Europa-Kommissionen introducerer et lobbyregister
Registrering i Kommissionens lobbyregister er frivillig, men de der lader sig registrere skal give informationer om hvem der er, hvad deres mål og opgave er, og hvilke politikområder de er særligt interesserede i.
For at blive registreret skal lobbyisterne også fremlægge oplysninger om, hvem der finansierer lobbyaktiviteterne. Hvis der er tale om organisationer der driver lobbyvirksomhed på vegne af tredjeparter, skal disse også opgives.
Ved registrering i online-registret forpligter lobbyisterne sig også til at følge et såkaldt adfærdskodeks, der bl.a. indeholder generelle principper om åbenhed, ærlighed og integritet.