Spm. om udvidelsens effekt på kriminaliteten i Danmark eller de andre gamle EU-lande, til udenrigsministeren
UDENRIGSMINISTERIET
EUP j.nr. 400.A.2-10-1
Nordgruppen
Den 17. maj 2005
Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005
Spørgsmål 142:
"Har man i regeringen kendskab til, om det med ret stor sikkerhed kan fastslås, at udvidelsen af EU med de nye medlemslande i Østeuropa ikke har ført til nogen vækst i kriminaliteten her i landet eller i de andre gamle EU-lande, eller er erfaringen den modsatte?"
Svar:
Der er ikke grundlag for at konkludere, at udvidelsen af EU med de nye medlemslande i Østeuropa har ført til et fald eller en vækst i kriminaliteten i Danmark. Med udvidelsen er de nye medlemslande blevet en del af det fælles arbejde i EU for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, et arbejde som forfatningstraktaten vil styrke.