Afgørelse fra EU-Domstolen om tysk SU
Sagen (C-523/11) omhandler en såkaldt præjudiciel forelæggelse af spørgsmålet om forhåndsbetingelser for udbetaling af fuld tysk studiestøtte til studerende, der studerer i et andet medlemsland. De tyske myndigheder ønsker i forbindelse med sagen EU-Domstolens tolkning af EU-retten på området.
I det forudgående forslag til afgørelse fra den såkaldte generaladvokat den 21. februar 2013 er de tyske regler blevet underkendt med følgende konklusion:
"Artikel 20 og 21 TEUF skal fortolkes således, at en medlemsstat er udelukket fra at betinge uddannelsesstøtte til studier ved en udenlandsk uddannelsesinstitution for den fulde varighed af disse studier af overholdelse af en betingelse, hvorefter det kræves, at enhver EU-borger, herunder medlemsstatens egne statsborgere, skal have haft bopæl på dens område i uafbrudt tre år umiddelbart før påbegyndelsen af disse studier i udlandet."
Afgørelsen
Dagens afgørelse fra EU-Domstolen følger generaladvokatens forslag og underkender de tyske betingelser for at medtage SU til et andet EU-land i mere end ét år. Domstolen fastslår således, at EU-borgerskab og den frie bevægelighed for EU's borgere går forud for nationale regler, der gør tildelingen af studiestøtte i forbindelse med et studie i et andet EU-land i mere end ét år genstand for en enkelt betingelse - i dette tilfælde fast og uafbrudt ophold i Tyskland i de forudgående tre år inden starten på uddannelsen.
EU-Domstolen siger dog også, at det kan være legitimt for et medlemsland kun at give studiestøtte til studerende, der har udvist en tilpas grad af integration i det tyske samfund (det tyske argument for reglen), men den nuværende tyske regel er for generel og ekskluderende og går viderende end, hvad der er nødvendigt for at opnå det ønskede resultat.
EU-Domstolen konkluderer i afgørelsen, at:
"Artikel 20 TEUF og 21 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter tildeling, i en periode på over et år, af uddannelsesstøtte til et studium i en anden medlemsstat, gøres betinget af et enkeltstående krav – såsom kravet i § 16, stk. 3, i Bundesgesetz über individuelle Förderung der Ausbildung (Bundesausbildungsförderungsgesetz), som ændret den 1. januar 2008 ved 22. lov om ændring af Bundesausbildungsförderungsgesetz – der pålægger ansøgeren at have haft fast bopæl i denne lovs forstand på det nationale område i mindst tre år inden påbegyndelsen af nævnte studium".
Dansk perspektiv
Afgørelsen fra EU-Domstolen kommer i forlængelse af en række øvrige sager på området, hvor bl.a. dansk SU skal udbetales til øvrige EU-borgere, hvis de har udnyttet arbejdskraftens frie bevægelighed.
Man har da også fra dansk side givet indlæg i den aktuelle tyske sag, hvor det fremføres, at medlemsstaterne lovligt kan betinge retten til studiestøtte i udlandet af et forudgående sammenhængende ophold i værtsstaten. Reglerne om unionsborgerskabet medfører ifølge den danske tilgang ikke, at medlemsstaterne er afskåret fra at opstille sådanne betingelser.