Rådsmøde økonomi- og finansministre 16/7-04 notat om punkter der forventes optaget på dagsordenen
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 2. juli 2004 – dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 16. juli 2004 – vedlægges Finansministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
|
17. juni 2004 |
Notat til Folketingets Europaudvalg: ECOFIN den 16. juli vedr. Kommissionens foreløbige budgetforslag for 2005
1. Det samlede budgetforslag
ECOFIN afholder den 16. juli 2004 sin første behandling ("læsning") af EU's budget for 2005. Dette sker på grundlag af Kommissionens foreløbige forslag til EU's budget for 2005, som blev præsenteret på ECOFIN den 11. maj 2004, jf. tabel 1.
Tabel 1. Kommissionens forslag til EU's budget for 2005
|
Mio. Euro |
Budget 2004 vedtaget |
Loftet for 2005 |
Kommissionens forslag for 2005 |
Forskel 2004-2005 (Euro) |
Forskel 2004-2005 (pct.) |
|
Forpligtelsesbevillinger1: |
|||||
|
1. Landbrug |
46.781 |
51.439 |
50.675 |
3.894 |
8,3 pct. |
|
Margen til loftet |
2.524 |
764 |
|||
|
2. Strukturforanstaltninger |
41.035 |
42.441 |
42.378 |
1.343 |
3,3 pct. |
|
Margen til loftet |
0 |
63 |
|||
|
3. Interne Politikker |
8.705 |
9.012 |
8.959 |
254 |
2,9 pct. |
|
Margen til loftet |
17 |
53 |
|||
|
4. Eksterne politikker |
5.177 |
5.119 |
5.234 |
57 |
1,1 pct. |
|
Margen til loftet |
-95 |
-115 |
|||
|
5. Administration2 |
6.124 |
6.360 |
6.387 |
263 |
4,3 pct. |
|
Margen til loftet |
-33 |
-27 |
|||
|
6. Reserver |
442 |
446 |
446 |
4 |
0,9 pct. |
|
Margen til loftet |
0 |
0 |
|||
|
7. Førtiltrædelsesstøtte |
1.733 |
3.472 |
1.856 |
123 |
7,1 pct. |
|
Margen til loftet |
1.722 |
1.616 |
|||
|
8. Kompensationer |
1.410 |
1.305 |
1.305 |
-105 |
-7,4 pct. |
|
Margen til loftet |
0 |
0 |
|||
|
I alt |
111.407 |
119.594 |
117.241 |
5.835 |
5,2 pct. |
|
Margen til loftet: |
4.201 |
2.353 |
|||
|
Betalingsbevillinger2: |
|||||
|
I alt |
99.806 |
114.235 |
109.540 |
9.734 |
9,8 pct. |
|
Margen til loftet |
11.748 |
4.695 |
|||
|
Betalingsbevillinger i pct. af BNI |
0,99 pct. |
1,08 pct. |
1,03 pct. |
1) Forpligtelsesbevillinger er udtryk for de tilsagn, som EU kan afgive i et givet budgetår, mens betalingsbevillinger er udtryk for de faktiske udbetalinger, EU kan foretage i et givet budgetår.
2) Bygger på Kommissionens og de enkelte institutioners budgetforslag.
2005-budgettet fastlægges indenfor de udgiftslofter (finansielle perspektiver), som blev fastsat af Det Europæiske Råd i København i december 2002 for 2004-2006 i lyset af de 10 nye landes tiltræden d. 1. maj 2004. Rådet og Europa-Parlamentet har efterfølgende bekræftet resultatet fra København ved en aftale med mindre justeringer, som blev indgået d. 7. april 2003.
De samlede udgiftslofter for EU i 2005 udgør hhv. 119,6 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 114,2 mia. euro i betalingsbevillinger, jf. tabel 1. I Kommissionens 2005-budgetforslag udgør EU's samlede forpligtelsesbevillinger 117,2 mia. euro svarende til en stigning på ca. 5 pct. i forhold til 2004 (alle tal er i løbende priser). De samlede betalingsbevillinger udgør 109,5 mia. euro, svarende til en stigning på ca. 10 pct. Udgiftslofterne inden for de finansielle perspektiver er stort set opbrugt i alle kategorier med to undtagelser, landbrugsområdet og førtiltrædelsesstøtten, jf. gennemgangen af disse udgiftskategorier.
I lighed med 2004-budgettet præsenteres forslaget til budget-2005 i overensstemmelse med princippet om aktivitetsbaseret budgettering , hvilket indebærer, at budgettet opdeles på aktivitetsområder, som går på tværs af udgiftskategorierne, jf. opstillingen i bilag 1. Som led i den aktivitetsbaserede budgettering vedtog Kommissionen d. 25. februar sin Årlige Politiske Strategi med hovedsageligt budgetpolitiske prioriteter for det kommende år. Kommissionen anførte i den forbindelse tre hovedprioritetsområder for 2005: 1. Konkurrenceevne og samhørighed, 2. Sikkerhed og EU-borgerskabet, 3. EU's udenrigspolitiske ansvar med særligt fokus på naboskabsdimensionen.
Der kan i henhold til de finansielle perspektiver ikke flyttes midler fra én udgiftskategori til en anden. Når Rådet og Europa-Parlamentet forhandler om budgettet for 2005, forhandles der om, hvordan midlerne inden for hver af de forskellige kategorier skal fordeles, samt hvilken margen, der skal efterlades til uforudsete udgifter. Samlet for alle kategorier findes der endvidere et såkaldt fleksibilitetsinstrument, som giver mulighed for hvert år at anvende yderligere op til 200 mio. euro, som ikke på forhånd er fordelt på udgiftskategorierne. Fleksibilitetsinstrumentet må som udgangspunkt ikke dække det samme behov to år i træk.
En betydelig del af budgettet vedrører områder, hvor substansbehandlingen er henlagt til andre rådsregi end ECOFIN, inden for hvilke dansk holdning på disse områder allerede er blevet eller vil blive fastlagt. Der gælder generelt et princip om korrekt budgettering, herunder at der skal sikres en nøje afpasning mellem bevillinger til forpligtelser og betalinger, jf. den interinstitutionelle aftale om EU's budget. Dette princip skal Kommissionen efterleve i budgetteringen, og det skal håndhæves af Rådet og Parlamentet under budgetprocessen. Gennem de seneste år har der imidlertid været en betydelig underudnyttelse af bevillingerne på EU's budget.
2. Uddybning af de enkelte udgiftskategorier
2.1. Udgiftskategori 1 - Landbrug
Landbrugspolitikken under kategori 1 på EU-budgettet består af to "søjler".
- Kategori 1a omfatter markedsordningerne for landbrugsvarer og veterinære udgifter, herunder direkte betalinger (hektarstøtte og dyrepræmier).
- Kategori 1b, omfatter støtte til udvikling af landdistrikter. Det bemærkes, at den del af landdistriktsstøtten, som tildeles tilbagestående regioner i Europa, er omfattet af EU-budgettets udgiftskategori 2, strukturfonde.
Udbetalinger inden for markedsordningerne (kategori 1a) finder sted på grundlag af landbrugspolitikkens forordninger og har i høj grad karakter af "lovbundne udgifter". Den årlige budgetprocedure har derfor langt hen ad vejen til formål at sikre, at der indbudgetteres et kvalificeret skøn over disse udbetalinger, primært baseret på de gældende markedsforhold, herunder euro/dollar-kursen, jf. nedenfor. For landdistriktsstøttens vedkommende indbudgetteres støtten i udgangspunktet i henhold til Kommissionens flerårige programmering.
Kommissionens budgetforslag for kategori 1, landbrug indebærer samlede forpligtelsesbevillinger på ca. 50.7 mia. euro i 2005. Dette svarer til en stigning på ca. 3,9 mia. euro - eller ca. 8,3 pct. - i forhold til 2004, jf. tabel 2.
Tabel 2. Forslag til budget-2005 for kategori 1 (landbrug)
|
(mio. euro) |
Budget 2004 |
Kommissionens forslag for 2005 |
Forskel 2004-2005 (Euro) |
Forskel 2004-2005 (pct.) |
|
Forpligtigelsesbevillinger |
||||
|
Udgiftskategori 1a: Markedsordninger m.v. |
40.245 |
43.835 |
3.589 |
8,9 pct. |
|
Udgiftskategori 1b: Udvikling af landdistrikter |
6.536 |
6.841 |
305 |
4,7 pct. |
|
Den fælles landbrugspolitik i alt |
46.781 |
50.676 |
3.894 |
8,3 pct. |
|
Margen |
2.524 |
764 |
||
|
Betalingsbevillinger i alt |
45.693 |
50.114 |
4.421 |
9,7 pct. |
Budgetforslaget indebærer en margen på 764 mio. euro, hvilket er ca. 1,8 mia. euro lavere end på 2004-budgettet. Margenen kan alene henføres til markedsordningerne (kategori 1a), idet loftet for landdistriktsstøtten (kategori 1b) forudsættes udnyttet fuldt ud.
De stigende bevillinger på landbrugsområdet fra 2004 til 2005 skyldes især følgende forhold:
2005 er det første år, hvor der udbetales direkte støtte til de 10 nye medlemslande under kategori 1a. Udvidelsens virkninger tegner sig for ca. 1,4 mia. euro – eller mere end en tredjedel – af stigningen under kategori 1a. De indbudgetterede beløb er i overensstemmelse med de beslutninger, der blev truffet på topmødet i København i 2002 og med tiltrædelsestraktaten.
Reformerne af sektorerne for mælk, ris, korn mv., der blev vedtaget i september 2003, indebærer mindre markedsstøtte til disse sektorer ledsaget af en forhøjelse af den direkte støtte til landmændene. Dette indebærer ifølge Kommissionen en nettostigning i udgifterne i 2005 på ca. 1,3 mia. euro. Heraf skyldes hovedparten fremrykningen af mælkereformen fra dagsorden 2000 med et år, som byggede på de samme principper om omlægning fra markedsstøtte til direkte støtte.
Budgetforslaget afspejler en forventning om tilbagevenden til "normale markedsbetingelser", hvilket indebærer en stigning på ca. 400 mio. euro. Baggrunden er, at der i 2003 blev udbetalt "tørkeforskud" på ca. 400 mio. euro, som eller skulle have været udbetalt i 2004. Udbetalingerne i 2004 er derfor tilsvarende lavere.
Endelig er der i Kommissionens budgetforslag for 2005 forudsat en gennemsnitlig euro-dollar-vekselskurs på 125 (US-dollar pr. 100 euro), hvilket er baseret på den faktiske kurs i de første tre måneder af 2004. Dette er udtryk for en betydelig styrkelse af euroen i forhold til budgettet for 2004, hvor der er forudsat en euro-dollar-kurs på 112. Denne styrkelse af euroen indebærer en større forskel mellem interne EU-priser i euro og verdensmarkedspriser i dollar. Dette medfører isoleret set et øget behov for bevillinger til markedsstøtte i 2005 på ca. 240 mio. euro i forhold til 2004.
Kommissionen oplyser, at man i lighed med tidligere år vil fremsætte ændringsforslag til budgetforslaget for landbrugsområdet i oktober i lyset af evt. ændringer i forventninger til priserne på landbrugsprodukter og valutakurser.
Udgifter til landbrugets markedsordninger (kategori 1a) er obligatoriske udgifter, hvor Rådet har det sidste ord i budgetforhandlingerne, mens udgifter til landdistriktsstøtte (kategori 1b) er ikke-obligatoriske udgifter, hvor Europa-Parlamentet har det sidste ord i budgetlægningsprocessen.
2.2. Udgiftskategori 2 - Strukturforanstaltninger
Kommissionens budgetforslag for 2005 indebærer samlede forpligtelsesbevillinger til strukturforanstaltninger på ca. 42,4 mia. euro i 2005, jf. tabel 3.
Tabel 3. Kommissions budgetforslag for strukturfonde, forpligtelser fordelt på områder
|
(mio. euro) |
Budget 2004 |
Kommissionens forslag for 2005 |
Forskel 2004-2005 (Euro) |
Forskel 2004-2005 (pct.) |
|
Forpligtelsesbevillinger |
||||
|
Strukturfonde |
35.353 |
37.247 |
1.894 |
5 pct. |
|
- Mål 1: Tilbagestående regioner |
25.469 |
27.234 |
1.765 |
7 pct. |
|
- Mål 2: Regioner med strukturproblemer |
3.619 |
3.545 |
-74 |
0 pct. |
|
- Mål 3: Beskæftigelse, uddannelse m.v.. |
3.835 |
3.911 |
76 |
0 pct. |
|
- Andet |
2.430 |
2.559 |
129 |
0 pct. |
|
Samhørighedsfonden |
5.682 |
5.132 |
550 |
-10 pct. |
|
Udgiftskategori 2 i alt |
41.035 |
42.379 |
1.344 |
3 pct. |
|
margen |
0 |
62 |
||
|
Betalingsbevillinger |
30.822 |
35.396 |
4.574 |
+15 pct. |
I henhold til Dagsorden 2000-aftalen vedtaget af Det Europæiske Råd i Berlin i 1999 udgør de finansielle perspektiver for kategori 2, strukturforanstaltninger udgiftsmål og ikke udgiftslofter, således som det er tilfældet for de fleste andre udgiftskategorier. De foreslåede forpligtelsesbevillinger for 2005 er derfor stort set identiske med de finansielle perspektiver, som i lyset af udvidelsen med ti nye lande blev justeret i København i 2002. Der er dog en mindre margen på 63 mio. euro, der skyldes, at Irland ikke længere kvalificerer til støtte fra Samhørighedsfonden, som forudsætter et velstandsniveau på under 90 pct. af EU-gennemsnittet.
Betalingsbevillingerne udgør på Kommissionens budgetforslag ca. 35,4 mia. euro, hvilket er udtryk for en betydelig stigning (ca. 15 pct.) i forhold til 2004. Stigningen kan bl.a. henføres til en fordobling af betalingsbevillingerne til de nye medlemslande, hvilket er i overensstemmelserne med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i København i december 2002.
Hertil kommer, at Kommissionen for de hidtidige medlemslande ("EU-15") forudsætter en generelt, højere bevillingsudnyttelse end tidligere. Dette skyldes, at der ifølge Kommissionen kan konstateres en tendens til, at man er ved at indhente de forudsatte implementeringsmål. Betalingsafløbet på strukturfondene har hidtil i stor udstrækning været forsinket og udgjort den væsentligste årsag til, at der hvert år tilbagebetales store overskud fra EU til medlemsstaterne.
Udgiftskategori 2 udgør ikke-obligatoriske udgifter, hvor Parlamentet har det sidste ord. Da forpligtelsesbevillingerne reelt er fastsat udfra de finansielle perspektiver, jf. ovenfor, knytter Parlamentets indflydelse sig især til fastsættelsen af betalingsbevillingerne.
2.3. Udgiftskategori 3 - Interne politikker
Kommissionens budgetforslag for kategori 3, interne politikker indebærer forpligtelsesbevillinger på knap 9,0 mia. euro, hvilket er udtryk for en nettostigning på 254 mio. euro i forhold til 2004, jf. tabel 4.
Tabel 4. Kommissions budgetforslag, interne politikker, fordelt på politiske områder
|
(mio. euro) |
Budget 2004 |
Kommissionens forslag for 2005 |
Forskel 2004-2005 (Euro) |
Forskel 2004-2005 (pct.) |
|
Forpligtelsesbevillinger |
||||
|
Økonomiske og finansielle anliggender |
100 |
50 |
-50 |
-50 pct. |
|
Erhvervspolitik* |
210 |
212 |
2 |
1 pct. |
|
Beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold |
172 |
171 |
-1 |
-1 pct. |
|
Landbrug og udvikling af landdistrikter |
52 |
41 |
-11 |
-21 pct. |
|
Energi og transport* |
1.247 |
1.289 |
43 |
3 pct. |
|
Miljø |
250 |
235 |
-16 |
-6 pct. |
|
Forskning* |
3.172 |
3.317 |
145 |
5 pct. |
|
Informationssamfundet* |
1.142 |
1.222 |
81 |
7 pct. |
|
Direkte forskning* |
305 |
366 |
61 |
20 pct. |
|
Fiskeri* |
94 |
105 |
12 |
12 pct. |
|
Beskatning og toldunion |
50 |
58 |
8 |
16 pct. |
|
Uddannelse og kultur |
848 |
885 |
37 |
4 pct. |
|
Presse og kommunikation |
66 |
64 |
-2 |
-3 pct. |
|
Sundhed og forbrugerbeskyttelse |
108 |
121 |
13 |
12 pct. |
|
Et område med frihed, retfærdighed og sikkerhed |
492 |
537 |
45 |
9 pct. |
|
Udvidelse |
240 |
145 |
-96 |
-40 pct. |
|
Statistikker |
53 |
58 |
5 |
9 pct. |
|
Andet |
106 |
85 |
-21 |
-20 pct. |
|
Udgiftskategori 2 i alt |
8.705 |
8.959 |
254 |
3 pct. |
|
Margen |
17 |
53 |
||
|
Betalingsbevillinger |
7.510 |
7.729 |
218 |
3 pct. |
* Området indgår helt eller delvist i det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, som på budgetforslaget for 2005 udgør i alt 5.047 mio. euro.
Budgetforslaget indebærer en margen på 53 mio. euro. Kommissionen anfører, at budgetsituationen er stram, idet man har måttet nedjustere budgettet i forhold til tidligere planlægningsgrundlag (noget tilsvarende anføres vedrørende kategorierne 4 og 5). Nedjusteringen skal ses i lyset af, at udgiftslofterne reguleres med prisudviklingen i EU-landene, som har været lavere end forudsat i Kommissionens oprindelige planlægningsgrundlag. Lofternes realværdi er imidlertid uændret, idet lavere inflation indebærer tilsvarende større købekraft af de afsatte midler.
Der er under kategori 3 afsat 7.510 mio. euro i betalingsbevillinger.
Udgiftskategori 3 indeholder bevillinger til en række agenturer og centre, for hvilke Kommissionen generelt foreslår en kraftig vækst i 2005 (stigning på 32 pct. i forhold til 2004). Dette skyldes bl.a., at flere agenturer stadig er under opbygning.
Hele udgiftsområde 3 udgøres af ikke-obligatoriske udgifter, hvor Parlamentet har det sidste ord og traditionelt har mange interesser. Godt 4/5 af udgifterne er imidlertid allerede planlagt ved flerårige programmer vedtaget af Rådet og Parlamentet ved fælles beslutningstagen, hvilket begrænser muligheden for omprioriteringer i budgetforhandlingerne.
2.4. Udgiftskategori 4. Eksterne politikker
Udgiftsområde 4 omfatter EU's eksterne politikker med undtagelse af udvidelsesprocessen (som finansieres under kategori 7, førtiltrædelsesstøtte) og Den Europæiske Udviklingsfond (EUF).
Bevillinger til Tyrkiet er fra 2004 flyttet fra kategori 4 til kategori 7 (førtiltrædelsesstøtte). Samtidig afholdes udgifter vedrørende Malta og Cypern efter udvidelsen via andre udgiftskategorier. Loftet for kategori 4 er imidlertid uændret. Dette indebærer, at der fra 2004 er yderligere 175 mio. euro årligt til rådighed for andre indsatser under kategori 4.
Det ventes, at der senere på året vil blive truffet beslutning om på tilsvarende vis at flytte bevillinger til Kroatien på 62 mio. euro årligt fra kategori 4 til kategori 7 fra 2005.
Kommissionens budgetforslag for kategori 4, eksterne politikker indebærer forpligtelsesbevillinger på ca. 5.2 mia. euro. i 2005, jf. tabel 5.
Tabel 5. Udviklingen i budgetproceduren for eksterne politikker fordelt på hovedområder
|
(mio. euro) |
Budget 2004 |
Kommissionens forslag 2005 |
Forskel 2004-2005 (Euro) |
Forskel 2004-2005 (pct.) |
|
Forpligtelsesbevillinger |
||||
|
Østeuropa, Kaukasus og Centralasien |
484 |
488 |
4 |
1 pct. |
|
Vestbalkan |
593 |
537 |
-56 |
-9 pct. |
|
Middelhavsområdet og Mellemøsten, herunder Irak |
987 |
1.049 |
62 |
6 pct. |
|
Latinamerika |
294 |
296 |
2 |
1 pct. |
|
Asien |
591 |
623 |
32 |
5 pct. |
|
Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet |
172 |
166 |
-6 |
-3 pct. |
|
Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik |
63 |
55 |
-8 |
-12 pct. |
|
Udviklingssamarbejdspolitik og sektor-strategier, herunder især fødevarebistand |
773 |
788 |
15 |
2 pct. |
|
Humanitær bistand |
490 |
490 |
0 |
0 pct. |
|
Andet (inkl. internationale fiskeriaftaler) |
731 |
742 |
11 |
2 pct. |
|
Udgiftskategori 4 i alt |
5.177 |
5.234 |
57 |
1 pct. |
|
Margen |
-95 |
-115 |
||
|
Betalingsbevillinger i alt |
4.951 |
5.010 |
59 |
1 pct. |
Kommissionens budgetforslag indebærer en overskridelse af loftet på 115 mio. euro, som foreslås finansieret via fleksibilitetsinstrumentet. Overskridelsen begrundes med en ekstraudgift på 200 mio. euro til stabiliserings-, demokratiserings- og genopbygningsindsatser i Irak, som oprindeligt ikke indgik i Kommissionens programmering for de eksterne politikker. Overskridelsen skal ifølge Kommissionen bl.a. ses i lyset af, at udgiftslofterne reguleres med prisudviklingen i EU-landene, som har været lavere end forudsat i Kommissionens oprindelige planlægningsgrundlag, jf. afsnit 2.3. Lofternes realværdi er imidlertid uændret.
De foreslåede betalingsbevillinger udgør 5.010 mio. euro.
Budgetforslaget er ifølge Kommissionen udtryk for, at budgetterne for programmerne til støtte for nabolandene (det sydlige middelhavsområde, Østeuropa og Vestbalkan) konsolideres yderligere på det højere niveau, som man nåede op på efter de betydelige forhøjelser, der blev vedtaget på 2004-budgettet.
Kommissionen foreslår, at der afsættes 55 mio. euro i 2005 til budgettet for den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP), hvilket er knap 8 mio. euro mindre end i 2004. Ifølge Kommissionen er denne reduktion baseret på "en vurdering af både det forventede behov, muligheden for at finde andre institutionelle finansieringskilder og den stramme situation under udgiftsområde 4".
Udgiftskategori 4 indeholder både obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter. Aftaler indgået med tredjepart, herunder fiskeriaftaler samt bidrag til internationale organisationer udgør obligatoriske udgifter, hvor Rådet har det sidste ord i budgetlægningsprocessen, mens Parlamentet har det sidste ord for øvrige udgifter.
2.5 Udgiftskategori 5 - Administrative udgifter
I henhold til Kommissionen og de enkelte institutioners foreløbige budgetforslag foreslås bevilget ca. 6,4 mia. euro til administrative udgifter i 2005, hvilket er udtryk for en stigning i de samlede administrative udgifter på ca. 4 pct., jf. tabel 6.
Anm. Inkl. ændringsbudgetterne 1-6 for 2004
Institutionernes egne budgetforslag indebærer en overskridelse af loftet for kategori 5 på 27 mio. euro. Da Kommissionen præsenterede budgetforslaget på ECOFIN i maj, forventede Kommissionen, at loftet kunne holdes med en margen på 0.
Overskridelsen skal ifølge Kommissionen bl.a. ses i lyset af, at udgiftslofterne reguleres med prisudviklingen i EU-landene, som har været lavere end forudsat i Kommissionens oprindelige planlægningsgrundlag, jf. afsnit 2.3. Lofternes realværdi er imidlertid uændret.
Institutionerne angiver helt overvejende fortsatte udvidelsesudgifter til personale, oversættelse/tolkning og bygninger som hovedårsag til stigningerne.
2.6. Udgiftskategori 6 - Reserver
Der afsættes 446 mio. euro i reserver, heraf 223 mio. euro til lånegarantireserven og 223 mio. euro i nødhjælpsreserve i overensstemmelse med de finansielle perspektiver, jf. tabel 1.
2.7. Udgiftskategori 7 - Førtiltrædelsesstøtte
Kommissionens budgetforslag indebærer, at der afsættes 1.856 mio. euro i støtte til de tre kandidatlande, Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet samt et mindre beløb til afvikling af førtiltrædelsesstøtte i de nye medlemslande. Dette svarer til en stigning på ca. 7 pct. i forhold til 2004, jf. tabel 7.
Tabel 7. Kommissionens budgetforslag for førtiltrædelsesstøtte
|
Mio. euro |
Budget 2004 |
Forslag for 2005 |
Ændring i forhold til 2004 |
Forskel 2004-2005 (pct.) |
|
SAPARD |
227 |
250 |
24 |
10 pct. |
|
IPSA |
454 |
501 |
47 |
10 pct. |
|
PHARE |
810 |
819 |
9 |
1 pct. |
|
Tyrkiet |
243 |
286 |
43 |
18 pct. |
|
Den Europæiske Solidaritetsfond |
1 |
0 |
-1 |
-100 pct. |
|
Udgiftskategori 7 i alt |
1.733 |
1.856 |
123 |
7 pct. |
|
Margen |
1.722 |
1.616 |
||
|
Betalingsbevillinger i alt |
2.856 |
3.180 |
Hovedsigtet med udgiftsområdets programmer, SAPARD (landbrug), ISPA (strukturstøtte) og PHARE (generel førtiltrædelsesstøtte) er at hjælpe kandidatlandenes landbrugssektorer, infrastruktur og administrative kapacitet mv. til optagelse i fællesskabet. De afsatte beløb er i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i København i 2002.
På trods af optagelsen af 10 nye lande i 2004 indebærer den revision af de finansielle perspektiver, som blev besluttet i 2002, ikke et lavere udgiftsloft for førtiltrædelsesstøtte i 2005. Dette forklarer den betydelige margen på 1.616 mio. euro.
Udgifter til Tyrkiet er fra og med 2004-budgettet flyttet fra kategori 4 til kategori 7. Det ventes, at der senere på året vil blive truffet beslutning om, at flytte bevillinger til Kroatien på 62 mio. euro årligt fra kategori 4 til kategori 7 fra 2005. Desuden ventes der at blive truffet beslutning om, at midler til Nord-Cypern skal indplaceres under kategori 7 i lyset af, at Nord-Cypern ikke som forventet opnåede medlemskab af EU.
Førtiltrædelsesstøtte er et af de områder, hvor der har været betydelige vanskeligheder med udbetaling af betalingsbevillinger for især SAPARD-, Tyrkiet- og ISPA-programmerne. Kommissionen foreslår derfor betalingsbevillinger på 3.180 mio. euro i 2005, således at der kan ske yderligere indfrielse af forpligtigelser indgået i tidligere år.
Udgifterne under udgiftskategori 7 er ikke-obligatoriske udgifter, hvor Parlamentet har det sidste ord.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau, og regeringen skønner derfor, at det er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af budgetforslaget vil ifølge Kommissionen medføre et dansk EU-bidrag på 16,3 mia. kr. (kurs 7,44 kr./euro) i 2005. Det vedtagne budget for 2004 indebar et dansk EU-bidrag på 15,5 mia. kr. På finansloven for 2004 blev indbudgetteret et dansk bidrag på 15,1 mia. kr. baseret på en forudsætning om tilbageførsel af et overskud fra 2003-overskud på i størrelsesordenen 3 mia. euro til medlemslandene i 2004. Forventningen til det danske bidrag i 2004 er efterfølgende (til og med ændringsbudget nr. 8 til budgettet for 2004) blevet reduceret til 14,4 mia. kr. – især som følge af, at der ventes tilbageført et overskud på 5,5 mia. euro fra 2003 til medlemslandene i 2004 (jf. ændringsbudget 7 til 2004-budgettet).
5. Seneste forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg fik forelagt et notat forud for, at Kommissionen præsenterede budgetforslaget for 2005 på ECOFIN d. 11. maj 2004.
Bilag 1
Tabel 1 Kommissionens budgetforslag fordelt på politiske områder efter princippet om aktivitetsbaseret budgettering (ABB)
|
Politiske områder |
Budget 2004 |
Kommissionens forslag for 2005 |
Forskel 2004-2005 | |||
|
Total bevilling |
Antal personer |
Total bevilling |
Antal personer |
Total bevilling |
Antal personer | |
|
1 |
2 |
3 |
4 |
3/1 |
4-2 | |
|
1. Økonomiske og finansielle anliggender |
476,37 |
544 |
424,13 |
549 |
-10,97% |
5 |
|
2. Virksomheder |
308,72 |
972 |
318,03 |
1 028 |
3,01% |
56 |
|
3. Konkurrence |
84,69 |
823 |
91,09 |
866 |
7,57% |
43 |
|
4. Beskæftigelse og sociale anliggender |
10 847,09 |
871 |
11 563,49 |
918 |
6,60% |
47 |
|
5. Landbrug og landdistrikter |
50 465,70 |
1 214 |
54 725,94 |
1 283 |
8,44% |
69 |
|
6. Energi og Transport |
1 359,41 |
1 108 |
1 408,83 |
1 206 |
3,63% |
98 |
|
7. Miljø |
338,57 |
679 |
325,32 |
697 |
-3,91% |
18 |
|
8. Forskning |
3 217,14 |
1 717 |
3 366,17 |
1 798 |
4,63% |
81 |
|
9. Informationssamfundet |
1 191,07 |
1 078 |
1 274,72 |
1 107 |
7,02% |
29 |
|
10. Direkte forskning |
305,64 |
2 403 |
366,43 |
2 334 |
19,89% |
-69 |
|
11. Fiskeri |
987,32 |
333 |
1 058,52 |
348 |
7,21% |
15 |
|
12. Indre marked |
69,89 |
571 |
71,93 |
594 |
2,92% |
23 |
|
13. Regionalpolitik |
26 808,83 |
676 |
27 052,44 |
695 |
0,91% |
19 |
|
14. Beskatning og told |
108,07 |
548 |
121,12 |
581 |
12,08% |
33 |
|
15. Uddannelse og kultur |
998,46 |
746 |
1 036,68 |
771 |
3,83% |
25 |
|
16. Presse og kommunikation |
173,06 |
827 |
181,93 |
896 |
5,12% |
69 |
|
17. Helbreds- og forbrugerbeskyttelse |
472,81 |
917 |
516,03 |
970 |
9,14% |
53 |
|
18. Retlige og Indre Anliggender |
535,04 |
395 |
584,71 |
444 |
9,28% |
49 |
|
19. Eksterne anliggender |
3 670,52 |
2 464 |
3 706,59 |
2 396 |
0,98% |
-68 |
|
20. Handel |
75,38 |
575 |
77,48 |
575 |
2,79% |
|
|
21. Udvikling og relationer til AVS-landene |
1 203,07 |
1 495 |
1 229,66 |
1 434 |
2,21% |
-61 |
|
22. Udvidelse |
1 321,85 |
329 |
1 272,47 |
280 |
-3,74% |
-49 |
|
23. Humanitær bistand |
507,78 |
170 |
508,07 |
175 |
0,06% |
5 |
|
24. Svigsbekæmpelse |
54,94 |
377 |
62,11 |
415 |
13,03% |
38 |
|
25. Kommissionens policy koordination og juridiske rådgivning |
201,78 |
1 647 |
201,37 |
1 664 |
-0,20% |
17 |
|
26. Administration |
672,50 |
3 880 |
650,97 |
3 985 |
-3,20% |
105 |
|
27. Budget |
1 477,88 |
634 |
1 386,68 |
666 |
-6,17% |
32 |
|
28. Revision |
9,65 |
99 |
10,40 |
98 |
7,76% |
-1 |
|
29. Statistik |
128,74 |
765 |
137,19 |
786 |
6,56% |
21 |
|
30. Pension |
836,68 |
914,97 |
9,36% |
|||
|
31. Reserver |
221,— |
223,— |
0,90% |
|||
|
Kommissionen i alt |
109.129,66 |
28.857 |
114.868,45 |
29.559 |
5,26% |
702 |
Anm. Tages administrative bevillinger til andre institutioner end Kommissionen i betragtning opnås de samlede foreslåede forpligtigelsesbevillinger på 117.241 mio. euro, jf. tabel 1.