Spm. om afvisning af husstandsomdeling af en evt. ny Grundlov, til udenrigsministeren
UDENRIGSMINISTERIET
EUP j.nr. 400.A.2-10-1
Nordgruppen
Den 17. maj 2005
Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005
Spørgsmål 11:
"Regeringen har afvist at lade EU-forfatningen husstandsomdele. Kan ministeren forestille sig, at en dansk regering på tilsvarende måde ville sende en dansk grundlov eller grundlovsændring til folkeafstemning og samtidig nægte at lade den omdele til befolkningen?"
Svar:
Det er vigtigt for regeringen, at der informeres bedst muligt om den nye EU-traktat. Befolkningen skal have et godt, oplyst og solidt grundlag for deres stillingtagen ved folkeafstemningen om forfatningstraktaten den 27. september. Alle, der ønsker det, skal have mulighed for at sætte sig ind i teksterne, også uden omkostninger for den enkelte.
Forfatningstraktaten vil kunne fås på landets biblioteker og posthuse. Den kan allerede nu fås ved henvendelse til Folketingets EU-oplysning eller Udenrigsministeriet, og den kan hentes ned fra internettet for dem, der har mulighed for det.