Redegørelse vedr. rådsmøde økonomi- og finansministre 25/11-04 - budget
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere.
Journalnummer 400.C.2-0
Kontor EUK
13. december 2004
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansministeriets redegørelse for rådsmøde (økonomi- og finansministre – budget) den 25. november 2004 samt konklusioner.
30. november
F 7 SHE
Til Folketingets Europaudvalg
Referat af rådsmøde (økonomi- og finansministre - budget) den 25. november 2004
1. Revisionsrettens årsberetning for 2003
Den danske finansminister fremhævede væsentligheden af, at Rådet engagerede sig i spørgsmålet hele året og ikke kun under decharge-proceduren. Man takkede det hollandske formandskab for det initiativ, som det havde taget vedrørende ”single audit” i Rådets budgetudvalg, og man så gerne nedsat en ekspertgruppe mhp. det fortsatte arbejde hermed. Man så frem til den kommende behandling af årsberetningen fra Retten i Rådets budgetudvalg og muligheden her for en trialog-drøftelse mellem Retten, Rådet og Kommissionen. Retten skulle roses for sine nye seminarer, hvor man søgte at forklare sin revisionsmetode til medlemsstaterne. Man opfordrede alle parter til at arbejde tæt sammen om at sikre en bedre gennemførelse af EU’s budget.
2. Samråd med Europa-Parlamentet om EU’s 2005-budget
Der blev indgået en aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet om EU’s 2005-budget (jf. vedlagte konklusioner). Aftalen respekterer de finansielle perspektiver for udviklingen af EU’s udgifter. Overordnet indebærer aftalen, at der afsættes i alt 185 mio. euro under fleksibilitetsinstrumentet, der giver mulighed for hvert år at anvende op til 200 mio. euro, som ikke på forhånd er fordelt på udgiftskategorierne. Samtidig blev man enige om, at de samlede betalingsbevillinger i 2005 maksimalt kan udgøre 106,3 mia. euro.
Aftalen har følgende hovedpunkter for de enkelte udgiftskategorier:
· Under kategori 1, landbrugsområdet blev to pilotprojekter (fremme af kvalitetsprodukter og studier i dyrkesygdomsepidemier), foreslået i Kommissionens ændringsskrivelse nr. 3, tiltrådt.
· Under kategori 2, strukturfonde blev man enige om at finansiere 45 mio. euro ud af i alt 60 mio. euro vedr. Peace II-programmet i 2005, der støtter fredsprocessen i Nordirland, via fleksibilitetsinstrumentet. De resterende 15 mio. euro vedr. Peace II-programmet tilvejebringes ved re-allokering af 2005-midler under strukturfondene (5 mio. euro) og et eget bidrag fra UK (10 mio. euro). Man ville også tilstræbe en aftale om finansieringen af Peace II for 2006. Desuden afgav Rådet og Parlamentet en fælles erklæring om, at Kommissionen i løbet af 2005 skal udarbejde et ændringsforslag til 2005-budgettet, såfremt de afsatte betalingsbevillinger på strukturfondsområdet viser sig at være utilstrækkelige.
· Under kategori 3, interne politikker finansieres 40 mio. euro vedr. udgifter til agenturer via fleksibilitetsinstrumentet.
· Under kategori 4, eksterne politikker fastholdes FUSP-budgettet i 2005 på samme niveau som i 2004 (62,6 mio. euro). 100 mio. euro af de i alt 200 mio. euro, som afsættes til indsatser i Irak i 2005, finansieres via fleksibilitetsinstrumentet. Endelig accepterede man Kommissionens forslag om at overføre 65 mio. euro til Kroatien fra kategori 4, eksterne politikker til kategori 7, førtiltrædelsesstøtte i lyset af landets nyvundne kandidatlandstatus.
· Under kategori 5, administrative udgifter, accepterede man Kommissionens ændringsskrivelse 2, der reducerer Kommissionens administrative budget med 8 mio. euro i forbindelse med overførsel af opgaver til to nye forvaltningsagenturer. Rådet og Parlamentet blev desuden enige om at fremsætte to erklæringer. Den ene erklæring opfordrer Kommissionen til i forbindelse med de årlige budgetforslag at informere mere om status for de ”frosne” og ”frigjorte” stillinger i Kommissionens budget, som opstår i forbindelse med oprettelsen af forvaltningsagenturer finansieret uden for kategori 5. Den anden erklæring opfordrer Kommissionen til at fremsætte et ændringsbudget i 2005, som sikrer, at et ekstra råderum for de administrative udgifter, som følger af lavere løn- og pensionsstigninger end oprindeligt forudsat, ikke anvendes til nyt personaleforbrug.
· Under kategori 7, førtiltrædelsesstøtte blev man enige om at forøge midlerne til Kroatien fra 65 mio. euro til 105 mio. euro, som foreslået i Kommissionens ændringsskrivelse 1. Samtidig indbudgetteres 120 mio. euro til indsatser i det nordlige Cypern (heraf 114 mio. euro, som foreslået i Kommissionens ændringsskrivelse nr. 1 samt 6 mio. euro, som oprindeligt var forudsat afsat i 2004, jf. Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 9 til 2004-budgettet, som dermed annulleres).
På samrådet blev Rådet og Parlamentet også enige om at acceptere Kommissionens forslag til tillægs- og ændringsbudget nr. 11 til 2004-budgettet (nu officielt benævnt tillægs- og ændringsbudget nr. 10, da tillægs- og ændringsbudget nr. 9 vedr. Cypern annulleres, jf. ovenfor). Kommissionen forslag til tillægs- og ændringsbudget nr. 11 indebar oprindeligt en ekstraregning til medlemslandene på netto 1 mia. euro i 2004 som følge af merforbrug under strukturfondene. På Rådsmødet fremsatte Kommissionen reviderede tal, således at ekstraregningen til medlemslandene i 2004 nedjusteres til 0,5 mia. euro. i lyset af især yderligere opprioriteringsmuligheder på budgettet end først forudsat. Ekstraregningen til medlemslandene på 0,5 mia. euro dækker over et merforbrug under strukturfondene på 3,7 mia. euro, et overskud på landbrugsområdet på 1,7 mia. euro samt ekstra indtægter fra landbrugsafgifter og told på 1,5 mia. euro.
3. Rådets 2. læsning af EU’s budget for 2004
Efter samrådet med Parlamentet foretog Ecofin sin formelle vedtagelse af Rådet 2. læsning af budget-2005, der kan ses som udtryk for, hvorledes budgettet efter Rådets opfattelse ideelt set burde være, jf. tabel 1.
Rådets 2. læsning tager kun højde for de dele af aftalen med Parlamentet indgået på samrådet, der vedrører indbudgettering af midler til Kroatien og det nordlige Cypern samt reduktion af Kommissionens administrative budget. Øvrige dele af aftalen med relevans for EU’s 2005-budgettet vil blive implementeret ved Parlamentets 2. læsning i december 2005, som afslutter budgetproceduren.
· På landbrugsområdet fastholdt Rådet resultat fra sin første læsning (en nedjustering på 1 mia.euro i forhold til Kommissionens budgetforslag).
· For strukturfondene er der ikke ændret på forpligtelserne i budgetproceduren, idet de udgør aftalte udgifsmål.
· Under EU’s interne politikker indbudgetterede Rådet en margen på 91 mio. euro mod 109 mio. euro i sin første læsning (forskellen skyldes, at der indbudgetteres 17,8 mio. euro i reserve til miljøskibe).
· Under EU’s eksterne politikker indbudgetterede Rådet en margen på 78 mio. Dette svarer til resultatet af Rådets 1. læsning bortset fra, at de midler, som frigøres ved overførsel af støtte til Kroatien til førtiltrædelsesstøtte (65 mio. euro), indbudgetteres som margen.
· Under de administrative udgifter indgår en margen på 60 mio. euro. Dette er 8 mio. euro højere end ved 1. læsning, idet Rådet indbudgetterede den reduktion af Kommissionens budget på 8 mio. euro, som fremgår af Kommissionens ændringsskrivelse 2.
· Forpligtelsesbevillinger til førtiltrædelsesstøtte er øget med i alt 225 mio. euro i forhold til Rådets 1. læsning, herunder 105 mio. euro vedr. Kroatien og 120 mio. euro vedr. Det nordlige Cypern.
· For de samlede betalingsbevillinger ses en reduktion på ca. 6 mia. euro i forhold til Parlamentets 1. læsning. Dette skyldes primært et ønske om mere realistisk budgettering af landbrugs- og strukturfondsudgifter – ikke mindst i lyset af de senere års betydelige overskud på EU-budgettet.
Tabel 1. Status for forhandlingerne vedrørende EU-budgettet for 2005
|
Mio. Euro |
Kommissionens forslag for 2005 (maj 04) |
Rådets (juli 04) |
EP’s 1. læsning (okt. 04) |
Rådets 2. læsning (25. nov. 04) |
|
Forpligtelsesbevillinger: |
|
|
|
|
|
1. Landbrug |
50.675 |
49.675 |
50.722 |
49.675 |
|
Margen til loftet |
764 |
1.764 |
717 |
1.764 |
|
2. Strukturforanstaltninger |
42.378 |
42.378 |
42.378 |
42.378 |
|
Margen til loftet |
63 |
63 |
63 |
63 |
|
3. Interne Politikker |
8.959 |
8.903 |
9.012 |
8.921 |
|
Margen til loftet |
53 |
109 |
0 |
91 |
|
4. Eksterne politikker |
5.234 |
5.105 |
5.119 |
5.040 |
|
Margen til loftet |
-115 |
14 |
0 |
79 |
|
5. Administration |
6.389 |
6.308 |
6.357 |
6.300 |
|
Margen til loftet |
-29 |
52 |
3 |
60 |
|
6. Reserver |
446 |
446 |
446 |
446 |
|
Margen til loftet |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
7. Førtiltrædelsesstøtte |
1.856 |
1.856 |
1.856 |
2.081 |
|
Margen til loftet |
1.616 |
1.616 |
1.616 |
1.391 |
|
8. Kompensationer |
1.305 |
1.305 |
1.305 |
1.305 |
|
Margen til loftet |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
I alt |
117.242 |
115.977 |
117.195 |
116.148 |
|
Heraf fleksibilitetsinstrument |
115 |
0 |
0 |
0 |
|
Margen til loftet: |
2.352 |
3.617 |
2.399 |
3.487 |
|
Betalingsbevillinger: |
|
|
|
|
|
I alt |
109.568 |
105.221 |
111.266 |
105.223 |
|
Margen til loftet |
4.667 |
9.014 |
2.969 |
9.012 |
|
Betalingsbevillinger i pct. af EU’s BNI |
1,04 pct. |
0,99 pct. |
1,05 pct. |
0,99 pct. |
Anm. Rådet har som nævnt ovenfor accepteret, at der anvendes i alt 185 mio. euro via fleksibilitetsinstrumentet i 2005, herunder 45 mio. euro i kategori 2, 40 mio. euro i kategori 3 vedr. agenturer og 100 mio. euro i kategori 4 vedr. Irak. Disse beløb fremgår ikke af tabellen, men kan indbudgetteres af Parlamentet ud over budgetlofterne i Parlamentets 2. læsning. Ligeledes har Rådet og Parlamentet aftalt, at betalingsbevillingerne efter Parlamentets 2. læsning maksimalt kan udgøre 106,3 mia. euro.
ANNEX
Summary of conclusions
of the conciliation meeting on 25 November 2005
The European Parliament, the Council and the Commission agree on the following:
- to accept Amending Letter No. 1/2005 concerning: the pre-accession strategy for Croatia as proposed by the Commission; appropriations for the Turkish Cypriot Community being of EUR 120 million and put in the reserve; this latter amount includes appropriations proposed by the Commission in Preliminary Draft Amending Budget No. 9/2004; EUR 50 million for the PEACE II programme, of which EUR 5 million redeployed from innovative measures. For 2006 the Commission will redeploy EUR 16 million for the PEACE II programme;
- to accept to finance actions encouraging the economic development of the Turkish Cypriot community and pre-accession strategy for Croatia under Heading 7 of the Financial Perspective;
- to accept Amending Letter No. 2/2005 concerning inter alia Executive Agencies. A joint statement on the management of the relevant posts is agreed (statement No. 1 in Annex 1 to ANNEX);
- to accept Pilot Projects on quality promotion and risk financing model for livestock epidemics as proposed by the Commission in its Amending Letter No. 3/2005;
- to accept the mobilisation of the flexibility instrument for an amount of EUR 45 million under Sub-Heading 2a) of the Financial Perspective for the PEACE II programme, EUR 40 million under Heading 3 for Decentralised Agencies and EUR 100 million under Heading 4 for Iraq;
- to fix the amount of the CFSP budget at EUR 62.6 million for 2005;
- to accept Preliminary Draft Amending Budget No. 11/2004 with a total amount of payment appropriations for Structural Funds of EUR 3.7 billion and a call for additional own resources of EUR 500 million.
- the total amount for payment appropriations decided at the end of the 2005 budgetary procedure in December shall not exceed EUR 106.3 billion;
- a joint statement on an Amending Budget to be established in 2005 for reductions of administrative expenditure resulting from the adaptation of the salaries and pensions is agreed (statement No. 2 in Annex 1 to ANNEX);
- a joint statement on payment appropriations for Heading 2 (statement No. 3 in Annex 1 to ANNEX).
_________________
Annex 1 to ANNEX
Draft joint declarations
Amending Letter No. 2/2005
1. "The Budgetary Authority invites the Commission to present each year, together with its PDB, an updated situation of those posts that cannot be occupied or have been redeployed as a result of the creation of Executive Agencies."
Amending Budget for 2005 on administrative expenditure
2. "The Budgetary Authority invites the Commission to submit not later than March 2005 an Amending Budget containing exclusively the reductions of appropriations for administrative expenditure of the institutions resulting from the annual adaptation of the salaries and pensions."
Payment appropriations for Heading 2
3. "If the execution of payment appropriations for Structural Funds exceeds 40% by the end of July 2005, or if the Commission becomes otherwise convinced of a shortage in payment appropriations, the Commission will, after having examined the possibilities of redeployment of payment appropriations within the totality of the budget, including Heading 2, and evaluated possible sources of additional revenue, present as soon as possible a PDAB to the budgetary authority. The European Parliament and the Council will decide in one single reading on the PDAB in order to have additional appropriations needed available at the latest in early November 2005. This PDAB to be presented and decided in one single reading is exclusively meant for the appropriations needed under Heading 2."
___________________