Undertegnelse af aftale om bankafviklingsfond
Det andet ben af bankunionen - den fælles afviklingsmekanisme - bliver bakket op af en fælles fond (bankafviklingsfonden), der kan træde til ved afvikling af banker, så det ikke er de enkelte medlemslandes statskasser, der skal bære omkostningerne ved afviklingen.
Aftalen om denne fond er indgået som en mellemstatslig aftale mellem de deltagende medlemslande, der jo primært er eurolandene, samt de ikke-eurolande, der endnu ikke har afgjort, hvorvidt de ønsker at deltage - herunder Danmark.
Selve aftalen blev i dag undertegnet af 26 medlemslande, idet Storbritannien og Sverige på forhånd har udelukket deltagelse i afviklingsmekanismen eller bankunionen.
De deltagende medlemslande skal godkende (ratificere) aftalen i de nationale parlamenter, før den er gældende. Herunder kan du følge denne ratifikationsproces:
Det fremgår af den danske erklæring, at selvom Danmark har undertegnet aftalen, så vil en efterfølgende dansk ratifikation være betinget af, at man fra dansk side vælger at gå med i bankunionen og herunder den fælles afviklingsmekanisme.
Rådet blev den 9. december 2014 enige om bankernes bidrag til afviklingsfonden.
Det er planen, at bankafviklingsmekanismen og herunder bankafviklingsfonden, skal kunne træde i kraft pr. 1. januar 2016.
Yderligere information