Varslingsrapport og vækstanalyse
Varslingsrapporten
Rapporten anvendes til - på baggrund af 11 makroøkonomiske indikatorer (scoreboard) - at identificere EU-lande, hvor det er nødvendigt at lave en mere deltaljeret analyse af udfordringerne med hensyn til makroøkonomiske ubalancer. Analysen kan efterfølgende eventuelt resultere i en henstilling fra Kommissionen om at iværksætte de nødvendige tiltag for at rette op på eller forbygge en makroøkonomisk ubalance.
Rapporten er den fjerde af sin slags siden indførelsen af det europæiske semester, og i den sidste rapport blev Danmark sammen med 15 andre EU-lande udpeget som lande med potentielle makroøkonomiske ubalancer. Den efterfølgende detaljerede analyse afslørede dog, at kun Kroatien, Italien og Slovenien havde egentlige makroøkonomiske ubalancer.
Hvad er en makroøkonomisk ubalance?
Det ikke så mundrette begreb er i den bagvedliggende forordning defineret som enhver tendens, der medfører en makroøkonomisk udvikling med en negativ eller potentielt negativ indvirkning på den rette virkemåde af økonomien i et medlemsland, i ØMU'en eller i EU som helhed.
Hvis der er tale om en "uforholdsmæssig stor ubalance", så betyder det alvorlige ubalancer - herunder ubalancer der bringer eller risikerer at bringe ØMU'ens rette virkemåde i fare.
Ubalancerne kan som nævnt optræde inden for en række forskellige områder beskrevet ved de 11 forskellige makroøkonomiske indikatorer (se boksen til højre på siden).
Lande der kræver en yderligere analyse
I rapporten udpeges 16 EU-lande, som altså slår ud på én eller flere af de 11 makroøkonomiske indikatorer i scoreboardet, hvilket kræver en nærmere analyse. De 16 EU-lande udgøres af:
-
Kroatien, Italien og Slovenien var som nævnt de tre eneste lande, hvor der sidste år blev identificeret uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Den kommende dybdegående analyse vil derfor afsløre, om disse ubalancer er blevet afhjulpet eller stadig består.
-
I Frankrig, Spanien, Irland og Ungarn er der konstateret makroøkonomiske ubalancer, hvor Kommissionen opfordrede disse lande til at iværksætte virkningsfulde politiske foranstaltninger.
-
Belgien, Bulgarien, Tyskland, Nederlandene, Finland, Sverige og Storbritannien har også tidligere fået konstateret makroøkonomiske ubalancer, og den kommende detaljerede analyse vil afklare, i hvilket omfang disse ubalancer stadig består eller er blevet afhjulpet.
-
Portugal og Rumænien vil for første gang blive omfattet af den detaljerede analyse efter at Portugal har afsluttet det økonomiske tilpasningsprogram. Rumænien er fortsat under et gældende tilpasningsprogram, men bør ifølge Kommissionen atter være underlagt makroøkonomisk overvågning.
For de EU-lande, der er underlagt makroøkonomiske tilpasningsprogrammer og modtager officiel finansiel bistand fra EU, vil overvågningen af ubalancerne og af de korrigerende foranstaltninger foregå som led i deres programmer. Det gælder Grækenland og Cypern.
For en række øvrige medlemslande - herunder Danmark - giver varslingsrapporten ikke anledning til yderligere undersøgelser af potentielle makroøkonomiske ubalancer. Det drejer sig om Tjekkiet, Danmark, Estland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Østrig, Polen og Slovakiet.
Danmark
I den forrige varslingsrapport blev Danmark som nævnt udpeget som et medlemsland med potentielle makroøkonomiske ubalancer. Den efterfølgende dybdegående analyse fra marts 2014 konstateret dog, at Danmark ikke længere var ramt af makroøkonomiske ubalancer, og "Tilpasningen på boligmarkedet og virkningerne af gælden i den private sektor for realøkonomien og stabiliteten i den finansielle sektor synes at være under kontrol".
I den nye varslingsrapport slår Danmark dog fortsat ud på scoreboardet, idet nogle af de makroøkonomiske indikatorer er over grænseværdierne, nemlig overskuddet på de løbende poster, tab af eksportmarkedsandele og gælden i den private sektor.
Kommissionen konkluderer dog som nævnt, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for en yderligere dybdegående undersøgelse. Om de nævnte problemer skriver Kommissionen følgende:
"Overskuddet på de løbende poster har fulgt en stigende trend i en række år og har overskredet grænseværdien i resultattavlen. Det afspejler delvist den svage vækst i den indenlandske efterspørgsel sammenlignet med landets vigtigste handelspartnere.
Overskuddet på de løbende poster forventes at falde, efterhånden som opsvinget får bedre fat. Eksporten vandt markedsandele i 2013, hvilket letter lidt på de tidligere års fald, og indikatorerne for omkostningskonkurrenceevnen peger ikke i retning af yderligere tab.
Gælden i den private sektor er fortsat høj og ligger over grænseværdien, selv om den har været nedadgående siden 2009. Husholdningernes store gæld er et særligt kendetegn ved den danske økonomi og er forbundet med det danske realkreditsystem. Husholdningsgælden opvejes således af store aktiver, f.eks. fast ejendom og store pensionsopsparinger. Husholdningerne har desuden været i stand til at håndtere den justering af boligpriserne, der fandt sted i 2012, uden betydelige stigninger i restancen.
Risiciene for realøkonomien og den finansielle stabilitet synes derfor begrænsede. Den finansielle sektor er desuden blevet styrket gennem regulerings- og overvågningsforanstaltninger".
Det videre forløb
Kommissionen vil nu foretage en mere grundig analyse af de nævnte medlemslande for at afgøre, hvorvidt der er tale om en makroøkonomisk ubalance. Hvis det er tilfældet, skal der sættes forebyggende eller korrigerende tiltag i værk. Kommissionens såkaldte dybdegående rapport om de udpegede lande forventes offentliggjort i starten af marts 2015.
Under den forbyggende del af den såkaldte procedure for makroøkonomiske ubalancer kan Kommissionen og Rådet komme med henstillinger til de berørte medlemslande. I de mere alvorlige tilfælde kan den korrigerende del af proceduren sættes i værk, hvor der i yderste instans kan idømmes økonomiske sanktioner for eurolandenes vedkommende.
Hele forløbet omkring overvågningen af makroøkonomiske ubalancer vil foregå under den overordnede ramme af det europæiske semester, der bl.a. også omfatter overvågningen i forbindelse med Stabilitets- og Vækstpagten. Denne overvågning er for eurolandenes vedkommende blevet styrket til også at omfatte eurolandenes budgetplaner for 2015, der skal vurderes af Kommissionen på baggrund af planernes overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten.
Vækstanalysen
Hvad angår vækstanalysen for 2015, så henstiller Kommissionen til, at der føres en økonomisk og social politik baseret på tre hovedsøjler:
1) nyt skub i investeringerne,
2) fornyet tilsagn om strukturreformer og
3) fortsat finanspolitisk ansvarlighed.
1. Skub i investeringerne
Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Ifølge Kommissionen er der behov for investeringer for at modernisere velfærdssystemerne, finansiere uddannelse, forskning og innovation, for at udvikle grønnere og mere effektiv energi, for at modernisere transportinfrastrukturen og udrulle et mere vidtrækkende og hurtigere bredbånd.
Kommissionen har lanceret en investeringsplan på 315 mia. euro for de kommende tre år. Planen er baseret på tre dele, som er gensidigt forstærkende: 1) mobilisering af investeringsmidler, uden at der skabes ny gæld, 2) støtte til projekter og investeringer på nøgleområder såsom infrastruktur, uddannelse, forskning og innovation og 3) fjernelse af sektorspecifikke og andre finansielle og ikkefinansielle hindringer for investeringer.
2. Fornyet tilsagn om strukturreformer
I takt med at der skiftes fokus fra at tackle nødsituationer på grund af krisen til at skabe et solidt grundlag for beskæftigelse og vækst, er det ifølge Kommissionen nødvendigt med et fornyet tilsagn om strukturreformer. På EU-plan er udbygningen af det indre marked indbegrebet af en strukturreform, der bidrager til en modernisering af vores økonomier og gør Europa mere konkurrencedygtig såvel som attraktiv for investorer.
På medlemslandsniveau henstiller Kommissionen til, at der fokuseres på en række centrale reformer: at gøre arbejdsmarkederne mere dynamiske og bekæmpe den høje arbejdsløshed, sikre effektiviteten og tilstrækkeligheden af pensionssystemerne og de sociale sikringssystemer, skabe mere fleksible markeder for produkter og tjenesteydelser, forbedre virksomhedernes investeringsvilkår og kvaliteten af investeringer i forskning og innovation (F&I) og gøre den offentlige administration mere effektiv i hele EU.
3. Fortsat finanspolitisk ansvarlighed
Det er ifølge Kommissionen et centralt element for bæredygtig vækst at sikre langsigtet kontrol over medlemslandenes budgetunderskud og reducere de høje gældsniveauer. Kommissionen vurderer, at der er brug for ansvarlig og vækstfremmende finanspolitik, som er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, samtidig med at der tages hensyn til de enkelte medlemslandes særlige forhold. Lande med større finanspolitisk råderum har ifølge Kommissionen større mulighed for at fremme indenlandsk efterspørgsel og investeringer. Kommissionen ønsker samtidig, at skattesystemerne gøres mere retfærdige og effektive, og skattesvig og skatteunddragelse bekæmpes målrettet.