800 mia. euro til EU's krisefonde
Eurolandenes kriseberedskab - eller firewall som det også kaldes - består af den midlertidige såkaldte europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) samt den kommende permanente europæiske stabilitetsmekanisme (ESM). Fondene er tiltænkt eurolande, der kommer i alvorlige vanskeligheder og får behov fra finansiel støtte.
ESM'en træder i kraft til juli 2012, og har en effektiv udlånskapacitet på 500 mia. euro. EFSF'en blev etableret i juni 2010, og har medvirket ved hjælpepakkerne til Irland og Portugal samt den seneste hjælpepakke til Grækenland. EFSF'en har en effektiv udlånskapacitet på 440 mia. euro, hvoraf der er lagt beslag på ca. 200 mia. euro til de nævnte lande.
Når ESM'en træder i kraft til juli 2012 vil EFSF virke parallelt frem til midten af 2013, hvorved den samlede kapacitet bliver ca. 700 mia. euro. Hvis man hertil indregner de 49 mia. euro der er trukket på de 27 EU-landes generelle krisefond - kaldet den europæiske finansielle stabilitets mekanisme (EFSM) - og 53 mia. euro fra eurolandenes bilaterale lån til Grækenland, så når man op på den samlede kapacitet på ca. 800 mia. euro.
Baggrund
Eurolandene blev i forbindelse med EU-topmødet den 9. december 2011 enige om at vende tilbage til spørgsmålet om kapaciteten på EU's krisefonde inden udgangen af marts. De to krisefonde, EFSF og ESM, angår alene eurolandene, og Danmark bidrager derfor ikke til disse fonde.