Unionsborgerskab
| Forbeholdet om unionsborgerskabet har ikke haft nogen praktisk betydning, siden man med Amsterdamtraktaten i 1997 indarbejdede forbeholdet i den fælles definition af unionsborgerskabet i TEUF art. 20. Forbeholdet blev dermed alle medlemsstaters "forbehold". |
Det skete i første omgang ved, at EU-landenes stats- og regeringschefer i 1993 med Edinburgh-afgørelsen slog fast, at unionsborgerskabet ikke træder i stedet for nationalt statsborgerskab. Samtidig blev det understreget, at det alene er et lands egen lovgivning, som afgør, hvorvidt en person kan besidde statsborgerskab i den pågældende medlemsstat.
Med vedtagelsen af Amsterdam-traktaten i 1997 blev denne forståelse af unionsborgerskabet skrevet direkte ind i EF-traktaten som en almen bestemmelse, så den i dag gælder for alle 27 medlemslande. Det hedder her, at unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette.
Forbeholdet over for unionsborgerskabet er med andre ord ikke længere nogen dansk særordning, men er blevet en del af EU’s generelle definition af unionsborgerskabet, som finder anvendelse i alle medlemslande. Forbeholdet har derfor ikke længere nogen praktisk betydning.