Årlige prioriteter for vækst 2014

Rapporten udgør sammen med den såkaldte varslingsrapport samtidig første trin i det Europæiske Semester, hvor EU-landene på forhånd koordinerer budgettiltag samt økonomiske politikker i tråd med Stabilitets- og Vækstpagten, de nye regler for makroøkonomisk overvågning samt Europa 2020-strategien.
Prioriteter for 2014
For 2014 udgøres indsatsområderne af følgende:
-
fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering
-
genetablering af lånemuligheder i økonomien
-
fremme af vækst og konkurrenceevne nu og i fremtiden
-
håndtering af arbejdsløshed og sociale konsekvenser af krisen
-
modernisering af den offentlige forvaltning.
Det Europæiske Råd behandler på EU-topmødet til december 2013 Kommissionens rapport med henblik på at blive enige om de vigtigste områder for koordinering af de økonomiske politikker og reformer. På EU-topmødet til marts 2014 vedtager stats- og regeringscheferne vejledning til medlemslandene om stabilitets- og konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer. De endelige nationale reformprogrammer samt stabilitets- og konvergensprogrammer bliver udarbejdet af medlemslandene til april.
Opfølgning på landespecifikke henstillinger i 2013
Vækstanalysen indeholder også en oversigt over medlemslandenes gennemførelse af de landespecifikke henstillinger de modtog i juli 2013, som medlemslandene skal tage højde for i forbindelse med udarbejdelsen af stabilitets- og konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer.
Beskæftigelsesrapport
Vækstanalysen for 2014 ledsages af udkastet til den årlige beskæftigelsesrapport, der for første gang indeholder et såkaldt scoreboard, hvor medlemslandene måles på en række indikatorer i forhold til beskæftigelse og sociale forhold.
Resultaterne af medlemslandenes vurderinger ifh. til scoreboardet vil være et af flere elementer, der spiller ind ved Kommissionens udarbejdelse af de landespecifikke anbefalinger til maj 2014.
Indre marked
Som et sidste element i vækstanalysen indgår en analyse af de opnåede fremskridt og resterende hindringer i medlemslandene med hensyn til det indre marked.