Samlenotat vedr. Økofin 17/2-2005

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere.

Bilag 1.

Journalnummer 400.C2-0

Kontor EUK

7. februar 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 17. februar 2005.

4. februar 2005

Samlet aktuelt notat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 17. februar 2005

1. Stabilitets- og Vækstpagten:

a) Vurdering af opdaterede konvergens- og stabilitetsprogrammer for Belgien, Danmark, Estland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Finland side 2

b) Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for ledelse og ansvar vedrørende statistik for offentlige finanser side 26

Orienterende debat

(KOM(2004)832 endelig)

c) (evt.) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

(Notat herom følger snarest muligt)

2. EIB’s lånefacilitet til katastroferamte lande i Asien: ”Indian Ocean Tsunami Facility” side 29

3. Forberedelse af Det Europæiske Råds Forårstopmøde:

a) Kommissionens rapport vedrørende Lissabon-strategien side 31

(KOM(2005)24, SEC(2005)192, SEC(2005)193)

b) De overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG):

1. Kommissionens implementeringsrapport side 34

Rådskonklusioner

2. ’Key Issues’ papir side 38

Orienterende debat

c) Styrkelse og bedre implementering af Stabilitets- og

Vækstpagten

Orienterende debat

(Notat herom følger snarest muligt)

4. De finansielle perspektiver for 2007-2013 side 40

Status for forhandlinger

(KOM (2004)101 endelig, KOM(2004)487 endelig, KOM(2004)498 endelig)

5. Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse af parallelaftale ml. Danmark og Fællesskabet om Dublin II-forordningen og Eurodac-forordningen – a punkt (Notat herom følger snarest muligt)

Dagsordenspunkt 1 a): Vurdering af opdaterede konvergens- og stabilitetsprogrammer for Belgien, Danmark, Estland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Finland

Resumé: Som et led i udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten skal Rådet (ECOFIN) den 17. februar 2005 behandle de opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for Belgien, Danmark, Estland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Finland.

Baggrund

Med det formål at fremme samordningen og overvågningen af medlemslandenes økonomiske politikker og budgetter fremlægger eurolandene og landene uden for euroen henholdsvis stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer. Det sker som et led i udmøntningen af stabilitets‑ og vækstpagten. Stabilitets‑ og konvergensprogrammerne skal opdateres årligt.

Medlemslandenes programmer drøftes i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC), der afgiver en udtalelse til ECOFIN. ECOFIN afgiver på baggrund heraf en udtalelse om hvert program.

På ECOFIN‑rådsmødet den 17. februar 2005 behandles de opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for Belgien, Danmark, Estland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Finland.

Indhold

Stabilitetsprogram for Belgien

Programmets budgetskøn er baseret på, at realvæksten i BNP vil udgøre 2,5 pct. i 2005 og 2006 og aftage til hhv. 2,1 og 2 pct. i 2007 og 2008.

Målsætningen for Belgiens økonomiske politik er balance på den faktiske budgetsaldo i årene 2005 og 2006 med et efterfølgende overskud i slutningen af programperioden på hhv. 0,3 og 0,6 i 2007 og 2008. Overskud på den primære budgetsaldo ventes at falde fra 4,9 pct. af BNP i 2004 til ca. 4,5 pct. af BNP i perioden 2005-2007 pga. implementering af skattereformen fra 2001 samt forventning om højere offentlige investeringer forud for valget i 2006.

De offentlige indtægter skønnes at falde fra 51,3 pct. af BNP i 2003 til 49 pct. af BNP i 2006 for derefter at stabilisere sig på 49,1 pct. af BNP. Faldet i indtægterne kan især henføres til en fortsat implementering af skattereformen fra 2001, som forventes at være fuldt implementeret fra 2006, og reduktion i sociale bidrag. De offentlige udgifter forventes ligeledes at falde fra 50,9 pct. af BNP i 2003 til 48,5 pct. i 2008. Denne udvikling skyldes primært afdæmpet offentligt forbrug, overførsler og subsidier.

Den offentlige gæld er faldende fra et højt niveau. I 2004 er gælden faldet til 96,6 pct. af BNP, hvilket er et fald på 1 pct. enhed mere end forventet i stabilitetsprogrammet for 2003. Gælden ventes reduceret gradvist over programperioden og skønnes i 2008 at udgøre 84,2 pct. af BNP.

Tabel 1. Makroøkonomiske nøgletal for Belgien

	2003	2004	2005	2006	2007	2008
Offentlige finanser:	------------------------- Pct. af BNP ---------------------
Offentlige indtægter ...............................	51,3	49,6	49,4	49,0	49,1	49,1
Offentlige udgifter (inkl. renter).............	50,9	49,6	49,4	49,0	48,8	48,5
Faktisk budgetsaldo................................	0,4	0,0	0,0	0,0	0,3	0,6
Primær budgetsaldo...................	5,7	4,9	4,5	4,4	4,5	4,7
Offentlig gæld..........................................	100,0	96,6	95,5	91,7	88,0	84,2
Øvrige nøgletal:	------------------------------ Pct. --------------------------
Real BNP-vækst.......................................	1,3	2,4	2,5	2,5	2,1	2,0
Inflation (HICP)......................................	1,5	1,9	2,0	1,8	1,8	1,8
Beskæftigelsesvækst.................................	0,1	0,4	0,8	0,9	0,7	0,7
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken)...........	8,5	8,5	8,5	8,3	8,2	8,1
	------------------------- Pct. af BNP ---------------------
Output gap¹.............................................	-1,2	-0,8	-0,5	-0,2	-0,4	-0,5
Konjunkturrenset budgetsaldo (Belgien) ..................................................	1,0	0,4	0,0	-0,2	0,2	0,5
Konjunkturrenset budgetsaldo (Kommissionen)¹ .................................	1,1	0,5	0,3	0,1	0,5	0,9

Anm.: 1: Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

Kilde: Stabilitetsprogram for Belgien, december 2004.

Den konjunkturrensede budgetsaldo ventes at forblive positiv over programperioden, men aftage fra 0,5 pct. af BNP i 2004 til 0,1 pct. af BNP i 2006 for derefter at stige til 0,9 pct. af BNP.

Kommissionen vurderer, at de makroøkonomiske antagelser, der ligger til grund for budgetskønnene i det belgiske stabilitetsprogram, generelt er plausible, men at informationerne om, hvilke initiativer den belgiske regering vil gennemføre for at opretholde budgetbalance i 2006, er mangelfulde.

Kommissionen vurderer desuden, at budgetbalancen er relativ følsom overfor ændringer i den økonomiske vækst. Desuden kan de offentlige udgifter, specielt til social sikring blive større end ventet. Den belgiske regering mener, at udgifterne til sundhedssystemet kan kontrolleres, dog finder Kommissionen det sandsynligt, at disse udgifter fremover vil stige, som det er sket i 2004. På trods af disse usikkerheder vurderer Kommissionen, at der er en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til kravet om maksimalt 3 pct. af BNP for budgetunderskud.

Kommissionen vurderer, at der er risiko for, at holdbarheden af de offentlige finanser på lang sigt ikke er sikret. Belgiens nuværende strategi i forhold til at øge tilbagetrækningsalderen ikke er god nok, og for få nye konkrete initiativer er annonceret i stabilitetsprogrammet. Strategien i forhold til den aldrende befolkning er baseret på nedbringelse af gælden og styrkelse af finansieringen til den etablerede ”Ageing Fund”.

Konvergensprogram for Danmark

Opdateringen af det danske konvergensprogram er sendt til Kommissionen den 29. november 2004.

Det danske konvergensprogram bygger på en mellemfristet fremskrivning til 2010, som tager udgangspunkt i konjunkturvurderingen i Økonomisk Redegørelse, august 2004 for årene 2004-05. Konjunkturvurderingen er baseret på forslaget til finanslov 2005.

I forhold til KP03 inkluderer fremskrivningen Forårspakken og et nyt forløb for arbejdsstyrken (navnlig som følge af en ny befolkningsprognose). De langsigtede krav til finanspolitikken er som følge heraf genberegnet.

Den 8. december 2004 blev der offentliggjort ny konjunkturvurdering for årene 2004-06, hvor den vedtagne finanslov for 2005 blev indarbejdet. Den nye vurdering kunne ikke indarbejdes i konvergensprogrammet, som skulle afleveres til Kommissionen inden 1. december 2004[1].

Forløbet i konvergensprogrammet er i overensstemmelse med de overordnede mål for den økonomiske udvikling og indebærer:

· Overskud på de offentlige finanser (inkl. ATP) på i gennemsnit 1,7 pct. af BNP frem mod 2010, dvs. i den lave ende af målintervallet på 1½-2½ pct. af BNP. Det sikrer en holdbar finanspolitik.

· Den offentlige ØMU-gæld skønnes nedbragt fra ca. 50 pct. af BNP i 2000 til 28¾ pct. af BNP i 2010 (27 pct. af BNP når genudlån til statslige selskaber fraregnes). Gældsniveauet er historisk revideret op som følge af statistiske revisioner fra Danmarks Statistisk, jf. KP s. 24-25.[2] Fremskrivningen indregner ikke mulige fremtidige salg af statslige aktiver eller andre politiske initiativer, som i givet fald kan øge gældsnedbringelsen. Nettogælden i stat og kommuner, som indgår i opgørelsen af finanspolitikkens holdbarhed, reduceres fra godt 29 pct. af BNP i 2000 til ca. 12 pct. af BNP i 2010.

· Fremgang i erhvervsdeltagelsen og nedbringelse af den strukturelle ledighed, således at den strukturelle beskæftigelse kan øges med 50-60.000 personer fra 2003 til 2010.

· Skattestop.

· Lavere skat på arbejdsindkomst og Forårspakken.

· Vækst i det offentlige forbrug på 1 pct. i 2003, 0,3 pct. i 2004, og ½ pct. om året i perioden 2005-10.

· Lav og stabil inflation i underkanten af 2 pct. om året.

· Rammevilkår for privat opsparing, som sammen med overskud på de offentlige finanser indebærer at udlandsgælden kan vendes til nettotilgodehavender ved udgangen af fremskrivningsperioden.

Tabel 2. Makroøkonomiske nøgletal for Danmark fra Konvergensprogrammet (baseret på augustvurderingen)

	2003	2004	2005	2006	2007	2008-10
	-------------------------- Pct. --------------------------
BNP-vækst, realt.........................................	0,5	2,2	2,5	1,3	1,9	1,8
Beskæftigelsesvækst....................................	-0,8	0,4	0,8	-0,3	-0,3	0,3
Arbejdsløshed (pct. af arb.styrken)............	5,9	6,0	5,3	5,2	5,0	4,5
Do., EU-definition.....................................	5,6	5,7	5,0	4,9	4,7	4,2
Outputgab...................................................	-1,3	-0,2	0,4	0,0	0,0	0,0
Forbrugerprisindeks (HICP)......................	2,0	1,2	1,7	1,6	1,7	1,6
Rente, p.a. (10-årig statsobl.)......................	4,3	4,5	5,1	5,7	6,1	6,1
Offentlige finanser og gæld	----------- Pct. af BNP, niveau i slutår ------------
Offentlige indtægter ...................................	56,1	55,6	54,9	54,6	54,5	53,9
- heraf skatter...............................................	48,9	48,9	48,4	47,9	47,7	47,3
Offentlige udgifter......................................	54,9	54,4	53,0	53,0	52,8	51,9
Offentlig saldo............................................	1,2	1,2	2,0	1,6	1,7	2,0
Do., strukturel.............................................	1,5	1,2	1,5	1,7	1,7	2,0
Nettorentebetalinger...................................	0,9	0,9	0,7	0,5	0,4	-0,1
Primær saldo...............................................	2,1	2,1	2,6	2,2	2,1	1,9
Offentlig gæld (ultimo)..............................	44,7	42,3	39,4	37,4	35,3	28,8

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I øvrigt henvises til selve konvergensprogrammet, som blev tilsendt Folketingets Europaudvalg ultimo november 2004.

Kommissionens vurdering og udkastet til Rådets udtalelse

Kommissionen og udkastet til Rådets udtalelse vurderer:

Programmet lever fuldt op til kravene om form og indhold.
De forudsete vækstrater i 2004-5 er forholdsvis forsigtige og stort set på linje med Kommissionens prognose. For 2006 og efterfølgende år er vækstraterne forsigtige og under Kommissionens skøn for den potentielle vækst.
Inflationen er lav og kronekursen stabil. Høj tillid til den økonomiske politik understøtter et lavt rentespænd til euro-landene.
De finanspolitiske målsætninger for gennemsnitlige offentlige overskud og realvæksten i det offentlige forbrug frem til 2010 er uændrede. Udgiftsstyringen understøttes af skattestoppet. Fremskrivningerne af den offentlige budgetsaldo er stort set på linje med sidste års program på basis af et lignende økonomisk forløb. Den strukturelle saldo beregnet med EU's metode udviser et komfortabelt overskud i hele fremskrivningsperioden.
Usikkerhedsmomenterne i saldo-fremskrivningen er rimeligt afvejede, dog med relativt større sandsynlighed for positive overraskelser i de nærmeste år. På mellemfristet sigt er de mulige negative risikomomenter, at det ikke lykkes at fastholde udgiftsstyringen (specielt i kommunerne) eller at øge den strukturelle beskæftigelse tilstrækkeligt. Finanspolitikken vurderes at opfylde målene i stabilitets- og vækstpagten og give tilstrækkelig bred sikkerhedsmargen i forhold til traktatens underskudsgrænse på 3 pct. af BNP.
ØMU-gælden ventes markant reduceret frem mod 2010.
Fremskrivningen forudsætter yderligere strukturelle tiltag, som endnu ikke er meldt konkret ud. Nu hvor midt-punktet i den oprindelige 2010-plans horisont er ved at være nået, ser billedet ud til at være ”mixed” mht. opfyldelse af beskæftigelsesmålsætningen.
Danmark er i en favorabel udgangsposition mht. den langfristede holdbarhed af de offentlige finanser på trods af betydelige fremtidige udgifter som følge af befolkningsaldringen. Den finanspolitiske strategi, som især er baseret på stadig gældsnedbringelse i kraft af fortsatte offentlige overskud, ventes at indebære en holdbar udvikling over tid. Men opnåelsen af de stramme udgiftsmålsætninger og en betydelig vækst i beskæftigelsen kan vise sig at være en udfordring.
Samlet er den beskrevne økonomiske politik overordnet på linje med landeanbefalingerne i EU’s overordnede økonomisk-politiske retningslinjer på det finanspolitiske område.

Konvergensprogram for Estland

Konvergensprogrammets budgetforudsætninger er baseret på, at realvæksten i BNP ligger i intervallet 5,6-6,0 pct. i perioden 2004-2008. Skønnet for den potentielle vækst ligger højere end skønnet for den reale vækst indtil 2006, hvorefter den ligger på samme niveau. Outputgabet er negativt i hele perioden fra 2004-2008.

Estlands overskud på den faktiske budgetsaldo udgjorde ifølge konvergens-programmet af november 2004 1,0 pct. af BNP i 2004 mod 3,1 pct. af BNP i 2003. Estland planlægger en budgetsaldo i balance i resten af perioden frem mod 2008.

De offentlige udgifter planlægger Estland at øge til 40,7 pct. af BNP i 2005, hvorefter udgifterne er forudsat at aftage til 37,5 pct. af BNP i 2008.

De offentlige indtægter stiger til 40,7 pct. af BNP i 2005, hvorefter de er forudsat at falde til 37,5 pct. af BNP i 2008. Indtægtsstigningen frem til 2004 følger primært af bedre skatteopkrævning, mens den efterfølgende nedgang er resultatet af blandt andet reducerede skatter fra 2005.

Estland påregner at holde budgetsaldoen i balance i perioden 2005-2008.

Skønnet for den offentlige gæld viser en reduktion i årene 2004 til 2008 fra 4,8 pct. af BNP til 2,9 pct. af BNP.

Tabel 3. Makroøkonomiske nøgletal for Estland

	2003	2004	2005	2006	2007	2008
Offentlige finanser:	--------------------- Pct. af BNP ---------------------
Offentlige indtægter ...................................	38,9	41,0	40,7	39,0	37,6	37,5
Offentlige udgifter (inkl. renter).................	35,8	40,0	40,7	39,0	37,6	37,5
Faktisk budgetsaldo....................................	3,1	1,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Primær budgetsaldo......................	3,4	1,3	0,2	0,2	0,2	0,2
Offentlig gæld.............................................	5,3	4,8	4,6	4,3	3,1	2,9

Øvrige nøgletal:	--------------------- Pct. af BNP ---------------------
Real BNP-vækst..........................................	5,1	5,6	5,9	6,0	6,0	6,0
Inflation (HICP).........................................	1,3	3,3	3,2	2,5	2,8	2,8
Beskæftigelsesvækst....................................	1,5	1,4	0,8	0,7	0,7	0,7
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken)..............	10,0	9,7	8,7	8,4	8,4	8,4
Betalingsbalancesaldo i pct. af BNP	-13,2	-10,8	-9,1	-7,7	-6,8	-5,6
	--------------------- Pct. af BNP ---------------------
Output gap¹................................................	-0,3	-0,9	-1,3	-1,4	-1,2	-1,0
Konjunkturrenset budgetsaldo.................	3,1	1,1	0,1	0,1	0,1	0,1

Kilde: Konvergensprogram for Estland, november 2004.

1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

Den konjunkturrensede budgetsaldo udvikler sig stort set parallelt med den faktiske saldo frem til 2008.

Estland er i gang med en reformproces for at sikre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser. Reformen sigter især mod at imødegå fremtidigt udgiftspres som følge af den demografiske udvikling og indebærer blandt andet reform af pensionssystemet.

Den estiske pengepolitiks primære formål er at sikre prisstabilitet. Estland tiltrådte ERM II 28. juni 2004 og deltager med et standard udsvingsbånd på ±15 pct. omkring centralkursen. Estland opretholder imidlertid implementeringen af sin pengepolitik via et currency board system som en unilateral forpligtelse.

Estlands forventer, at inflationen i perioden 2004-2008 gradvis aftager til et niveau omkring 2,8 pct.

Kommissionen vurderer, at det forudsatte makroøkonomiske forløb, der ligger til grund for budgetskønnene i det estiske konvergensprogram, er plausibelt.

Kommissionen vurderer desuden, at risiciene forbundet med konvergensprogrammets budgetmæssige prognoser er balancerede. På den ene side er det makroøkonomiske scenario forsigtigt, hvorfor indtægter kan blive højere, og udgifter lavere, end budgetteret. På den anden side kan skattenedsættelser resultere i lavere indtægter end budgetteret og eventuelle eksogene choks kan påvirke væksten negativt.

Kommissionen vurderer desuden, at Estland vil være i stand til at overholde en budgetbalance tæt på balance i hele programperioden.

Kommissionen vurdere endvidere, at iværksatte reformer, særligt indenfor arbejdsmarkedet, allerede viser positive resultater. Endvidere sikrer troværdige og gennemgribende reformer på pensions- og sundhedsområdet, at Estland er i en gunstig position til at imødekomme udgifterne forbundet med en aldrende befolkning.

Kommissionen konstaterer endelig, at Estland fortsat har et stort underskud på betalingsbalancen. En reduktion af det estiske budgetoverskud kan på den baggrund være uhensigtsmæssig i forhold til at korrigere den eksterne ubalance på betalingsbalancen.

Stabilitetsprogram for Frankrig

Frankrigs offentlige budgetunderskud skønnes ifølge det franske stabilitetsprogram at have udgjort ca. 3,6 pct. af BNP i 2004. Budgetunderskuddet ventes reduceret til 2,9 pct. af BNP i 2005 og skal ifølge programplanen herefter nedbringes med ca. 0,6-0,7 procentenhed om året, således at det udgør knap 1 pct. af BNP i 2008. Den primære saldo ventes at gå fra underskud til et mindre overskud i 2005 for herefter at forbedres gradvist til et overskud på godt 2 pct. af BNP i 2008.

Det anføres i programmet, at 2005-budgettet baseres på to målsætninger; dels at reducere det offentlige underskud til under 3 pct. af BNP m.h.p. at efterleve den forpligtelse, som man fra fransk side har påtaget sig i EU, og at begynde at reducere den offentlige gæld, og dels at understøtte vækst, innovation og beskæftigelse.

Konsolideringsplanen, der fra 2004 til 2008 skal nedbringe budgetunderskuddet med i alt omkring 2,7 pct. af BNP, baseres på en gradvis reduktion af de offentlige udgifter – gennem flerårige lofter for reale stigninger i de offentlige udgifter, der indebærer faldende udgifter i forhold til BNP, og besparelser fra sundhedsreformen, som sammen med lavere ledighed skønnes at sikre balance i de sociale fonde i 2007 – samt en mindre stigning i de offentlige indtægter.

Programmets budgetskøn baseres på, at realvæksten i BNP, der udgjorde ca. 2,5 pct. i 2004, vil blive fastholdt på 2,5 pct. i 2005 og de følgende år frem til og med 2008, et niveau, der ligger lidt over den skønnede potentielle vækstrate på 2,25 pct.

Den konjunkturrensede budgetunderskud vurderes at have udgjort 2,6 pct. af BNP i 2004 og ventes herefter forbedret med ca. 0,5 procentenheder om året, således at det udgør ca. 0,5 pct. af BNP i 2008.

Den offentlige gæld skønnes at stige svagt til ca. 65 pct. af BNP i 2005, hvorefter gældskvoten ventes nedbragt med ca. 1 procentenhed i gennemsnit de følgende tre år, så den udgør ca. 62 pct. af BNP i 2008.

Programmet anfører, at den franske regerings reformer af pensions- og sundhedssystemerne bidrager til at sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, og indikerer, at yderligere reformer vil være nødvendige.

Programmets beregninger peger på, at nutidsværdien af finansieringsunderskuddet i pensionssektoren udgjorde ca. 3 pct. af BNP før 2003-pensionsreformen og ca. 2 pct. af BNP efter reformen, svarende til en gevinst fra reformen på ca. 1 procentenhed (1,5 procentenhed, hvis den ventede positive effekt på vækstpotentialet medregnes). Finansieringsunderskuddet i sundhedssektoren udgjorde 3,1 pct. af BNP før 2004-sundhedsreformen og ca. 2,4 pct. af BNP efter reformen, svarende til en gevinst fra reformen på ca. 0,75 procentenheder (gevinsten vil være væsentligt større, hvis stigningstakten i sundhedsudgifterne kan begrænses, så den svarer til BNP-vækstraten).

Tabel 4. Makroøkonomiske nøgletal for Frankrig

	2003	2004	2005	2006	2007	2008
Offentlige finanser:	------------------------- Pct. af BNP ----------------------
Offentlige indtægter .............	50,4	50,4	50,7	50,8	50,8	50,7
Offentlige udgifter (inkl. renter).....................................	54,5	54,0	53,6	53,0	52,4	51,7
Faktisk budgetsaldo..............	-4,1	-3,6	-2,9	-2,2	-1,6	-0,9
Primær budgetsaldo......	-1,2	-0,7	0,1	0,8	1,5	2,2
Offentlig gæld........................	63,7	64,8	65,0	64,6	63,6	62,0
Øvrige nøgletal:	------------------------------ Pct. ---------------------------
Real BNP-vækst.....................	0,5	2,5	2,5	2,5	2,5	2,5
Inflation (HICP)....................	2,2	2,2	1,8	1,5	1,5	1,5
Beskæftigelsesvækst...............		0,1	1,2	1,1	1,1	1,1
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken).......................
	------------------------- Pct. af BNP ----------------------
Output gap¹...........................	-0,7	-0,5	-0,4	-0,4	-0,4	-0,4
Konjunkturrenset budgetsaldo (Frankrig)..........		-2,6	-2,0	-1,5	-1,0	-0,5
Konjunkturrenset budgetsaldo (Kommissionen)¹...............	-3,8	-3,4	-2,7	-2,0	-1,4	-0,7

Anm.: 1: Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

Kilde: Konvergensprogram for Frankrig af december 2004.

Kommissionen anfører, at de franske myndigheders tiltag – så vidt det er muligt at vurdere på basis af foreliggende information – burde være tilstrækkelige til at reducere underskuddet til 3,0 pct. af BNP i 2005. Budgetsituationen er dog fortsat sårbar, og den planlagte korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud vil kunne forhindres af en ufavorabel budgetmæssig udvikling eller makroøkonomisk udvikling i forhold til Frankrigs vækstskøn på 2,5 pct. (Kommissionens eget vækstskøn er 2,2 pct.).

Kommissionen vurderer, at Frankrigs vækstskøn synes plausible om end lidt optimistiske, og at især den planlagte reduktion af underskuddet til 2,2 pct. af BNP i 2006 synes uopnåeligt givet den nuværende information om den økonomiske politik. Givet Kommissionens eget skøn for underskuddet på 3,3 pct. af BNP i 2006, vil der skulle gennemføres tiltag med en budgetforbedrende effekt svarende til omkring 1 procentenhed i 2006 for at nå programmets mål for dette år. Kommissionen finder, at den planlagte udgiftskontrol for 2006-2008 vil blive vanskelig at realisere givet de nuværende politikker, og stiller spørgsmål ved troværdigheden af udgiftsplanerne i lyset af erfaringerne med de tidligere programmer.

Kommissionen vurderer, at det konjunkturrensede underskud vil blive nedbragt med 0,6-0,7 procentenheder per år i 2005 og de følgende år, således at underskuddet reduceres fra ca. 2,7 pct. af BNP i 2005 til ca. 0,7 pct. af BNP i 2008. Kommissionen vurderer, at Frankrig i løbet af perioden ikke vil kunne opfylde den mellemfristede målsætning om budgetter tæt på balance eller i overskud, og at Frankrig først i 2007 synes at kunne opnå en tilstrækkelig sikkerhedsmargin m.h.p. at undgå overskridelser af 3-procentgrænsen under normale konjunkturudsving.

Kommissionen vurderer, at Frankrig står over for risici i forhold til målet om at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt som følge af store skønnede omkostninger relateret til aldringen på trods af reformerne af pensionssystemet i 2003 og sundhedssystemet i 2004. Hvis der ikke gennemføres flere reformer, vil der således være behov for yderligere budgetkonsolidering i de kommende år.

Kommissionen vurderer således på grundlag af det franske program, herunder dets fremskrivninger af de aldersrelaterede udgifter suppleret med EU-fremskrivninger, at de offentlige finanser i 2004 indebar et behov for en permanent finanspolitisk stramning på ca. 5,5 pct. af BNP for at være konsistente med finanspolitisk holdbarhed på lang sigt, selv når der tages højde for effekterne af pensions- og sundhedsreformerne, og at der med en realisering af programmets økonomisk-politiske planer vil være behov for en yderligere stramning på over 3 pct. af BNP for at sikre den langsigtede holdbarhed.

Stabilitetsprogram for Tyskland

Tysklands offentlige budgetunderskud skønnes ifølge stabilitetsprogrammet at have udgjort ca. 3 ¾ pct. af BNP i 2004 – stort set uændret i forhold til 2002 og 2003 – men ventes reduceret til 2,9 pct. af BNP i 2005. Budgetunderskuddet skal ifølge programplanen herefter nedbringes med ca. ½ procentenhed om året, således at det udgør ca. 1½ pct. af BNP i 2008. Den primære saldo ventes at gå fra underskud til balance i 2005 for herefter at forbedres gradvist til et overskud på 2 pct. af BNP i 2008.

Den tyske forbundsregerings finanspolitiske strategi bygger ifølge stabilitetsprogrammet på strukturreformer rettet mod højere vækst, budgetkonsolidering, samt tiltag rettet mod stabilisering af den økonomiske aktivitet.

Det anføres i programmet, at regeringen i forbindelse med vedtagelsen af forbundsbudgettet for 2005 fandt det nødvendigt at gennemføre en supplerende pakke med budgetforbedrende tiltag m.h.p. sikre et underskud på under 3 pct. af BNP i 2005 og således efterleve den forpligtelse, som man fra tysk side har påtaget sig i EU. Regeringen vil overveje de yderligere tiltag, som kan gennemføres, hvis det viser sig nødvendigt for at efterleve forpligtelsen.

Konsolideringsplanen, der fra 2004 til 2008 skal nedbringe budgetunderskuddet med i alt over 2 pct. af BNP, baseres på en løbende reduktion af de offentlige udgifter – som følge af arbejdsmarkedstiltag m.v. i reformprogrammet Agenda 2010 – der over perioden i alt ventes at udgøre op til ca. 4 pct. af BNP og mere end opveje et fald i de offentlige indtægter på ca. 1 pct. af BNP.

Programmets budgetskøn baseres på, at realvæksten i BNP vil udgøre ca. 1,7 pct. i 2005, stort set uændret i forhold til 2004, og ca. 1¾-2 pct. om året fra 2006 til 2008.

Den konjunkturrensede budgetunderskud skønnes at have udgjort 3 pct. af BNP i 2004, uændret i forhold til 2003, og ventes herefter forbedret med ca. ½ pct. af BNP om året, således at det udgør ca. 1 pct. af BNP i 2008.

Den offentlige gæld skønnes at stige fra ca. 65½ pct. af BNP i 2004 til ca. 66 pct. af BNP i 2005 og 2006, hvorefter gældskvoten ventes nedbragt med ca. ½ procentenhed om året til ca. 65 pct. af BNP i 2008.

Det anføres i programmet, at den tyske regerings reformer af pensions- og sundhedssystemerne samt på arbejdsmarkedsområdet har bidraget væsentligt til at sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, men at gældsreduktion og yderligere reformer vil være nødvendige.

Programmets beregninger (foretaget for forbundsfinansministeriet af ifo-instituttet) peger på, at der i perioden 2003-2050 kan ventes en stigning i udgifter relateret til pensioner og sundhed med knap 4 procentenheder, et fald i overførsler til ledige og udgifter til uddannelse på godt 2 procentenheder, samt stort set uændrede indtægter, således at den samlede nettoudgiftsstigning relateret til aldring skønnes at udgøre ca. 1½ procentenhed i.f.t. BNP. Beregninger forudsætter bl.a. en stigning i erhvervsdeltagelsen fra knap 78 pct. til knap 82 pct. og et fald i ledigheden fra ca. 8,7 pct. i 2003 til ca. 3,3 pct. i 2040.

Tabel 5. Makroøkonomiske nøgletal for Tyskland

	2003	2004	2005	2006	2007	2008
Offentlige finanser:	------------------------- Pct. af BNP ----------------------
Offentlige indtægter ..........	45,0	43½	43	43	42½	42½
Offentlige udgifter (inkl. renter)..................................	48,8	47½	46	45½	44½	43½
Faktisk budgetsaldo...........	-3,8	-3¾	-2,9	-2½	-2	-1½
Primær budgetsaldo....	-0,7	-½	0	½	1½	2
Offentlig gæld.....................	64,2	65½	66	66	65½	65
Øvrige nøgletal:	------------------------------ Pct. ---------------------------
Real BNP-vækst..................	-0,1	1,8	1,7	1 ¾	2	2
Inflation (BNP-deflator)	1,1	0,8	1,0	1½	1¼	1½
Beskæftigelsesvækst............	-1,0	0,1	0,5	-	-	-
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken)....................	9,6	9,7	10,0	-	-	-
	------------------------- Pct. af BNP ----------------------
Output gap¹	-1,6	-1,2	-0,9	-0,7	-0,3	-0,0
Konjunkturrenset budgetsaldo (Tyskland).....	-3,0	-3	-2½	-2	-1½	-1
Konjunkturrenset budgetsaldo (Kommissionen)¹..............	-3,0	-3,0	-2,4	-1,9	-1,6	-1,3

Anm.: 1: Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

Kilde: Konvergensprogram for Tyskland af december 2004.

Kommissionen anfører, at de tyske myndigheders budgettiltag, inklusive den supplerende pakke – så vidt det er muligt at vurdere på basis af foreliggende information – burde være tilstrækkelige til at reducere underskuddet til 2,9 pct. af BNP i 2005. Risikofaktorer er dog især, at den reale BNP-vækst i 2005 kan vise sig at blive lavere end Tysklands vækstskøn på 1,7 pct. (Kommissionens eget vækstskøn er 1,5 pct.), og at udgifter til sociale overførsler kan vise sig at blive højere end skønnet nu (af andre grunde end en eventuelt uventet lav vækst, d.v.s. af strukturelle grunde).

Kommissionen vurderer, Tysklands vækstskøn for 2006 og de følgende år synes plausible, og at det faktiske underskud sandsynligvis kan holdes under 3 pct. af BNP også efter 2005, om end budgetsituationen er sårbar.

Kommissionen venter, at det konjunkturrensede underskud vil blive nedbragt med 0,5-0,6 procentenheder årligt i 2005 og 2006, men kun med ca. 0,3 procentenheder årligt i 2007 og 2008, hvor underskuddet skønnes at ville udgøre 1,3 pct. af BNP. Kommissionen finder således, at Tyskland i løbet af perioden ikke vil kunne opfylde den mellemfristede målsætning om budgetter tæt på balance eller i overskud, og at Tyskland først i 2008 synes at kunne opnå en tilstrækkelig sikkerhedsmargin m.h.p. at undgå overskridelser af 3-procentgrænsen under normale konjunkturudsving.

Kommissionen vurderer, at Tyskland er i en relativt favorabel position i forhold til målet om at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, som følge af reformerne på pensionsområdet og arbejdsmarkedsområdet m.v., men at den langsigtede holdbarhed afhænger kritisk af den planlagte budgetkonsolidering på mellemlang sigt, og at reformernes budgeteffekter er genstand for betragtelig usikkerhed.

Kommissionen vurderer således på grundlag af det tyske program, herunder dets fremskrivninger af de aldersrelaterede udgifter, at de offentlige finanser i 2004 indebar et behov for en permanent finanspolitisk stramning på godt 1,5 pct. af BNP for at være konsistente med finanspolitisk holdbarhed på lang sigt, men at en realisering af programmets økonomisk-politiske planer synes at kunne sikre den langsigtede holdbarhed.

Stabilitetsprogram for Irland

Udviklingen i Irlands offentlige finanser beskrevet i det opdaterede stabilitetsprogram fra 2004 bygger på forventningen om en gennemsnitlig økonomisk vækst på 5,2 p.a. i perioden 2005-2007.

Den faktiske budgetsaldo skønnes ifølge stabilitetsprogrammet at være forbedret fra 0,1 pct. af BNP i 2003 til 0,9 pct. af BNP i 2004. Budgetsaldoen for 2004 er signifikant bedre (2 pct. enheder) end den forventede budgetsaldo for 2004 på -1,1 pct. af BNP i stabilitetsprogrammet for 2003. Stigningen skyldes primært højere skatteindtægter og færre offentlige investeringer end forventet. Der forventes et budgetunderskud på 0,8 pct. af BNP i 2005 og 0,6 pct. af BNP i de to sidste år af programperioden. Budgetbalancen er i forhold til stabilitetsprogrammet for 2003 styrket med hhv. 0,6 og 0,5 pct. enheder i 2005 og 2006, hvilket skyldes de opjusterede vækstrater.

Både offentlige udgifter og indtægter er forudset at falde hhv. 1,2 og 1 pct. point mellem 2005 og 2007. Det medfører en styrket balance på 0,2 pct. I Irland udgør de offentlige investeringer en betydelig større andel af de offentlige udgifter end for EU som gennemsnit. Det skyldes ifølge stabilitetsprogrammet landets ”underskud” af infrastruktur og dermed et betydeligt behov for investeringer i sundheds- og uddannelsessektoren, veje, offentlig transport, boliger mv.

Tabel 6. Makroøkonomiske nøgletal for Irland

	2003	2004	2005	2006	2007	2008
Offentlige finanser:	------------------------- Pct. af BNP --------------------
Offentlige indtægter ...........................	34,4	35,2	34,2	33,8	33,2	-
Offentlige udgifter (inkl. renter).........	34,3	34,3	35,0	34,5	33,8	-
Faktisk budgetsaldo............................	0,1	0,9	-0,8	-0,6	-0,6	-
Primær budgetsaldo................	1,4	2,1	0,6	0,6	0,7	-
Offentlig gæld......................................	32,1	30,5	30,1	30,1	30,0	-

Øvrige nøgletal:	------------------------------ Pct. -------------------------
Real BNP-vækst...................................	3,7	5,3	5,1	5,2	5,4	-
Inflation (HICP).................................	-	2,3	2,1	2,0	1,9	-
Beskæftigelsesvækst............................	1,9	2,4	1,9	1,5	1,4	-
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken).......	4,6	4,5	4,4	4,5	4,5	-
	------------------------- Pct. af BNP --------------------
Output gap¹........................................	0,0	-1,0	-1,8	-2,3	-2,0	-
Konjunkturrenset budgetsaldo (Irland)	0,1	1,4	0,0	0,4	0,3	-
Konjunkturrenset budgetsaldo (Kommissionen)¹ .............................	0,1	1,2	-0,2	0,1	0,0	-

Anm.: 1: Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

Kilde: Konvergensprogram for Irland, 1. december 2004.

Den offentlige gæld er estimeret til 30,5 pct. af BNP i 2004. Det er en signifikant lavere gældsrate (2,8 pct. enheder) end forventet i stabilitetsprogrammet for 2003, hvilket afspejler en saldo højere end forventet. På trods af forventningen om høj økonomiske vækst for perioden 2005-2007 ventes gælden at stabilisere sig omkring ca. 30 pct. af BNP pga. betydelige stock-flow justeringer som følge af bl.a. finansiering af pensionsfond. Irland opfylder dermed Stabilitets- og Vækstpagtens krav om maksimal gæld på 60 pct. af BNP med betydelig margin.

Den konjunkturrensende budgetsaldo skønnes at være positiv over hele perioden med undtagelse af et underskud på 0,2 pct. af BNP i 2005.

Kommissionen vurderer, at de makroøkonomiske antagelser (herunder også vækst i BNP), der ligger til grund for budgetskønnene i det irske stabilitetsprogram, generelt er plausible. Forventningen til inflationen vurderes dog at være for lav. I det irske stabilitetsprogram skønnes inflationen at falde til under 2 pct. i 2007, hvilket Kommissionen anser for urealistisk.

Kommissionen vurderer, at der er usikkerhed i forhold til den forventede budgetsituation forårsaget af bl.a. implementering af store offentlige investeringsprogrammer. På trods af risikoen for en svagere budgetsaldo end forventet, vurderer Kommissionen, at der i programperioden er tilstrækkelig margin i forhold til kravet om maksimal underskud på 3 pct. af BNP.

Endvidere vurderer Kommissionen, at Irlands plan for strukturreformer, der bl.a. skal sikre en forbedring af offentlig service samt infrastruktur er på linie med anbefalingerne i de overordnede økonomisk-politiske 2003-2005.

Endelig er det Kommissionens vurdering, at Irland er i en relativ favorabel situation i forhold til at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Dette skyldes primært den lave gældsrate samt gennemførte pensionsreformer.

Stabilitetsprogram for Italien

Programmets budgetskøn er baseret på, at realvæksten i BNP gradvist vil stige fra 1,2 pct. i 2004 til 2,2 pct. i 2006 for derefter at stabilisere sig på 2,3 pct. af BNP. Indenlandsk efterspørgsel forventes primært at drive denne vækst, der bl.a. trækkes af skattenedsættelser i 2005.

Italiens underskud på den faktiske budgetsaldo udgjorde ifølge stabilitetsprogrammet for 2004 2,9 pct. af BNP i 2004 mod 2,4 pct. i 2003. Italien planlægger at reducere underskuddet til 0,9 pct. af BNP i år 2008. Programmet sigter i modsætning til 2003-programmet ikke efter en budgetsituation tæt på balance eller i overskud. Budgetunderskuddene skønnes desuden at være mere end 1 pct. enhed større end budgetskønnene i stabilitetsprogrammet for 2003. Den største del af denne revision er af strukturel karakter.

Underskuddet på den konjunkturrensede budgetsaldo skønnes at falde med 1,1 pct. enhed fra 2004 til 2008.

Den offentlige gæld skønnes til 106 pct. af BNP i 2004. Gælden er dermed faldet 0,2 pct. enheder fra 2003 frem for 1,2 pct. enheder som skønnet i stabilitetsprogrammet for 2003. Gældsraten skønnes at falde til 98 pct. af BNP over den resterende programperiode på baggrund af bl.a. et ambitiøst privatiseringsprogram.

Tabel 7. Makroøkonomiske nøgletal for Italien

	2003	2004	2005	2006	2007	2008
Offentlige finanser:	------------------------- Pct. af BNP --------------------
Offentlige indtægter ...........................	46,4	45,6	44,8	44,4	44,1	43,9
Offentlige udgifter (inkl. renter).........	48,9	48,5	47,5	47,6	47,1	46,7
Faktisk budgetsaldo............................	-2,4	-2,9	-2,7	-2,0	-1,4	-0,9
Primær budgetsaldo................	2,9	2,4	2,4	3,3	4,0	4,7
Offentlig gæld.....................................	106,2	106,0	104,1	101.9	99,2	98,0

Øvrige nøgletal:	------------------------------ Pct. -------------------------
Real BNP-vækst..................................	0,3	1,2	2,1	2,2	2,3	2,3
Inflation (HICP).................................	2,8	2,2	1,6	1,5	1,4	1,4
Beskæftigelsesvækst............................	0,4	0,6	0,9	1,0	0,9	1,0
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken)......	8,4	8,1	7,6	7,1	6,8	6,6
	------------------------- Pct. af BNP --------------------
Output gap ¹.......................................	-1,2	-1,7	-1,3	-0,9	-0,3	0,2
Konjunkturrenset budgetsaldo (Italien) ...............................................	-1,8	-2,2	-2,2	-1,6	-1,2	-0,9
Konjunkturrenset budgetsaldo (Kommissionen)¹ ............................	-1,9	-2,1	-2,1	-1,6	-1,2	-1,0

Anm.: 1: Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

Kilde: Konvergensprogram for Italien, 1. december 2004.

Kommissionen vurderer, at underskuddet vil udgøre 3 pct. af BNP i 2005 dvs. 0,3 pct. enheder større end budgetskønnet i stabilitetsprogrammet, idet de makroøkonomiske antagelser, der ligger til grund for budgetskønnet i 2005 og fremefter, synes for optimistiske, og skattereformen kan have negative effekter på budgetbalancen. Kommissionen konstaterer ligeledes, at regeringens planlagte budgetforbedringer i perioden 2006-2008 er uspecificerede, hvilket gør det vanskeligt at vurdere udsigterne for de offentlige finanser. Kommissionen efterlyser således information om indholdet af disse tiltag. Endelig finder Kommissionen at de offentlige udgifter i de kommende år vil overstige forudsætningerne i stabilitetsprogrammet, idet programmet hverken indregner lønstigninger eller virkningen af fremtidige nye investeringer.

Kommissionen vurderer på den baggrund, at de budgetmæssige mål i stabilitetsprogrammet ikke sikrer en tilstrækkelig margen i forhold til 3 pct.-kravet i Stabilitets- og Vækstpagten. I lyset af usikkerheden vedr. de makroøkonomiske antagelser og risikoen forbundet med implementeringen af budgettet for 2005 er det nødvendigt med yderligere tiltag for at undgå et budgetunderskud over 3 pct. af BNP. Yderligere tiltag er ligeledes nødvendig i 2006 og fremefter.

Regeringens finanspolitiske strategi er hovedsageligt baseret på at begrænse de offentlige udgifter for at kunne opnå finanspolitisk konsolidering samtidig med, at skattenedsættelser gennemføres. Givet risikoen ved programmets planlagte budgetforbedringer og regeringens overordnede udgiftspolitik vurderer Kommissionen, at holdbarheden af de offentlige finanser på lang sigt er usikker. En langsigtet holdbarhed på de offentlige finanser er betinget af fuld implementering af de budgetmæssige målsætninger i programmet og den nye pensionsreform.

Kommissionen vurderer, at den økonomiske politik kun delvist er konsistent med BEPG for 2003-2005. Programmet lægger ikke op til at sikre opfyldelse af Stabilitets- og Vækstpagtens mellemfristede målsætning om et tilnærmelsesvist balanceret budget og sikrer ikke en forbedring af den konjunkturrensede saldo på 0,5 pct. enheder årligt. Ligeledes pointeres det, at de planlagte skattenedsættelser ikke fuldt ud er finansieret gennem strukturelle nedskæringer i offentligt forbrug.

Konvergensprogram for Malta

Konvergensprogrammets budgetforudsætninger er baseret på, at realvæksten i BNP ligger i intervallet 0,6-2,2 pct. i perioden 2004-2007. Skønnet for den potentielle vækst ligger i 2004-2006 på 1,8 pct. og i 2007 på 1,9 pct.. Outputgabet er negativt i hele programperioden.

Maltas underskud på den faktiske budgetsaldo udgjorde ifølge konvergens-programmet af november 2004 5,2 pct. af BNP i 2004 mod 9,6 pct. af BNP i 2003. Malta planlægger at reducere budgetunderskuddet yderligere til 1,4 pct. af BNP i 2007.

De offentlige udgifter planlægger Malta at reducere kontinuerligt i programperioden fra 49,9 pct. af BNP i 2004 til 44,3 pct. af BNP i 2007. Reduktionen bliver primært gennemført ved at skabe en mere effektiv offentlig sektor.

De offentlige indtægter falder skønsmæssigt fra 44,7 pct. af BNP i 2004 til 42,9 pct. af BNP i 2007.

Malta forventer at nedbringe underskuddet til under referenceværdien på 3 pct. af BNP i 2006, da nedgangen i indtægterne ifølge konvergensprogrammet bliver mere end opvejet af reduktionen i udgifterne.

Skønnet for den offentlige gæld viser et fald i årene 2004 til 2007 fra 73,2 pct. af BNP til 70,4 pct. af BNP, dvs. et stykke over Stabilitets- og vækstpagtens referenceværdi på 60 pct. af BNP.

Tabel 8. Makroøkonomiske nøgletal for Malta

	2003	2004	2005	2006	2007
Offentlige finanser:	-------------- Pct. af BNP ---------------
Offentlige indtægter ...................................................................... …………..	40,7	44,7	45,9	44,5	42,9
Offentlige udgifter (inkl. renter)...................................................................... …………..	50,3	49,9	49,7	46,8	44,3
Faktisk budgetsaldo……………………………...	-9,6	-5,2	-3,7	-2,3	-1,4
Primær budgetsaldo.................................................... …………..	-5,8	-1,4	0,3	1,6	2,4
Offentlig gæld...................................................................... …………..	70,4	73,2	72,0	70,5	70,4

Øvrige nøgletal:	-------------- Pct. af BNP ---------------
Real BNP-vækst...................................................................... …………..	-0,3	0,6	1,5	1,8	2,2
Inflation (RPI)...................................................................... …………..	1,3	2,9	2,4	1,9	1,9
Beskæftigelsesvækst...................................................................... …………..	-0,8	0,5	0,7	0,7	0,6
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken)...................................................................... …………..	5,7	5,8	5,7	5,4	5,1
	--------------- Pct. af BNP --------------
Output gap¹...................................................................... …………..	-	-2,1	-2,4	-2,3	-1,6
Konjunkturrenset budgetsaldo (Malta)………….	-5,2	-0,1	1,8	3,1	3,7
Konjunkturrenset budgetsaldo (Kommissionen)¹	-	-3,8	-2,2	-0,9	-0,1

Kilde: Konvergensprogram for Malta, november 2004.

1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

Den konjunkturrensede budgetsaldo er i perioden 2004-2007 knap 1½ procentenheder bedre end den faktiske budgetsaldo.

Malta har iværksat en reformproces for at sikre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser. Finanspolitisk konsolidering skal ske både ved at øge indtægterne og reducere udgifterne. Reformer til at opnå dette er blandt andet rettet mod en mere effektiv offentlig administration, pensionssystemet og privatisering, hvor den maltesiske stat vil sælge ud af sine aktiver i flere forskellige virksomheder. Endvidere planlægger den maltesiske regering at iværksætte reformer på skatte- og overførselsområdet samt sundhedsområdet.

Den maltesiske pengepolitiks primære formål er at sikre prisstabilitet. Implementeringen af den pengepolitiske strategi foregår gennem et fastkursregime overfor en kurv af valutaer, hvori euroen indgår med en vægt på 70 pct.

Forventningen er, at inflationen i perioden 2004-2007 gradvis aftager fra 2,9 pct. til 1,9 pct.

Kommissionen vurderer, at det forudsatte makroøkonomiske forløb, der ligger til grund for budgetskønnene i det maltesiske konvergensprogram, er plausibelt.

Kommissionen vurderer desuden, på basis af konvergensprogrammets forsigtige makroøkonomiske scenario og tiltag rettet mod at reducere underskuddet, at konsolideringsplanen synes plausibel trods risici forbundet med den maltesiske økonomis størrelse og åbenhed, som medfører stor eksponering for eksterne choks.

Kommissionen vurderer endvidere, at Malta risikerer ubalancer i de offentlige finanser som følge af den aldrende befolkning. For at sikre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, er det afgørende, at de fastsatte budgetmål opnås samt at der gennemføres reformer indenfor pensions- og sundhedsområdet.

Konvergensprogram for Polen

Konvergensprogrammets budgetforudsætninger er baseret på, at realvæksten i BNP ligger i intervallet 4,8-5,7 pct. i perioden 2004-2007. Skønnet for den potentielle vækst ligger lavere end skønnet for den reale vækst i perioden 2004-2005 og 2007, hvorimod den er højere i 2006. Outputgabet er negativt i 2004 og 2006, i balance i 2005 og positivt i 2007.

Polens underskud på den faktiske budgetsaldo udgjorde ifølge konvergens-programmet af december 2004 5,4 pct. af BNP i 2004 mod 3,9 pct. af BNP i 2003. Polen planlægger at reducere budgetunderskuddet yderligere til 2,2 pct. af BNP i 2007.

De offentlige udgifter planlægger Polen at reducere kontinuerligt i programperioden fra 48,6 pct. af BNP i 2004 til 46,2 pct. af BNP i 2007. Reduktionen bliver primært gennemført ved at ændre niveauet for og indekseringen af pensioner.

De offentlige indtægter stiger skønsmæssigt fra 43,2 pct. af BNP i 2004 til 44,0 pct. af BNP i 2007.

Polen forventer at nedbringe underskuddet til 2,2 pct. af BNP og dermed under referenceværdien på 3 pct. af BNP i 2007.

Skønnet for den offentlige gæld viser en forøgelse i årene 2004 til 2007 fra 45,9 pct. af BNP til 47,3 pct. af BNP.

Tabel 9. Makroøkonomiske nøgletal for Polen

	2003	2004	2005	2006	2007
Offentlige finanser:	---------------------- Pct. af BNP --------------------
Offentlige indtægter ...................................	43,7	43,2	44,5	44,8	44,0
Offentlige udgifter (inkl. renter).................	47,6	48,6	48,4	48,0	46,2
Faktisk budgetsaldo¹..................................	-3,9	-5,4	-3,9	-3,2	-2,2
Primær budgetsaldo......................	-0,8	-2,6	-1,3	-0,5	0,4
Offentlig gæld.............................................	45,4	45,9	47,6	48,0	47,3

Øvrige nøgletal:	--------------------- Pct. af BNP ---------------------
Real BNP-vækst..........................................	3,8	5,7	5,0	4,8	5,6
Inflation (HICP).........................................	0,7	3,5	3,0	2,7	2,5
Beskæftigelsesvækst....................................	-2,3	-0,5	1,0	1,6	1,7
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken)..............	20,0	19,3	18,2	17,4	-
	--------------------- Pct. af BNP ---------------------
Output gap²................................................	-1,6	-0,2	0,0	-0,2	0,2
Konjunkturrenset budgetsaldo.................	-3,4	-5,3	-3,9	-3,1	-2,3

Kilde: Konvergensprogram for Polen, november 2004.

1) Tallene for budgetsaldoen er inkl. saldoen i det fully-funded pensionssystem, som udgør ca. 1,5 pct. af BNP. Ekskl. disse midler vil budgetunderskuddet i 2007 overstige 3 pct. af BNP.

2) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

Den konjunkturrensede budgetsaldo udvikler sig stort set parallelt med den faktiske saldo frem til 2007.

Polen har iværksat en reformproces for at sikre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser. Reformen sigter især mod at imødegå fremtidigt udgiftspres som følge af den demografiske udvikling og indebærer blandt andet reform af pensionssystemet.

Den polske pengepolitiks primære formål er at sikre prisstabilitet. Implementeringen af den pengepolitiske strategi sker i form af inflationsmålsætning, hvor prisstigningstakten skal ligge indenfor intervallet 1,5-3,5 pct.

Forventningen er, at inflationen i perioden 2004-2007 gradvis aftager fra 3,5 pct. til 2,5 pct.

Kommissionen vurderer, at det forudsatte makroøkonomiske forløb, der ligger til grund for budgetskønnene i det polske konvergensprogram, er plausibelt for perioden 2004-2006. Derimod vurderer Kommissionen, at vækstskønnet for 2007 er optimistisk.

Kommissionen vurderer desuden, at risiciene forbundet med konvergensprogrammets budgetmæssige prognoser i vid udstrækning kan påvirke budgetsaldoen negativt. Risici i form af forsinket eller ukomplet implementering af ”Hausner-planen” er allerede materialiseret og dertil kommer ”betingede passiver” i form af ikke indløste statsgarantier og stigende udestående gæld i sundhedsvæsenet, som staten kan blive nødt til at indfri. Endelig er målene for budgetunderskuddet baseret på høj BNP-vækst gennem hele programperioden.

Kommissionen vurderer endvidere, at Polen risikerer stigende ubalancer i de offentlige finanser som følge af den aldrende befolkning. Det er imidlertid svært eksakt at vurdere den langsigtede holdbarhed, da Polen ikke offentliggør budgetprognoser for perioden udover 2020, hvor effekterne af aldringen indtræder. Behovet for at implementere yderligere reformer er imidlertid nødvendig for at sikre den langsigtede finanspolitiske holdbarhed i lyset af den aldrende befolkning.

Kommissionen vurderer endelig, at den økonomiske politik, som skitseres i konvergensprogrammet, kun delvist er konsistent med de landespecifikke anbefalinger til Polen i de overordnede økonomisk-politiske retningslinier.

Konvergensprogram for Slovakiet

Konvergensprogrammets budgetforudsætninger er baseret på, at realvæksten i BNP ligger i intervallet 4,5-5,4 pct. i perioden 2004-2007. Skønnet for den potentielle vækst ligger 0,1 pct. højere end skønnet for den reale vækst i årene 2004-2005, hvorimod den er 0,3 pct. lavere i 2006-2007. Outputgabet er positivt i hele programperioden.

Slovakiets underskud på den faktiske budgetsaldo udgjorde ifølge konvergens-programmet af novcember 2004 3,8 pct. af BNP i 2004 mod 3,7 pct. af BNP i 2003. Slovakiet planlægger at reducere budgetunderskuddet til 3,0 pct. af BNP i 2007.

De offentlige udgifter planlægger Slovakiet at forøge fra 39,1 pct. af BNP i 2004 til 40,4 pct. af BNP i 2005, hvorefter de falder til 38,8 pct. af BNP i 2007.

De offentlige indtægter stiger skønsmæssigt fra 35,3 pct. af BNP i 2004 til 36,9 pct. af BNP i 2007. Det skyldes blandt andet ændrede skatteregler.

Den offentlige gæld skønnes at stige i årene 2004 til 2007 fra 43,0 pct. af BNP til 45,5 pct. af BNP.

Tabel 10. Makroøkonomiske nøgletal for Slovakiet

	2003	2004	2005	2006	2007
Offentlige finanser:	---------------------- Pct. af BNP --------------------
Offentlige indtægter ...................................	36,3	35,3	37,1	36,9	36,9
Offentlige udgifter (inkl. renter).................	40,0	39,1	40,4	39,8	38,8
Faktisk budgetsaldo....................................	-3,7	-3,8	-3,8	-3,9	-3,0
Primær budgetsaldo......................	-1,9	-1,9	-1,4	-1,0	0,1
Offentlig gæld.............................................	42,8	43,0	44,2	45,3	45,5

Øvrige nøgletal:	--------------------- Pct. af BNP ---------------------
Real BNP-vækst..........................................	4,2	5,0	4,5	5,1	5,4
Inflation (HICP).........................................	8,5	7,8	3,3	2,8	2,5
Beskæftigelsesvækst....................................	1,8	0,0	0,6	0,6	0,9
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken)..............	17,4	18,5	17,9	17,3	16,5
	--------------------- Pct. af BNP ---------------------
Output gap¹................................................	0,2	0,4	0,2	0,4	0,9
Konjunkturrenset budgetsaldo.................	-3,7	-3,8	-3,4	-2,9	-2,0

Kilde: Konvergensprogram for Tjekkiet, november 2004.

1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

Den konjunkturrensede budgetsaldo er lig den faktiske saldo i 2004, men i 2005-2007 er underskuddet på den konjunkturrensede budgetsaldo lavere end på den faktiske budgetsaldo.

Slovakiet har iværksat en reformproces for at sikre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser. Reformen sigter især mod at imødegå fremtidigt udgiftspres som følge af den demografiske udvikling og indebærer blandt andet reform af pensions- og sundhedssystemet.

Den slovakiske pengepolitiks primære formål er at sikre prisstabilitet, hvilket implementeres i form af et pengepolitisk regime med ”styret flydning”.

Forventningen er, at inflationen i perioden 2004-2007 aftager fra 7,8 pct. til 2,5 pct. Den høje inflation i 2004 er primært resultatet af justeringer i regulerede priser og introduktionen af en flad merværdiafgift på 19 pct.

Kommissionen vurderer, at det forudsatte makroøkonomiske forløb, der ligger til grund for budgetskønnene i det slovakiske konvergensprogram, er plausibelt for perioden 2004-2007.

Kommissionen vurderer desuden, at risiciene forbundet med konvergensprogrammets budgetmæssige prognoser synes balancerede henover hele programperioden. Pensionsreformen medfører balancerede risici, hvilket ligeledes er tilfældet med den usikkerhed, der er forbundet med parlamentsvalget i 2006. Indtægterne kan blive højere end budgetteret og medfinansieringen af EU-fonde bliver sandsynligvis lavere end budgetteret i årene 2004-2006, men højere i 2007.

Kommissionen vurderer endvidere, at reduktionen i budgetunderskuddet er back-loaded – justeringen mod at opfylde referenceværdien på 3 pct. af BNP vil således primært finde sted i 2006 og 2007. Desuden vurderer Kommissionen, at konsolideringsplanen i det opdaterede konvergensprogram er mindre ambitiøs end i konvergensprogrammet fra maj 2004, da konsolideringsplanen er uændret trods et mere gunstigt makroøkonomisk scenario i det opdaterede program.

Kommissionen vurderer endelig, at Slovakiet står overfor risici i forhold til den langsigtede holdbarhed for de offentlige finanser som følge af den aldrende befolkning. Selvom der sker streng implementering af de mellemfristede budgetmål, og givet de allerede implementerede eller planlagte pensions- og sundhedsreformer, er den langsigtede finanspolitiske holdbarhed ikke fuldt ud sikret.

Stabilitetsprogram for Finland

Finlands økonomiske politik er baseret på en målsætning om årlige overskud på den faktiske budgetsaldo på omkring 2 pct. af BNP, afledt primært af et tilsvarende overskud på fonde til social sikring.

Finlands økonomiske politik er indrettet med henblik på, at imødegå de langsigtede finanspolitiske udfordringer og samtidig give plads til, at de automatiske stabilisatorer kan virke fuldt ud ved en konjunkturnedgang uden at Finland kommer i konflikt med 3 pct. kravet i Stabilitets- og Vækstpagten for maksimale underskud på den offentlige budgetsaldo. Finlands faktiske budgetsaldo skønnes ifølge Stabilitetsprogrammet, at udgøre godt 2 pct. af BNP i gennemsnit i programperioden, jf. tabel 11.

Den offentlige gæld ventes at falde 3½ pct.enheder i programperioden fra 44,6 pct. af BNP i 2004 til 41,1 pct. af BNP i 2008. Finland opfylder således kravet om maksimal gæld på 60 pct. af BNP med betydelig margin.

Tabel 11. Makroøkonomiske nøgletal for Finland

	2003	2004	2005	2006	2007	2008
Offentlige finanser:	------------------------- Pct. af BNP ---------------------
Offentlige indtægter ...............................	50,7	50,5	50,3	50,6	50,5	50,5
Offentlige udgifter (inkl. renter).............	48,6	48,5	48,4	48,5	48,4	48,5
Faktisk budgetsaldo................................	2,1	2,0	1,8	2,1	2,2	2,0
Primær budgetsaldo...................	2,3	1,8	1,6	1,9	1,9	1,7
Offentlig gæld..........................................	45,6	44,6	43,4	45,5	41,7	41,1
Øvrige nøgletal:	------------------------------ Pct. --------------------------
Real BNP-vækst.......................................	2,0	3,2	2,8	2,4	2,2	2,0
Inflation (HICP)......................................	1,3	0,2	1,4	1,8	1,8	1,8
Beskæftigelsesvækst.................................	-0,3	-0,3	0,5	0,4	0,1	0,1
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken)...........	9,8	8,5	7,6	5,3	4,0	4,0
	------------------------- Pct. af BNP ---------------------
Output gap¹.............................................	-0,8	-0,3	-0,1	-0,2	-0,4	-0,6
Konjunkturrenset budgetsaldo (Finland) ..................................................	2,6	2,1	1,7	2,0	2,1	1,9
Konjunkturrenset budgetsaldo (Kommissionen)¹...................................	2,6	2,2	1,9	2,2	2,4	2,4

Anm.: 1: Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

Kilde: Stabilitetsprogram for Finland, november 2004.

Programmets budgetskøn er baseret på, at realvæksten i BNP vil udgøre 2½ pct. i gennemsnit i programperioden – aftagende fra 3,2 pct. i 2004 til 2,0 pct. i 2008. Med en vækst over det underliggende potentiale i 2004 og 2005 ventes det finske outputgab, at blive svagt positivt i 2005 efter at have være -0,8 pct. i 2003. Kommissionen vurderer, at vækstforløbet der ligger til grund for konvergensprogrammet er forsigtigt og lavere end det forventede i kommissionens efterårsprognose.

Den konjunkturrensede budgetsaldo ventes at udgøre knap 2 pct. af BNP i gennemsnit i programperioden, og således ikke afvige væsentligt fra den faktiske saldo.

Det er Kommissionens vurdering, at budgetfremskrivningerne i konvergensprogrammet kan vise sig for optimistiske, idet der i programmet ikke er anvist konkrete initiativer, der kan øge de offentlige indtægter i 2005-07 svarende til provenutabet af de skattenedsættelser, der blev vedtaget i november 2004, som led i en ny omfattende overenskomstaftale.

Konvergensprogrammet behandler den finske regerings strukturreformprogram der bl.a. fokuserer på, at forbedre den langsigtede finanspolitiske holdbarhed via pensionsreformer, øge tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet og sænke den strukturelle ledighed. Det er Kommissionens vurdering, at de finske reformer vil have en positiv effekt på de offentlige finanser.

Kommissionen vurderer, at Finland er i en god position i forhold til målet om at sikre de offentlige finansers holdbarhed på langt sigt. Dette som følge af gældsnedbringelsen og strukturreformer, herunder ikke mindst pensionsreformer. Det er Kommissionens vurdering, at den økonomiske politik i Stabilitetsprogrammet generelt set er i overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Danmark fremlægger sit eget konvergensprogram, der indeholder en vurdering af rente, inflation og de offentlige finanser i Danmark.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater de opdaterede konvergensprogrammer fra 2004 for Belgien, Danmark, Estland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Finland

Holdning

Vedrørende dansk holdning

Fra dansk side vil man generelt kunne støtte Rådets udtalelser i den form, der kan opnås enighed om.

Vedrørende andre landes holdning

Rådet ventes at vedtage udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne for Belgien, Danmark, Estland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Finland, der bl.a. anbefaler, at:

- Der ventes ikke givet direkte anbefalinger til Belgien, men det ventes bemærket, at Belgien bør opretholde store overskud på den primære budgetsaldo og begrænse den reale vækst i de statslige udgifter med henblik på at sikre en holdbar finanspolitik på lang sigt.

- Der ventes ikke givet direkte anbefalinger til Danmark, men det kan blive bemærket, at kravene til begrænset udgiftsvækst og nye strukturelle initiativer udgør en udfordring.

- Estland befinder sig i en gunstig økonomisk situation til at imødekomme det langsigtede pres på de offentlige finanser som følge af en aldrende befolkning, både på grund af en lav offentlig gæld samt et omfattende reformprogram. Det store underskud på betalingsbalancen kunne imidlertid have givet anledning til højere og forlængede overskud på budgetsaldoen på kort sigt som modvægt til den eksterne ubalance.

- Frankrig bør 1) gennemføre yderligere budgetforbedrende tiltag, hvis det viser sig nødvendigt for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2005, 2) sikre, at budgetkonsolideringen fortsætter efter 2005 for at opnå en budgetstilling tæt på balance i slutningen af programperioden, 3) fortsætte strukturreformer og kontrollere de offentlige udgifter for at respektere programmets flerårige udgiftsmål.

- Tyskland bør 1) gennemføre yderligere budgetforbedrende tiltag, hvis det viser sig nødvendigt for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2005, 2) gennemføre budgettilpasninger efter 2005 for at nå en budgetstilling tæt på balance i slutningen af programperioden eller snarest muligt og 3) fortsætte strukturreformer, særligt på sundhedsområdet, for yderligere at forbedre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed.

- Der ventes ikke givet direkte anbefalinger til Irland. Udtalelsen ventes dog at bemærke, at programmets skøn for budgetunderskud kan være undervurderet givet store offentlige investeringer.

- Italien bør 1) indføre de nødvendige tiltag for at opnå det planlagte budgetunderskud i 2005 2) indføre de nødvendige strukturelle tiltag i 2006 og fremefter for at opnå et tilnærmelsesvist balanceret budget inden for programmets tidshorisont og 3) sikre at den offentlige gæld falder hurtigere end planlagt mod Stabilitets- og Vækstpagtens krav om maksimal gæld på 60 pct. af BNP.

- Malta anbefales at sikre korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i 2006 samt sikre nedbringelse af den offentlige gæld mod 60 pct. af BNP i tilfredsstillende fart. Endvidere bør Malta gøre yderligere fremskridt vedrørende planlægning og implementering af pensions- og sundhedsreformer.

- Polen anbefales at styrke den finanspolitiske konsolidering samt reducere målet for budgetunderskuddet i 2007, så det kommer under referenceværdien på 3 pct. af BNP (ekskl. midlerne i fully-funded pensionsordning), ved at implementere de strukturelle tiltag i Hausner-planen samt iværksætte yderligere tiltag til finanspolitisk konsolidering. Endvidere bør Polen adressere problemet med den stigende mængde af ”betingede passiver”.

- Slovakiet anbefales at benytte enhver mulighed til at reducere budgetunderskuddet, inklusive anvendelsen af højere end budgetterede indtægter samt besparelser på udgiftssiden. Endvidere bør Slovakiet gøre de mellemfristede udgiftslofter mere bindende samt sikre, at anden-runde effekter af den høje inflation i 2004 ikke påvirker programmets konvergensplan for inflationen.

- Der ventes ikke givet anbefalinger til Finland, men det ventes bemærket at Finland bør anvise konkrete indtægtsforøgende initiativer for 2005-07 til at modgå provenutabet af de vedtagende skattenedsættelser.

A. Dagsordenspunkt 1 b): Stabilitets- og Vækstpagten: Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for ledelse og ansvar vedrørende statistik for offentlige finanser

Baggrund

KOM(2004)832 endelig

Den enkelte medlemsstats overholdelse af budgetdisciplin vurderes i EU-regi på basis af kriterierne for størrelsen af budgetunderskuddet i pct. af BNP og den offentlige gæld i pct. af BNP. For at sikre en tilfredsstillende implementering af overvågningsproceduren af de enkelte medlemsstaters finanspolitik er kvaliteten af statistiske budgetdata derfor afgørende.

Der har været eksempler på betydelige revisioner af data for de offentlige finanser, herunder senest i forbindelse med de betydelige revisioner i tallene for de offentlige finanser i Grækenland.

Som opfølgning herpå, samt ECOFIN’s konklusioner 2. juni 2004 om overvågningen og kvaliteten af data for offentlige finanser og Kommissionens meddelelse 3. september 2004 om at styrke implementeringen af Stabilitets- og vækstpagten, har Kommissionen 22. december 2004 offentliggjort en meddelelse om en europæisk strategi for statistik for offentlige finanser.

Indhold

Kommissionens strategi for statistik for offentlige finanser indeholder følgende tre indsatsområder:

1) Udbygning af regelsættet.

Kommissionen har i henhold til gældende lovgivning ikke beføjelse til at overvåge medlemsstaternes regnskaber for de offentlige finanser direkte eller selv indsamle data, og som følge af subsidiaritetsprincippet kan Kommissionen ikke egenhændigt opnå disse beføjelser. Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt at styrke Eurostats mulighed for at kontrollere de tal, som landene tilvejebringer og foreslår styrkelse af regelsættet på følgende punkter:

- Kommissionen skal direkte kunne undersøge data for offentlige finanser.

- På basis af en nærmere fastlæggelse af Kommissionens beføjelser, at give mulighed for umiddelbart at kunne gennemføre kontrol ”på stedet”.

- Præcis definition af, hvornår der kan tages fortrolighedshensyn.

- Reglerne, under hvilket kontrollerne skal foregå, skal specificeres, eksempelvis om nationale eksperter må deltage.

2) Styrkelse af Eurostats og Generaldirektoratet for økonomi og finans’ ressourcer.

Kommissionen foreslår forbedringer på følgende områder:

- Systematisk planlægning af verifikationsmissioner udover de missioner der allerede udføres.

- Mobilisering af eksisterende ekspertise, herunder skal Eurostat have mulighed for at anvende ekspertise fra de enkelte medlemsstater.

- På basis af nærmere analyser at give budgetmæssig støtte til at opnå målet om at forstærke og systematisere kontrollerne af medlemsstaternes nationalregnskaber.

3) Fastsættelse af EU-standarder for nationale statistikinstitutter.

Kommissionen vurderer, at der er behov for at forbedre tilliden til de statistiske myndigheder samt forstærke troværdigheden og kvaliteten af statistiske data og foreslår følgende tiltag:

- Udvikling af europæiske minimumstandarder for statistiske myndigheders institutionelle struktur til styrkelse af de nationale statistikinstitutters uafhængighed, integritet og ansvarlighed, eksempelvis i form af en ’Code of Conduct’ eller et direktiv.

På baggrund af meddelelsen ventes ECOFIN at opnå enighed om en konklusion, der udtrykker generel støtte til, at Kommissionen udarbejder forslag til minimumsstandarder, der på ene side styrker tilliden til de enkelte statistikmyndigheder, og på den anden siden øger troværdigheden og kvaliteten af de statistikker, som de producerer.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser, men det kan ikke afvises, at der vil være afledte konsekvenser når meddelelsen udmøntes i konkrete lovgivningstiltag. Der er i Danmark afsat 5 mio. kr. på FL05 til styrkelse af statistik om den offentlige sektor.

Nærhedsprincippet

I overensstemmelse med nærhedsprincippet udarbejdes statistik af de nationale myndigheder. I henhold til Traktaten har Kommissionen ansvaret for at tilvejebringe oplysninger om den offentlige saldo og gæld. Det er derfor nødvendigt at der fastsættes fælles minimumsstandarder for at sikre kvalitet og troværdighed af oplysningerne.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for ledelse og ansvar vedrørende statistik for offentlige finanser har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Vedrørende dansk holdning

Fra regeringens side støtter man generelt initiativer, der kan styrke overvågningen og pålideligheden af statistik for offentlige finanser.

Vedrørende andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet kan nå til enighed om rådskonklusioner om styrkelse af effektiviteten og pålideligheden af det europæiske statistiske system.

Dagsordenspunkt 1 c): (evt.) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud – Notat følger snarest muligt

· Dagsordenspunkt 2: EIB’s lånefacilitet til katastroferamte lande i Asien: ”Indian Ocean Tsunami Facility”

Resumé: Rådet (ECOFIN) ventes den 17. februar 2005 i forlængelse af rådsmødet (ECOFIN) den 18. januar 2005 at drøfte behovene under en lånefacilitet til de katastroferamte lande, der oprettes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

Indhold og Baggrund

På det ekstraordinære ASEAN møde den 6. januar 2005 i Jakarta foreslog

EU Kommissions formand José Manuel Barroso, at EIB kunne bidrage med hjælp til genopbygningen efter ødelæggelserne fra Flodbølgekatastrofen. På denne baggrund har Den Europæiske Investeringsbank udarbejdet en plan for, hvorledes hjælpen ydes i form af lån til de flodbølgeramte lande.

Den Europæiske Investeringsbank foreslår i planen en udvidelse af bankens nuværende mandat således, at der oprettes til en særlig lånefacilitet betegnet "Indian Ocean Tsunami Facility". Faciliteten vil være åben for alle katastroferamte lande.

Formålet med faciliteten er at hjælpe med finansiering af genopbygningsarbejdet i de katastroferamte områder. Det er tiltænkt i planen, at der afsættes et beløb mellem ½-1 mia. EUR til denne facilitet. Bankens udlånsaktivitet til den nuværende lånerkreds forventes at være upåvirket af oprettelsen af en sådan lånefacilitet. Da bankens årlige udlånsportefølje ligger på ca. 50 mia. EUR vil beløbet til faciliteten derfor udgøre en begrænset andel af bankens samlede udlån. Ifølge EIB's udsagn vil der ikke for medlemmerne være omkostning forbundet ved denne facilitet.

Banken vil samarbejde med øvrige organisationer, der allerede er aktive i området, deriblandt Verdensbanken samt Den Asiatiske Udviklingsbank. Projekterne bliver underlagt de sædvanlige regler og krav, hvilket sikrer en efterfølgende evaluering og opfølgning.

Forslaget skal jf. bankens vedtægter behandles i Styrelsesrådet samt vedtages i bestyrelsen efter gældende regler.

Rådet (ECOFIN) udtrykte den 18. januar 2005 bred støtte til forslaget om oprettelsen af en lånefacilitet under EIB. ECOFIN fandt det dog nødvendigt at afvente en behovsvurdering fra Verdensbanken og IMF før endelig vedtagelse om faciliteten og dens størrelse kan finde sted.

Formandskabet finder det således hensigtsmæssigt, at Rådet (ECOFIN) den 17. februar 2005 orienteres om resultaterne af de finansielle institutioners behovsvurderinger for landene i katastrofeområdet. Kommissionen forventes at give en mundtligt fremlæggelse af behovsvurderingerne samt en status over arbejdet med et formelt forslag til faciliteten. Kommissionens redegørelse vil eventuelt indeholde overvejelser om, at der til EIB-lånene knyttes subsidier, dvs. at man fra EU’s side sikrer en passende balance mellem lån og gavebistand.

På basis af de foreløbige behovsvurderinger tyder det på, at behovene for en lånefacilitet til brug for genopbygningsarbejdet i de katastroferamte områder er mindre end først antaget, idet det internationale samfund har ydet store summer i gavebistand.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Planen for oprettelse af en facilitet under EIB til brug for genopbygningen i de katastroferamte områder i Sydøstasien blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (ECOFIN) den 18. januar 2005.

Holdning

Vedrørende dansk holdning

Fra regeringens side støtter man generelt forslaget om oprettelse af en særlig lånefacilitet under EIB med det formål at genopbygge de flodbølgeramte lande i Sydøstasien.

Vedrørende andre landes holdninger

I Rådet ventes der bred opbakning til oprettelsen af en særlig lånefacilitet under EIB.

Dagsordenspunkt 3 a): Kommissionens rapport vedrørende Lissabon-strategien

Resumé: Kommissionens synteserapport udgør et vigtigt grundlag for midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien, som skal finde sted på forårstopmødet den 22.-23. marts. Anbefaling om at fokusere på vækst og beskæftigelse inden for rammerne af en social og miljømæssig bæredygtig udvikling og bl.a. forslag om udarbejdelse af nationale handlingsprogrammer om Lissabon-strategien.

Baggrund

KOM(2005)24, SEC(2005)192, SEC(2005)193

Lissabon-strategien blev i sit udgangspunkt fastlagt indenfor en ti-årig periode frem mod 2010, hvor EU og medlemslandene skulle søge at opfylde en række målsætninger. Antallet af målsætninger og indsatsområder er løbende blevet udvidet og omfatter i dag en lang række delområder. I forbindelse med forårstopmødet i 2005 skal stats- og regeringscheferne midtvejsevaluere Lissabon-strategien og herunder vurdere hvilke områder man især skal fokusere på i perioden frem mod 2010.

Kommissionens rapport forud for topmødet til marts indeholder Kommissionens overvejelser og anbefalinger til brug for midtvejsevalueringen.

Indhold

Kommissionen lægger i synteserapporten først og fremmest op til en rationalisering og simplificering af Lissabon-strategien, hvor der fokuseres på vækst og beskæftigelse, idet fremgang i vækst og beskæftigelse ses som en forudsætning for sociale og miljømæssige fremskridt.

På denne baggrund lægger Kommissionen op til at fokusere på tre områder:

1. At gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere og arbejde

2. Satse stærkere på viden og innovation

3. Sikre at der etableres flere arbejdspladser

Under hvert af disse områder har Kommissionen identificeret en række konkrete prioriteter, der yderligere er udbygget i en række konkrete initiativer i den handlingsplan, der er et anneks til synteserapporten.

For så vidt angår at gøre Europa et mere attraktivt sted at investere og arbejde peger Kommissionen på følgende prioriteter:

· at færdiggøre det indre marked, særligt servicesektoren, lovregulerede professioner, energi, offentlige indkøb og finansielle serviceydelser

· sikring af et konkurrencepræget indre marked, der er åbent udadtil, hvor Kommissionen bl.a. vil se på nøglesektorer som energi og det finansielle område og fremme et forslag til revision af statsstøttereglerne for F&U

· forbedring af den europæiske og nationale lovgivning med henblik på at reducere administrative byrder og skabe bedre regulering

· udvide og forbedre den europæiske infrastruktur, hvor Kommissionen bl.a. peger på TENs og det europæiske vækstinitiativ

For så vidt angår satsningen på viden og innovation peger Kommissionen på følgende prioriteter:

· forøge og forbedre investeringerne i forskning og udvikling, hvor Kommissionen bl.a. lægger op til, at medlemslandene skal øge deres offentlige udgifter til forskning. Kommissionen nævner også, at man i det kommende syvende rammeprogram for forskning bl.a. vil komme med forslag om etablering af et europæisk forskningsråd

· lette innovation, anvendelse af ICT og bæredygtig brug af ressourcer, hvor Kommissionen bl.a. nævner, at den vil fremkomme med et nyt initiativ vedr. anvendelse af ICT – i2010: European Information Society. Herudover nævnes bl.a. mulighederne inden for miljøteknologi.

· bidrage til at skabe en stærk industriel base, hvor Kommissionen igen nævner forskning og udvikling som centrale faktorer sammen med private-offentlige partnerskaber.

Med henblik på at skabe flere jobs fokuserer Kommissionen på:

· sikring af at flere kommer i arbejde er centralt for at få højere vækst og forbedre den sociale inklusion, hvorfor bl.a. understøttelsessystemer bør moderniseres. Kommissionen nævner også, at den vil etablere et europæisk ungdomsinitiativ med henblik på at reducere ungdomsarbejdsløsheden, give de unge relevante kompetencer og skabe nye karrieremuligheder

· forøge arbejdsmarkedernes fleksibilitet og sikre arbejdstagere og virksomheders tilpasningsevne. I denne forbindelse nævnes også initiativer til at sikre højere mobilitet

· investere mere i uddannelse og efteruddannelse bl.a. via initiativer til fremme af livslang læring

På det processuelle område lægger Kommissionen særligt op til, at medlemslandene skal udarbejde nationale handlingsprogrammer for vækst og beskæftigelse, der bør angive de enkelte medlemslandes reformstrategier.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens rapport har i sig selv ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Gennemførelse af de anbefalinger, som Kommissionen fremkommer med i rapporten vil kunne have både statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om Kommissionens rapport forud for forårstopmødet 2005. Udvalget er løbende blevet orienteret om Lissabon-strategien siden foråret 2000 i forbindelse med møder i Det Europæiske Råd og en lang række rådsmøder.

Holdning

Vedrørende dansk holdning

Fra dansk side hilser man rapporten velkommen som et godt grundlag for den kommende midtvejsevaluering af Lissabon-strategien. Regeringen har endnu ikke taget stilling til forslagene heri. Der henvises til, at regeringen i dets non-paper den 21. september 2004 har fremlagt forslag til forbedring af Lissabon-strategien.

Vedrørende andre landes holdninger

Der er endnu ikke et klart billede af de øvrige landes holdninger til synteserapporten.

Dagsordenspunkt 3 b1): De overordnede økonomisk-politiske

retningslinier (BEPG) – Kommissionens implementeringsrapport

Resume: Dette års implementeringsrapport er den anden i den treårige cyklus. Først endelig vurdering vedrørende implementering af retningslinierne næste år. Generelt positiv vurdering af Danmarks indsats i forhold til de landespecifikke retningslinier. ECOFIN forventes at afgive konklusioner og fremsende sagen til DER i marts.

Baggrund

Implementeringsrapporten (KOM(2005) final) er Kommissionens anden vurdering i det 3-årige perspektiv af medlemslandenes gennemførelse af retningslinierne for 2003-2005. Den endelige vurdering af efterlevelsen af anbefalingerne kan først gives i 2006. Rapporten er en del af den løbende multilaterale overvågning af samarbejdet om den økonomiske politik.

Det forventes, at ECOFIN på det kommende rådsmøde vil drøfte Kommissionens implementeringsrapport samt vedtage rådskonklusioner herom.

Rådskonklusionerne om implementeringsrapporten vil sammen med Key Issues Paper være ECOFIN’s input til Det Europæiske Råds møde den 22.-23. marts 2005.

Indhold

De overordnede retningslinier fra juni 2003 fokuserede på den generelle økonomiske politiks mulige bidrag til at sikre opfyldelse af Lissabon-strategiens målsætninger. Disse retningslinier peger på tre hovedindsatsområder for den generelle økonomiske politik:

· vækst- og stabilitetsorienterede politikker

· økonomiske reformer med henblik på at øge Europas vækstpotentiale

· styrket holdbarhed

I 2004 konkluderede Rådet, at de overordnede retningslinier fortsat var gyldige. Den revision af retningslinierne, der blev gennemført i juli 2004, omfattede derfor alene en tilpasning af de landespecifikke retningslinier vedrørende den samlede finanspolitiske stilling for syv medlemslande. Man konkluderede derudover, at de generelle retningslinier også var gyldige for de 10 nye lande, men der måtte naturligvis udarbejdes konkrete landespecifikke retningslinier for hvert af disse 10 lande.

Kommissionens samlede vurdering vedrørende hver af de tre indsatsområder er:

For så vidt angår de vækst- og stabilitetsorienterede politikker konstateres, at den samlede makroøkonomiske situation har understøttet væksten. Pengepolitikken har været kendetegnet ved en historisk lav rente på 2 pct. i euroområdet siden ECBs seneste rentenedsættelse i juni 2003. Dette er sket på baggrund af begrænset inflationspres, hvor inflationen har været omkring 2 pct. i både 2003 og 2004.

Budgetpolitikken har været stort set neutral i både 2003 og 2004, hvilket er en refleksion af, at en stor gruppe lande fortsat har høje budgetunderskud. I sin efterårsprognose forventer Kommissionen, at det samlede underskud for euroområdet stiger til 2,9 pct. for 2004, faldende til 2,5 pct. for 2005. For hele forventes EU det samlede underskud at blive på 2,8 pct. i 2004, faldende til 2,4 pct. i 2005.

For så vidt angår arbejdsmarkederne konkluderer Kommissionen, at reformtempoet er øget lidt i 2004 i forhold til 2003, men at der fortsat er behov for en betydelige acceleration i reformtempoet, hvis Lissabon-strategiens målsætninger skal opfyldes. De områder, hvor der er gennemført reformer vedrører især reduktioner i beskatningen af arbejdsindkomst, aktiv arbejdsmarkedspolitik og strategier for livslang læring. På centrale områder som understøttelsessystemer og lovgivning til beskyttelse af lønmodtagere er der sket mindre.

Stigningstaksten i timeproduktiviteten i EU-landene er aftaget, hvilket Kommissionen bl.a. tilskriver lavere investeringer og faldende teknologiske fremskridt. Kommissionen lægger på den baggrund op til yderligere tiltag for at styrke produktmarkedsreformer med henblik på at stimulere innovation, konkurrence og anvendelse af ny teknologi.

Også for så vidt angår initiativer, der er direkte rettet mod det indre marked fremhæver Kommissionen, at medlemslandene er blevet dårligere til at leve op til deres forpligtelser, herunder til at gennemføre EU-direktiver rettidigt i national lovgivning.

Kommissionen konkluderer vedrørende behovet for at styrke holdbarheden, at den tre-strengede strategi byggende på gældsnedbringelse og reformer af pensions- og sundhedssystemer kun er blevet delvist gennemført. Først og fremmest er den samlede offentlige gæld i hverken eurolandene eller alle EU-landene begyndt at falde. En række lande har dog gennemført eller indledt overvejelser om gennemførelse af pensionsreformer.

Kommissionens vurdering af Danmarks efterlevelse af de landespecifikke retningslinier

BEPG’erne omfatter udover de generelle retningslinier også en række landespecifikke retningslinier, der vedrører hvert medlemsland.

I relation til at sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed er der udarbejdet to retningslinier til Danmark, der vedrører behovet for at sikre et øget udbud af arbejdskraft og sikre kontrol med udgiftsstigninger i alle niveauer af den offentlige sektor. Kommissionen vurderer heroverfor, at Danmark har gjort væsentlige fremskridt på begge områder. Man påpeger samtidig, at Danmark bør gøre mere for at nå det mellemfristede mål for arbejdsudbuddet. For så vidt angår målsætningerne for stigning i de offentlige udgifter noterer Kommissionen, at Danmark har haft en vækst i de offentlige udgifter, der har været højere end målsætningen, men med en nedadgående trend.

I forhold til at sikre øget produktivitet indeholder retningslinierne til Danmark, at man bør forøge indsatsen for at sikre mere konkurrence i sektorer, hvor konkurrencen er utilstrækkelig og fortsætte indsatsen for at øge den offentlige sektors effektivitet. Også her vurderer Kommissionen, at Danmark samlet set har gjort væsentlige fremskridt. Kommissionen nævner i den forbindelse, at Konkurrencestyrelsen har fået nye beføjelser og at konkurrencelovgivningen er blevet revideret. I forhold til at øge den offentlige sektors effektivitet nævnes især strukturreformen samt 2004-initiativet vedrørende modernisering af den offentlige sektor.

Rådskonklusioner

Det forventes, at ECOFIN vil vedtage konklusioner, der afspejler hovedkonklusionerne i Kommissionens implementeringsrapport og opfordrer medlemslandene til at gøre en ekstra indsats i forhold til de områder, hvor Kommissionen har påpeget at fremskridtene er begrænsede.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens rapport om implementeringen af de overordnede økonomisk-politiske retningslinier for 2003-2005 og vedtagelse af rådskonklusioner herom har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens implementeringsrapport vedrørende BEPG’erne for 2005 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Vedrørende dansk holdning

Den danske regering er positiv overfor Kommissionens implementeringsrapport og udkastet til konklusioner herom.

Vedrørende andre landes holdning

Det forventes at de øvrige lande ligeledes vil være positive overfor Kommissionens implementeringsrapport og udkastet til konklusioner herom.

Dagsordenspunkt 3 b2): De overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) – ”Key Issues”- papir

Resume: Der forventes en første drøftelse af formandskabets oplæg til Key Issues Paper til brug for stats- og regeringschefernes møde den 22.-23. marts 2005. Oplægget vil blive færdigbehandlet på næste møde i ECOFIN den 8. marts.

Baggrund

Forud for Kommissionens udarbejdelse af et forslag til revision af de overordnede økonomisk politiske retningslinierne (BEPG) udarbejder formandskabet et ”Key Issues Paper” (KIP), der drøftes og godkendes af økonomi- og finansministrene med henblik på fremsendelse til brug for stats- og regeringschefernes forårstopmøde.

BEPG’erne er det primære policy-definerende redskab i forhold til koordineringen af den økonomiske politik i EU. Derfor skal KIP i år ses i sammenhæng med den midtvejsevaluering af Lissabon-strategien, der skal finde sted på stats- og regeringschefernes forårstopmøde. Et element i midtvejsevalueringen er overvejelser om fremtidig fokusering af Lissabon-strategien og dermed BEPG’erne på vækst og beskæftigelse indenfor rammerne af en social og miljømæssig bæredygtig udvikling samt eventuelt en ændret cyklus for udarbejdelse af BEPG’erne.

Indhold

På basis af et diskussionspapir fra formandskabet forventes ministrene at have en indledende drøftelse om indholdet af et kommende Key Issues Paper, der forventes at skulle vedtages på ECOFIN den 8. marts 2005.

Formandskabet lægger op til en drøftelse, der fokuserer på følgende emner:

· At sætte vækst og beskæftigelse i centrum for Lissabon-strategien og BEPG’erne indenfor rammerne af en social og miljømæssig bæredygtig udvikling. I denne forbindelse vil man formentlig fokusere på en række underpunkter så som:

o Realisering af videnssamfundet og styrkelse af innovation

o Videreudvikling af det indre marked bl.a. for serviceydelser

o Skabelse af de rette rammebetingelser for iværksættere

o Sikring af en miljømæssig bæredygtig fremtid

o Forøge den eksterne åbenhed

o Fremme beskæftigelse ved at forbedre arbejdsmarkedernes tilpasningsevne, modernisere jobsikkerhed og forbedre incitamenterne til at arbejde gennem skatte- og understøttelsesreformer

o Sikre sunde makroøkonomiske rammebetingelse i form en saldo på de offentlige budgetter der er tæt på balance eller i overskud på mellemlangt sigt, gennemføre reformer af pensions- og sundhedssystemer med henblik på at forbedre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed og sikre en effektiv anvendelse af offentlige ressourcer.

· Styrke styringsinstrumenterne vedrørende Lissabon-strategien og fokusere BEPG’erne på vækst og beskæftigelse. I denne forbindelse forventes KIP’et at fokusere på:

o At der ikke er behov for en ny strategi, men at der kan blive behov for at reducere antallet af retningslinier i BEPG’erne og fokusere dem yderligere på vækst og beskæftigelse

o Medlemsstaterne bør forpligte sig til at udarbejde nationale handlingsprogrammer, der bør baseres på BEPG’erne. Udarbejdelse af sådanne handlingsplaner bør erstatte de årlige strukturpolitiske rapporteringsøvelser og dermed lede til effektivisering og rationalisering.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

KIP’et har i sig selv ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Gennemførelse af de anbefalinger, som KIP’et lægger op til vil kunne have både statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om KIP’et forud for forårstopmødet 2005, men udvalget er hvert år blevet orienteret om det pågældende års KIP forud for forårstopmødet det pågældende år. Udvalget er løbende blevet orienteret om Lissabon-strategien siden foråret 2000 i forbindelse med møder i Det Europæiske Råd og en lang række rådsmøder.

Holdning

Vedrørende dansk holdning

Den danske regering er generelt positiv overfor formandskabets planer vedrørende indhold af dette års KIP. De danske prioriteter i forhold til midtvejsevaluering af Lissabon-strategien fremgår af regeringens non-paper af september 2004.

Vedrørende andre landes holdninger

Det forventes at de øvrige lande ligeledes vil være positive overfor formandskabet planer vedrørende indhold af KIP’et.

Dagsordenspunkt 3 c): Styrkelse og bedre implementering af Stabilitets- og Vækstpagten – Notat herom følger snarest muligt

Dagsordenspunkt 4): De finansielle perspektiver for 2007 - 2013

Resume

Det forventes, at formandskabet vil informere delegationerne om det hidtidige og fremtidige arbejde med de flerårige finansielle rammer under Luxembourgs formandskab. Formandskabet har tilkendegivet, at man arbejder seriøst på at opfylde målet om, at Det Europæiske Råd i juni opnår enighed om de overordnede finansielle rammer for 2007-2013.

Baggrund

KOM(2004) 101 final, KOM(2004) 487 final og KOM(2004)498 final

Flerårige finansielle rammer - også kaldet finansielle perspektiver - er EU’s flerårige budgetlofter. De startede med Delors I og II-pakkerne for hhv. 1988-1992 og 1994-1999, og de nuværende lofter fra Berlin-aftalen gælder for 2000-2006. De flerårige rammer er et instrument til at kombinere planlægningssikkerhed med budgetdisciplin og politiske reformer. De finansielle perspektiver vedtages som en samlet pakke med enighed i DER. Efterfølgende forhandles med Europa-Parlamentet om de nødvendige indrømmelser for dets accept heraf.

Kommissionens udsendte en meddelelse af 10. februar 2004 som siden er blevet fulgt op af en uddybende meddelelse i juli samt et konkret forslag til ny interinstitutionel aftale om de finansielle perspektiver. Endvidere vedtog Kommissionen den 14. juli og 29. september en række forslag til retsakter vedrørende nye flerårige finansielle perspektiver for 2007-2013, der supplerer og uddyber indholdet af forslaget. Retsakter vedrørende bl.a. retlige og indre anliggender, forskning & udvikling samt innovation er endnu ikke fremlagt, men forventes fremlagt i starten af 2005.

Under det nederlandske formandskab har sagen været drøftet regelmæssigt i GAERC, der er ansvarlig for dagsorden 2007-processen, og i ECOFIN, som har en særlig interesse for sagen. Der er fortsat tale om indledende drøftelser og afklaring af indholdet af de omfattende forslag. Realitetsforhandlinger er ikke påbegyndt. Rådets flerårige arbejdsplan forudsætter afslutning af forhandlingerne i juni 2005. Det luxembourgske formandskab har tilkendegivet, at man vil gøre et seriøst forsøg på at leve op til arbejdsplanen, men der udestår meget vanskelige forhandlinger.

Formandskabet har oplyst, at man på mødet den 17. februar forventer at informere ministrene om det hidtidige og fremtidige arbejde under Luxembourgs formandskab. Formandskabet forventes at organisere arbejdet således, at man frem til marts fortsætter teknisk afklaring af Kommissionens forslag. Herefter vil man starte egentlig forberedelse af en aftale på Det Europæiske Råd i juni. Dette vil ske med udgangspunkt i en såkaldt forhandlingsboks-metode, hvor formandskabet fremlægger en skabelon for de elementer, som DER-konklusionerne i juni skal indeholde. Denne skabelon vil formandskabet så løbende udfylde på eget ansvar efterhånden som drøftelserne forud for DER i juni skrider frem.

Indhold

Kommissionens kernepunkter for dagsorden 2007 er en udvikling af EU baseret på tre grundpiller:

EU skal skabe flere og bedre job gennem større og bæredygtig vækst.
EU skal sikre borgerne et område præget af frihed, retfærdighed og sikkerhed.
EU skal have en stærk global rolle, der afspejler Europas politiske og økonomiske tyngde.

Kommissionen foreslår de samlede udgifter væsentligt forøget med en gennemsnitlig årlig realvækst i forpligtelser[3] i perioden 2006-2013 i størrelsesordenen 4 pct. og ca. 3 pct. i betalinger, jf. tabel 1 og bilag 1. Det betyder, at udgifterne som andel af den samlede økonomi (BNI) forventes at være voksende for både forpligtelser og betalinger.

Tabel 1: Faktiske udgifter, gældende (2006) og foreslåede lofter (2007 og 2013)

Mia. euro 2004-priser
Faktiske udgifter i 2003	91 mia. euro / 0,98 % af BNI
	2006		2007		2013
*Årlig realvækst i BNI = 2,3%*	Mia.	% af BNI	Mia.	% af BNI	Mia.	% af BNI
Loft for EU’s budget. Forpligtelser¹	121	1,13	134	1,23	158	1,27
Loft for EU’s budget. Betalinger¹	115	1,07	125	1,15	143	1,15

1. Der er mindre afvigelser fra de nuværende finansielle perspektiver i 2006 ud fra ønsket om sammenlignelighed. Fx indgår Den Europæiske Solidaritetsfond, som i dag er udenfor de finansielle perspektiver, i 2006-tallene. Den Europæiske Udviklingsfond foreslås indbudgetteret fra 2008. For sammenlignelighedens skyld indgår beløb hertil også i 2006 og 2007.

Det er de faktiske udgifter, der er bestemmende for EU-landenes bidrag til det fælles budget. Disse ligger traditionelt betydeligt under udgiftslofterne. Alle udgiftslofter ligger desuden traditionelt betydeligt under det samlede årlige loft på 1,24 pct. af BNI for betalinger som EU maksimalt kan opkræve i finansiering (egne indtægter). Dette loft har derfor historisk ikke haft praktisk relevans for fastlæggelsen af EU’s udgifter og skatteopkrævningen til finansiering heraf.

Ifølge Kommissionens forslag vil de største enkelte udgiftsområder fortsat være den fælles landbrugspolitik og samhørighed (strukturfonde mv.), om end den fælles landbrugspolitiks andel vil være faldende, særligt som andel af BNI. Udgifterne til den fælles landbrugspolitik (søjle I) forventes således at falde fra i 2006 0,42 pct. af BNI til 0,34 pct. af BNI i 2013, inklusiv udgifter som følge af optagelse af Rumænien og Bulgarien. Samhørighedspolitikken derimod foreslås at stige med godt 30 pct. fra 2006-2013 fra at udgøre ca. 0,35 pct. af BNI til ca. 0,46 pct. af BNI. Kommissionens foreslåede finansielle rammer fremgår mere detaljeret af bilag 1, idet der for nærmere beskrivelse henvises til aktuelt notat forud for mødet i Rådet for generelle anliggender den 22. november.

På indtægtssiden foreslår Kommissionen en fastholdelse af de nuværende egne indtægter i form af traditionelle egne indtægter fra told- og landbrugsafgifter, momsbidrag samt bidrag som andel af medlemslandenes BNI. BNI-bidraget udgør ca. ¾ af de samlede indtægter. Den eksisterende UK-rabat foreslås erstattet af en generel rabat-mekanisme. Denne indebærer refusion af 2/3 af nettounderskud (dvs. forskellen på det enkelte lands indbetalinger og anslåede udbetalinger fra EU) som overstiger en fastsat tærskelværdi på 0,35 pct. af BNI. Hertil kommer en overgangsordning for UK. Der foreslås et loft på maksimalt 7,5 mia. euro samlet rabat om året. Alle lande skal betale til rabatterne.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau, og det er derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

De statsfinansielle konsekvenser skønnes potentielt meget betydelige, men på det foreliggende grundlag kan der dog ikke gives et præcist skøn over de samlede konsekvenser. Mere konkrete skøn må afvente større klarhed over forhandlingernes mulige udfald.

Høring

Kommissionens meddelelse af 10. februar 2004 har været i ekstern høring. De enkelte programmer vil i nødvendigt omfang blive sendt i høring af de ressortansvarlige ministerier.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet for økonomi- og finansministre den 7. december 2004, rådsmødet for almindelige anliggender og eksterne forbindelser den 31. januar 2005 samt rådsmødet for landbrug og fiskeri den 19. juli 2004. Desuden er der fremsendt grundnotat til folketinget i juli 2004.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at arbejdet med de flerårige finansielle rammer bør tage udgangspunkt i en drøftelse og fastlæggelse af de politiske prioriteter for EU-samarbejdet, samtidig med at stram budgetdisciplin og en effektiv forvaltning sikres, ligesom på nationalt plan.

Fra dansk side støttes formandskabets ambitiøse plan om at indgå en rammeaftale på Det Europæiske Råds møde i juni 2005.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der tegner sig på de fleste udgiftsområder et broget forhandlingsbillede med Kommissionens udspil i den høje ende af spektret som får generel støtte fra enkelte lande og så 6 lande (Tyskland, UK, Frankrig, Nederlandene, Sverige og Østrig) i den anden ende, der har erklæret et mål om et samlet budget på ikke over 1 pct. af EUs samlede BNI (opgjort i forpligtelser).

Der forventes at være bred tilslutning til formandskabets arbejdsplan.

Bilag 1. Kommissionens forslag til udgiftsrammer for EU’s budget¹

Mio. euro, 2004-priser

2006 Andel / BNI

2006²

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2013 andel / BNI

Vækst 2006-2013

- 1. Bæredygtig vækst

0,44%

46.621

58.735

61.875

64.895

67.350

69.795

72.865

75.950

0,60%

63%

- - 1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

0,08%

8.791

12.105

14.390

16.680

18.965

21.250

23.540

25.825

0,21%

194%

- Uddannelse

0,01%

650

1.149

1.281

1.465

1.650

1.894

2.138

2.390

0,02%

268%

- Forskning

0,05%

5.256

6.325

7.525

8.750

9.950

11.175

12.375

13.600

0,11%

159%

- Transeuropæiske net

0,01%

1.175

1.675

2.200

2.725

3.250

3.775

4.275

4.800

0,04%

309%

- Vækstfonden

1.000

0,01%

- Andet, inkl. Administration

0,02%

1.711

1.956

2.384

2.740

3.115

3.406

3.752

4.035

0,03%

136%

- - 1b. Samhørighed for vækst og beskæftigelse

0,35%

37.830

46.630

47.485

48.215

48.385

48.545

49.325

50.125

0,40%

33%

- Støtte til mindre udviklede regioner (mål 1)

0,27%

28.608

34.723

36.039

37.249

37.947

38.657

39.355

40.074

0,32%

40%

- Regional udvikling (mål 2)

0,07%

6.989

9.818

9.241

8.641

8.027

7.396

7.391

7.385

0,06%

- Støtte til europæisk territorialt samarbejde (mål 3)

0,02%

1.975

1.791

1.888

1.989

2.050

2.111

2.177

2.245

0,02%

14%

- Andet, inkl. administration

0,00%

259

295

314

335

357

376

399

419

0,00%

62%

- 2. Forvaltning af naturressourcer

0,52%

56.015

57.180

57.900

58.115

57.980

57.850

57.825

57.805

0,46%

- Fælles landbrugspol. (søjle I)

0,41%

43.735

43.500

43.673

43.354

43.034

42.714

42.506

42.293

0,34%

-3%

- Landdistriktsudvikling

0,10%

10.544

11.759

12.235

12.700

12.825

12.952

13.077

13.205

0,10%

25%

- Fiskeri

0,01%

909

1.025

1.050

1.075

1.100

1.125

0,01%

24%

- Miljø

0,00%

228

237

254

271

284

297

311

325

0,00%

43%

- Andet, inklusiv adm.

0,01%

599

659

688

715

737

787

806

857

0,01%

43%

- 3. Borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

0,02%

2.342

2.570

2.935

3.235

3.530

3.835

4.145

4.455

0,04%

90%

- Frihed, sikkerhed og retfærdighed

0,00%

479

701

961

1.221

1.481

1.741

2.001

2.261

0,02%

372%

- Borgerskab, sundhed, forbrugerbeskyt., kultur, adm. mv.

0,01%

901

927

1.050

1.108

1.161

1.223

1.291

1.357

0,01%

51%

- Europæiske Solidaritetsfond

0,01%

961

942

924

906

888

871

853

837

0,01%

-13%

4. EU som global partner³

0,11%

11.232

11.280

12.115

12.885

13.720

14.495

15.115

15.740

0,12%

40%

- EU og dets naboer

0,04%

4.010

2.750

3.020

3.336

3.678

4.101

4.425

4.748

0,04%

18%

- EU som udviklingspartner (inkl. EUF)

0,04%

4.244

5.096

5.708

5.975

6.279

6.428

6.531

6.645

0,05%

57%

- EU som en global aktør

0,01%

984

1.260

1.300

1.376

1.516

1.594

1.667

1.728

0,01%

76%

- Lånegarantier og nødreserver

0,00%

442

0,00%

- Andet, inkl. Administration

0,01%

1.552

1.732

1.645

1.756

1.805

1.930

2.050

2.177

0,02%

40%

5. Administration⁴

0,03%

3.436

3.675

3.815

3.950

4.090

4.225

4.365

4.500

0,04%

31%

Kompensationer

1.041

120

Forpligtelser i alt

1,13%⁵

120.688

133.560

138.700

143.140

146.670

150.200

154.315

158.450

1,26%

31,3%

Betalinger i alt

1,07%

114.740

124.600

136.500

127.700

126.000

132.400

138.400

143.100

1,14%

24,7%

Betalinger (andel af BNI)⁶

1,07%

1,13%

1,21%

1,11%

1,07%

1,10%

1,12%

1,14%

6,5%

1. Underopdelingen i hver udgiftskategori er indikative beløb, som Kommissionen har oplyst i foråret. Kommissionen har ikke udarbejdet en opdateret fordeling efter fremlæggelse af de seneste retsakter, hvorfor der enkelte steder er tale om skøn.

2. Loftet for maksimale forpligtelser i 2006.

3. Den Europæiske Uviklingsfond (EUF) inkluderes fra 2008. For sammenlignelighed indgår beløb også i 2006-2007.

4. Eksklusiv Kommissionens adm. udgifter (udgør i dag 60 pct.), som er indregnet under de øvrige kategorier.

5. Mindre afvigelse fra de nuværende finansielle perspektiver skyldes en række tekniske justeringer for at sikre sammenligneligheden.

6. De seneste BNI-tal fra Eurostat er benyttet, hvorfor procentsatserne er ændret lidt i forhold til Kommissionens oprindelige tal.

[1] Den nye konjunkturvurdering opjusterede væksten svagt til 2,4 pct. i 2004 og i 2005. Væksten for 2006 blev skønnet til 2,1 pct., hvor KP04 indeholdt en beregningsteknisk forudsætning om en vækst på 1,3 pct. Den relativt svage vækst afspejler, at det positive output gab i 2005 beregningsteknisk blev forudsat lukket i 2006. Kommissionen har rådet over den nye konjunkturvurdering under udarbejdelsen af bemærkningerne til konvergensprogrammet.

[2] Siden udarbejdelsen af den oprindelige 2010-plan er der en række tekniske forhold uden betydning for de offentlige finanser og kravene til finanspolitikken, som har øget niveauet for ØMU-gælden. Korrigeret for disse tekniske forhold kan ØMU-gælden i KP04-fremskrivningen opgøres til godt 25½ pct. af BNP i 2010.

[3] Forpligtelser vil sige de tilsagn om bevillinger, EU kan afgive et givet budgetår, mens betalingsbevillinger vil sige de konkrete udbetalinger, EU kan foretage et givet budgetår.

Hjælpemenu

Søgebox

Hovedmenu

Samlenotat vedr. Økofin 17/2-2005

Samlet aktuelt notat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 17. februar 2005

Resumé: Som et led i udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten skal Rådet (ECOFIN) den 17. februar 2005 behandle de opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for Belgien, Danmark, Estland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Finland.

Indhold

Stabilitetsprogram for Belgien

Tabel 1. Makroøkonomiske nøgletal for Belgien

Tabel 2. Makroøkonomiske nøgletal for Danmark fra Konvergensprogrammet (baseret på augustvurderingen)

Offentlige finanser og gæld

Tabel 3. Makroøkonomiske nøgletal for Estland

Tabel 4. Makroøkonomiske nøgletal for Frankrig

Stabilitetsprogram for Tyskland

Tabel 5. Makroøkonomiske nøgletal for Tyskland

Tabel 6. Makroøkonomiske nøgletal for Irland

Tabel 7. Makroøkonomiske nøgletal for Italien

Tabel 8. Makroøkonomiske nøgletal for Malta

Tabel 9. Makroøkonomiske nøgletal for Polen

Tabel 10. Makroøkonomiske nøgletal for Slovakiet

Tabel 11. Makroøkonomiske nøgletal for Finland

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Nærhedsprincippet

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Baggrund

Indhold

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Nærhedsprincippet

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Holdning

Indhold og Baggrund

Baggrund

Indhold

Baggrund

Indhold

Rådskonklusioner

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Baggrund

Indhold

Baggrund

Indhold

Mio. euro, 2004-priser

- Vækstfonden

Kontaktinfo