Hjælpemenu

Hovedmenu

Den danske forhandlingsposition

Den danske forhandlingsposition kommer bl.a. til udtryk via et samråd i Folketingets Finansudvalg den 8. juni 2005. Herudover har der været rejst en række spørgsmål i Folketinget i relation til den danske forhandlingsposition.

Regeringens forhandlingsposition har været betinget af tre hovedprioriteter:

  • For det første ønsker regeringen, at der sker en opprioritering af forskning, udvikling og uddannelse inden for udgiftsområdet for vækst og beskæftigelse (udgiftskategori 1a) med henblik på fordobling.
  • For det andet ønsker regeringen at mindske rabatordninger mest muligt. Fra dansk side vil regeringen sammen med andre lande bidrage til at opretholde et konstant pres imod rabatter. Danmark kan realistisk set dog ikke forvente at slippe af med den britiske rabat i denne omgang, ligesom andre lande forventes at få visse rabatter. 

  • For det tredje har regeringen et ønske om en aftale der bygger på budgetdisciplin primært via prioritering og fokusering af strukturfondsmidlerne samt en lavere stigning i landdistriktsstøtten. Regeringen vil arbejde aktivt for fokusering af strukturfondsmidlerne på de mindst velstående områder til gavn for især de nye medlemslande.

Herudover har regeringen fastsat følgende generelle pejlemærker for den danske position:

  • Arbejdet med de flerårige finansielle rammer bør tage udgangspunkt i en drøftelse og fastlæggelse af de politiske prioriteter for EU-samarbejdet, samtidig med at stram budgetdisciplin og en effektiv forvaltning sikres, ligesom på nationalt plan.
  • Kommissionens meddelelser indeholder generelt gode og fremadrettede forslag, men det foreslåede udgiftsniveau er samlet set for højt, og efterlader et betydeligt behov for prioritering.
  • Indenfor det nuværende udgiftsniveau i perioden 2003-2003, målt som andel af BNI, vil der være et betydeligt råderum for EU's nye prioriteter. Det skyldes blandt andet, at landbrugsudgifterne i søjle I (markedsstøtte og direkte støtte) til og med 2013 vil udgøre en stadig faldende udgiftsandel som følge af aftalen fra oktober 2002. Danmark fastholder udgangspunktet i landbrugsaftalen fra 2002, men arbejder for yderligere reformer, ikke mindst reduktioner af udgifterne i det omfang området evt. åbnes i en sen fase af forhandlingerne.
  • Fokus bør rettes mod de områder, hvor der er en merværdi gennem en fælles indsats i EU snarere end en national indsats. Der skal sikres en vækstorinteret prioritering af Lissabon-målene på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag og indenfor rammerne af en fortsat udvikling af det indre marked. Danmark har allerede foreslået flere og bedre investeringer i forskning og innovation og en styrket uddannelsesmæssig mobilitet på europæisk plan, der kan styrke Europas innovative vækst.
  • Det er afgørende, at der sikres en målrettet prioritering af EU's samhørighedsmidler til fordel for de mindst velstående områder, så de nye medlemslande hjælpes godt på vej til gavn for væksten i hele EU. Dette kan som udgangspunkt gøres gennem omprioritering inden for en uændret ramme i forhold til 2006-niveauet. For at fremme dette mål forfølges enhver mulig reduktion i beregningsmetoden for mål 1-støtte, udfasningsordninger og samhørighedsstøtten samt en vis reduktion i mål 3 støtten. Danmark er ligeledes parat til væsentlige reduktioner af de strukturfondsmidler, der primært kommer rigere lande, herunder Danmark, til gode i det omfang dette sker generelt for de støtteberettigede områder og følges af tilsvarende reduktion af stigningen i de danske økonomiske forpligtigelser over for EU.
  • Landbrugsaftalen fra 2002 gælder for 25 lande, men som udmøntningen af allerede fastsat holdning accepterer Danmark en indfasning af midler til Bulgarien og Rumænien under rammen, hvis der er overvejende støtte hertil, herunder fra Frankrig.
  • For landdistriktsstøtten støttes en reduktion af midler under udviklingssektionen på linje med strukturfondene. Endvidere accepteres en reduktion af midler under garantisektionen (hvoraf Danmark modtager midler), således at Danmark kan støtte en stigning i de samlede midler til landdistriktsstøtte, som er mindre end Kommissionens forslag.
  • Fra dansk side kan accepteres en mindre stigning på op til Kommissionens forslag i midlerne til strukturforanstaltninger for fiskeriet.
  • Danmark ønsker fokusering på et stærkere og mere effektivt samarbejde om retslige og indre anliggender under den nye borgerskabskategori. Indvandringspresset på EU som helhed skaber således behov for en samlet indsats samt behov for at modvirke misbrug af asyl- og visumsystemet. På området for grænsekontrol og tilbagesendelse må den primære indsats fokuseres på styrket operativt og teknisk samarbejde. Danmark er imod etableringen af et fælles europæisk grænsepoliti. 
  • Der vil være behov for at styrke EU's internationale rolle. Eksterne aspekter af retslige og indre anliggender bør tænkes sammen med dette. Fra dansk side støttes en stigning, idet mindre stigninger end Kommissionens forslag kan accepteres som led i et samlet balanceret kompromis.
  • Der bør som i dag indgå en samlet opgørelse og et samlet loft over de administrative udgifter ved budgettets vedtagelse, ligesom øget administrativ aktivitet som udgangspunkt bør tilvejebringes gennem øget produktivitet.
  • Eventuelle problemer med relativt store nettobidrag for enkelte lande må søges løst gennem budgetdisciplin på udgiftssiden. Danmark fastholder sin principielle modstand imod rabatter, herunder især en uændret videreførsel af UK-rabatten, som vil være meget dyr for Danmark. Danmark arbejder sekundært for en begrænsning af rabatter.