38.060 |
281.825 |
27,5 |
| 3. Sikkerhed og unionsborgerskab |
2.532 |
2.571 |
2.609 |
2.648 |
2.687 |
2.726 |
2.763 |
18.535 |
1,8 |
| 4. EU som global partner |
9.400 |
9.645 |
9.845 |
9.960 |
10.150 |
10.380 |
10.620 |
70.000 |
6,8 |
| 5. Administration |
8.542 |
8.679 |
8.796 |
8.943 |
9.073 |
9.225 |
9.371 |
62.629 |
6,1 |
| Heraf: administrative udgifter i institutionerne |
6.967 |
7.039 |
7.108 |
7.191 |
7.288 |
7.385 |
7.485 |
50.464 |
4,9 |
| I alt |
142.556 |
144.002 |
145.085 |
146.368 |
147.344 |
148.928 |
150.718 |
1.025.000 |
100,0 |
| Procent af BNI |
1,08 |
1,07 |
1,06 |
1,06 |
1,05 |
1,04 |
1,03 |
1,05 |
- |
| Betalingsbevillinger i alt |
133.851 |
141.278 |
135.516 |
138.396 |
142.247 |
142.916 |
137.994 |
972.198 |
- |
| Procent af BNI |
1,01 |
1,05 |
0,99 |
1,00 |
1,01 |
1,00 |
0,94 |
1,00 |
- |
|
Reserver mv. der ikke indgår i de finansielle perspektiver Finansielle perspektiver 2007-2013 i forhold til Kommissionens forslag for 2014-2020 Forpligtigelser er de tilsagn om bevillinger, som EU kan afgive i et givent budgetår, mens betalingsbevillinger er de konkrete udbetalinger som EU kan foretage i et givent budgetår. | |||||||||
Opdateret forslag
Kommissionen har den 6. juli 2012 fremlagt et opdateret forslag til den finansielle ramme i perioden 2014-2020, der tager højde for den seneste økonomiske udvikling samt indregner de forventede udgifter i forbindelse med Kroatiens optagelse i EU til juli 2013.
Kommissionens nye forslag hæver de samlede forpligtigelsesbevillinger i perioden 2014-2020 til 1.033 mia. euro - en stigning på ca. 8 mia. euro - hvorefter de udgør 1,08 procent af EU-landenes samlede bruttonationalindkomst (BNI). Betalingsbevillingerne stiger til 987,6 mia. euro - en stigning på 15,4 mia. euro - svarende til samlet 1,03 procent af BNI.
Forslag til egne indtægter
Kommissionen forslår at afskaffe ressourcen baseret på det harmoniserede
momsgrundlag, og i stedet erstatte den med en egentlig momsressource og en finansiel transaktionsskat.
Ifølge Kommissionens beregninger skulle de to nye egne indtægtskilder kunne
generere henholdsvis 18,1 pct. og 22,7 pct. af EU’s egne indtægter i
2020. I forbindelse med opkrævning af de traditionelle egne indtægter
(landbrugsafgifter og told) kan medlemslandene i dag tilbageholde 25 pct.
til administration. Kommissionen foreslår, at satsen sættes ned til 10 pct.,
hvilket tidligere har været gældende.
Samtidig foreslår Kommissionen,
at alle nuværende rabatter og korrektioner afskaffes. I stedet skal der
indføres et enklere system baseret på en sammenligning af budgetbyrden og det
relative velstandsniveau af det enkelte medlemsland. Kompensationen skal så
bestå i en årlig bruttoreduktion i medlemslandets bidrag baseret på
bruttonationalproduktet (BNI).
For 2014-2020 har Kommissionen vurderet, at Tyskland (2.500 mio. euro),
Sverige (350 mio. euro), Nederlandene (1.050 mio. euro) og Storbritannien
(3.600 mio. euro) er berettiget til en sådan årlig bruttoreduktion i
BNI-bidraget. Samtlige medlemslande skal bidrage til finansieringen af
bruttoreduktionerne for de fire medlemslande i henhold til deres
BNI-andel.
Som et nyt tiltag forslår Kommissionen, at der indføres en
gennemførelsesforordning til Rådets afgørelse om ordningen for EU’s egne
indtægter.
Europa-Kommissionens forslagspakke om de finansielle perspektiver 2014-2020 og ordningen for EU's egne indtægter
Europa-Kommissionens meddelelser og arbejdsdokumenter:
Europa-Kommissionens forslag til forordning og interinstitutionel aftale om de finansielle perspektiver 2014-2020:
Europa-Kommissionens forslag om EU's egne indtægter:
Hvad er de finansielle perspektiver?
De finansielle perspektiver fastlægger de øvre budgetmæssige rammer for de overordnede udgiftskategorier i en syvårig periode. Det er ikke et flerårligt budget, idet den årlige budgetprocedure fortsat fastlægger det faktiske niveau og fordeling af udgifterne under de finansielle perspektivernes overordnede udgiftslofter.
De finansielle perspektiver gør det lettere at afvikle EU's forskellige programmer, der typisk løber over en længere årrække. De bruges samtidig til at sikre budgetdisciplinen og afspejler endvidere de overordnede politiske prioriteter, der er vedtaget for en given periode. Det aktuelle forslag afspejler således EU's nye vækststrategi - den såkaldte Europa 2020-strategi.
Hvordan skal de vedtages?
Med Lissabontraktaten er der blevet indført en fast procedure (artikel 312 TEUF) for vedtagelse af de finansielle perspektiver. De finansielle perpektiver bliver vedtaget af Rådet med enstemmighed som en forordning, hvor Europa-Parlamentet først skal give sin godkendelse med et flertal af medlemmerne.
Tidligere blev de finansielle perspektiver vedtaget som en såkaldt interinstitutionel aftale mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet da de finansielle perspektiver ikke var beskrevet i traktaterne, men har vist sig at være et nyttigt redskab.
Selve ordningen for EU's egne indtægter skal vedtages som en afgørelse fra Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. Efterfølgende skal afgørelsen godkendes af de enkelte medlemslandes nationale parlamenter (artikel 311 TEUF).
Hvad er udgangspunktet?
Europa-Kommissionen
Udgangspunktet for forhandlingerne er som nævnt Kommissionens forslag, men drøftelserne af de finansielle perspektiver har allerede været i gang i et stykke tid. Kommissionen kom således den 19. oktober 2010 med en meddelelse, hvor EU-budgettets udgifts- og indtægtsside blev gennemgået. Meddelelsen indeholdte også forslag til mulige fremtidige finansieringskilder til EU-budgettet, hvilket som nævnt også er et element i de kommende forhandlinger.
Europa-Parlamentet
Foruden Kommissionens meddelelse har Europa-Parlamentet nedsat et specielt udvalg, som har set på de fremtidige finansielle perspektiver - det såkaldte SURE-udvalg. Udvalget har udarbejdet en rapport, som belyser Europa-Parlamentets holdninger til elementerne i de kommende forhandlinger om de finansielle perspektiver. Udvalgets rapport blev vedtaget på et plenarmøde den 8. juni 2011 i Strasbourg.
Senest har Europa-Parlamentet som oplæg til det kommende EU-topmøde den 22.-23. november 2012 om EU's flerårige budgetramme vedtaget en betænkning på plenarmødet den 23. oktober 2012.
EU-formandskabet
Det nuværende cypriotiske EU-formandskab har i den såkaldte forhandlingsramme forsøgt at indsnævre uenighederne blandt EU's medlemslande. Den seneste udgave af forhandlingsrammen blev præsenteret den 29. oktober 2012, men den vil løbende blive revideret.
Hvorfor er der så stor interesse om de finansielle perspektiver?
De finansielle perspektiver er jo afgørende for, hvilke politikområder der vil blive prioriteret i fremtiden, hvilket jo naturligvis optager medlemslandene og Europa-Parlamentet. De er således afgørende for, hvor mange penge der eksempelvis skal gå til landbrugsstøtte eller til udvikling af de mindre udviklede regioner under samhørighedpolitikken.
Foruden spørgsmålet om hvad pengene skal bruges til, er der jo også i høj grad interesse om spørgsmålet om, hvem der skal betale til det - og hvordan. Her er det den nævnte ordning for EU's egne indtægter, der er i fokus. Ordningen fastsætte de forskellige finansieringskilder til EU's budget samt kriterierne for medlemslandenes betalinger til budgettet. Forhandlingerne kommer derfor også til at afgøre, om der skal findes alternative kilder til finansieringen af EU's budget. Endelig indeholder ordningen også de rabatordninger og kompensationer, som visse medlemslande tidligere har haft held med at få forhandlet igennem.
Dansk rabat
Fra dansk side har man betinget sig, at der i den kommende aftale om EU's egne indtægter indarbejdes en rabat på de årlige danske bidrag til EU-budgettet på én mia. kroner, hvilket blev bekræftet af daværende finansminister, Claus Hjort Frederiksen, på et møde i Folketingets Europaudvalg den 17. juni 2011 (se videoklip).
Den nye regering har videreført kravet om en dansk rabat på budgetbetalingerne (se svar på spørgsmål til finansministeren). Senest har statsminister Helle Thorning-Schmidt på et møde i Folketingets Europaudvalg den 25. oktober 2012 fremført, at man fra dansk side ville nedlægge et veto, hvis ikke den danske rabat kom i hus (se videoklip).
Det danske krav kommer på baggrund af, at der over årene er en række medlemslande, der har opnået forskellige rabatter og kompensationer i forbindelse med deres bidrag til EU-budgettet.
|
"Danmark betaler i dag et uforholdsmæssigt højt bidrag til EU’s budget i forhold til sammenlignelige lande. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i høj grad betaler til at finansiere andre velhavende landes rabatter. Det er udtryk for en negativ særbehandling af Danmark, som ikke er acceptabel. Fra dansk side så man gerne andre landes rabatter afskaffet, men erkender at dette ikke er realistisk. Regeringen lægger derfor afgørende vægt på kravet om en korrektion på 1 mia. kr. årligt til Danmark fra 2014 og fremefter. Regeringen lægger endvidere betydelig vægt på, at EU’s budget skal afspejle, at medlemsstaterne for øjeblikket gennemfører betydelige bestræbelser på at konsolidere deres offentlige finanser. Derfor bør EU’s budget for perioden 2014-2020 ikke stige i reale termer. Kommissionens forslag er i lyset heraf klart for højt. Regeringen finder på linje med en række andre lande, at det overordnede forpligtelsesniveau ikke bør overstige 1,00 pct. af EU’s BNI. Regeringen lægger endvidere vægt på så høj en grad af modernisering af EU’s budget som muligt gennem reelle omprioriteringer i retning af de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker og gennem øget fokus på natur, miljø, klima og energi på tværs af budgettets udgiftsområder. Regeringen ser også gerne om muligt eksterne relationer samt retlige og indre anliggender styrket i forhold til i dag. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på væsentlige reduktioner i udgifterne til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken samt administrationsudgifterne med henblik på at sikre overordnet budgetdisciplin og frigørelse af ressourcer til de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker. For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for vidtgående, idet spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgiftsniveau. Det er endvidere regeringens principielle holdning, at alle udgiftsposter bør afholdes inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme med henblik på at sikre fuld transparens. Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nye indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fra dansk side vil man gerne drøfte reformer af indtægtssystemet, der f.eks. anvender et andet beregningsgrundlag end det nuværende moms- og BNIberegningsgrundlag, idet beregningsgrundlaget og satserne for indtægtskilderne som hidtil skal defineres af medlemslandene". |
Dansk vinkel
Da det som nævnt er et spørgsmål, der optager både medlemslandene og Europa-Parlamentet meget, forventes forhandlingerne om de finansielle perspektiver at strække sig over en længere periode. Forhandlingerne om de finansielle perspektiver har derfor været et af hovedtemaerne under det danske EU-formandskab i første halvår af 2012.
Forhandlingerne om de finansielle perspektiver indgår derfor også som et element i det såkaldte trioformandskabsprogram, hvor Polen, Danmark og Cypern koordinerer arbejdet uder deres respektive EU-formandskaber.
Det er planen, at de finansielle perspektiver kan vedtages senest i 2012, da det typisk tager 12-18 måneder at vedtage de underliggende programmer og projekter, der finansieres under de finansielle perspektiver. Hvis der ikke er nogen aftale ved udgangen af 2013, vil niveauet for 2013 i de nuværende finansielle perspektiver, tillagt en to-procents inflationskorrektion, udgøre loftet for 2014.
Baggrund
Flerårige finansielle rammer blev første gang taget i anvendelse med Delors I og Delors II-pakkerne for henholdsvis 1988-1993 og 1994-1999. De finansielle rammer for 2000-2006 blev vedtaget i Berlin i marts 1999, under det såkaldte Agenda 2000-program. De nuværende finansielle perspektiver i perioden 2007-2013 blev der opnået enighed om på et EU-topmøde i december 2005. Det endelige kompromis mellem Rådet og Europa-Parlamentet blev indgået den 4. april 2006 og formelt godkendt af Rådet den 15. maj 2006 samt af Europa-Parlamentet den 17. maj 2006 og efterfølgende udmøntet i en interinstitutionel aftale.
De finansielle perspektiver fungerer, som nævnt, som en understøttelse af EU's generelle politiske prioriteter. Delors I fungerede således som støtte for indførelsen af det indre marked. Delors II sikrede implementeringen af Maastricht-traktaten og Agenda 2000 bidrog til EU's udvidelse. De finansielle perspektiver i perioden 2007-2013 skulle underbygge Lissabon-strategien, realisere unionsborgerbegrebet samt styrke EU's rolle i omverden.