Hjælpemenu

Hovedmenu

Om omtalen af krav til fiskerne

Besvaret § 20-spørgsmål (S 1504)

Svardato: 10. april 2013

Esben Lunde Larsen (V)

Hvad er ministerens holdning til omtalen af krav til fiskerne, som Jan Hansen, formanden for fiskerne i Hanstholm, beskriver, som at ”problemerne med forudanmeldelse af ankomst for visse fiskearter, pointsystemet og sporbarhed. Krav der bliver implementeret uden hensyntagen til, hvordan virkeligheden er for fiskerne, og uden hensyn til hverken fornuft eller retfærdighed” i Fiskeritidende den 23. marts 2013?

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Mette Gjerskov)

Kontrolforordningen, der med Danmarks tilsagn blev vedtaget i 2009, er løbende blevet implementeret i tæt dialog med fiskerierhvervet. Langt hovedparten af kontrolforordningens regler giver ikke mulighed for nationale afvigelser eller dispensationer. De områder hvor der fra national side er mulighed for fleksibilitet i gennemførelse af reglerne, vil dette hvor hensigtsmæssigt blive anvendt af de danske kontrolmyndigheder.

Jeg kan i øvrigt henvise til mine besvarelser af spørgsmål S 1419, S 1422 og S 1499.