Spm. om energiafsnittet i del 3 ændrer ved medlemsstaternes kompetencer, til udenrigsministeren
UDENRIGSMINISTERIET
EUP j.nr. 400.A.2-10-1
Nordgruppen
Den 17. maj 2005
Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005
Spørgsmål 112:
"Ændrer energiafsnittet i del 3 ved medlemsstaternes kompetencer?"
Svar:
Forfatningstraktatens art. III-256 betyder, at der på energiområdet etableres et specifikt retsgrundlag på et område, hvor EU allerede antages at have hjemmel til at regulere.
Det er Justitsministeriets opfattelse, jf. redegørelsen for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af traktat om en forfatning for Europa af 22. november 2004, at dansk tilslutning til forfatningstraktatens art. III-256 ikke forudsætter anvendelse af grundlovens § 20.