Vetoret til aftalens parter

Aftalen giver parterne vetoret på beslutninger om hvorvidt Danmark skal støtte overgangen til kvalificeret flertal og den almindelige beslutningsprocedure: Overgang til kvalificeret flertal betyder at beslutninger i Rådet, som hidtil er blevet truffet ved enstemmighed, fremover kan besluttes ved kvalificeret flertal. Overgang til "den almindelige lovgivningsprocedure" betyder at Europa-Parlamentet kommer til at optræde som medlovgiver på lige for med Rådet på det pågældende område.

Parterne binder sig til følgende:

Folketinget skal i alle tilfælde give samtykke til at benytte muligheden for at overgå til kvalificeret flertal eller den almindelige lovgivningsprocedure. Aftalen påpeger, at muligheden for at overgå til kvalificeret flertal eller den almindelige lovgivningsprocedure også eksisterer på områder, hvor den danske velfærdsmodel betyder, at Danmark må være særligt opmærksom på en sådan overgang. Aftalen understreger, at det derfor er nødvendigt, at overveje en sådan beslutning nøje. Det gælder art. III-185 stk. 6 (om overdragelse af tilsynet med visse finansielle institutioner til den Europæiske Centralbank) og på centrale dele af social- og arbejdsmarkedspolitikken, visse dele af den fælles handelspolitik og på dele af skatteområdet.

I forlængelse af ovenstående giver kan blot ét af partierne bag aftalen modsætte sig, at man overgår til kvalificeret flertal i Rådet eller til den almindelige lovgivningsprocedure på en række områder. Det drejer sig om dele af arbejdsmarkeds- og socialpolitikken (Art. III-210 stk. 1c, 1d, 1f og 1g samt Art. III-125 stk. 2) og dele af skattepolitikken (Art. III-171 og III-173).

Blot ét af partierne bag aftalen kan endvidere modsætte sig, at Rådet skal overgå til at træffe afgørelse med kvalificeret flertal inden for visse områder af den fælles handelspolitik. Det drejer sig helt konkret om 1) området om handel med kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser, når disse aftaler indebærer en risiko for at den kulturelle og sproglige mangfoldighed i EU bringes i fare og 2) området om handel med sociale, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige tjenesteydelser, når disse aftaler indebærer en risiko for at den nationale tilrettelæggelse af sådanne tjenester forstyrres alvorligt, og at medlemslandenes ansvar for levering heraf bringes i fare (art. III 315, stk. 4, a og b).

Partierne bag aftalen udtrykker tilfredshed med, at EU ikke via den fælles handelspolitik kan ændre på kompetencerne mellem EU og medlemslandene.

Aftalens parter ser gerne muligheden for at overgå til kvalificeret flertal og den almindelige lovgivningsprocedure udnyttet på flere områder og nævner konkret:

• Minimumssatser for miljø- og energiafgifter (hhv. art. III-234. stk. 2 og Art. III-256, stk. 3), 
• Bekæmpelse af diskrimination (stk. III-124, stk. 1) 
• Beslutninger og EU’ flerårige finansielle ramme (stk. I-55, stk. 4), 
• Minimumssatser for indirekte afgifter (art. III-171) 
• Samarbejde om skatte- og afgiftsunddragelse og administrativt samarbejde (art. III-171 og II-173).

Aftalens parter hilser velkommen, at forfatningstraktaten medfører overgang til kvalificeret flertal og almindelig beslutningsprocedure mht. strukturfondene og samhørighedsfonden (art. III-223, stk. 2).

I forbindelse med alle forslag, som har hjemmel i art. III 136, skal partierne gennemføre tætte konsultationer for at sikre, at de ikke berører grundlæggende aspekter af Danmarks sociale sikringssystem. Art. III-136 omhandler indførelse af europæisk lov om social sikring med hensyn til sikring af arbejdskraftens frie bevægelighed.

I tilfælde hvor en sagkyndig vurdering rejser tvivl om hvorvidt et forslag risikerer at berøre grundlæggende aspekter af det sociale sikringssystem, kan ethvert af aftalens partier kræve at Danmark bruger sin ret til at få forslaget behandlet i Det Europæiske Råd, som træffer afgørelse ved konsensus. Det betyder i praksis at Danmark får vetoret på afgørelsen. Desuden kan ethvert af aftalens partier kræve en fornyet vurdering af forslaget blandt aftalens parter, hvis det mener at de politiske forudsætninger er væsentligt ændret.

Generelt

Aftalen understreger at de danske forbehold fastholdes i forfatningstraktaten.

Aftalen gælder så længe som Forfatningstraktaten gælder og kan kun ændres ved enighed mellem aftalens parter.

Aftalens øvrige indhold

Ud over en række garantier om at ingen af partierne kan støtte EU-tiltag på forskellige områder, hvis blot ét af de øvrige partier sætter sig imod, indeholder aftalen også en lang række fælles holdninger og hensigtserklæringer mht. forfatningstraktaten og den danske EU-politik.

Aftalen fastslår at parterne er enige om at traktaten markerer væsentlige fremskridt på en række punkter. Aftalen nævner blandt andet:

• Forfatningstraktaten sikrer, at beslutningsprocedurerne i EU forenkles og effektiviseres og at arbejdsdelingen mellem EU og medlemslandene præciseres.
• EU’s mål og værdier som f.eks. demokrati, frihed, tolerance og ligestilling får en mere fremtrædende placering med Forfatningstraktaten.
• Den demokratiske proces i EU fremmes ved at tildele Europa-Parlamentet større indflydelse.
• EU’s evner til at agere som én samlet aktør på den internationale scene forbedres ved at den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik styrkes og ved at EU bliver en juridisk person. Dog understreges det andetsteds, at aftalens parter er tilfredse med, at forfatningstraktaten ikke indebærer oprettelsen af en fælles europæisk hær, og at NATO fortsat er grundlaget for Danmarks og andre NATO-medlemmers kollektive forsvar.

Aftalen indeholder desuden en række hensigtserklæringer hvor aftalens parter forpligter sig til at følge en række overordnede mål for den danske EU-politik. Aftalen nævner blandt andet at partierne vil:

• fortsætte indsatsen for at styrke åbenheden, nærheden, demokratiet og borgenes deltagelse i EU.
• arbejde for at integrere Folketinget mere systematisk i fastlæggelsen af den danske EU-politik.
• arbejde for at styrke Europas konkurrenceevne, dvs. at EU skal bruges til at fremme væksten og beskæftigelsen. 
• sikre at EU-samarbejdet bruges til at fremme bæredygtig udvikling mht. økonomi, miljø og social udvikling. 
• sikre at EU påtager sig et større globalt ansvar.

Aftalen indeholder en række fælles holdninger til de ændringer i EU’s beslutningsprocedurer som forfatningstraktaten indfører. Aftalen nævner blandt andet:

• Aftalens parter er tilfredse med, at traktaten for fremtiden kan ændres uden indkaldelse af en regeringskonference men understreger, at Danmark er sikret vetoret i de nye procedurer til ændring af traktaten. 
• Aftalens parter er tilfredse med, at mindre dele af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik for fremtiden kan afgøres med kvalificeret flertal frem for enstemmighed, men understreger at de enkelte landes udenrigspolitik stadig er et nationalt anliggende. 
• Aftalens parter er tilfredse med at forfatningstraktaten indfører mulighed for at medlemslandene ved enstemmighed kan beslutte at lade nogle lovgivningsområder 1) overgå fra enstemmighed til kvalificeret flertal i Rådet eller 2) overgå fra en særlig lovgivningsprocedure i Rådet til den almindelige lovgivningsprocedure hvor Europa-Parlamentet får større indflydelse (de såkaldte passerelle-bestemmelser). 
• Aftalens parter er tilfredse med at enstemmighed bevares på en række områder på arbejdsmarkedspolitikken. 
• Aftalen påpeger partiernes tilfredshed med at forfatningstraktaten understreger arbejdsmarkedsparternes rolle på EU-plan under hensyntagen til de nationale systemers forskelligartede karakter og lægger vægt på, at det danske aftalesystem på arbejdsmarkedet kan fastholdes.