Hjælpemenu

Hovedmenu

Spm. om EU institutioners udbetaling af midler til tilhængere og modstandere af EU-forfatningen i de lande, som afholder folkeafstemning om EU-forfatningen, til udenrigsministeren

Hent bilaget i PDF-format her

UDENRIGSMINISTERIET

EUP j.nr. 400.A.2-10-1

Nordgruppen

Den 26. maj 2005

Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 23. maj 2005

Spørgsmål 218:

"Idet der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 68 bedes ministeren fremlægge en opgørelse over, hvor mange euro henholdsvis tilhængere og modstandere af EU-forfatningen har fået udbetalt af EU's institutioner i hvert af de lande, hvor EU-forfatningen skal underkastes en folkeafstemning."

Svar:

Kommissionen og Europa-Parlamentet oplyser, at en samlet opgørelse over budgetallokeringer til informationsaktiviteter i de lande, hvor der holdes folkeafstemning, først kan opgøres efter folkeafstemningerne er holdt og ratifikationsprocessen afsluttet. Herudover bemærkes som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 68, at der ikke er knyttet særlige fordelingsnøgler til fordeling af midlerne mellem tilhængere og modstandere af forfatningstraktaten.