Kommissionens investeringsplan
Planen går i korte træk ud på, at EU stiller 21 mia. euro til rådighed som risikovillig kapital i form af garantier, der så via private investeringer skal geares 14 gange til 315 mia. euro. Det er altså forventningen, at hver euro der stilles til rådighed fra EU kan trække 15 euro i private investeringer fra eksempelvis pensionsfonde.
Planen suppleres af en række øvrige tiltag, der bl.a. omfatter en køreplan for at gøre EU mere attraktiv for investeringer og fjerne lovgivningsmæssige flaskehalse.
Fonden
De 21 mia. euro i offentlige midler fra EU findes ved at stille en garanti på 16 mia. euro fra EU's budget og en garanti på 5 mia. euro fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Pengene vil blive placeret i en særlig fond - Europæisk Fond for strategiske Investeringer - som vil bidrage til investeringer i:
- infrastruktur, herunder især bredbånds- og energinetværk samt transportinfrastruktur i industrielle centre
- uddannelse
- forskning og innovation
- vedvarende energi
- små og mellemstore virksomheder (mindre end 250 ansatte) og selskaber med mellemstor markedsværdi (såkaldte midcap-selskaber med mellem 250 og 3.000 ansatte).
Garantierne på 5 mia. euro (der skal generere 75 mia. euro samlet) fra EIB vil gå til projekter med de små og mellemstore virksomheder samt de såkaldte midcap-selskaber i fokus. De resterende 16 mia. euro (samlet 240 mia. euro) skal gå til strategiske investeringer. Af garantierne på 16 mia. euro via EU-budgettet stilles der 8 mia. euro til sikkerhed fra de to eksisterende infrastruktur-programmer Connecting Europe Facility (3,3 mia. euro) og Horizon 2020 (2,7 mia. euro) samt marginerne på EU-budgettet (2 mia. euro).
Fonden skal oprettes under Den Europæiske Investeringsbank, og den skal senest være operationel i midten af 2015. Fonden vil have en anden risikoprofil end de projekter der normalt finansieres via EIB samt de øvrige eksisterende EU-programmer. Medlemslandene vil også have mulighed for at bidrage direkte til fonden, hvor sådanne bidrag ifølge Kommissionen vil blive betragtet positivt i relation til overholdelse af EU's budgetregler under den såkaldte stabilitets- og vækstpagt.
Projekter
I forhold til de mulige investeringsprojekter (se oversigten over mulige danske projekter til højre på denne side) lægger man fra dansk side vægt på, at projekterne bliver udvalgt og vurderet på baggrund af objektive og anerkendte økonomiske kriterier, hvor der lægges vægt på projektets rentabilitet uanset, hvor de finder sted. Vurderingen bør derfor bl.a. forholde sig til projekternes risiko og afkast, om projekterne er økonomisk holdbare samt har et stort potentiale for at skabe samfundsmæssig og europæisk merværdi.
Det er dog fortsat vigtigt at holde fast i EU-landenes konsoliderings- og reformdagsorden, som ifølge regeringen er afgørende for at sikre lave stabile renter og skabe sunde rammebetingelser for private investeringer.
Effekten
Planen kører over de næste tre år 2015-2017, og forventningen er, at EU's bruttonationalprodukt (BNP) kan øges med 330-410 mia. euro og 1,3 millioner nye jobs kan skabes over de tre år.
Investeringsplanen
- Kommissionens meddelelse: En investeringsplan for Europa
- Oversigt over medlemslandenes potentielle investeringsprojekter
- Pressemeddelelse fra Kommissionen om investeringsprojekter
Næste skridt
EU's stats- og regeringschefer skal drøfte investeringsplanen på EU-topmødet den 18.-19. december 2014, hvorefter Kommissionen vil fremsætte et forslag til en ny forordning om investeringsplanen til januar 2015. Europa-Parlamentet og Rådet skal så blive enige om denne forordning, så den kan træde i kraft til juni 2015. Den nye fond skulle så gerne være operationel fra midten af 2015.
Behandling i Folketinget
Kommissionens investeringsplan blev fremlagt på et møde i Folketingets Europaudvalg den 5. december 2014, hvor regeringen bad om udvalgets opbakning til regeringens støtte til planen. Nedenfor kan du se økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard præsentere planen på mødet i Europaudvalget.