Hjælpemenu

Hovedmenu

EU's krisefonde

I forsommeren 2010 kom Grækenland i alvorlige gældsproblemer, og behovet for en hjælpepakke fra EU blev åbenbart. EU havde på daværende tidspunkt ikke umiddelbart de fornødne instrumenter eller midler til at hjælpe Grækenland.

Løsningen blev derfor i første omgang, at eurolandene ydede bilaterale lån til Grækenland med Kommissionen som mellemmand og Den Internationale Valutafond (IMF) som en yderligere ekstern långiver. Den samlede hjælpepakke beløb sig til 110 mia. euro over tre år, hvoraf eurolandene garanterede for de 80 mia. euro og IMF de resterende 30 mia. euro.

Behovet for at kunne håndtere lignende fremtidige gældskriser i eurolandene på en mere formaliseret måde ledte i maj 2010 til enighed blandt EU-landene om etablering af to instrumenter - den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM).

Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF)

Den endelige etablering af den såkaldte europæiske finansielle stabilitetsfacilitet skete i juni 2010. Formålet med faciliteten var at yde midlertidig finansiel støtte til eurolande i vanskeligheder. Det var samtidig meningen, at selve etableringen af faciliteten skulle sende et beroligende signal til de finansielle markeder. Faciliteten blev etableret som en selvstændig mellemstatslig aftale mellem eurolandene med en kapacitet til at garantere for lån på samlet 440 mia. euro. Omfanget af garantiforpligtigelser blev hævet til 780 mia. euro på topmødet mellem eurolandene den 21. juli 2011, hvilket skulle sikre en effektiv udlånskapacitet på de 440 mia. euro. Den nye ramme for EFSF trådte i kraft den 18. oktober 2011.

Konkret blev EFSF stiftet som et selskab i Luxembourg på baggrund af en rammeaftale mellem eurolandene. EFSF blev dog etableret som en midlertidig foranstaltning, og ophører derfor til juni 2013.

EFSF har medvirket i støtteprogrammerne for Irland (17,7 mia. euro) og Portugal (26 mia. euro). Det andet støtteprogram til Grækenland er også udarbejdet med støtte fra EFSF og lægger beslag på i alt 144,6 mia. euro. EFSF's samlede engagement beløber sig til ca. 192 mia. euro, hvilket efterlader ca. 248 mia. euro ud af den samlede kapacitet på 440 mia. euro. 

Den europæiske finansielle stabilitetsmekanisme (EFSM)

Hvor EFSF blev etableret af eurolandene på et mellemstatsligt grundlag, blev EFSM derimod etableret som en fælles EU-mekanisme, der omfatter alle 27 EU-lande. Mekanismen fungerer ved, at Kommissionen kan optage lån på finansmarkederne med sikkerhed i EU-budgettet. Disse lån kan så kanaliseres videre til det kriseramte medlemsland. De enkelte EU-lande bidrager derfor ikke direkte til disse lån, men indirekte via deres bidrag til EU-budgettet. EFSM har en udlånskapacitet på 60 mia. euro.

EFSM har ligeledes været taget i anvendelse i forbindelse med hjælpepakkerne til Irland (22,5 mia. euro) i november 2010 og Portugal (26 mia. euro) i maj 2011.

Den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM)

I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten fra den såkaldte taskforce af finansministre den 21. oktober 2010 kom der en særskilt fælles erklæring fra Frankrig og Tyskland om mulige tiltag til at styrke budgetdisciplinen og økonomisk koordinering samt etablering af en permanent krisemekanisme.

Stats- og regeringscheferne blev på EU-topmødet den 24.-25. marts 2011 også enige om udformningen af den europæiske stabilitetsmekanisme for gældsplagede eurolande (ESM). ESM er altså tiltænkt rollen som en permanent afløser til EFSF.

ESM skal have en samlet effektiv udlånskapacitet på 500 mia. euro, hvoraf  de 80 mia. euro skal være i form af indbetalt kapital fra medlemslandene i euroområdet. Finansiel støtte fra mekanismen kræver en anmodning af et medlemsland fra euroområdet samt, at støtten vurderes nødvendig af hensyn til euroområdets stabilitet. Vurderingen vil ske på baggrund af en bæredygtighedsanalyse af statsgælden, som foretages af Kommissionen sammen med IMF og i samarbejde med Den Europæiske Centralbank (ECB).

Finansiel bistand fra mekanismen vil blive underlagt strenge krav til det pågældende euroland om et makroøkonomisk tilpasningsprogram. Afgørelser om ydelse af finansiel bistand fra mekanismen kræver som hovedregel enstemmighed blandt eurolandene. Medlemslande uden for euroområdet kan deltage i de finansielle støtteaktioner på ad hoc-basis.

Rekapitalisering af banker og mere fleksibel og effektiv brug af EFSF/ESM

På eurotopmødet den 29. juni 2012 blev det besluttet, at indføre en form for fælles tilsynsmekanisme med den europæiske banksektor, hvor Den Europæiske Centralbank (ECB) vil stå for tilsynet i euroområdet. Når tilsynsmekanismen er på plads, kan ESM yde finansiel støtte direkte til de kriseramte banker, hvorved støtten ikke kommer til at belaste de berørte landes gældsniveauer. Der vil dog være tilknyttet ”passende betingelser”, som skal formuleres i et såkaldt aftalememorandum.

Samtidig skal EFSF og ESM anvendes mere fleksibelt og effektivt, hvilket betyder, at der åbnes op for muligheden for opkøb af statsobligationer med ECB som agent i de tilfælde, hvor et euroland i øvrigt lever op til diverse henstillinger og regelsæt, men hvor markedet fortsat kræver en høj risikopræmie på renten af udstedte statsobligationer.

Fælles kapacitet af ESM og EFSF

På eurogruppemødet den 30. marts 2012 i København blev det besluttet, at EFSF skulle virke parallelt med ESM frem til midten af 2013. Af EFSF's midler er der allerede lagt beslag på 192 mia. euro i forbindelse med hjælpepakkerne til Irland, Portugal og Grækenland. Hvis de 192 mia. euro lægges sammen med ESM's effektive udlånskapacitet på 500 mia. euro fås et samlet beredskab på ca. 700 mia. euro fra juli 2012.

Eurolandenes indbetaling af de 80 mia. euro til ESM skal falde i tre omgange. I juli og oktober 2012 indbetales samlet 32 mia. euro. I 2013 indbetales der igen 32 mia. euro og i starten af 2014 falder de sidste 16 mia. euro.

ESM-traktaten

Reglerne bag ESM er udmøntet i en mellemstatslig traktat mellem eurolandene, der oprindeligt blev undertegnet den 11. juli 2011.  

På EU-topmødet den 9. december 2011 blev det dog besluttet, at fremrykke ikrafttrædelsen af ESM fra juli 2013 til juli 2012. Samtidig blev muligheden for - i specielt hastende tilfælde - at træffe beslutninger om at yde lån fra ESM med kvalificeret flertal indført.

Den nye reviderede udgave af ESM-traktaten blev undertegnet af eurolandene den 2. februar 2012, og skulle efterfølgende godkendes af eurolandenes nationale parlamenter med henblik på, at ESM skulle have trådt i kraft fra juli 2012. En sag ved den tyske forfatningsdomstol udskød dog Tysklands endelige godkendelse af traktaten bag ESM. Den 12. september 2012 kom den foreløbige afgørelse fra den tyske forfatningsdomstol, hvorefter Tyskland kunne afslutte den formelle godkendelse af ESM-traktaten den 27. september 2012. ESM-traktaten trådte derfor i kraft den 27. september 2012 og selve ESM den 8. oktober 2012.

Traktatændring

Indførelsen af ESM forudsætter også en mindre ændring af EU's fælles traktater - mere præcist en ændring af artikel 136 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Ændringer skal godkendelse i alle EU's 27 medlemslande. Traktatændringen blev formelt vedtages på EU-topmødet den 24.-25. marts 2011, og de nationale parlamenter skal nu godkende ændringen. Det er forventningen, at denne proces kan være afsluttet inden udgangen af 2012, så traktatændringen kan træde i kraft 1. januar 2013.

For Danmarks vedkommende blev godkendelsen af traktatændringen vedtaget af Folketinget den 23. februar 2012. Folketingets godkendelse af traktatændringen kan ses i boksen til højre på denne side.