Retten til fri bevægelighed

Grundlaget for den frie bevægelighed findes i en række ældre traktatbestemmelser som stammer fra EU’s (dengang EØF) oprettelse i 1950’erne. Disse regler findes i dag i EUF-traktatens afsnit II om ”frie varebevægelser” og afsnit IV om ”den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital”. Reglerne er dog blevet suppleret løbende gennem nyere lovgivning og retspraksis fra EU-domstolen. I dag findes den vigtigste regulering af særligt personers fri bevægelighed derfor i det såkaldte ”Opholdsdirektiv”.

EU-borgeres ret til fri bevægelighed

Som EU-borger har du ret til at rejse frit rundt i EU i op til tre måneder, uden at der stille særlige krav til dig. Det eneste man som EU-borger skal sørge for, er at man kan identificere sig selv. For danskere betyder det, at vi skal medbringe vores pas når vi rejser.

Hvis du ønsker det, kan du også som EU-borgere slå sig ned i et andet medlemsland. Det kræver dog, at du enten har arbejde i landet, er selvstændig erhvervsdrivende eller blot har en sygeforsikring der dækker alle risici og har penge nok til at forsørge dig selv. Opfyldes disse krav, har du ret til ubegrænset ophold i alle EU-landene. Har du desuden en familie, har disse også ret til at følge med dig. Det gælder også selvom dine familiemedlemmer ikke selv er EU-borgere. Du skal blot kunne forsørge dem og hvis du ikke er i arbejde, skal du have en sygeforsikring der også dækker dine familiemedlemmer.

Endelig har EU’s medlemslande skabt et system der koordinerer dine sociale sikringsordninger. Systemet er lidt kompliceret, men basalt set forsøges det at sikre, at du ikke bliver stillet ringere med hensyn til dine sociale sikringsordninger, blot fordi du har valgt at arbejde i udlandet. En af systemets centrale regler handler derfor om, at når du rejser til udlandet for at arbejde, vil du som udgangspunkt blive omfattet af dette lands ordninger, og landet vil have pligt til at anerkende din anciennitet fra dine tidligere forsikringsperioder. Herudover skal du generelt behandles på samme måde som landets egne statsborgere.

Du kan læse mere om EU-borgernes ret til fri bevægelighed på EU-Oplysningens temaside om Det indre marked og den frie bevægelighed.

Virksomhedernes ret til fri bevægelighed

EU’s mange virksomheder har også retten til fri bevægelighed, og de har dermed mulighed for at drage fordel af det samlede europæiske marked. De rettigheder som er mest centrale for EU-virksomhederne er varernes og tjenesteydelsernes frie bevægelighed. Disse rettigheder betyder, at en virksomhed som producerer en varer i ét land eller tilbyder at levere en særlig ydelse, frit vil kunne tilbyde denne vare eller ydelse i de 26 øvrige medlemslande. Hvis det er påkrævet, kan virksomheden også udstationere sine medarbejdere i et af de andre medlemslande, for at udføre et stykke arbejde.

En anden mulighed som EU’s virksomhed kan have fordel af, er den frie etableringsret. Denne rettighed betyder at de europæiske virksomheder frit kan etablere sig i de andre medlemslande. Hvis de eksempelvis mener at det er gunstigt at have filialer i nogle af de andre lande, eller hvis de ønsker at oprette datterselskaber, kan de frit gøre det. Endelig kan virksomhederne også drage fordel af reglerne om kapitalens fri bevægelighed. Disse regler betyder bl.a. at virksomhederne relativt frit kan investere i hinanden.

Hvis virksomhederne oplever hindringer for deres fri bevægelighed eller andre handelshindringer, har de gode muligheder for at få dem fjernet. Der er nemlig etableret et system af centre der arbejder med at forbedre den fri handel og konkurrence mellem medlemslandene. Disse centre kan virksomhederne kontakte hvis de støder på problemer, og centrene kan herefter forsøge at afhjælpe problemet. Den danske udgave af disse centre hedder ”Indre Markeds Center”.

Du kan læse mere om de europæiske virksomheders ret til fri bevægelighed på EU-Oplysningens temaside om Det indre marked og den frie bevægelighed.