Tilmelding til høring om EU-Konventets resultater og regeringskonferencen
Christiansborg, den 15. september 2003
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
samt de danske repræsentanter af EU-Konventet
Tilmelding til høring om EU-Konventets resultater og regeringskonferencen
I forlængelse af Europaudvalgets tidligere konventshøringer afholdes en høring om EU-Konventets resultater og den forestående regeringskonference. Høringen finder sted
mandag den 3. november 2003, kl. 14.00 – 16.00 i Landstingssalen.
Efter en kort indledning af Europaudvalgets formand vil udenrigsminister Per Stig Møller give en status for regeringskonferencen og orientere om regeringskonferencens videre forhandlingsforløb.
Herefter er Folketingets repræsentanter i Konventet indbudt til at komme med hver deres korte indlæg om Konventets arbejde og de vigtigste resultater. Dernæst vil der blive mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne.
Folketingets øvrige medlemmer samt de danske medlemmer af Europa-Parlamentet er også inviteret til høringen.
Pressen og en bred kreds af interesserede vil ligeledes blive indbudt, idet dog praktiske forhold kan medføre, at antallet af tilhørere må begrænses.
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere bedes tilmelde sig høringen på vedlagte blanket eller via e-mail til Europaudvalgets sekretariat (att. Charlotte Friis:
iachra@ft.dk) senest torsdag den 23. oktober 2003.Foreløbigt program vedlægges.
Med venlig hilsen
Peter Riis