Rådsmøde konkurrenceevne 24/9 04 samlenotat
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 17. september 2004 – dagsordenspunkt rådsmøde (konkurrenceevne) den 24. september 2004 – vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
Rådsmøde (Konkurrenceevne) den 24. september 2004
1. Den økonomiske situation og konkurrenceevne *
2. Udkast til Rådets konklusioner om industripolitik og strukturændringer *
4. Implementering af Indre Markedslovgivningen (SEC(2004) 956) *
5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om maskiner og
om ændring af direktiv 95/16/EF KOM (2000) 899 endelig *
6. Forordningsforslag om salgsfremmende foranstaltninger i det indre
marked (KOM(2001) 546 endelig) *
1. Den økonomiske situation og konkurrenceevne
Det forventes, at det hollandske formandskab på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 24. september 2004 vil orientere om Europas økonomiske situation og konkurrenceevne. Der forventes ingen debat om orienteringen.
Det vides endnu ikke, hvad formandskabets orientering konkret vil indeholde. Det forventes dog, at orienteringen vil vedrøre den makroøkonomiske udvikling samt Europas produktivitetsudvikling i forhold til USA.
Makroøkonomisk er der tegn på vækst og fremgang, men der er stadig risici, hvorfor det er for tidligt at tale om en stabil trend. Særligt den høje oliepris er en trussel for vækst og konkurrenceevne. Væksten i Europa er navnlig drevet af en stigning i den indenlandske efterspørgsel.
Der er store forskelle mellem medlemsstaterne og regionerne, hvilket skyldes mangel på konkurrence og afgørende forskelle i, hvordan det indre marked fungerer.
Forskellen til USA er tydelig med hensyn til produktivitet og innovation og er særligt udbredt indenfor tjenesteydelseserhverv: detailhandelssektoren, handel og erhvervsservice. Derudover er arbejdstiden i Europa langt lavere end i USA.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om orienteringen.
3. Nærheds- og proportionalitets princippet
Der er tale om en orientering fra formandskabet om den økonomiske situation og konkurrenceevnen i Europa. Regeringen finder, at orienteringen er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Gældende dansk ret
Orienteringen vedrører ikke gældende dansk ret.
5. Høring
Der vil ikke blive foretaget høring.
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Sagen skønnes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Orientering skønnes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
2. Udkast til Rådets konklusioner om industripolitik og strukturændringer
Resumé
Udkastet til rådskonklusioner om industripolitik og strukturændringer er fremlagt til vedtagelse på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 24. september 2004.
I udkastet til rådskonklusioner erkendes, at strukturændringer er nødvendige for at øge konkurrenceevnen og væksten i produktiviteten i Europa. Rådet erkender ligeledes, at strukturændringer indebærer en omfordeling af ressourcerne i retningen af økonomiske aktiviteter med vækstpotentiale for produktivitet, merværdi og jobskabelse.
For at fremme strukturændringerne skal EU forbedre erhvervslivets rammevilkår, udnytte synergierne mellem EU’s politikker og tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte sektorer.
Rådskonklusionerne vedrører ikke gældende dansk ret.
1. Baggrund og indhold
Udkastet til rådskonklusioner om industripolitik og strukturændringer er fremlagt til vedtagelse på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 24. september 2004. Udkastet til rådskonklusioner fremlægges med udgangspunkt i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i marts 2000 i Lissabon og Kommissionens meddelelse "Opfølge strukturændringer: En industripolitik for det udvidede Europa" (KOM(2004) 274 endelig).
Rådet anerkender, at inter- og tværsektorielle strukturændringer er nødvendige for at øge konkurrenceevnen og væksten i produktiviteten i Europa. Rådet erkender ligeledes, at strukturændringer indebærer en omfordeling af ressourcerne i retningen af økonomiske aktiviteter med vækstpotentiale for produktivitet, merværdi og jobskabelse.
Rådet opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for deres respektive kompetenceområder at lette gennemførelsen af strukturændringer og fremme væksten i produktiviteten ved at forbedre Europas rammevilkår. Et sådant gunstigt erhvervsklima kræver et effektivt regelsæt, herunder social dialog, hvor det er hensigtsmæssigt, et pulserende, konkurrencedygtigt og barrierefrit indre marked for varer og tjenesteydelser, humankapital med et højt færdigheds- og videnniveau, kapitalmarkeder med adgang for virksomheder af alle størrelser, moderne kommunikations-, energi- og transportinfrastrukturer og offentlige politikker til fordel for forskning, innovation og iværksætterånd.
Rådet opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til inden for deres respektive kompetenceområder at arbejde for industriens konkurrenceevne ved bedre at udnytte synergierne mellem politikkerne. Det skal sikres, at sådanne politikker ud over at forfølge egne målsætninger bidrager til at øge industriens konkurrenceevne. Prioritetsområderne er handelspolitik, konkurrencepolitik, forsknings- og innovationspolitik, samhørighedspolitik og miljøpolitik.
Rådet bemærker, at industripolitikken ganske vist er af horisontal karakter, men at den bør anvendes under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte sektorer, hvorfor det ser frem til yderligere sektoranalyser og om nødvendigt kommissionsinitiativer. Rådets støtter Kommissionens metode med hensyn til sådanne initiativer, dvs. til at begynde med en detaljeret analyse og først derefter en overvejelse af, hvilken blanding af politikredskaber, der kan tilpasses for at fremme strukturændringer.
Rådskonklusionerne er på dagsordenen med henblik på vedtagelse.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om konklusionerne.
3. Nærheds- og proportionalitets princippet
Udkastet til rådskonklusioner vedrører EU’s konkurrenceevne og den strukturelle udvikling for medlemsstaternes økonomier, som bedst håndteres på fællesskabsniveau. Regeringen finder, at udkastet er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitets princippet.
4. Gældende dansk ret
Udkastet til rådskonklusioner vedrører ikke gældende danske ret.
5. Høring
Udkastet til Rådets konklusioner har været i høring i specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst med høringsfrist den 27. august 2004.
Der er modtaget høringssvar fra HTS – Handel, transport og serviceerhvervene, Danmarks Rederiforening, Dansk Handel & Service og Danmarks Naturfredningsforening.
HTS – Handel, transport og serviceerhvervene (HTS) finder, at i en analyse af EU’s konkurrenceevne og konkurrenceevnepolitikker bør serviceerhvervene indtænkes. HTS finder, at konklusionerne bør indbefatte et fokus på servicesektoren, og anfører, at det er vigtigt med en velfungerende servicesektor. Endelig finder HTS det positivt, at man fra EU’s side vil være mere opmærksom på de administrative byrder.
Danmarks Rederiforening har ingen bemærkninger.
Dansk Handel & Service henviser til deres publikation "33 skridt til Lissabon".
Danmarks Naturfredningsforening (DN) bifalder Rådets erkendelse af, at de integrerede konsekvensvurderinger skal dække alle tre dimensioner af en bæredygtig økonomisk udvikling. DN stiller sig imidlertid tvivlende over for, hvorvidt man meningsfuldt kan evaluere de kumulative effekter af EU’s eksisterende lovgivning på konkurrenceevnen. Hvis man alligevel gør det, bør man se på lovgivningens positive konsekvenser for industrien også. DN er desuden enig i, at konkurrenceevnen kan fremmes gennem en bedre udnyttelse af synergierne mellem de forskellige politikker.
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Sagen skønnes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen skønnes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Udkastet til rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Revideret notat
Resumé
Bedre regulering behandles på rådsmødet for Konkurrenceevne den 24. september 2004 med henblik på politisk debat. Drøftelserne forventes at følge op på det hidtidige arbejde med bedre regulering og være et led i opfølgningen på Kommissionens handlingsplan for bedre regulering, som blev præsenteret i juni 2002 og ligger i tråd med konklusionerne fra DER i marts 2004 og Konkurrenceevnerådet i maj 2004. Der foreligger på nuværende tidspunkt intet materiale til behandling under punktet. Handlingsplanen for bedre regulering er et led i den samlede strategi med at forbedre og forenkle de lovgivningsmæssige rammer i EU.
Der er ingen påvirkning af gældende dansk ret.
1. Baggrund og indhold
Det Europæiske Råd (DER) i Lissabon i marts 2000 pålagde Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regulering. Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon-processen, hvis formål er at forbedre konkurrenceevnen i EU.
Kommissionen offentliggjorde i juni 2002 en samlet pakke om bedre regulering. Pakken blev fremlagt på DER Sevilla i juni 2002. Handlingsplanen vedrører bl.a. konsekvensvurderinger, regelforenkling og monitorering.
Som led i opfølgningen på Kommissionens handlingsplan har Kommissionen bl.a. præsenteret en meddelelse om regelforenkling (KOM(2003)71) i februar 2003 og i december 2003 udkom rapporten om bedre lovgivning (KOM(2003)770), som giver et overblik over udviklingen på området i 2003.
Endvidere har det nuværende samt det foregående og de to kommende EU-formandskabslande (Irland, Holland, Luxembourg og Storbritannien) udarbejdet et "fælles initiativpapir om reform af reguleringen. Initiativpapiret vedrører bl.a. regelforenkling, konsekvensvurdering og måling af de administrative byrder.
Desuden fremgår det af konklusionerne fra forårstopmødet den 25.-26. marts 2004, at:
En bedre lovgivning både på europæisk og på nationalt plan vil fremme konkurrenceevnen og produktiviteten. Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed det initiativ, de fire formandskaber for nylig har taget med henblik på bedre lovgivning, og opfordrer Rådet til at arbejde videre med et program med tiltag, der kan fremme initiativet i det kommende år. Det udtrykker tilfredshed med Kommissionens tilsagn om, i samarbejde med Rådet og Europa-Parlamentet inden for rammerne af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, yderligere at udbygge den integrerede konsekvensanalyseproces med særlig vægt på forbedring af konkurrenceevnedimensionen, og om sammen med Rådet at udvikle en metode til måling af de administrative byrder, der hviler på virksomhederne. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Rådets synspunkter for så vidt angår prioriterede områder og tidsplaner for forenkling. Det opfordrer ligeledes medlemsstaterne til at give tilsagn om fremskyndet gennemførelse af nationale initiativer til lovgivningsmæssige reformer. Det agter at vende tilbage til spørgsmålet om bedre lovgivning på Det Europæiske Råds møde i november 2004.
Endelig blev der vedtaget rådkonklusioner vedrørende bedre regulering på rådsmødet for Konkurrenceevne den 17. – 18. maj 2004. Rådskonklusionerne omhandler bl.a. konsekvensvurderinger, metode til måling af administrative byrder, indikatorer og regelforenkling.
I maj 2004 indkaldte det daværende og det nuværende formandskab (Irland og Holland) for Konkurrenceevnerådet forslag til regelforenkling af eksisterende EU-regulering fra de øvrige medlemsstater. Danmark svarede i august 2004 positivt på indkaldelsen og afgav i den forbindelse en liste med 13 forslag til EU-forenkling, herunder bl.a. på statistikområdet.
Det nærmere indhold i handlingsplanen er beskrevet i aktuelt notat oversendt den 19. september 2002 til Folketingets Europaudvalg.
Det nærmere indhold af rådskonklusionerne, som blev behandlet på rådsmødet for Konkurrenceevne den 17.-18. maj er beskrevet i aktuelt notat oversendt den 6. maj 2004 til Folketingets Europaudvalg.
På rådsmødet for Konkurrenceevne den 24. september 2004 er bedre regulering på dagsordenen med henblik på politisk debat. Der foreligger på nuværende tidspunkt intet konkret materiale som baggrund for mødet. Det forventes, at formandskabet vil præsentere en fremskridtsrapport og skitsere det videre arbejde med bedre regulering. Fremskridtsrapporten forventes at berøre bl.a. regelforenkling og konsekvensvurderinger.
På baggrund af indkaldelsen af forslag til regelforenkling i EU er der i øjeblikket ved at blive udarbejdet en samlet liste over forslagene fra medlemslandene. Listen forventes, når den er fuldstændig, at indeholde ca. 200 forslag fra 17 medlemsstater. Det forventes, at man på rådsmødet for Konkurrenceevne i september vil drøfte udvælgelsen af de overordnede områder til videre regelforenkling. Områderne forventes, at kunne være transportsektoren, statistikområdet, E-handel, og den finansielle sektor.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Bedre regulering vedrører tiltag til forbedring af EU’s lovgivningsmæssige rammer. Regeringen finder, at sagen er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitets princippet.
4. Gældende dansk ret
Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret.
5. Høring
Kommissionens pakke for bedre regulering (handlingsplanen og to meddelelser) har været sendt i høring i Specialudvalget for institutionelle spørgsmål og i den bredere kreds af interesseorganisationer, som udgør de faste medlemmer af Specialudvalget for tekniske handelshindringer (nu Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst) (15. juli 2002). Derudover har pakken været sendt i høring i Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Landsstyre. Meddelelsen om konsekvensvurderinger har desuden været sendt i høring i Specialudvalget for miljø.
Kommissionens meddelelse om opdatering og forenkling af eksisterende fællesskabslovgivning har været sendt i høring i Specialudvalget for Vækst og Konkurrenceevne samt alle ministerier (19. marts 2003).
Udkastet til rådskonklusioner i forbindelse med rådsmødet for Konkurrenceevne den 17. – 18. maj 2004 har været sendt i høring i den faste kreds i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst (4. maj 2004).
De danske forslag til regelforenkling i forbindelse med anmodningen fra det irske og hollandske formandskab har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst (9. august 2004).
Da der ikke på nuværende tidspunkt foreligger materiale til rådsmødet for Konkurrenceevne den 24. september 2004, er der ikke gennemført en specialudvalgshøring.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Bedre regulering har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det er hensigten at forbedre de lovgivningsmæssige rammevilkår i EU med henblik på at fremme vækst og konkurrenceevne i Europa. Det forventes, at forbedrede lovgivningsmæssige rammevilkår i EU vil kunne medføre positive afledte og strukturelle samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
8. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen vedrørende bedre lovgivning har tidligere været forelagt den 9. marts 2001 forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 12. marts 2001 til orientering, den 23. november 2001 forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 26. november 2001 til orientering, den 14. maj 2002 forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 21. maj 2002 til orientering, den 27. september 2002 forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 30. september 2002 til orientering, den 23. oktober 2002 til orientering forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002, den 27. februar 2003 forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 til orientering og den 6. maj 2004 forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 17. – 18. maj 2004. Sagen har endvidere været forelagt ifm. rådsmødet (Generelle anliggender) den 17. juni 2002 til orientering. Folketingets Europaudvalg modtog tre grundnotater om Kommissionens meddelelser (bedre regulerings-pakken) den 8. august 2002.
4. Implementering af Indre Markedslovgivningen (SEC(2004) 956)
Resumé
Som en del af Handlingsplanen for det indre marked blev det i 1997 besluttet, at Kommissionen hvert halve år skal udarbejde en resultattavle, som gør status over effektiviteten og implementeringen af det indre marked.
Den 13. udgave af resultattavlen blev offentliggjort den 13. juli 2004. Det fremgår, at den gennemsnitlige gennemførselsprocent er 97,8. Kun fem medlemsstater (Danmark, Spanien, UK, Irland og Finland) lever op til målsætningen om en gennemførselsprocent på 98,5 i den 13. udgave af resultattavlen.
Sagen skønnes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
1. Baggrund og indhold
Det Europæiske Råd vedtog i Amsterdam den 16.-17. juni 1997 Handlingsplanen for det indre marked. Formålet med handlingsplanen var at forbedre gennemførelsen og effektiviteten af det indre marked. Med henblik på at gøre status udarbejder Kommissionen hvert halve år en resultattavle.
På forårstopmødet i Stockholm 2001 blev stats- og regeringscheferne enige om, at medlemsstaterne til topmødet i Barcelona 2002 skulle have gennemført 98,5 pct. af indre markedsdirektiverne, dvs. gennemførelsesunderskuddet må ikke overstige 1,5 pct. Kun syv medlemsstater (Danmark, Sverige, Finland, Holland, Spanien, Belgien og UK) opfyldte målet i Barcelona.
Stats- og regeringscheferne besluttede derfor på topmødet Barcelona, at medlemsstaterne til topmødet 2003 skulle have en gennemførselsprocent på mindst 98,5 pct., og 100 pct. for de direktiver, hvis gennemførelsesfrist er overskredet med 2 år. På topmødet i Bruxelles i 2003 opfordrede stats- og regeringscheferne medlemsstaterne til fornyet indsats for senest i juli 2003 at opfylde Stockholm- og Barcelona-målene. På topmødet i Bruxelles i 2004 har stats- og regeringslederne ligeledes opfordret medlemsstaterne til at leve op til målsætningerne om implementering af indre markedslovgivningen.
På rådsmødet (Konkurrenceevne) den 24. september 2004 forventes det, at Kommissionen vil præsentere resultattavlens 13. udgave med henblik på politisk drøftelse.
Resultattavle nr. 13 indeholde følgende hovedafsnit: (1) gennemførsel af indre markedslovgivningen i EU-15, (2) hurtigere løsning af indre markedsproblemer, (3) europæiske standarders hurtige rolle i reduktionen af handelsbarriere og (4) praktiske konsekvenser af det indre marked.
I afsnittet om gennemførsel af indre markedslovgivningen fremfører Kommissionen, at det gennemsnitlige gennemførselsunderskud er på 2,2 pct. Den er en marginal forbedring i forhold til den 12. udgave af resultattavlen, hvor det gennemsnitlige gennemførselsunderskud var på 2,4 pct. Kun fem medlemsstater (Danmark, Spanien, UK, Irland og Finland) lever op til målsætningen i den 13. udgave af resultattavlen. Kun fire lande opfylder målet om 100 pct. gennemførsel for de direktiver, hvis gennemførelsesfrist er overskredet med to år. De fire lande er Danmark, Portugal, Spanien og Sverige.
I denne udgave af resultattavlen har Kommissionen desuden set på gennemførelsen af indre markedsreglerne i de ti nye medlemsstater. Kommissionen oplyser, at den endnu ikke har data, der gør det muligt at sammenligne de ti nye medlemsstater med de stater, der var medlem før 1. maj 2004 (EU-15). Seks af de nye medlemsstater har ifølge Kommissionens opgørelse ikke notificeret mere end 10 pct. af indre markedsreglerne på nuværende tidspunkt (Malta, Tjekkiet, Letland, Cypern, Slovakiet og Ungarn). Kommissionen gør opmærksom på, at data fra de ti nye medlemsstater bør behandles med forsigtighed, idet en række direktiver godt kan være implementeret, men endnu ikke notificeret til Kommissionen.
Den 13. version af resultattavlen omhandler også en hurtigere løsning af indre markedsproblemer. En måde at forbedre løsningen på, er de uformelle såkaldte pakkemøder med deltagelse af Kommissionen og medlemsstaterne. Næsten halvdelen af de sager, der diskuteres på pakkemøderne bliver løst. En anden metode til løsning af spørgsmål om krænkelse af indre markedsreglerne er SOLVIT-netværket. I perioden 1. maj 2003 til 25. maj 2004 er 75 pct. af de sager, der er behandlet i SOLVIT, løst. Målsætningen er, at sager, der bliver bragt op i SOLVIT løses inden 70 dage. Den gennemsnitlige tid for løsning af sager i SOLVIT er 66 dage. Der er ikke angivet tal for Danmark.
Når en europæiske standard er vedtaget i en af de europæiske standardiseringsorganisationer, er det op til de nationale medlemsorganisationer at implementere disse. Når de nationale standardiseringsorganisationer ikke implementerer de vedtagne standarder, skal europæiske virksomheder tilpasse deres produkter ikke én, men flere forskellige standarder. Ifølge Kommissionens opgørelser er standardiseringsorganisationerne i Tjekkiet, Estland, Slovakiet og Ungarn sammen med bl.a. standardiseringsorganisationerne i Danmark blandt de bedste til at implementere europæiske standarder nationalt.
Vurderingen af de praktiske konsekvenser af det indre marked kan vurderes på mange måder. Indre markedsindekset er konstrueret til at give en indikation af de praktiske konsekvenser af det indre marked og fremgangen i bestræbelserne om at skabe et velfungerende indre marked. Siden 1994 er indekset blevet forbedret med 60 pct. To væsentlige faktorer bag forbedringerne kan findes i det lavere niveau for statsstøtte og liberaliseringerne af telemarkedet. Dette års indeks viser imidlertid, at fremgangen siden år 2000 har været beskeden, hvilket bl.a. skyldes, at fremgangen i handlen mellem EU-medlemslande (EU-15) har været begrænset. Det indre marked skulle også fremme en vis priskonvergens mellem medlemsstaterne. En undersøgelse foretaget af Kommissionen viser imidlertid, at der er stor forskel på priserne på både mærkevarer og basisvarer som ris og mel.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om resultattavlen.
3. Nærheds- og proportionalitets princippet
Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Sagen skønnes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, da resultattavlen vedrører status for det indre marked.
4. Gældende dansk ret
Resultattavlen er en fremskridtsrapport vedrørende indre markedsforhold og berører ikke i sig selv dansk lovgivning.
5. Høring
Resultattavlen vil ikke blive sendt i høring.
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Sagen skønnes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen skønnes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Europaudvalget har ikke tidligere været orienteret om resultattavle nr. 13. I forbindelse med forelæggelsen af dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 16. maj 2003 blev Folketingets Europaudvalget orienteret om resultattavle nr. 12.
5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF KOM (2000) 899 endelig
Revideret notat
Resumé
Formålet med en ændring af maskindirektivet er at gøre reglerne mere alment tilgængelige og dermed lettere at bruge for borgerne. Kommissionen har med forslaget bl.a. imødekommet dele af Molitor-udvalgets forslag til ændringer. Formålet med en ændring af maskindirektivet er således overvejende af præciserende karakter i forhold til gældende direktiv, herunder konsekvensrettelser for elevatordirektivet (95/16/EF). Således er systematikken i det gældende direktiv, fsva. de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i bilag I i det store hele bibeholdt.
Det hollandske formandskab har ønsket at forelægge de sidste udestående problemer for Rådet med henblik på politisk enighed.
1. Baggrund og indhold
Direktivforslaget er fremsat den 26. januar 2001.
Med direktivforslaget foreslås det gældende Maskindirektiv 89/392/EØF med senere ændringer som kodificeret i direktiv 98/37/EF samt det gældende Elevatordirektiv 95/16/EF ændret. Der er tale om harmoniseringsdirektiver med hjemmel i traktatens art. 95. Det vedtages efter fællesbeslutningstagen med kvalificeret flertal, jf. traktatens art. 251.
Formålet med en ændring af det eksisterende Maskindirektiv er at skabe en mere gennemskuelig retsakt. Forslaget indeholder først og fremmest præciseringer og afklaring af en række forhold, som har givet anledning til tvivl i de 8-10 år, hvor direktivet med senere ændringer har fungeret.
Efter forslaget udvides anvendelsesområdet til også at omfatte personførende byggepladselevatorer, bærbart udstyr med eksplosiv ladning (fx boltpistoler) samt maskiner til hejs og løft af bevægelseshæmmede personer.
Derimod udvides anvendelsesområdet ikke med maskiner til forlystelsesparker, som der tidligere fra dansk side har været ønske om. Der har tidligere været forslag fremme om et direktiv specielt om maskiner til forlystelsesparker. Dette direktivforslag vil ikke blive fremmet.
Samtidig indskrænkes anvendelsesområdet således, at komponenter ikke længere er omfattet i samme udstrækning som tidligere, og der indføres et nyt begreb i form af "delmaskiner". Ved delmaskiner forstås næsten færdige maskiner.
Endvidere ændres anvendelsesområdet fsva. sikkerhedskomponenter. Sikkerhedskomponenter skal nu være optaget på en ikke-udtømmende liste for at være omfattet af direktivet. I Kommissionens oprindelige forslag var sikkerhedskomponenter som 2-håndsbetjening, førerværn til beskyttelse ved væltning og stejling (ROPS) og førerværn mod nedfaldende genstande (FOPS) ikke medtaget på listen. Disse sikkerhedskomponenter er nu med på listen.
Endelig indføres mulighed for kvalitetssikringssystem som et yderligere alternativ til de eksisterende krav om typeafprøvning for visse maskiner jf. den modulære metode.
Fsva. tidligere forbehold til art.2.c, om en liste over sikkerhedskomponenter skal være en vejledende åben liste eller en udtømmende lukket liste er der enighed om en vejledende åben liste.
Det aktuelle pkt. 5 i bilag XI vedr. yderligere pålæg til fabrikanter om afprøvning og dokumentation (pkt. 5 er et tillæg til modul H i den globale metode) medtages ikke.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har afgivet 1. høringssvar den 4. juli 2002 indeholdende 83 ændringsforslag. På grundlag heraf har Kommissionen i henhold til EF-traktatens art. 250, stk. 2 afgivet ændringsforslag den 14. februar 2003 (KOM (2003) 48 endelig).
3. Nærheds- og proportionalitets princippet
Det er Kommissionens vurdering, at forslaget lever op til nærhedsprincippet.
Det er regeringens vurdering, at forslaget lever op til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Direktivet harmoniserer alene de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre den frie bevægelighed for maskiner. Med henblik på at sikre at forskelle i de nationale lovgivninger ikke skal føre til handelshindringer og derved krænke den frie bevægelighed for maskiner, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at fastlægge de nødvendige og væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav for maskiners konstruktion og fremstilling.
4. Gældende dansk ret
Det gældende direktiv 98/37/EF er implementeret i dansk ret ved Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 669 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998.
Direktiv 95/16/EF er implementeret i dansk ret ved Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 996 af 16. december 1997 om indretning af elevatorer m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 533 af 28. juni 1999.
5. Høring
Medlemmerne af specialudvalget for tekniske handelshindringer er hørt over forslaget.
Der er modtaget høringssvar fra. Dansk Industri. Dansk Industri ser ikke den store grund til at ændre det eksisterende direktiv. Dansk Industri ønsker klarere definitioner på maskiner mv., der er omfattet af direktivet.
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Vedtagelsen af direktivforslaget vil medføre behov for en ændring af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler med senere ændringer. Vedtagelsen af direktivforslaget vil ikke medføre ændringer af selve arbejdsmiljøloven.
Vedtagelsen af direktivforslaget anses ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Den præcisering af reglerne på området, som direktivforslaget lægger op til, vil gøre det lettere for erhvervslivet at overskue, hvad gældende ret er på området. Udvidelser af det gældende direktivs anvendelsesområde er så begrænsede, så det ikke vil medføre mærkbare samfundsøkonomiske konsekvenser.
- Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget notat med henblik på orientering i forbindelse med rådsmødet (Konkurrenceevne) den 26.-27. november 2003.
6. Forordningsforslag om salgsfremmende foranstaltninger i det indre marked (KOM(2001) 546 endelig)
Revideret notat
Resumé
Forordningsforslaget har til formål at fjerne hindringer for brugen af salgsfremmende foranstaltninger (rabatter, tilgift, gratis gaver, salgsfremmende spil og konkurrencer) i det indre marked.
Forslaget omfatter følgende hovedområder:
- Generelle forbud og restriktioner: Brug af og reklamering med salgsfremmende foranstaltninger skal som udgangspunkt være tilladt, hvorfor medlemsstaternes generelle forbud eller begrænsninger mod disse ikke kan opretholdes. Forbud og restriktioner, der alene angår specifikke varer og tjenesteydelser - som f.eks. fastprissystemer for dagblade m.v. - kan stadig opretholdes.
- Princippet om gensidig anerkendelse: Forbud og restriktioner, der kan opretholdes, er ifølge forslaget undergivet princippet om gensidig anerkendelse. En medlemsstat vil således ikke kunne kræve, at en erhvervsdrivende etableret i en anden medlemsstat skal overholde deres regler om salgsfremmende foranstaltninger, når den erhvervsdrivende markedsfører sig i deres land. Forslaget indeholder dog en konkret indgrebsmulighed for medlemsstaterne, som bortfalder tre år efter, at forordningen er trådt i kraft.
- Informationskrav: Forslaget indeholder to typer informationskrav: 1) Oplysninger, der skal gives i forbindelse med reklameringen, og 2) oplysninger, som på opfordring fra modtageren skal gives denne.
- Beskyttelse af børn og unge og sundheden: Der fastsættes en række krav for brug af salgsfremmende foranstaltninger for at beskytte børn og unge samt sundheden. Gaver og præmier i konkurrencer må f.eks. ikke gives til et barn, hvis de kan skade barnets sundhed, ligesom man ikke må tilskynde mindreårige til køb ved at udnytte deres godtroenhed eller mangel på erfaring.
- Procedure for klager: Forslaget indeholder en bestemmelse om den erhvervsdrivendes pligter i forbindelse med klager over salgsfremmende foranstaltninger. Forslaget fastlægger f.eks., at den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at informationskravene er opfyldt.
1. Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 2. oktober 2001 et forslag til forordning om salgsfremmende foranstaltninger i det Indre Marked (KOM(2001) 546 endelig udgave).
Den 4. september 2002 vedtog Europa-Parlamentet forslaget sammen med en række ændringsforslag. På grundlag heraf fremsatte Kommissionen den 25. oktober 2002 et ændringsforslag (KOM(2002) 586 endelig udgave), som imødekom hovedparten af Parlamentets ændringsforslag.
Den 27. februar 2003 fremsatte det græske formandskab et kompromisforslag, som dannede grundlag for drøftelserne i Rådet i 1. halvår 2003.
Den 22. april 2004 fremsatte det irske formandskab to kompromisforslag, som dannede grundlag for drøftelserne i Rådet i 1. halvår 2004.
Det hollandske formandskab har den 31. august 2004 fremsat endnu et kompromisforsalg, som danner grundlag for det videre drøftelser i Rådet. Hjemlen for kompromisforslaget er artikel 95. Der er desuden i betragtningerne en henvisning til artikel 152(1) og 153(3a).
I notatet tages der udgangspunkt i formandskabets kompromisforslag, som det foreligger ultimo august 2004.
Anvendelsesområde
Forordningsforslaget har til formål at fjerne hindringer for brugen af salgsfremmende foranstaltninger i det indre marked. Dette skal ske på basis af et højt sundheds-, sikkerheds-, miljø- og forbrugerbeskyttelsesniveau. Forslaget finder anvendelse på brugen af og reklamering med salgsfremmende foranstaltninger. Ved salgsfremmende foranstaltninger forstås rabatter, tilgift, gratis gaver, salgsfremmende konkurrencer og spil.
Forslaget gælder ikke for aftaler eller praksis reguleret af kartellovgivningen, salg til underpris, salgsfremmende foranstaltninger i relation til tobaksprodukter, alkoholholdige drikkevarer og medicinske produkter, uanset om de sælges efter recept eller i håndkøb, samt juridiske tjenesteydelser.
Spil, som indebærer en indsats med penge, købsbetingede spil og konkurrencer, konkurrencer og spil, der hvor den samlede præmiesum overstiger 100.000 euro pr. produkt pr. år er undtaget fra forordningens anvendelsesområde. Det samme gælder spil og konkurrencer, som udbydes af medierne (TV, radio og pressen).
Generelle forbud og restriktioner
Ifølge forslaget skal det være tilladt at bruge og reklamere med salgsfremmende foranstaltninger. Generelle forbud i medlemsstaternes lovgivning m.v. mod disse vil derfor ikke kunne opretholdes, medmindre de følger af fællesskabsretten. Forbud eller restriktioner, der er rettet mod en bestemt vare eller tjenesteydelse - f.eks. sundhedsydelser - kan dog opretholdes.
Begrænsninger på værdien af salgsfremmende foranstaltninger - f.eks. krav om, hvor meget rabat der maksimalt må ydes - må ifølge forslaget ikke pålægges. Fastprissystemer for bøger og den trykte presses produkter (f.eks. dag- og ugeblade) er dog undtaget herfor.
Det er desuden ikke tilladt at opstille krav, hvorefter en erhvervsdrivende skal have en forudgående autorisation, inden der kan reklameres med rabatter, tilgift m.v.
Forslaget indeholder til beskyttelse af børn og unge visse begrænsninger for brug af salgsfremmende foranstaltninger over for disse. Der må f.eks. ikke udleveres gaver eller præmier vundet i en salgsfremmende konkurrence eller spil direkte til børn og unge, hvis gaven og præmien er af sådan en karakter, at den kan forårsage sundhedsskader. Den erhvervsdrivende skal desuden sørge for at få værgens samtykke til, at et barn under 14 år kan deltage i et salgsfremmende spil eller konkurrence. Det er ligeledes forbudt at tilskynde mindreårige til køb ved at udnytte deres uerfarenhed eller godtroenhed.
Forslaget indeholder desuden et forbud mod tilskyndelse til had pga. race, køn m.v.
Princip om gensidig anerkendelse
Forslaget indeholder et princip om gensidig anerkendelse. Princippet finder anvendelse på de nationale forbud og restriktioner, som det ifølge forslaget er tilladt at opretholde, jf. ovenfor. Dette betyder, at en erhvervsdrivende alene skal overholde lovgivningen i det land, hvor den erhvervsdrivende er etableret, selv om markedsføringstiltaget, hvori den salgsfremmende foranstaltning indgår, er rettet mod en anden medlemsstat.
Det foreslås, at medlemsstaterne 3 år efter forordningens ikrafttræden skal foretage indgreb på baggrund af en vurdering i det enkelte tilfælde, såfremt indgrebet er nødvendigt for at beskytte den offentlige orden i forhold til overtrædelser knyttet til salgsfremmende spil og konkurrencer, at beskytte virksomheder mod urimelige konkurrence samt for at beskytte forbrugerne, såfremt de ikke allerede er beskyttet af de harmoniserede regler i forordningen eller anden fællesskabslovgivning. Et indgreb kan ikke foretages, hvis den angår forhold, der er harmoniseret på fællesskabsniveau, er diskriminerende eller ikke er proportionel i forhold til målet. Kommissionen skal inden for kortest mulig tid undersøge om en medlemsstats indgreb er foreneligt med fællesskabsretten og såfremt dette ikke er tilfældet, anmode medlemsstaten om at ophøre hermed.
Informationskrav
Forslaget indfører en række informationskrav, som den erhvervsdrivende ved brug af salgsfremmende foranstaltninger skal opfylde. Informationskravene er delt op i to typer krav: 1) Krav til oplysninger, der skal gives i forbindelse med reklameringen – f.eks. værdien af gaven eller præmierne, og 2) krav til oplysninger, som på opfordring fra modtageren skal gives denne - f.eks. betingelserne for at få gaven eller at deltage i konkurrencen. Den erhvervsdrivende må ikke som betingelse for udlevering af oplysningerne kræve, at der skal foretages et køb.
Den erhvervsdrivende har desuden mulighed for at fravige hovedparten af forpligtelserne til at give information i selve reklamen, hvis den erhvervsdrivende sikrer, at modtageren på anden effektiv måde kan modtage disse informationer uden at skulle bede om det eller tage imod tilbudet.
Det samme er tilfældet, såfremt den salgsfremmende foranstaltning eller markedsføringen heraf alene er rettet mod virksomheder eller organisationer, og informationen udleveret på begæring uden krav om, at der foretages et køb.
Retsmidler og procedure for klager
Forslaget pålægger den erhvervsdrivende en række pligter i forbindelse med klager over salgsfremmende foranstaltninger. Således får den erhvervsdrivende bevisbyrden for, at informationskravene er opfyldt. Forslaget indeholder endvidere en særlig procedure for klagesagsbehandling.
Medlemsstaterne skal opmuntre til anvendelse af ordninger for udenretlig tvistbilæggelse. Disse ordninger skal sikre en tilfredsstillende proceduremæssig sikkerhed for de involverede parter.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet vedtog september 2002 Kommissionens oprindelige forslag sammen med en række ændringsforslag. Ændringsforslagene relaterede sig navnlig til det oprindelige forslags betydning for salgsfremmende spil og "salg med tab". Parlamentet har foreslået, at forslagets regulering af salgsfremmende spil alene skal angå de spil, som det er gratis at deltage i. Parlamentet finder desuden ikke, at forholdet "salg med tab" skal reguleres i fællesskabsretten, men i stedet skal overlades til medlemsstaternes regulering.
3. Nærheds- og proportionalitets princippet
Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, ligesom valget af en forordning som reguleringsinstrument er i overensstemmelse med de kriterier, der fremgår af protokollen til Amsterdam-Traktaten om gennemførelsen af nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Det er regeringens vurdering, at forordningsforslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Gældende dansk ret
Regler om salgsfremmende foranstaltninger findes i flere love. De mest centrale regler findes i markedsføringsloven, men derudover findes der regler i bl.a. sundhedslovgivningen, tv- og radiolovgivningen samt forskellige former for kodekser.
Markedsføringslovens §§ 6, 7, 8 og 9 indeholder generelle regler om forbud mod brug af tilgift, mængdebegrænsning, rabatkuponer forud for køb og købsbetingede konkurrencer.
Inden for særlovgivningen kan nævnes § 8 i reklamebekendtgørelsen for lægemidler, der indeholder et forbud mod at yde medicinalpersoner økonomiske fordele (rabatter, bonusudbetalinger o.lign.) for at fremme salget af et lægemiddel. Der er visse konkrete undtagelser hertil. Det er desuden forbudt at afholde konkurrencer for og udlodde præmier til medicinalpersoner.
Af lov om forbud mod tobaksreklamer m.v. fremgår det bl.a., at alle former for reklame for tobaksvarer er forbudt, ligesom enhver form for uddeling, der har til formål at fremme afsætningen af tobaksvarer, er forbudt. Forbud mod uddeling omfatter ikke fagfolk, der i forbindelse med almindeligt salgsarbejde udleverer vareprøver.
Der er som udgangspunkt ikke fastsat specifikke informationskrav i lovgivningen for brug af salgsfremmende foranstaltninger, ligesom der ikke findes særlige regler, der regulerer, hvilke procedurer en erhvervsdrivende skal følge i forbindelse med klager over salgsfremmende foranstaltninger.
Der findes visse regler i lovgivningen m.v. til beskyttelse af børn og unge. Således eksisterer der bl.a. i lov om foranstaltninger mod alkoholmisbrug et forbud mod butikssalg af alkohol til børn under 15 år og i lov om restaurationer og hotelvirksomhed et forbud mod servering af stærke drikke til mindreårige på restaurationer m.v. Derudover er der bl.a. særlige regler til beskyttelse af børn og unge i forbindelse med tv- og radioreklamer.
5. Høring
Kommissionens oprindelige forslag samt det daværende græske formandskabs kompromisforslag blev i henholdsvis november 2001 og marts 2003 sendt i bred høring hos erhvervs-, forbruger- og interesseorganisationerne. Forslaget, herunder den danske holdning, har desuden været drøftet i EU-specialudvalget for forbrugerbeskyttelse den 1. maj 2003.
Organisationernes generelle bemærkninger til forslaget har været følgende:
Bryggeriforeningen, Danmarks Automobilforhandler Forening, Dansk Detail Kreditråd, Dansk Industri, Danske Dagblades Forening, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, De Danske Bilimportører, Finansrådet, Foreningen af Rejsearrangører i Danmark, Handelskammeret og Radio- og TV-nævnet støtter forslaget, da forslaget vil indebære, at markedsføringslovens specialforbud fjernes. Advokatrådet ser forslaget som en nødvendig foranstaltning og en eventuel forringelse af forbrugerbeskyttelsen opvejes af de positive virkninger ved gennemførelsen af ensartede regler.
Danske Dagblades Forening finder, at det er uhensigtsmæssigt, at der i kompromisforslaget (det daværende græske formandskabs) lægges op til en begrænsning af værdien for præmier, da det oprindelige forslag netop trak i en ønsket retning med hensyn til forenkling og liberalisering. Foreningen bifalder desuden forslagets princip om gensidig anerkendelse.
Danmarks Rejsebureau Forening tilslutter sig en harmonisering af reglerne, men finder, at en ophævelse af tilgiftsforbudet i markedsføringsloven kan føre til misbrug af store virksomheders dominerende stilling.
Håndværksrådet er ikke afvisende over for forslaget, men kan ikke støtte, at forslaget betyder, at reglerne om tilgift og rabatkuponer skal ophæves. Rådet kan ikke støtte princippet om gensidig anerkendelse.
En række organisationer (De Samvirkende Købmænd, FDB, Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet) henviser til, at forslaget burde afvente udkommendet af grønbogen om forbrugerbeskyttelse, hvori der lægges op til en regulering af rimelig handelspraksis. Forbrugerombudsmanden finder umiddelbart, at forslaget er et fornuftigt skridt og har henvist til, at foretages harmoniseringen af rimelig handelspraksis ikke samtidig, bør der indføres en undtagelse til princippet om gensidig anerkendelse baseret på Traktatens indgrebs- og notifikationssystem.
Forbrugerrådet finder, at princippet om gensidig anerkendelse åbner for en betydelig forringelse af forbrugerbeskyttelsen, fordi visse sektorområder ikke er harmoniseret fuldt ud. FDB støtter ikke princippet om gensidig anerkendelse.
Danmarks Skohandlerforening, Danmarks Tapet & Farvehandlerforening og Dansk Textil Union, DSK De Samvirkende Købmænd og Den Danske Boghandlerforening kan ikke støtte forordningsforslagets indhold, da det betyder, at markedsføringslovens specialforbud skal ophæves.
HORESTA finder, at informationspligterne fortsat er meget byrdefulde, hvorimod HTS og Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening er positiv over for fravigelsesmuligheden for informationskravene.
Dansk Tipstjeneste finder, at afgræsningen mellem gevinstgivende og salgsfremmende spil ikke er tilstrækkelig klar, og at forslaget bør ændres til, at deltagelse i et salgsfremmende spil ikke kan betinges af køb eller deltagergebyr.
Danmarks Apotekerforening ønsker, at kompetencen for reguleringen af lægemidler bør forblive hos de enkelte medlemsstater.
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forordningsforslaget vil i dets nuværende udformning betyde, at markedsføringslovens specialforbud om brug af tilgift og rabatkuponer forud for køb ikke kan opretholdes. Forbudet mod mængdebegrænsning samt forbudet mod købsbetingede konkurrencer vil derimod kunne opretholdes.
Øvrige danske regler, der indeholder forbud eller restriktioner mod brugen af salgsfremmende foranstaltninger, og som er rettet mod en bestemt type varer eller tjenesteydelser, kan desuden opretholdes. Det drejer sig f.eks. om regler i sundhedslovgivningen om sundhedsydelser og reglerne lægemidler. På grund af forslagets bestemmelse om gensidig anerkendelse kan de regler, der kan opretholdes og som ikke er harmoniseret på europæisk plan, alene kræves overholdt af danske virksomheder og ikke af virksomheder etableret i andre medlemsstater, uanset om disse markedsfører sig i Danmark.
Forslaget skønnes ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det skønnes, at forordningsforslaget gør det lettere for virksomhederne at markedsføre sig både i Danmark og i de øvrige medlemsstater. Forslaget skaber ensartede regler for virksomhederne i det indre marked, hvorved sikres retssikkerhed og lige konkurrencevilkår. Faktorer, der vil kunne øge konkurrencen og medvirke til at skabe et øget udbud af varer og tjenesteydelser på det europæiske marked. Øget konkurrence og handel vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
Princippet om gensidig anerkendelse kan imidlertid betyde, at danske virksomheder på visse specifikke områder kan være underlagt strengere krav end udenlandske virksomheder. Ligeledes kan det for forbrugerne betyde en forringelse af beskyttelsen, idet de kan blive mødt af markedsføring, som ikke opfylder kravene i den danske lovgivning. Princippet vil dog kun have reel betydning i forhold til grænseoverskridende handlinger.
8. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 17. maj 2002,til forhandlingsoplæg den 15. maj 2003 og til orientering den 14. maj. 2004. Grundnotat og notater er fremsendt henholdsvis den 8. november 2001, den 8. maj 2002, den 8. maj 2003 og den 6. maj 2004. Høringsnotat er fremsendt den 16. januar 2001.