Traktaten bag finanspagten

Foruden de 17 eurolande deltager otte ikke-eurolande i finanspagten. Storbritannien og Tjekkiet har valgt at stå uden for traktaten bag finanspagten.

Traktaten blev formelt undertegnes på Det Europæiske Råds møde den 1.-2. marts 2012, og den trådte i kraft den 1. januar 2013. Traktaten vil fortsat være åben for deltagelse fra de to resterende medlemslande.

Det er ambitionen, at arbejdet med at undersøge muligheden for at indføre den mellemstatslige traktat i EU’s generelle traktatgrundlag skal indledes inden for fem år efter ikrafttrædelsen.

Budgetreglen

Pagten indfører en overordnet bestemmelse om, at de deltagende medlemslandes offentlige budgetstilling skal være i balance eller overskud.

Denne bestemmelse er opfyldt, hvis den årlige offentlige strukturelle saldo svarer til den såkaldte landespecifikke mellemfristede budgetmålsætning, hvor den nedre grænse er fastsat til et strukturelt budgetunderskud på 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Deltagerlandene skal sikre, at de hurtigt bevæger sig hen mod deres mellemfristede budgetmålsætninger, hvor Europa-Kommissionen vil foreslå en passende tidsramme under hensyntagen til de enkelte medlemslandes udfordringer mht. holdbarheden af de offentlige finanser.

Fremskridtene mod og overholdelse af den mellemfristede budgetmålsætning evalueres på baggrund af en overordnet vurdering, der har den strukturelle balance som udgangspunkt, herunder en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden.

Undtagelser

Deltagerlandene må midlertidigt afvige fra deres mellemfristede budgetmålsætninger, eller tilpasningen imod dem, hvis der er tale om exceptionelle omstændigheder.

De deltagerlande, der har en offentlig bruttogæld betydeligt under 60 procent af BNP og en lav risiko for den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, kan anvende en nedre grænse for det strukturelle underskud på 1 procent af BNP.

Korrektionsmekanisme

Hvis et deltagerland afviger betydeligt fra den mellemfristede budgetmålsætning, eller tilpasningen mod den, skal en korrektionsmekanisme automatisk blive aktiveret. Korrektionsmekanismen skal være udformet på en sådan måde, at det berørte deltagerland bliver pålagt at gennemføre tiltag til at rette op på afvigelsen inden for en given tidsperiode.

Gennemførelse i national lovgivning

Deltagerlandene skal senest inden for et år efter traktatens ikrafttrædelse have gennemført budgetreglen og korrektionsmekanismen i den nationale lovgivning på en bindende og permanent måde, der respekteres under den nationale budgetprocedure. Korrektionsmekanismen skal gennemføres på baggrund af fælles principper foreslået af Europa-Kommissionen.

Gældsnedbringelse

Finanspagten indfører også et krav til reduktion af den offentlige bruttogæld for de deltagerlande, hvor gældsniveauet overstiger kriteriet om et maksimalt gældsniveau på 60 procent af BNP. I sådanne tilfælde skal gælden årligt nedbringes med gennemsnitligt 1/20 af forskellen mellem det aktuelle gældsniveau og kriteriet på de 60 procent.

Budgetmæssigt og økonomisk partnerskabsprogram

De deltagerlande der er under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, skal udarbejde et såkaldt budgetmæssigt og økonomisk partnerskabsprogram, som indeholder en detaljeret beskrivelse af de strukturreformer, som skal gennemføres for at sikre en effektiv og holdbar afhjælpning af det uforholdsmæssigt store underskud. Programmerne skal tilsluttes og overvåges af Europa-Kommissionen og Rådet, hvilket vil ske under den gældende overvågningsprocedure under stabilitets- og vækstpagten. Samtidig vil selve gennemførelsen af programmerne, og de årlige budgetplaner i forbindelse med programmerne, blive overvåget af Kommissionen og Rådet.

Deltagerlandene vil endvidere på forhånd orientere Kommissionen og Rådet om planer for udstedelse af offentlig gæld.

Omvendt kvalificeret flertal under stabilitets- og vækstpagten

Finanspagten indeholder også en forpligtigelse for eurolandene til at anvende reglen om omvendt kvalificeret flertal på forslag og henstillinger fra Kommissionen, når det omhandler et eurolands brud på underskudskriteriet under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.

Sanktioner

Deltagerlandene skal som nævnt senest et år efter traktatens ikrafttrædelse have indført budgetreglen i den nationale lovgivning. Europa-Kommissionen vil udarbejde en rapport om deltagerlandenes gennemførelse af budgetreglen i den nationale lovgivning. Påpegning af manglende gennemførelse i rapporten vil kunne bruges af én eller flere af deltagerlandene til at bringe sagen for EU-Domstolen. EU-Domstolens afgørelse vil være bindende, og det pågældende deltagerland vil af Domstolen få en frist til at gennemføre de nødvendige tiltag.

Hvis et deltagerland herefter er af den opfattelse (på baggrund af egne eller Kommissions vurderinger) at det berørte deltagerland ikke har levet op til Domstolens afgørelse, så kan sagen bringes for Domstolen endnu engang med krav om økonomiske sanktioner. Finder EU-Domstolen, at deltagerlandet ikke har efterkommet Domstolens afgørelse, kan der pålægges en passende bøde, der dog ikke må overstige 0,1 procent af det pågældende deltagerlands BNP.

Bøderne skal for eurolandenes vedkommende tilfalde den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), mens de for de øvrige deltagerlandes vedkommende går til EU’s generelle budget.

Økonomisk koordinering

Finanspagten indeholder også et tilsagn fra deltagerlandenes side om at foretage de nødvendige tiltag for at fremme konkurrenceevnen, beskæftigelsen, holdbarheden af de offentlige finanser samt den finansielle stabilitet. Deltagerlandene er derfor også parate til, hvis påkrævet, at anvende de muligheder der er i EU’s traktatgrundlag på spørgsmål af afgørende betydning for euroområdets funktion – uden dog at underminere det indre marked.

Deltagerlandene vil også arbejde hen i mod en tættere koordinering af den økonomiske politik, hvor større økonomiske reformer skal drøftes på forhånd.

Eurotopmøder

Der vil blive afholdt mindst to årlige uformelle eurotopmøder med deltagelse af stats- og regeringscheferne fra eurolandene samt formanden for Europa-Kommissionen. Eurolandenes stats- og regeringschefer udnævner en formand for eurotopmøderne, som skal sikre forberedelsen af møderne.

Formanden for Den Europæiske Centralbank vil blive inviteret til at deltage i møderne, mens eurogruppens formand kan blive inviteret. Europa-Parlamentets formand kan blive inviteret til at tale på møderne.

Formanden for eurotopmøderne vil efter hvert møde udarbejde en rapport til Europa-Parlamentet samt holde de øvrige medlemslande grundigt informeret om forberedelsen og udfaldet af eurotopmødet.

Deltagerlandene, der ikke er en del af euroområdet, vil have mulighed for at deltage i mindst ét af eurolandenes årlige topmøder, hvor spørgsmål i forbindelse med implementeringen af traktaten drøftes. De vil endvidere have mulighed for at deltage i møderne, hvis:

• Der behandles spørgsmål, der har betydning for deltagerlandenes konkurrenceevne.
• Der behandles spørgsmål om ændring af den samlede arkitektur bag euroområdet og afgørende regler for euroområdets funktion i fremtiden.

Bestemmelserne om eurotopmøderne vil også gælde for de eurolande, der eventuelt endnu ikke har ratificeret traktaten, når den træder i kraft.

Nationale parlamenter og Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet og deltagerlandenes nationale parlamenter vil i fællesskab fastlægge organiseringen af en konference med repræsentanter fra de relevante udvalg i de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet. Formålet med konferencen er at drøfte budgetmæssige spørgsmål samt andre emner omfatter af finanspagten.

Deltagelse

For deltagerlandene uden for euroområdet, der har ratificeret traktaten, vil bestemmelserne gælde fra det tidspunkt deltagerlandene bliver optaget i euroområdet, medmindre deltagerlandene tilkendegiver, at de ønsker at være bundet af alle eller dele af bestemmelserne i afsnit III og IV (budgetregel m.m. og økonomisk koordinering) på et tidligere tidspunkt.

Undertegnelse

På EU-topmødet den 1.-2. marts 2012 blev traktaten bag finanspagten som nævnt undertegnet, og euroområdets stats- og regeringschefer valgte samtidig at udnævne Herman Van Rompuy til formand for de faste topmøder for eurolandene. Herman Van Rompuy blev endvidere genudnævnt som formand for Det Europæiske Råd (EU-topmøderne) frem til 30. november 2014.

Supplerende politisk aftale

I forbindelse med undertegnelsen af traktaten bag finanspagten blev der endvidere indgået en politisk aftale i form af en såkaldt undertegnelsesprotokol mellem de deltagende medlemslande vedrørende spørgsmålet om at indbringe deltagerlande for EU-Domstolen i tilfælde af manglende gennemførelse af budgetreglen i den nationale lovgivning.

Den politiske aftale er altså et supplement til artikel 8, stk. 1 i traktaten, hvor deltagerlandene forpligter sig til at anlægge sag ved EU-Domstolen inden for tre måneder fra modtagelse af Kommissionens rapport, hvis Kommissionen konkluderer, at et land har undladt at opfylde artikel 3, stk. 2 i traktaten.

Aftalen fastsætter endvidere, at det er det såkaldte trioformandskab, der har ansvaret for at anlægge sagen, med mindre landene i trioen selv er genstand for en verserende sag ved EU-Domstolen i relation til finanspagten. Hvis det er tilfældet, skal det forudgående trioformandskab anlægge sagen.

Undertegnelsesprotokollen kan ses i boksen til højre på denne side.

Dansk erklæring

I forbindelse med den danske ratifikation af traktaten bag finanspagten har regeringen udarbejdet en erklæring, der vil blive overleveret i forbindelse med deponeringen af det såkaldte ratifikationsinstrument.

Erklæringen har følgende ordlyd:

"Med henvisning til denne traktats artikel 14, stk. 5, erklærer Danmark at ville være bundet af alle bestemmelserne i denne traktats afsnit III og IV, som efter deres indhold kan finde hel eller delvis anvendelse på kontraherende parter, der ikke har euroen som valuta, fra tidspunktet for dansk ratifikation, dog ikke tidligere end traktatens ikrafttræden. Danmark vil ikke som følge af sine forpligtelser i henhold til denne traktat være bundet af en EU-retlig regulering, som udgør en efterfølgende udmøntning af traktatens afsnit III og IV, og som vedtages med hjemmel i bestemmelser i traktaterne om Den Europæiske Union, der alene finder anvendelse for de medlemsstater, der har euroen som valuta."