I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten fra den såkaldte taskforce af finansministre den 21. oktober 2010 kom der en særskilt fælles erklæring fra Frankrig og Tyskland den 18. oktober 2010 om mulige tiltag til at styrke budgetdisciplinen og økonomisk koordinering samt etablering af en permanent krisemekanisme.

På EU-topmødet den 28.-29. oktober 2010 blev EU's stats- og regeringschefer enige om behovet for etablering af en permanent krisemekanisme som foreslået i det fransk-tyske udspil. Det forudsatte en traktatændring. På EU-topmødet den 16.-17. december 2010 blev EU's stats- og regeringschefer enige om den konkrete formulering af den tekst, der skal indsættes i traktaten, og som gør det muligt at etablere den permanente krisemekanisme.

Den permanente europæiske stabilitetsmekanisme

Stats- og regeringscheferne blev på EU-topmødet den 24.-25. marts 2011 enige om udformingen af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM).

• Bilag til konklusioner fra EU-topmødet den 24.-25. marts 2011

• Konklusioner fra eurotopmødet den 11. marts 2011 om den europæiske stabilitetsmekanisme

Udformingen afspejler konklusionerne fra topmødet for eurolandene den 11. marts 2011 og bygger på den eksisterende midlertidige stabilitetsfacilitet med deltagelse af den Internationale Valutafond (IMF) samt eurogruppens fælles erklæring fra den 28. november 2010.

Ændring af ESM-traktaten

Den oprindelige mellemstatslige traktat bag ESM blev undertegnet af eurolandene den 11. juli 2011, men der er efterfølgende truffet en række beslutninger for at give ESM større fleksibilitet - den 21. juli 2011 og den 9. december 2011 - som har ført til en ny traktattekst. Den nye traktat blev undertegnet den 2. februar 2012.

Topmødet den 21. juli 2011

På eurotopmødet den 21. juli 2011 blev det besluttet at øge fleksibiliteten af EFSF og ESM ved at give mulighed for, at:

• handle på grundlag af et forebyggende program
• finansiere rekapitalisering af finansielle institutioner gennem lån til regeringer, også i lande, der ikke er med i programmet
• intervenere på de sekundære markeder på grundlag af en analyse fra ECB, der erkender tilstedeværelsen af ekstraordinære omstændigheder på finansmarkedet og risici for den finansielle stabilitet, og på grundlag af en afgørelse truffet i enighed af EFSF- og ESM-medlemsstaterne for at undgå afsmitning. 
• Erklæring fra eurotopmødet den 21. juli 2011

Topmødet den 9. december 2011

På EU- og eurotopmødet den 9. december 2011 blev det besluttet at fremrykke ikrafttrædelsen af ESM fra juli 2013 til juli 2012. Det blev samtidig besluttet at lave følgende ændringer af ESM-traktaten:

• Med hensyn til den private sektors inddragelse vil vi nøje følge de veletablerede IMFprincipper og gængs IMF-praksis. Dette vil utvetydigt blive afspejlet i traktatens præambel. Vi bekræfter klart, at de beslutninger, der blev truffet den 21. juli og den 26.- 27. oktober vedrørende den græske gæld, er enestående og exceptionelle; standardiserede og identiske klausuler om kollektiv optræden vil blive inkluderet, på en sådan måde at markedslikviditeten bevares, i vilkår og betingelser for alle nye eurostatsobligationer.
• For at sikre, at ESM er i stand til at træffe de nødvendige beslutninger under alle omstændigheder, vil afstemningsreglerne i ESM blive ændret, således at de kommertil at omfatte en hasteprocedure. Reglen om fælles overenskomst vil blive erstattet af et kvalificeret flertal på 85 %, hvis Kommissionen og ECB når frem til den konklusion, at der er behov for en hasteafgørelse om finansiel bistand, når den finansielle og økonomiske holdbarhed i euroområdet er truet. 
• Erklæring fra eurotopmødet den 9. december 2011

Forud for mødet den 9. december 2011 havde den tyske kansler, Angela Merkel, og den daværende franske præsident, Nicolas Sarkozy, i et fælles brev til EU's faste formand bl.a. argumenteret for fremrykningen af ikrafttrædelsen af ESM samt muligheden for flertalsafgørelser.

Topmødet den 29. juni 2012

Senest er det på eurotopmødet den 29. juni 2012 blevet besluttet, at indføre en form for fælles tilsynsmekanisme med den europæiske banksektor, hvor Den Europæiske Centralbank (ECB) vil stå for tilsynet i euroområdet. Når tilsynsmekanismen er på plads, kan ESM yde finansiel støtte direkte til de kriseramte banker, hvorved støtten ikke kommer til at belaste de berørte landes gældsniveauer. Der vil dog være tilknyttet ”passende betingelser”, som skal formuleres i et såkaldt aftalememorandum.

Samtidig skal EFSF og ESM anvendes mere fleksibelt og effektivt, hvilket betyder, at der åbnes op for muligheden for opkøb af statsobligationer med ECB som agent i de tilfælde, hvor et euroland i øvrigt lever op til diverse henstillinger og regelsæt, men hvor markedet fortsat kræver en høj risikopræmie på renten af udstedte statsobligationer.

De seneste ændringer skulle dog ikke forudsætte endnu en ændring af ESM-traktaten.

Generelt

Den europæiske stabilitetsmekanisme skal have en samlet effektiv udlånskapacitet på 500 mia. euro. Finansiel støtte fra mekanismen kræver en anmodning af et medlemsland fra euroområdet samt, at støtten vurderes nødvendig af hensyn til euroområdets stabilitet. Vurderingen vil ske på baggrund af en bæredygtighedsanalyse af statsgælden, som foretages af Europa-Kommissionen sammen med IMF og i samarbejde med Den Europæiske Centralbank (ECB). Finansiel bistand fra mekanismen vil blive underlagt strenge krav til det pågældende euroland om et makroøkonomisk tilpasningsprogram.

Afgørelser om ydelse af finansiel bistand fra mekanismen kræver som udgangspunkt enstemmighed blandt eurolandene, men en speciel hasteprocedure med kvalificeret flertal er blevet tilføjet. Medlemslande uden for euroområdet kan deltage i de finansielle støtteaktioner på ad hoc-basis. Mekanismen skulle efter planen være trådt i kraft i juli 2012, men en sag ved den tyske forfatningsdomstol har udsat Tysklands ratifikation af traktaten bag mekanismen.

ESM-traktaten vil træde i kraft, når eurolande der repræsenterer 90 procent af kapitalforpligtigelserne, har ratificeret den.