Kommissionens varslingsrapport
Varslingsrapporten
Rapporten anvendes til - på baggrund af 11 makroøkonomiske indikatorer (scoreboard) - at identificere EU-lande, hvor det er nødvendigt at lave en mere deltaljeret analyse af udfordringerne med hensyn til makroøkonomiske ubalancer. Analysen kan efterfølgende eventuelt resultere i en henstilling fra Kommissionen om at iværksætte de nødvendige tiltag for at rette op på eller forbygge en makroøkonomisk ubalance.
Rapporten er den tredje af sin slags siden indførelsen af det europæiske semester, og i den sidste rapport blev Danmark sammen med 12 andre EU-lande udpeget som lande med potentielle makroøkonomiske ubalancer. Den efterfølgende detaljerede analyse afslørede dog, at kun Spanien og Slovenien havde egentlige makroøkonomiske ubalancer.
Lande der kræver en yderligere analyse
I rapporten udpeges 16 EU-lande, som altså slår ud på én eller flere af de 11 makroøkonomiske indikatorer i scoreboardet, hvilket kræver en nærmere analyse. De 16 EU-lande udgøres af:
-
Spanien og Slovenien var som nævnt de to eneste lande, hvor der sidste år blev identificeret uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Den kommende dybdegående analyse vil derfor afsløre, om disse ubalancer er blevet afhjulpet eller stadig består.
-
I Frankrig, Italien og Ungarn blev der sidste år konstateret makroøkonomiske ubalancer, hvor Kommissionen opfordrede disse lande til at iværksætte virkningsfulde politiske foranstaltninger.
-
Belgien, Bulgarien, Malta, Nederlandene, Finland, Sverige, Storbritannien og Danmark har også tidligere fået konstateret makroøkonomiske ubalancer, og den kommende detaljerede analyse vil afklare, i hvilket omfang disse ubalancer stadig består eller er blevet afhjulpet.
-
Tyskland og Luxembourg vil også blive omfattet af den detaljerede analyse for at få et bedre billede af, hvorvidt der er tale om makroøkonomiske ubalancer. Her vil Kommissionen bl.a. se på det tyske betalingsbalanceoverskud. Det tyske overskud på betalingsbalancens løbende poster er på 6,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP) over de sidste tre år. Scoreboarded er konstrueret på en sådan måde, at underskud på under 4 procent eller over 6 procent vil give udslag.
-
Endelig vil Kroatien - det senest tilkomne land til EU - også blive omfattet af den kommende detaljerede analyse af potentielle makroøkonomiske ubalancer.
For de EU-lande, der er underlagt makroøkonomiske tilpasningsprogrammer og modtager officiel finansiel bistand fra EU, vil overvågningen af ubalancerne og af de korrigerende foranstaltninger foregå som led i deres programmer. Det gælder Irland, Grækenland, Cypern, Portugal og Rumænien.
Danmark
I den seneste dybdegående analyse fra april 2013 blev det konstateret, at Danmark bl.a. var ramt af makroøkonomiske ubalancer med hensyn til husholdningernes høje gældsætning og de fortsatte justeringer på boligmarkedet.
Det er fortsat gælden i den private sektor og tabet af eksportmarkedsandele der slår ud på det såkaldte scoreboard for Danmarks vedkommende. Scoreboardet er konstrueret på en sådan måde, at gældskvoter på over 133 procent af bruttonationalproduktet (BNP) vil give et udslag. Den private sektors gældskvote i Danmark i 2012, som er lagt til grund for opgørelsen, udgjorde 239 procent af BNP.
Kommissionen konkluderer dog i rapporten, at "idet gælden overvejende er koncentreret i husholdninger med høj indkomst, er risiciene i forbindelse med rentechok forholdsvis små".Foruden den private sektors gældskvote slår Danmarks som nævnt også ud på den indikator, der omhandler udviklingen i eksportmarkedsandele over de sidste fem år. Her har Danmark oplevet et fald på 18,6 procent, hvilket er over varslingsniveauet på seks procent.
Kommissionen vurderer i varslingsrapporten, at de vigende eksportmarkedsandele skyldes forværringen af konkurrenceevnen over de seneste ti år. Kommissionen anlægger dog også her en mere positiv vurdering med følgende beskrivelse af den forventede udvikling: "den aktuelle løntilbageholdenhed og begrænsning af enhedslønomkostningerne samt deprecieringen af den reale effektive valutakurs forventes at understøtte den igangværende genoprettelse af konkurrenceevnen".Det videre forløb
Kommissionen vil nu foretage en mere grundig analyse af de nævnte medlemslande for at afgøre, hvorvidt der er tale om en makroøkonomisk ubalance. Hvis det er tilfældet, skal der sættes forebyggende eller korrigerende tiltag i værk. Kommissionens såkaldte dybdegående rapport om de udpegede lande forventes offentliggjort i starten af marts 2014.
Under den forbyggende del af den såkaldte procedure for makroøkonomiske ubalancer kan Kommissionen og Rådet komme med henstillinger til de berørte medlemslande. I de mere alvorlige tilfælde kan den korrigerende del af proceduren sættes i værk, hvor der i yderste instans kan idømmes økonomiske sanktioner for eurolandenes vedkommende.
Hele forløbet omkring overvågningen af makroøkonomiske ubalancer vil foregå under den overordnede ramme af det europæiske semester, der bl.a. også omfatter overvågningen i forbindelse med Stabilitets- og Vækstpagten. Denne overvågning er for eurolandenes vedkommende blevet styrket i år, idet eurolandenes budgetplaner for 2014 skal vurderes af Kommissionen på baggrund af planernes overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten.
Vækstanalysen
Hvad angår vækstanalysen for 2014, så fastholder Kommissionen de samme fem overordnede prioriteter fra sidste års vækstanalyse:
-
fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering
-
genetablering af lånemuligheder i økonomien
-
fremme af vækst og konkurrenceevne nu og i fremtiden
-
håndtering af arbejdsløshed og sociale konsekvenser af krisen
-
modernisering af den offentlige forvaltning.