Nye medlemslande og euroen

Generelle regler

De nye medlemlande er i henhold til tiltrædelsestraktaterne at betragte som medlemslande med en dispensation. De er forpligtigede til at indføre euroen, så snart deres økonomier opfylder konvergenskriterierne. De nye medlemslande er også underlagt Stabilitets- og Vækstpagten samt proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store offentlige underskud (TEUF artikel 126), og kan derfor også få en henstilling om at nedbringe et uforholdsmæssigt stort underskud (TEUF art. 126, stk. 7). De kan dog ikke få et egentlig påbud om at træffe foranstaltninger til at nedbringe uforholdsmæssigt store underskud (TEUF art. 126, stk. 9) eller blive pålagt sanktioner (art. 126, stk. 11).

Undtagelser

Sverige har på nuværende tidspunkt en status svarende til de nye medlemslandes, hvorimod Storbritannien og Danmark har en såkaldt "opt-out" klausul. Det betyder, at Storbritannien og Danmark selv afgør, hvornår de ønsker at deltage i eurosamarbejdet. Et af kriterierne for deltagelse i eurosamarbejdet er forudgående deltagelse i fastkurssamarbejdet ERM II. På nuværende tidspunkt er det dog kun Litauen der sammen med Danmark deltager i ERM II.

Status

Eurosamarbejdet blev senest udvidet den 1. januar 2014, hvor Letland indførte euroen som national valuta. Kommissionens seneste samlede vurdering af,  hvorvidt  medlemslandene udenfor eurosamarbejdet opfyldte de nævnte konvergenskriterier for eurodeltagelse blev foretaget i maj 2012.

Slovenien blev som det første af de "nye" medlemslande optaget i eurosamarbejdet den 1. januar 2007. Året efter, den 1. januar 2008, tilsluttede de to østater Malta og Cypern sig eurosamarbejdet, og Slovakiet kom med i eurosamarbejdet den 1. januar 2009. Den 1. januar 2011 blev Estland et euroland, og senest er Letland blevet optaget i eurosamarbejdet den 1. januar 2014.