Detaljeret rapport for 2014
Rapporten konkluderer, at 11 af de 17 medlemslande - de 16 som blev identificeret i varslingsrapporten samt Irland, der er trådt ud af hjælpeprogrammet og nu omfattet af overvågningsproceduren - har makroøkonomiske ubalancer, der dog ikke er uforholdsmæssigt store.
Makroøkonomiske ubalancer, men ikke uforholdsmæssigt store
De 11 lande udgøres af Belgien, Bulgarien, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Ungarn, Nederlandene, Finland, Sverige og Storbritannien.
De 11 lande skal dog tage højde for de makroøkonomiske ubalancer i forbindelse med udarbejdelsen af de nationale reformprogrammer samt stabilitets- og konvergensprogrammer i april. Europa-Kommissionen vil herefter til maj 2014 komme med egentlige anbefalinger til disse lande med henblik på at afhjælpe de makroøkonomiske ubalancer samt forebygge nye ubalancer.
Uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer
For tre lande - Kroatien, Italien og Slovenien - konstaterer rapporten, at der er tale om egentlige uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. For Kroatiens vedkommende er det det meget store eksterne gældsniveau, faldende eksportresultater, højt gældssatte virksomheder og en kraftigt stigende offentlig gæld, som er problemet. I Italien er det den meget store offentlige gæld samt svage eksterne konkurrenceevne, som er udfordringen. Slovenien blev også sidste år identificeret som et land med uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, som fortsat kræver handling for at få rettet op på.
Danmark, Luxembourg og Malta - ikke længere makroøkonomiske ubalancer
Danmark var blandt de 16 lande, der blev udpeget i varslingsrapporten fra november 2013, hvor der var fare for makroøkonomiske ubalancer. Den nye rapport frikender dog Danmark, idet vurderingen fra Kommissionens side er, at der ikke længere er tale om makroøkonomiske ubalancer i Danmark. Samme vurdering gælder for Luxembourg og Malta.
Situationen i Danmark er i rapporten beskrevet på følgende måde:
"The macroeconomic challenges in Denmark no longer constitute substantial macroeconomic risks and are no longer identified as imbalances in the sense of the MIP. The adjustment on the housing market and the implications of a high private sector debt for the real economy and the stability of the financial sector seem contained. However, these developments, as well as drivers of external competitiveness deserve continued monitoring.
More specifically, macro-financial risks stemming from elevated private debt appear limited, even in the face of tail risks such as combined adverse interest rate shocks and unfavourable labour market developments. The high level of household debt is matched by high household assets, mirroring large savings in pension funds and real estate. Households have so far been financially capable of handling the house price adjustment since 2007, as the number of arrears has stayed at a very low level. Moreover, various stress test and studies have concluded that the households would be resilient in the event of adverse shocks. The financial sector appears stable with the remaining challenges tackled through strengthened regulatory and supervisory measures. Regarding competitiveness, Denmark has been losing export market shares; this is linked to high wage growth and weak productivity growth. However, the mismatch between productivity and wages seems to be a cyclical phenomenon. In view of the high current account surpluses, the trend decline in exports market shares does not point to short-term risks. As regards public finances, Denmark is expected to have sustainably corrected its excessive deficit in 2013".