Europa-Parlamentet godkender sidste led i bankunionen
Dagens vedtagelse af afviklingsmekanismen bygger på et tidligere kompromis mellem Rådet og Europa-Parlamentet, som blev forhandlet på plads den 20. marts 2014.
Aftalen fra marts indeholder følgende elementer:
- Den Europæiske Centralbanks (ECB) tilsynsmyndighed bliver den primære initiativtager til indledning af bankafviklingsprocessen.
- Europa-Kommissionen vil udarbejde udkast til afviklingsplaner - handlingsplaner udarbejdet for at håndtere en konkret nødlidende bank. Rådet vil kun blive involveret, hvis Kommissionen anmoder om det.
- Hurtigere beslutningsproces når en afviklingsplan skal vedtages.
- Inden forordningen træder i kraft, vil der blive etableret et system, som gør det muligt for afviklingsfonden at optage lån.
- Hurtigere opbygning af den fælles afviklingsfond med "nationale bidrag". 40 procent af bidragene skal overføres i fondens første år, 20 procent i det andet og de resterende 40 procent ligeligt fordelt over seks år (samlet opbygning over otte år) .
Ifølge Europa-Parlamentet selv, så fik det betydelige indrømmelser fra de europæiske finansministre, særligt hvad angår de regler, der etablerer den fælles bankafviklingsmekanisme og den relaterede afviklingsfond på 55 milliarder finansieret af bankerne selv. Loven mindsker ifølge Parlamentet muligheden for de politiske magtkampe, der ellers ville have kunnet blokere for en indgriben og sikrer, at pengene til fonden hurtigere bliver indbetalt og vil kunne anvendes mere retfærdigt.
Kompromisteksten som Europa-Parlamentet i dag har godkendt kan findes på dette link.
Rådet godkendte formelt aftalen den 27. marts, og nu har Europa-Parlamentet altså også formelt blåstemplet aftalen.
Aftalen blev godkendt med 570 stemmer for, 88 imod og 13 hverken for eller imod.
Yderligere information
- Pressemeddelelse fra Europa-Parlamentet
- EU-Oplysningens informationer om den fælles afviklingsmekanisme
- EU-Oplysningens temaside om bankunionen
- EU-Oplysningens nyhedsnotits om aftalen fra den 20. marts 2014