Ministerrådet
Når man siger, at medlemslandenes ministre mødes i Rådet, betyder det ikke,
at alle ministrene mødes på én gang. Hvis emnet er miljø, stiller landene
med miljøministeren, og hvis emnet er landbrug, stiller landene med
landbrugsministeren og så videre. Man kan altså tale om forskellige
rådsformationer, som der i alt er ti af.
De fire vigtigste
rådsformationer er i dag Rådet for Almindelige anliggender, Udenrigsanliggender,
Økonomi og finans samt Landbrug og fiskeri. Disse råd mødes cirka én gang om
måneden, hvor de øvrige råd mødes 3-4 gange pr. halvår.
Rådssammensætninger
-
Almindelige anliggender.
-
Udenrigsanliggender.
-
Økonomi og finans.
-
Retlige og indre anliggender.
-
Beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik.
-
Konkurrenceevne (det indre marked, industri, forskning og rummet).
-
Transport, telekommunikation og energi.
-
Landbrug og fiskeri.
-
Miljø.
-
Uddannelse, ungdom, kultur og sport.
Når Rådet træffer beslutninger
Stort set alle beslutninger i Rådet træffes efter enstemmighed eller med
kvalificeret flertal, men uanset hvilken afstemningsmetode, traktaten
foreskriver, er det almindeligt, at Rådet søger konsensus, det vil sige enighed
i alle sager.
Enstemmighed betyder, at et forslag kan forkastes, hvis
blot et enkelt land stemmer nej. Med andre ord har alle landene vetoret.
Kvalificeret flertal betyder, at medlemslandene er tildelt forskellige
stemmevægte, og at et medlemsland kan blive nødt til at acceptere, at der
vedtages beslutninger, som det ikke har stemt for.
Offentlige møder
Rådet er ofte blevet kritiseret for at være for lukket for offentligheden.
Med Rådets forretningsorden fra marts 2004 er Rådet blevet mere åbent. På Det
Europæiske Råds møde i juni 2006 besluttede stats- og regeringscheferne, at
Rådets forhandlinger skal være offentlige når de vedrører sager, der vedtages
under den almindelige lovgivningsprocedure. Møderne i Rådet gøres offentlige via
video-optagelser, som kan ses på internettet. Du kan finde video-optagelser fra
Rådets møder og følge møderne live på Rådets hjemmeside Rådets hjemmeside.
Det oprindelige forslag,
kompromisforslag samt evt. erklæringer, som er kommet ud af forhandlingerne, er
offentlige. Der findes dog stadig mange møder i rådsregi, som ikke er
offentlige.
COREPER og arbejdsgrupper
COREPER (Comité des Représentants Permanents) og arbejdsgrupperne har som
hovedopgave at forbedrede rådsmøderne for landenes ministre.
COREPER er
den franske forkortelse for De Faste Repræsentanters Komité. Komitéen består af
medlemslandenes EU-ambassadører. COREPER er delt op i COREPER I (de faste
repræsentanters stedfortrædere) og COREPER II (de faste repræsentanter i form af
EU landenes ambassadører). COREPER I tager sig af de tekniske områder
som eksempelvis det indre marked, hvorimod sidstnævnte beskæftiger sig med
institutionelle spørgsmål og generelle EU-spørgsmål.
På et lavere
administrativt niveau findes der cirka 250-300 arbejdsgrupper, der består af
embedsmænd fra centraladministrationerne i medlemslandene (f.eks. en embedsmand
fra Miljøstyrelsen) og/eller embedsmænd fra landenes faste repræsentationer i
Bruxelles.