EU og terrorbekæmpelse

Siden 2001, hvor USA blev udsat for det voldsomme terrorangreb der bl.a. ramte World Trade Center i New York og Pentagon i Virginia, er terrorberedskabet skærpet mærkbart kloden rundt. Det er også tilfældet i EU, hvor flere skridt er blevet taget for at sikre de europæiske borgere imod terrorangreb. Dermed er området også blevet et centralt emne inden for EU’s generelle udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Kort efter terrorangrebet den 11. september 2001 mødtes EU’s stats- og regeringschefer for at diskutere hændelsen og den fremadrettede indsats. Dette møde førte til en handlingsplan, hvor EU dels erklærede deres uforbeholdne støtte til amerikanerne, og dels udpegede nogle særlige områder, hvor der måtte tages skridt for at hindre fremtidig terrorisme. Senere er der kommet langt mere udbyggede strategier og lovgivning til.

EU’s terrorbekæmpelsesstrategi

Den helt centrale rettesnor for EU’s indsats på terrorområdet er EU’s terrorbekæmpelsesstrategi fra 2005. Denne strategi udstikker retningslinjerne for EU’s indsats og udpeger fire søjler, som indsatsen skal rette sig mod. Disse søjler handler om at:

• Forebygge
• Beskytte
• Forfølge
• Reagere

Indsats for at ”forebygge” terror

EU har gennemført flere forskellige stykker lovgivning og etableret et samarbejde på flere områder, med det formål at forebygge terror. Dette arbejde inkluderer bl.a. en strategi for at hindre, at personer bliver radikaliserede og rekrutterede til terroristnetværk. Et andet vigtigt initiativ er vedtagelsen af lovgivning, der har betydet, at visse ”forberedende” handlinger er blevet kriminaliseret.

Det er ulovligt at opfordre til, rekruttere og oplære i terrorisme

Det er blevet ulovligt i hele EU at opfordre til terror, at rekruttere personer til at begå terror, eller at oplære personer i at begå terrorhandlinger. Det betyder bl.a. at det er blevet ulovliggjort at undervise en anden person i, hvordan man kan lave en bombe, med det formål at den person skal foretage et terrorangreb. Et andet eksempel på en nu ulovlig handling, er at sprede et terrorforherligende budskab, med det formål at få andre til at begå terror.

Indsats for at ”beskytte” mod terrorangreb

Det er centralt for terrorbekæmpelsen, at man kan beskytte både mennesker og vigtige infrastrukturer – broer, veje, lufthavne mv. – mod terrorangreb. Derfor har EU sat flere initiativer i gang og vedtaget en hel del lovgivning på området.

Et af de initiativer, man har taget, handler om at forbedre grænsesikkerheden ved at forbedre nogle af de systemer, der skal identificere eftersøgte personer. Dette gøres bl.a. ved at indføre såkaldte biometriske pas – en type pas med en elektronisk chip indbygget – samt at forbedre Schengens informationssystem (”SIS”). Herudover har man gennem EU indført en hel del sikkerhedsregulering for flytrafikken.

EU har indført sikkerhedsregler i de europæiske lufthavne

Blandt de sikkerhedsregler der er indført igennem EU siden terrorangrebet den 11. september 2001, er reglen om at man som passager ikke må have mere end 100 ml. væske med i sin håndbagage, og at væsken skal bæres i gennemsigtige plastikposer. Baggrunden for forbuddet skal findes i, at det har vist sig muligt at foretage voldsomme ødelæggelser med flydende sprængstof af sådanne mængder.

Et andet område, hvor EU har skabt ny lovgivning, er på området for springstoffer. Her har man skabt regulering der bl.a. gør det sværere at anskaffe sig materialer og kemikalier, der kan bruges til at lave springstoffer af.

Endelig kan det nævnes, at EU bevilliger over 10 mia. kr. i perioden fra 2007-2013 til forskning på sikkerhedsområdet.

Indsats for at ”forfølge” terrorister

Indsatsen for at forfølge terrorister – herunder særligt at retsforfølge terror eller planlagt terror – handler om at skabe de bedst mulige rammer for at skaffe adgang til information og udveksle informationer imellem EU-landene. Derfor har EU bl.a. vedtaget lovgivning, der gør det muligt at udveksle informationer og efterretninger mellem politiet i de forskellige EU-lande, ligesom Europol er blevet centrum for informationsudvekslingen og vedligeholdelse af forskellige databaser.

Der er også skabt lovgivning, der gør det lettere at efterforske forbrydelser eller planlagte forbrydelser. Det har man bl.a. gjort ved at harmonisere regler om lagring af data over telefon og internettet, samt at skabe fælles regler der gør det lettere at identificere personer, der overfører penge mellem bankkonti.

Et særligt område, hvor der også er skabt fælles europæiske regler, er området for retsforfølgning. Her har man i EU skabt den såkaldte ”Europæiske Arrestordre”, som gør det lettere at retsforfølge personer, der opholder sig eller fanges i andre medlemslande.

Den Europæiske Arrestordre

Den Europæiske Arrestordre er en EU-ordning, hvorigennem EU-landene kan få udleveret mistænkte forbrydere fra hinanden. Ordningen var særligt tænkt rettet mod terrormistænkte, men den dækker også en række andre forbrydelser. Arrestordren gør det eksempelvis muligt for Danmark, via nogle simple formularer, at få udleveret en person der opholder sig i Spanien, hvis vi mistænker personen for at planlægge et terrorangreb. Når det er tale om terrorhandlinger, er det desuden ikke nødvendigt at bevise, at handlingen også ville være kriminel i Spanien.

Indsats for at ”reagere” optimalt på terrorangreb

Som en sidste del af EU’s indsats imod terror, har man i EU opbygget et civilt beredskab, der skal forsøge at håndtere virkningerne af terrorangreb. Blandt de initiativer der findes på området, er etableringen og finansieringen af netværk for personer der har været udsat for terror, ligesom der stilles kontantbeløb til rådighed for terrorofre.

Den internationale reaktion

Den internationale reaktion på særligt terrorangrebet på USA i 2001 har været massiv, og der er igennem internationale organisationer som FN og Europarådet taget flere skridt for at forhindre fremtidige angreb.

Et af de vigtigste skridt er taget igennem FN’s Sikkerhedsråd, med vedtagelsen af Sikkerhedsresolution 1373 (2001). Denne resolution forpligter FN’s medlemslande til at bekæmpe terrorisme på flere forskellige måder, heriblandt at indfryse økonomiske midler hos mistænkte terrorister. Disse forpligtelser bygger videre på nogle tidligere terrorrelaterede resolutioner, og resolutionen er udgangspunktet for EU’s egen terrorliste. Ved siden af denne findes også en fælles FN-terrorliste specifikt rettet mod Al-Qaida og Taliban. FN har en række lister over personer, der er sanktionerede som følge af vedtagelser i FN's Sikkerhedsråd.