Fri bevægelighed og velfærdsturisme
I slutningen af 2012 var der 14,1 mio. EU-borgere, der var bosat i et andet EU-land end deres eget. Det svarer til ca. 2,8 procent af EU's samlede befolkning, hvilket er mindre end andelen af borgere, der kommer fra lande uden for EU, hvor andelen er 4,0 procent.
"Velfærdsturisme"
En række medlemslande har været bekymret for, at den frie bevægelighed kan anvendes til at udnytte medlemslandenes velfærdsydelser - den såkaldte velfærdsturisme. Bekymringen blev bl.a. formuleret i et brev til det daværende irske EU-formandskab i april 2013 fra fire medlemslande: Storbritannien, Tyskland, Østrig og Nederlandene. Kommissionen svarede i et brev op til rådsmødet den 6.-7. juni 2013, hvor sagen skulle behandles af EU's medlemslande.
Medlemslandenes drøftelser
På rådsmødet understregede EU's medlemslande vigtigheden af den frie bevægelighed, men inviterede samtidig Kommissionen til at se på gennemførelsen af reglerne om fri bevægelighed samt vejledning i at undgå misbrug af reglerne. Kommissionen blev samtidig opfordret til at udarbejde en midlertidig rapport til Rådets møde den 7.-8. oktober samt en endelig rapport til mødet den 5.-6. december.
På mødet i oktober foreslog Kommissionen en række tiltag til forbedring af de nuværende værktøjer:
-
En håndbog til bekæmpelse af proformaægteskaber.
-
Retningslinjer til præcisering af begrebet "sædvanligt opholdssted" (vejledning offentliggjort den 13. januar 2014).
-
Øremærkning af 20 % af den Europæiske Socialfond (ESF) fra 1. januar 2014 til social inklusion.
-
Workshop med medlemslandene om brugen af ESF-midler.
-
Afholdelse af konferencer med lokale myndigheder i foråret 2014 om udviklingen af retten til fri bevægelighed og et onlineværktøj vedr. den fri bevægelighed.
Kommissionen har efterfølgende i oktober 2013 fået udarbejdet en omfattede rapport om problemstillingen med "velfærdsturisme" i medlemslandene. Konklusionen i rapporten er, at EU-borgere primært flytter til andre EU-lande for at arbejde, og den såkaldte velfærdsturisme er derfor hverken udbredt eller systematisk.
Tiltag
Kommissionen foreslår i meddelelsen fem tiltag, som kan hjælpe nationale og lokale myndigheder med at anvende reglerne om fri bevægelighed korrekt.
-
Hjælp til medlemslandenes bekæmpelse af proformaægteskaber.
-
Hjælp til myndighedernes anvendelse af reglerne om koordinering af sociale sikringsydelser.
-
Hjælp til myndighedernes håndtering af udfordringerne med social inklusion.
-
Fremme udvekslingen af "best practices" blandt lokale myndigheder.
-
Hjælp til lokale myndigheders anvendelse af reglerne om fri bevægelighed.
På selve rådsmødet den 5.-6. december 2013 tilsluttede et stort flertal af medlemslande sig betragtningen om, at den frie bevægelighed for personer er et kerneelement i EU, som skal opretholdes og beskyttes, men at man ville vende tilbage til sprøgsmålet, hvis det skulle blive nødvendigt. Umiddelbart inden rådsmødet fremsatte de såkaldte Visegradlande (Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet) en fælles erklæring om vigtigheden af den frie bevægelighed for personer.
Behandling i Folketinget
Meddelelsen fra Europa-Kommissionen om den frie bevægelighed var på Folketingets Europaudvalgs dagsorden den 29. november forud for rådsmødet for EU's justitsministre den 5.-6. december 2013.
Se Justitsminister Morten Bødskov fremlægge Kommissionens meddelelse på Europaudvalgets møde den 29. november 2013.
Specielt om børne- og ungeydelser og børnetilskud
Regeringen har efter en henvendelse fra Kommissionen (pilotprojektsag nr. 4873/13/EMPL) om anvendelsen af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelse og børnetilskud i juni 2013 ændret praksis på området. Kommissionen anfører i henvendelsen, at hvor sociale ydelser afhænger af en vis periodes forsikring, beskæftigelse eller ophold, da skal en forudgående periodes optjening under et andet medlemslands lovgivning medregnes som om optjeningen var sket i det aktuelle medlemsland (artikel 6 i forordning 883/2004).
- Kommissionens henvendelse i pilotprojektsag 4873/13/EMPL og regeringens besvarelse
- Notat om pilotprojektsag nr. 4873/13/EMPL
- Pressemeddelelse fra Skatteministeriet
Der er ifølge Skatteministeriet i dag ca. 1.900 personer omfattet af optjeningsprincippet. Det forventes at koste staten ca. 15 mio. kr. årligt at opgive optjeningsprincippet. Der udbetales børne- og ungeydelse for i alt 14,5 mia. kr. og børnetilskud for i alt 2,5 mia. kr. om året i Danmark
Lovforslag om børne - og ungeydelse i høring
Skatte- og justitsministeren var den 15. januar 2014 kaldt i samråd i Finansudvalget om netop årsagen til den ændrede administration af reglerne om udbetaling af børnefamilieydelse efter Kommissionens henvendelse.
Konkret var samrådsspørgsmålet formuleret på følgende måde:
"Vil ministrene redegøre for det juridiske grundlag for, at regeringen har valgt ikke at administrere efter loven for udbetaling af børnefamilieydelse, når det gælder det ellers i Folketinget i 2010 vedtagne optjeningsprincip?"
Fortsættelse af samrådet i Finansudvalget den 16. januar 2014
Baggrund
En række medlemslande har som nævnt følt sig udfordret af den frie bevægelighed og forbuddet mod forskelsbehandling, hvor EU-Domstolen samtidig har underkendt en række medlemslandes eksisterende regler om optjeningsprincipper m.v. for sociale ydelser.
Senest har en række afgørelser fra EU-Domstolen også påvirket danske ydelser som eksempelvis studiestøtten SU. Kommissionen har også interesseret sig for optjeningsprincippet i forbindelse med de danske børne- og ungeydelser og børnetilskud.Emnet har da også været drøftet blandt en række af medlemslandenes nationale parlamenter på et møde på Christiansborg den 21. oktober 2013. Endelig spiller spørgsmålet om et værn omkring de danske velfærdsydelser også ind i de aktuelle forhandlinger om en ny europapolitisk aftale mellem en række partier i Folketinget.
Finsk sag med dansk interesse
En sag om foreneligheden af det finske optjeningskrav for EU-borgere i forbindelse med udbetaling af dagpenge og EU-retten er på vej til at blive vurderet af EU-Domstolen. I Finland kræves forudgående beskæftigelse i Finland i fire uger som lønmodtager, før dagpenge kan udbetales. Danmark har et lignende krav med mindst 296 timers beskæftigelse over tre måneder, hvorfor udfaldet af den finske sag kan have stor betydning for de danske regler. Sager er dog endnu ikke formelt anlagt ved EU-Domstolen.
Kommissionen mener, at de finske regler er i strid med den frie bevægelighed - bl.a. artikel 48 a i Traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 61 i forordning 883/2004 om koordineringen af sociale sikringsordninger i EU.
Kommissionen sendte en såkaldt åbningsskrivelse til Finland den 22. marts 2012. Kommissionens begrundede udtalelse blev sendt til Finland den 30. maj 2013, hvorefter sagen blev henvist til EU-Domstolen af Kommissionen den 20. november 2013.