Hjælpemenu

Hovedmenu

Kampen om EU-dagsordenen

Tak til alle deltagere for et godt arrangement d. 20. januar 2014 på Christiansborg!

Resultatet af den endelig afstemning er optalt, og de 15 udvalgte spørgsmål er fundet.

Se de 15 udvalgte spørgsmål.

Se video fra arrangementet.  

 

Om konkurrencen: 

Opgaven helt kort

Der er valg til Europa-Parlamentet 25. maj 2014. Folketingets EU-Oplysning udgiver sammen med Europa-Parlamentet en kandidattest.

Du kan bestemme, hvilke spørgsmål kandidaterne skal testes på.

Undervisningsforløbet er præsenteret nedenfor i tre trin.      

  1. Introduktion - Læs bl.a. om, hvordan du og din klasse kan få reel politisk indflydelse, hvis I vinder konkurrencen og jeres spørgsmål kommer til at indgå i kandidattesten.
  2. Hvad handler EU om? - Få inspiration til at stille dit spørgsmål. Se f.eks. de EU-mærkesager som de danske interesseorganisationer arbejder med, og se hvad de politiske ungdomsorganisationer kæmper for. 
  3. Formuler et godt spørgsmål. Se hvordan du formulerer et spørgsmål, så det er let at se kandidaternes forskellige holdninger.

 God fornøjelse 


Introduktion billedeIntroduktion til EUForm og formidling

1 - Introduktion

2 - Hvad handler EU om?

3 - Formuler et godt spørgsmål

 

Sådan vælges vinderne

Formålet med konkurrencen er at udvælge de 15 spørgsmål, som danske unge synes er mest interessante. Det starter hos dig, og derefter er der tre skridt i udvælgelsesforløbet frem til den store finale på Christiansborg:

Du formulerer de spørgsmål, du synes er mest interessante.

Din klasse udvælger tre spørgsmål, som I sender til EU-Oplysningen.

EU-Oplysningen udvælger 50 spørgsmål, og inviterer de hundrede spørgere. 


Vi udvælger spørgsmålene efter følgende kriterier:

  • Spørgsmålene skal være populære, dvs. mange unge skal synes de er interessante.
  • Spørgsmålene skal dække 15 forskellige emner/problemstillinger. 
  • Spørgsmålene skal formuleres kort og klart.
  • Spørgsmålene viser forskellen mellem kandidaterne.
  • Spørgere fra alle dele af landet inviteres.


Popularitet:
 Har du en god fornemmelse for hvad andre synes er interessant? Du kan vinde en invitation til finalen på Christiansborg, hvis du formulerer et spørgsmål, som mange andre også har formuleret, og hvis du samtidig er heldig at netop din version af spørgsmålet udvælges. 

Spredning: Men du behøver ikke satse på, at du har heldet med dig. Du kan også vinde en invitation til Christiansborg, hvis du formulerer et spørgsmål om et emne, som få har berørt, hvis blot spørgsmålet hjælper til at belyse kandidaternes holdninger om et vigtigt EU-politisk emne.