Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasiderDansk formandskab for EU 2012 › Sager under formandskabet

Sager under formandskabet

Hvilke EU-sager vil komme til at dominere forhandlingerne under det danske formandskab?
Sager under EU-formandskabet
Sager under EU-formandskabet

Det danske formandskabs såkaldte overordnede prioriteter handler om, at bidrage til:

  • Et ansvarligt Europa
  • Et dynamisk Europa
  • Et grønt Europa
  • Et sikkert Europa

Under præsentationen af de overordnede prioriteter for det danske EU-formandskab i Bruxelles den 16. december 2011 udtalte europaminister Nicolai Wammen, at:

"Dele af Europa har handlet økonomisk uansvarligt, og det har skadet det fælles projekt. Derfor skal vi have større ansvarlighed i EU. Lige nu er Europa præget af lave vækstrater og en faldende konkurrenceevne. Det kalder på, at vi igangsætter initiativer der kan skabe dynamik i EU. Europas lederskab på det grønne område er alvorligt truet af andre regioner, derfor skal vi fremme den grønne dagsorden. Endelig betyder globaliseringen, det voksende flygtningepres og international kriminalitet, at det er nødvendigt med en ekstra indsats for at holde Europa sikkert. Det danske formandskab vil arbejde hårdt for at levere konkrete resultater på disse områder for derved at bidrage til at bringe EU ud af den økonomiske krise og ind på et fremtidsorienteret vækstspor".

Det danske formandskabsprogram vil blive præsenteret i starten af januar 2012, når det danske formandskab er startet.

De områder der vil være i fokus drejer sig om følgende områder:

  • Genskabe vækst i EU og sikre en holdbar økonomi
  • Klima, energi, miljø og fødevarer
  • Retspolitik, integrationspolitik og udlændinge
  • EU i verden
  • Forhandlingerne om EU’s budget

Specielt forhandlingerne om EU's nye budgetramme i perioden 2014-2020 forventes at lægge beslag på en stor del af det danske EU-formandskabs tid. Forhandlingerne omfatter foruden niveauet og fordelingen på de enkelte politikområder også spørgsmålet om ordningen for EU's indtægter - altså hvordan skal midlerne opkræves. Det har i sidste ende betydning for, hvor meget de enkelte medlemslande skal betale til EU's budget. Knyttet til forhandlingerne om budgetrammen i perioden 2014-2020 er også spørgsmålet om reformen af EU's landbrugspolitik.

Yderligere information