Hjælpemenu

Hovedmenu

Spm. om den folkeretlige situation for et nuværende eller kommende EU-medlemsland, til udenrigsministeren

Hent bilaget i PDF-format her

UDENRIGSMINISTERIET
EUP j.nr. 400.A.2-10-1
Nordgruppen
Den 17. maj 2005

Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005

Spørgsmål 69:

”Hvordan vil den folkeretlige situation være for et nuværende eller kommende EU-medlemsland, der i et udenrigspolitisk anliggende er blevet nedstemt i EU, men som har helt afgørende og vitale interesser i at sætte sig ud over flertalsbeslutningen? Vil en tilsidesættelse af den fælles beslutning være acceptabel efter Folkeretten, eller kræves der – for at kunne bryde folkeretten – at der foreligger egentlige nødretlige bevæggrunde?”

Svar:

Et medlemsland behøver ikke lade sig nedstemme i EU inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU kan ikke pålægge et medlemsland at føre en bestemt udenrigspolitik. Medlemsstater kan i de begrænsede tilfælde, hvor kvalificeret flertal anvendes, iværksætte den såkaldte ”nødbremse”. Hvis det anføres, at medlemsstaten under henvisning til vitale, nærmere anførte årsager, der vedrører den nationale politik, agter at stemme imod vedtagelsen af en afgørelse, vil der ikke finde afstemning sted. Herefter vil EU-udenrigsministeren søge at finde en løsning på sagen, som alle kan acceptere. Hvis der ikke opnås et resultat, kan Rådet henvise sagen til Det Europæiske Råd med henblik på enstemmig afgørelse.