Energieffektivitet

Der er igennem EU taget fat på en række forskellige tiltag der samlet skal sikre at både forbrugere, virksomheder og de offentlige myndigheder, anvender energien mere effektivt. Ifølge Europa-Kommissionen er energieffektivitetsinitiativer desuden den billigste måde at reducere drivhusgasudledningen og sikre forsyningssikkerheden.
Energieffektivitetsplan 2011EU’s energieffektivitetsplan 2011 har til formål angive rammerne for det langsigtede arbejde med energieffektivisering. Planen udpeger de indsatsområder som der skal arbejdes særligt med i de kommende år. Dette er bl.a. transportsektoren, bygningsmassen, den offentlige sektor, industrien og energiforsyningen.
Det bemærkes desuden i planen, og i de tilknyttede dokumenter, er at EU stadig har en del vej at gå, hvis vi skal nå at reducere vores energiforbrug med 20 procent i 2020. Det forklares, at krisen og de initiativer der allerede er implementeret, alene fører til en energibesparelse på knap 9 procent. Derfor skal indsatsen fordobles, hvis målet skal nås i 2020.
Energieffektivitetsdirektivet
Europa-Kommissionen fremlagde i juni 2011 et forslag til et direktiv om energieffektivitet. Dette forslag følger op på Energieffektivitetsplanen, og har til formål at udmønte en række af de forslag der indgik i planen.
Forslaget indeholder dels et overordnet krav om, at medlemslandene skal fastsætte nationale energieffektivitetsmål, og dels en række konkret initiativer, der har til formål at sikre en mere effektiv anvendelse af energien hos privatpersoner, virksomheder og det offentlige.
For private, skal der bl.a. gives mulighed for at se præcist hvor meget el, gas, varme, vand mv. den enkelte bruger, og man skal kunne se sit energiforbrug og forbrugstidspunktet.
For virksomheder, er det især energiselskaberne der bliver berørt. I henhold til forslaget skal der nemlig fastsættes energibesparelsesforpligtelser for enten distributører eller leverandører, der svarer til 1,5 procent af deres energisalg. Herudover skal der i 2014 være indført certificeringsordninger for leverandører af forskellige energitjenester.
For det offentlige, skal mindst 3 procent af de offentligt ejede bygningsarealer renoveres fra 2014. Disse renovationer skal sikre at bygningerne som minimum lever op til EU’s bygningskrav.
Læs mere: