Hjælpemenu

Hovedmenu

Spm. om forhandlinger om liberalisering af handel med tjenesteydelser, til udenrigsministeren

Hent bilaget i PDF-format her

UDENRIGSMINISTERIET

EUP j.nr. 400.A.2-10-1

Nordgruppen

Den 17. maj 2005

Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005

Spørgsmål 160:

"Kan ministeren bekræfte, at EU’s Ministerråd kan give Kommissionen mandat til forhandlinger om liberalisering af handel med tjenesteydelser i sektorer, der ikke er under fuld EU kompetence?"

Svar:

EU’s Ministerråd kan give Kommissionen mandat til at føre forhandlinger om aftaler vedrørende handel med tjenesteydelser på områder, der er omfattet af EU’s kompetence.

Forfatningstraktatens art. III-315 om den fælles handelspolitik understreger, at EU ikke via handelspolitikken må ændre på kompetencedelingen mellem EU og medlemslandene. Det gælder også forhandling og indgåelse af handelsaftaler om tjenesteydelser på det kulturelle og audiovisuelle område, samt social-, uddannelses- og sundhedsområdet. EU’s eksterne kompetence vedrørende tjenesteydelser i medfør af art. III-315 kan ikke række ud over EU’s interne kompetence, og kan derfor ikke ad bagdøren udvide EU’s interne kompetence vedrørende tjenesteydelser på bl.a. det kulturelle og audiovisuelle område, samt det sociale, uddannelses- og sundhedsmæssige område.