Rådsmøde konkurrenceevne 11/3 04 samlenotat

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 3. marts 2004 – dagsordenspunkt rådsmøde (konkurrenceevne) den 11. marts 2004 – vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

Samlet aktuelt notat vedr. rådsmøde (Konkurrenceevne) den 11. marts 2004

Den årlige beretning om gennemførelsen af det europæiske charter for små virksomheder gennemgår medlemsstaternes fremskridt inden for charterets indsatsområder.

Da der er tale om rådskonklusioner, er det alene rådet, der træffer beslutning. (Handlingsplanen: Den europæiske dagsorden for iværksætterkultur KOM(2004)70, beretningen om gennemførelsen af det europæiske charter for små virksomheder KOM(2004)64 og meddelelsen om adgang til finansiering for små og mellemstore virksomheder KOM(2003)713 er oversendt til Europa-Parlamentet, men der foreligger endnu ingen udtalelse).

Udkast til rådskonklusioner blev sendt i høring den 12. februar 2004 i Specialudvalget for konkurrenceevne og vækst. Dansk Industri (DI) og Interesseorganisationen Handel, Transport og Service (HTS) ønsker, at generationsskifte-problematikken fremhæves. HTS ønsker, at manglende gennemførelse af det indre marked, navnlig på serviceområdet fremhæves.

De tre bagvedliggende dokumenter har alle været i høring i Specialudvalget for konkurrenceevne og vækst:

Rådskonklusionerne forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Rådskonklusionerne forventes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser. Forbedrede forhold for iværksættere og SMV’er må forventes at påvirke antallet af iværksættere og deres muligheder for at opnå fortsat vækst positivt.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning vedr. Registrering, Vurdering og Godkendelse samt Begrænsninger for kemikalier (REACH), etablering af et Europæiske Kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF (præparatdirektivet) og Forordningen (EF/-) om persistente organiske miljøgifte

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 67/548/EØF (stofdirektivet) med henblik på at tilpasse det til Europaparlamentets og Rådets forordning vedrørende registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemikalier.

KOM(2003)644 final

Kommissionen fremlagde den 28. februar 2001 sin hvidbog om en strategi for en ny kemikaliepolitik (KOM(2001) 88 endelig). Et væsentligt punkt i hvidbogen er et forslag om et enhedssystem, der fremover vil sikre den samme procedure for nye og eksisterende kemiske stoffer.

På Rådsmødet (miljø) den 7. – 8. juni 2001 blev der vedtaget rådskonklusioner, hvori Rådet opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2001 at fremlægge sine vigtigste forslag til et enkelt klart og gennemsigtigt regelsæt med henblik på iværksættelse af strategien.

I konklusionerne fra Rådet (miljø) 7.-8. juni 2001 blev Kommissionen opfordret til i forbindelse med sine kommende forslag at:

• undersøge sammenhængen med anden lovgivning på andre områder med henblik på at undgå dobbeltarbejde
• at undersøge om der indenfor REACH systemet skal indføres et enkelt register, der skal omfatte stoffer, der produceres i mængder under 1 ton
• at undersøge hvordan man kan udvikle screening procedurer til en effektiv identifikation af kemikalier med potentielt skadelige egenskaber
• at undersøge hvordan man kan udarbejde kriterier for klassifikation af stoffer i problemkategorier
• nærmere at undersøge datakrav for stoffer produceret i mængder under 10 tons
• at udvikle procedurer der kan anvendes at myndigheder og industri til at forenkle identifikationen af undersøgelsesstrategier og reducere behovet for dyreforsøg
• undersøge realistiske midler til at forenkle proceduren og udnytte de oplysninger der er til rådighed
• at tilføje PBT (persistente, bioakkumulerende og giftige stoffer) og VPVB (meget persistente og stærkt bioakkumulerende stoffer) til de grupper af problematiske stoffer der skal godkendes
• at overveje at lade kendte hormonforstyrrende stoffer være omfattet af godkendelsesordningen, når der er fastlagt videnskabeligt gyldige undersøgelsesmetoder og kriterier
• at samordne bidraget til det internationale arbejde med det globalt harmoniserede klassificerings - og mærkningssystem og analysere dets konsekvenser for fællesskabslovgivningen
• at undersøge hvordan et centralt kontor som f.eks et udvidet ECB bedst kan oprettes og finansieres
• at udvikle mekanismer og fastsætte praktiske regler der skal være klare når systemet gennemføres , gennem hvilke industrien gør testddata og andre oplysninger tilgængelige
• at undersøge mulighederne for at sikre effektiv gennemførelse

I formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Gøteborg i juni 2001 slås det fast at den nye kemikalielovgivning skal træde i kraft senest 2004.

På rådsmøde (Konkurrenceevne) den 26. november 2002 orienterede Kommissionen Rådet om status på forslag til gennemførelse af kemikaliestrategien.

På baggrund af en debat på Rådsmødet (miljø) den 9. december 2002 om de overordnede principper for den fremtidige kemikalielovgivning i den Europæiske Union fremlagde formanden sine konklusioner, hvor Rådet:

• bekræftede sine konklusioner vedtaget på Rådsmødet den 7. juni 2001.

• var enig om, at en ny autorisationsordning også skal omfatte PBT og vPvB stoffer og lægger vægt på, at det overvejes at lade andre grupper af problematiske stoffer så som hormonforstyrrende stoffer omfatte af ordningen.

• anerkendte vigtigheden af at erstatte farlige stoffer med mindre farlige alternativer og vigtigheden i at fremme nyskabelser, herunder udvikling af mindre farlige stoffer og alternative teknikker.
• lagde vægt på behovet for effektive og passende sanktioner, og at mangel på tilstrækkelige data med henblik på registrering fører til, at de pågældende stoffer ikke kan markedsføres.

• understregede betydningen af effektiv overvågning, gennemførelse og håndhævelse.
• var enige om behovet for særlig vejledning for små og mellemstore virksomheder og "downstream brugere" (d.v.s. professionelle brugere), og at der skulle gøres en indsats for at bistå disse virksomheder i deres gennemførelse af lovgivningen.
• var desuden enige om, at det nye system skulle dække alle problematiske anvendelser af kemiske stoffer i produkter (artikler).
• bekræftede, at Rådet (miljø) ville prioriterer sagen højt.

På rådsmøde (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 orienterede Kommissionen om status for forslag til gennemførelse af kemikaliestrategien, hvorefter Rådet udvekslede synspunkter om sagen.

På rådsmøde (miljø) den 4. marts 2003 orienterede Kommissionen igen for status, Rådet udvekslede synspunkter om sagen.

På det Europæiske Råds møde den 16.- 17 oktober 2003 blev det besluttet, at det kommende forslag om kemikalier skal drøftes af Rådet (Konkurrenceevne) i samordning med andre rådssammensætninger.

På Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 27. november 2003 fremlagde formandskabet skriftligt en fremskridtsrapport.

Der er blevet nedsat en ad-hoc arbejdsgruppe om kemikalier (REACH) under Rådet (Konkurrenceevne), som har afholdt et indledende møde den 20. november 2003.

Den 12-13. januar 2004 blev det andet møde i ad-hoc arbejdsgruppen om kemikalier (REACH) afholdt, med indledende overordnet gennemgang af forslaget vedr. konsekvensvurderinger, og afsnit I, Generelle spørgsmål og afsnit II, Registrering af stoffer.

Der er planlagt yderligere møder i denne arbejdsgruppe den 2-3. februar og 23-24 februar 2004.

Grundnotat om hvidbogen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. marts 2001 forud for samråd om sagen i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 14. marts 2001.

Hvidbogen har været forelagt Europaudvalget den 23. maj 2001 til orientering.

Kommissionen fremlagde den 29. oktober 2003 sit forslag til forordning vedr. Registrering, Vurdering, Godkendelse og Begrænsning af kemikalier (REACH), etablering af Det Europæiske Kemikalieagentur og ændringer i direktiv 1999/45/EF og Forordningen (EF) om persistente organiske forbindelser) og Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv 67/548/EØF (stofdirektivet) med henblik på at tilpasse det til Europaparlamentets og Rådets forordning vedrørende registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemikalier.

Aktuelt notat om forslaget har været oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14. november 2003 i forbindelse med forberedelse af rådsmøde (konkurrenceevne) den 27. november.

I forbindelse med en drøftelse på Det Europæiske Råds møde den 12.-13. december 2003 af placering af fremtidige agenturer i EU, besluttede stats- og regeringscheferne, at det fremtidige kemikalieagentur skal placeres i Helsinki.

Sagen er sat på dagsordenen for Rådet (miljø) den 2. marts 2004 og på dagsordenen for Rådet (konkurrenceevne) den 11. marts 2004 med henblik på en fremskridtsrapport.

Forslag til Parlamentets og Rådets forordning om Registrering, Vurdering, Godkendelse og begrænsninger af kemikalier (REACH), oprettelse af et Kemikalieagentur og tilpasning af direktiv 1999/45/EC (præparatdirektivet) og Forordningen om persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer) er fremsat under henvisning til traktatens artikel 95. Samtidig fremsættes forslag om ændring af direktiv 67/548/EEC (stofdirektivet).

Det overordnede formål med forslaget er

• at beskytte mennesker og miljø
• at fastholde og forbedre konkurrenceevnen for EU’s kemiske industri
• at imødegå opsplitning af markedet
• større gennemskuelighed
• tættere tilknytning til internationale bestræbelser
• at fremme undersøgelser uden brug af hvirveldyr
• overensstemmelse med WTO

Disse mål skal nås med fælles regler for nye og eksisterende kemiske stoffer, hvor kun stoffer, der er viden om, må markedsføres, og udfra princippet om, at det er op til industrien at sikre, at produktion og anvendelse af kemiske stoffer sker forsvarligt uden risiko for mennesker og miljø. Anvendelse af særligt problematiske stoffer skal godkendes af myndighederne.

Forslaget erstatter og samler de nuværende regler for "nye stoffer" (dvs. stoffer, der er markedsført efter 1981) og "eksisterende stoffer" (dvs. stoffer, der er markedsført før 1981) samt reglerne om anvendelsesbegrænsning i én samlet forordning. Det bevirker, at forordningen vil erstatte 40 direktiver/forordninger, hvoraf hovedparten er anvendelsesbegrænsninger (76/769/EØF med tilføjelser).

En del af forslaget består af et supplerende forslag om ændring af stofdirektivet (67/548/EØF), som er fremlagt samtidigt.

Forordningen (REACH - Registrering, Evaluering og Autorisation af kemikalier) gælder for kemiske stoffer, defineret som grundstoffer og deres forbindelser, som de forekommer naturligt eller industrielt fremstillet, inklusive nødvendige stabilisatorer og urenheder. Den omfatter fremstilling, import og brug af kemiske stoffer, herunder også stoffer, der indgår i kemiske produkter (i EU kaldet præparater) og artikler (andre varer end kemiske stoffer og produkter). REACH omfatter også til dels områder som arbejdstageres sikkerhed og transport af farlige stoffer og præparater. En række områder bliver dog generelt undtaget fra REACH, hvilket gælder radioaktive stoffer, stoffer i transit og ikke-isolerede mellemprodukter.

Forordningen bygger på et princip om, at det er producenter og importører af kemikalier, samt virksomheder, der anvender kemikalier i deres produktion (downstream-brugere), som skal sikre, at de produkter de producerer, markedsfører, importerer og anvender ikke giver uønskede effekter på menneskers sundhed eller miljøet. Reguleringens bestemmelser bygger på forsigtighedsprincippet.

I forordningen er der en række særlige tidsfrister for eksisterende stoffer, der er under indfasning (indfasningsstoffer). Definitionen på disse stoffer omfatter bl.a., at stofferne har været produceret eller importeret til EU eller de nye medlemslande indenfor de senest 15 år.

Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som produceres eller importeres i mængder over 1 ton pr. år, skal lade stoffet registrere i det nye Kemikalieagentur (kaldet Agenturet), som er foreslået oprettet i forbindelse med etableringen af REACH. Det er en væsentlig ændring i forhold til de nuværende regler, hvor kun "nye" stoffer skal anmeldes til myndighederne før markedsføring. Generelt gælder det, at stoffer, der ikke er registreret, ikke må markedsføres ("no data, no marketing" -princippet).

Ved registreringen skal producenten og importøren af et stof fremskaffe oplysninger om stoffets egenskaber og anvendelse, så stoffet kan håndteres på en forsvarlig måde, alt efter den risiko, som stoffet udgør. Omfanget af oplysninger er afhængig af den producerede eller importerede mængde.

En producent udenfor EU af et stof, som kræver registrering, kan udpege en repræsentant i EU (enerepræsentant) til at opfylde de forpligtigelser, han har i henhold til forordningen.

Der er – afhængig af produktionsmængden - fastsat overgangsregler for, hvordan "eksisterende stoffer" skal omfattes af systemet. CMR- stoffer i kategori 1 og 2 (dvs. stoffer der er kræftfremkaldende, mutagene (dvs. som ændrer arveanlæggene) eller som er reproduktionskadelige, herunder skadelige for forplantningsevnen, skadelige for fosteret og skadelige for menneskets udvikling) skal registreres senest 3 år efter forordningen træder i kraft. Det samme gælder for stoffer, der produceres eller importeres i mængder over 1.000 tons pr. producent eller importør om året. Stoffer, der produceres i mængder over 100 tons om året pr. producent eller importør, skal senest registreres inden 6 år, mens stoffer, der produceres i mængder på 1-100 tons per år, senest skal være registreret inden 11 år efter forordningen træder i kraft.

I forbindelse med registreringen er der foreslået en række procedurer, som har til formål at mindske brugen af forsøgsdyr og nedsætte omkostningerne. Det gælder f.eks. en procedure for foreløbig registrering af stofferne før tidsfristen for den egentlige registrering (præregistrering) for at give producenter, importører og andre virksomheder mulighed for at finde eventuelle partnere i arbejdet med registreringen (konsortiedannelse).

Ved registreringen af stoffer, som produceres og/eller importeres i mængder på mere end 10 tons pr. år, skal producenter og importører endvidere udarbejde og levere en Kemikaliesikkerhedsvurdering (Chemical Safety Assessment), herefter forkortet CSA (dokumenteret i en Kemikaliesikkerhedsrapport (Chemical Safety Report), herefter forkortet CSR) . En CSA kan laves for et enkelt kemisk stof, et kemisk produkt eller en stofgruppe og indeholder bl.a. en farevurdering. For stoffer, som er klassificeret som farlige eller anses for særligt problematiske, skal rapporten også indeholde en risikovurdering af alle kendte anvendelser samt anbefalinger om tiltag til begrænsning af en eventuelt identificeret risiko. Ydermere skal det fremgå, om stoffet kræver godkendelse eller er omfattet af andre begrænsninger. CSR skal ikke leveres videre i leverandørkæden som et selvstændigt dokument, men indholdet i denne skal være afspejlet i det sikkerhedsdatablad som skal følge stoffet eller det kemiske produkt, men de dele af CSR, der beskriver udsættelsen, skal indgå som bilag.

Et mellemprodukt er et kemisk stof, der udelukkende fremstilles og forbruges i en kemisk omdannelsesproces til fremstilling af et andet kemisk stof. Et isoleret mellemprodukt er et mellemprodukt, som ikke fremstilles og forbruges i et og samme produktionsanlæg. For isolerede mellemprodukter, der bruges på produktionsstedet, er datakravene begrænset til klassificering og allerede eksisterende information. Det samme er tilfældet for isolerede mellemprodukter, der transporteres mellem forskellige virksomheder eller produktionssteder. Hvis et sådant mellemprodukt transporteres i mængder over 1000 tons per år, kræves der et minimum datasæt.

Ikke registrerede monomerer og andre stoffer, som indgår i en polymer med mere end 2%, og hvor monomeren eller stoffet produceres eller importeres i mængder over 1 tons pr. år, skal registreres. Monomere, der anvendes som isolerede mellemprodukter, skal opfylde samme registreringskrav som andre stoffer.

Stoffer, der indgår i kosmetik og fødevareemballager, skal registreres, men CSR behøver ikke at indeholde oplysninger om sundhedseffekter, da disse er dækket af særlige direktiver.

Stoffer er undtaget fra registreringspligten, hvis de er omfattet af forordningens Bilag II eller III. Bilag II indeholder en liste af stoffer, der ligeledes er undtaget i Forordning 793/93/EØF om eksisterende stoffer. Bilag III indeholder bl.a. en række undtagelser vedrørende radioaktive stoffer, reaktionsprodukter, hydrater og mineralske råstoffer, som også var gældende, da listen over eksisterende stoffer, EINECS, blev formuleret. Endvidere er stoffer undtaget fra registrering, hvis de anvendes i humane og veterinære lægemidler, som tilsætningsstoffer og smagsstoffer til fødevarer eller som tilsætningsstoffer til foder og foderstoffer til dyr. Desuden skal aktivstoffer udelukkende til brug i biocider eller plantebeskyttelsesmiddel ikke registreres, hvis de er optaget på et bilag i enten biocid- eller plantebeskyttelsesmiddeldirektivet med tilhørende forordninger. Polymerer er undtaget fra registreringen. Endelig er stoffer, der udelukkende anvendes til procesorienteret forskning eller produktudvikling er undtaget fra registrering i 5 år, med mulighed for forlængelse i op til 5 år (10 år for stoffer udelukkende til brug for udvikling af farmaceutiske produkter).

I dag har man på fællesskabsplan pligt til at udarbejde og levere sikkerhedsdatablade ved levering af et kemisk stof eller kemisk produkt, der skal anvendes erhvervsmæssigt.

Denne forpligtigelse fastholdes under REACH, hvor producenter, importører og downstream-brugere af kemikalier får pligt til senest ved leverance af et farligt stof eller farligt kemisk produkt at levere et sikkerhedsdatablad, som opfylder kravene i REACH, der således erstatter det nuværende direktiv om sikkerhedsdatablade.

Ved leverance af et kemisk stof eller produkt, som ikke er omfattet af kravet om sikkerhedsdatablade, skal man videregive som minimum de informationer, der er nødvendige for en sikker anvendelse af stoffet eller det kemiske produkt, herunder registreringsnummer, oplysning om godkendelsespligt hhv. godkendte anvendelser, begrænsninger og andre relevante informationer om stoffet.

Arbejdstagere har ret til at se sikkerhedsdatablade og øvrig information, som leveres gennem leverandørkæden, for de stoffer, som de anvender erhvervsmæssigt.

Downstream-brugere får som noget nyt pligt til at meddele Agenturet, hvis de er uenige om leverandørens information og anbefalinger.

Virksomheder, der anvender kemikalier (downstream-brugere), har pligt til at vurdere sikkerheden ved brug af kemikalierne og iværksætte relevante tiltag for i tilstrækkelig grad at begrænse en eventuel risiko ved anvendelsen af disse, samt rapportere til myndighederne i tilfælde af afvigelser fra leverandørens oplysninger og anbefalinger.

Downstream-brugere har pligt til at udarbejde og medsende sikkerhedsdatablade for farlige kemiske produkter til erhvervsmæssig anvendelse. Hvis virksomhedens anvendelse af et kemisk stof i tilstrækkelig grad er omfattet af leverandørens sikkerhedsdatablad, så kan virksomhedens sikkerhedsdatablad udarbejdes på baggrund af leverandørens informationer. Leverandører har pligt til at medtage de anvendelser, som downstream-brugeren har oplyst om, i vurderingen af udsættelsen. Hvis en downstream-bruger ikke ønsker at oplyse om virksomhedens anvendelse af stoffet, og den ikke er omfattet af leverandørens sikkerhedsdatablad, så har førstnævnte pligt til selv at udarbejde en vurdering (CSA) for de aktuelle anvendelser og anbefale relevante tiltag til at begrænse en eventuel identificeret risiko.

Virksomheden (downstream-brugeren) har pligt til at informere Agenturet, hvis virksomhedens anvendelse ikke er omfattet af leverandørens sikkerhedsdatablad, eller hvis virksomheden gennemfører eller anbefaler tiltag til at begrænse risikoen, som adskiller sig fra de af leverandøren anbefalede. I så fald skal virksomheden rapportere til Agenturet, herunder medsende eventuelle forslag til yderligere (hvirvel-) dyreforsøg, som er nødvendige for at udarbejde en tilfredsstillende CSA.

Kemiske stoffer i artikler er ligeledes omfattet af den nye forordning for at sikre, at varer produceret uden for Fællesskabet er omfattet på samme måde, som varer produceret inden for Fællesskabet. Reglerne for disse artikler skal først træde i kraft efter 11 år og 3 måneder.

Kemiske stoffer, der skal klassificeres som farlige, og som indgår i artikler af samme art med mere end 1 ton pr. år pr. producent/importør, skal registreres, hvis det er hensigten, at stoffet skal afgives under normal og forventet anvendelse af artiklen.

Endvidere skal producenter og importører af artikler anmelde farlige kemiske stoffer til Agenturet, hvis stofferne indgår i artikler af samme art med mere end 1 ton pr. år pr. producent/importør, hvis stoffet kan afgives under normal og forventet anvendelse, og hvis afgivelsen sker i en mængde, der kan give skader på mennesker eller miljø. Anmeldelsen skal omfatte stoffets identitet, anvendelse, klassificering og mængdeoplysninger. Agenturet kan træffe beslutning om, at kravene til stoffets registrering følger de normale krav. Nærmere regler kan fastsættes efter komitéprocedure.

Der er lagt op til to forskellige former for vurderinger fra myndighedernes side: dossier-vurdering og stofvurdering.

Dossier-vurdering skal laves af det medlemsland, hvor produktionen eller importen finder sted. Medlemslandene skal meddele Agenturet, når de starter og slutter en dossier-vurdering. Der er fastsat en tidsfrist på 120 dage for myndighedernes behandling ved registrering af nye stoffer, mens der for stoffer under indfasning er fastsat tidsfrister på senest 5 og 9 år efter forordnings ikrafttrædelse afhængig af tonnage. Ved en dossier-vurdering tager et medlemsland stilling til et testforslag fremsat af en virksomhed (registrant). Det skal altid vurderes om tests, som er inkluderet i de datakrav, som gælder for stoffer, der produceres i mængder over 100 t/år, skal igangsættes. Formålet med denne dossier-vurdering er at give medlemslandene mulighed for at vurdere nødvendigheden og udformningen af de foreslåede tests. Herved kan man undgå unødig testning på dyr, reducere omkostningerne, optimere testdesign, samt sikre, at data og omkostninger deles.

Endelig har medlemslandene mulighed for at kontrollere om en registrering i øvrigt lever op til de fastsatte krav.

Agenturet skal udvikle kriterier til prioritering af stoffer til yderligere vurdering.

Formålet med en stofvurdering er, at et medlemsland kan indhente information for særligt udvalgte stoffer ved mistanke om, at stoffet udgør en risiko for sundhed eller miljø til brug for en vurdering af, om der er behov for at begrænse risikoen eller, om stoffet er omfattet af godkendelsesordningen (se senere). Dette kan være tilfældet, hvis for eksempel stoffet selv eller dets nedbrydningsprodukter har samme struktur som stoffer, der betragtes som persistente og bioakkumulerende, eller hvis den samlede produktionsmængde godtgør yderligere undersøgelser. Denne type vurdering omfatter også en samlet risikovurdering for alle anvendelser af stoffet, som er identificeret ud fra de enkelte registreringer af stoffet. Medlemslandene skal hvert år aflevere en rullende arbejdsplan for hvilke stoffer, de vil vurdere. Fordelingen af stofferne mellem medlemslandene besluttes af en nyoprettet komité under Agenturet kaldet "medlemslandenes komité", og der skal tages højde for landenes BNP.

Registranten får en mulighed for at kommentere beslutninger, som følger af vurderingerne. Beslutninger, som følger af vurderingerne, træffes efter en komité procedure.

For isolerede mellemprodukter, anvendt på produktionsstedet, skal der hverken laves dossier- eller stofvurderinger. Men hvis stoffet giver anledning til samme bekymring, som stoffer omfattet af godkendelsesordningen, kan medlemslandet, hvor produktionen finder sted, kræve yderligere data eller stille krav til at begrænse en evt. risiko under produktionen.

Målet med en godkendelsesordning er at sikre, at risikoen fra særligt problematiske kemiske stoffer er velkontrolleret, eller at de erstattes af andre egnede stoffer eller en anden teknologi. Fortsat anvendelse af særligt problematiske stoffer kræver derfor, at der er indhentet en godkendelse herfor. Godkendelse søges hos Agenturet, men tilladelsen gives af Kommissionen.

Følgende stoffer er dækket af godkendelsesordningen:

• CMR-stoffer i kategori 1 og 2
• PBT- og vPvB- stoffer identificeret efter fastlagte kriterier
• Efter en vurdering fra gang til gang kan stoffer med hormonforstyrrende egenskaber og stoffer med PBT og vPvB egenskaber blive omfattet, selvom de ikke opfylde de fastlagte kriterier, hvis de giver alvorlige og irreversible effekter og er ligeså bekymrende, som de øvrige stoffer nævnt ovenfor.

Stoffer, der kræves godkendelse for, opføres på en bilagsliste med en dato for, hvornår anvendelsen skal ophøre ("solnedgangsdatoen"), med mindre der er givet tilladelse til den konkrete anvendelse. Stofferne optages på dette bilag i prioriteret rækkefølge i det omfang, at ansøgninger om godkendelse kan behandles. Der er ingen tidsfrister for, hvornår den første liste skal opføres på bilaget eller, hvor tit den skal opdateres. Medlemslandene kan foreslå stoffer omfattet af godkendelsesordningen efter en nærmere fastsat procedure.

For at få godkendelse til at anvende et særligt problematisk stof kræver det, at risikoen for sundhed og miljø ved denne anvendelse er tilstrækkeligt kontrolleret. Hvis dette ikke er tilfældet, så kan man give en tidsbegrænset godkendelse, hvis de samfundsmæssige (socioøkonomisk) fordele opvejer risikoen for sundhed og miljø og under hensyntagen til, om der findes egnede alternativer. Andre virksomheder (downstream-brugere), der anvender et stof på en godkendt måde, skal anmelde dette til Agenturet.

Stoffer til en række anvendelser, der er omfattet af andre godkendelsesordninger, er undtaget for kravet om godkendelse under REACH.

Ved behandling af ansøgninger om godkendelse skal Kommissionen ikke vurdere risikoen fra virksomheder omfattet af en miljøgodkendelse under IPPC-direktivet, risikoen fra punktkilder reguleret i henhold til vandrammedirektivets bestemmelser om forurenende stoffer og bestemmelser om prioriterede stoffer. Desuden skal risiko for menneskers sundhed fra medicinsk udstyr ikke vurderes.

POP stoffer, opført i FN’s Stockholm-konvention, forbydes og opføres i et særskilt bilag. Undtaget er anvendelse til laboratorieforsøg og som referencestandard.

Hvis et medlemsland ønsker at få reguleret et stof, fastsat en fælles klassificering og mærkning eller mener, at et stof bør identificeres som et PBT-, vPvB-stof eller lignende, skal det fremsende et dossier til Agenturet.

Som tilfældet er i dag, skal et forslag til regulering følges op med en risikobegrænsningsstrategi, der skal indeholde de samme oplysninger, som tilfældet er i dag. Dette omfatter bl.a. en vurdering af effektiviteten og omkostningerne ved de virkemidler, som er til rådighed, og en anbefaling af de virkemidler, der er mest anvendelige i den konkrete sag.

Kommissionen kan, hvis den finder behov derfor, bede Agenturet om at undersøge om et bestemt stof, et præparat eller artikel udgør en risiko for sundhed eller miljø. Agenturet skal så fremlægge et dossier, som beskrevet i bilag XIV efter den samme procedure, som hvis et medlemsland fremlægger et forslag.

Når Agenturet modtager et dossier fra et medlemsland, skal Agenturets "komité for risikovurdering" og "komité for socioøkonomisk analyser" vurdere om dossieret indeholder de informationer, der kræves inden 30 dage, og Agenturet meddeler medlemslandet, om dette er tilfældet, og om eventuelle mangler. Hvis der er mangler ved dossieret får medlemslandet endnu en kort frist til at bringe manglerne i orden; ellers bortfalder forslaget.

Så snart dossieret indeholder de informationer, der kræves, skal Agenturet offentliggøre dossieret med de forslåede restriktioner på deres hjemmeside. Alle interesserede kan så kommentere forslaget indenfor 3 måneder fra offentliggørelsen. Indenfor 9 måneder skal Agenturets "komité for risikovurdering" og "komité for socioøkonomisk analyser" komme med en udtalelse til forslaget. Der er fastsat procedure og tidsfrister for, hvordan forslagene og komitéernes udtalelser skal behandles. Endelig sender Agenturet forslagene til Kommissionen, som så skal fremsætte et forslag til regulering senest 3 måneder efter.

Der oprettes et nyt uafhængigt agentur, som skal varetage administration af hele REACH-systemet. Det er tiltænkt en nøglerolle ved at bistå Kommissionen, medlemslandene og andre aktører med teknisk, videnskabelig og administrativ ekspertise og vejledning. Agenturet får ansvaret for præregistrering, registrering og gensidig anerkendelse af vurderinger.

Gennem to ekspertudvalg skal Agenturet bl.a. rådgive Kommissionen om forslag til begrænsning af produktion, markedsføring eller anvendelse af farlige stoffer, om prioritering af stoffer til godkendelsesordningen og behandle ansøgninger om godkendelse af særligt problematiske stoffer. Et medlemsstatsudvalg har ansvaret for vurderingerne samt for klassificering og mærkning.

Agenturet skal oprette en eller flere databaser i forbindelse med REACH, hvor de kompetente myndigheder kan søge informationer. Agenturet skal offentliggøre information om hvilke stoffer, der har undergået en vurdering, samt hvilke stoffer der er under eller muligvis skal undergå en vurdering. Agenturet har 90 dage til at offentliggøre hvilke stoffer, der er blevet vurderet eller er ved blive vurderet fra det øjeblik, det får besked herom.

Agenturet vil hjælpe med at få en fælles tilgang blandt medlemslandene til kontrol. Der oprettes derfor et "forum for kontrolmyndighederne" for at koordinere indsatsen ved håndhævelse af reglerne.

Agenturets direktør udpeges af bestyrelsen, der består af 15 medlemmer, hvoraf medlemslandene og Kommissionen udpeger 6 hver, mens Kommissionen udpeger yderligere 3 medlemmer uden stemmeret. Afstemningerne i bestyrelsen afgøres med 2/3 flertal.

Medlemmer i Agenturets ekspertudvalg udpeges af bestyrelsen blandt de kandidater, som medlemslandene har nomineret på baggrund af deres kvalifikationer. Målet er, at alle medlemslandene er repræsenteret i udvalgene. Når et udvalg skal udarbejde en udtalelse, så udpeger den en rapportør, som er villig til upartisk at påtage sig opgaven i Fællesskabets interesse.

Medlemslandene udpeger hver et medlem til medlemsstatsudvalget.

Udvalgene og forummet etableres 1 år efter forordningen ikræfttrædelse.

Omkostninger til Agenturet skal dels betales af gebyrer i forbindelse med virksomhedernes registrering og ansøgninger om godkendelse, dels af Kommissionen og dels ved frivillige bidrag fra medlemslandene. Agenturet er besluttet placeret i Finland. Agenturet skal udgive en årsberetning om udført arbejde i det forgangne år.

Der er foreslået en appelinstans – hvilket gør det muligt at appellere Agenturets afgørelser. Appelinstansen skal bestå af to personer plus en formand, hver med en stemme. Visse afgørelser kan endvidere bringes for EU domstolen. Enhver borger i EU kan klage til Ombudsmanden i Kommissionen over Agenturets administration i henhold til EU-traktatens artikel 195.

Forordningen indeholder et afsnit om tilsyn og sanktioner. Medlemsstaterne pålægges at sikre, at der føres et passende tilsyn med forordningen, og at de sanktioner, der indføres for overtrædelser, står i et passende forhold til forseelsens størrelse og varighed samt har en afskrækkende virkning.

Forslaget indebærer, at reglerne om klassificering og mærkning ændres. For fremtiden vil de fælles harmoniserede klassificeringer på "Listen over farlige stoffer" udelukkende omfatte CMR-stoffer i kategori 1, 2 og 3, samt stoffer, der giver luftvejsallergi. For sådanne stoffer kan medlemslandene fremsætte forslag om harmoniseret klassificering efter procedurerne, der gælder for forslag til begrænsninger, mens klassificering af stoffer for alle andre effekter, f.eks. miljøeffekter, i fremtiden udelukkende er industriens ansvar.

Producenter og importører skal stadig klassificere deres kemiske stoffer og produkter efter de nugældende regler i stof- og præparatdirektiverne. Klassificeringerne skal indberettes til Agenturet, som laver et klassificeringskatalog.

Stofdirektivet 67/548/EØF foreslås ændret i et selvstændigt direktivforslag som en konsekvens af REACH. Reglerne om anmeldelse af nye stoffer udgår, medens reglerne om klassificering, emballering og mærkning opretholdes. Nogle definitioner foreslås ophævet, f.eks. definitionen på polymerer. Reglerne om tests og vurdering af stoffers egenskaber ophæves og i stedet henvises til reglerne herom i REACH-forordningens artikel 12. Endvidere ophæves reglerne om sikkerhedsdatablade. Den eksisterende frihandelsklausul bevares, men henvisningen til anmeldelse af nye stoffer slettes. Bestemmelsen om 3-års rapporten ophæves. Anneks V om testmetoderne foreslås ophævet, ligesom henvisningerne i Anneks VI (labelling guide) til Anneks V foreslås erstattet med en henvisning til bilag X i REACH-forordningen. Annekserne med testkrav foreslås ophævet og henvisningerne i Anneks VI foreslås erstattet med henvisninger til forordningens bilag.

Statsfinansielle konsekvenser

Vedrørende de statsfinancielle konsekvenser for Danmark må det samlet set vurderes, at det er overvejende sandsynligt, at arbejdet med REACH vil kræve yderligere ressourcer sammenlignet med de ressourcer, der i dag er til rådighed for myndighedernes arbejde med anmeldelse og risikovurdering af nye stoffer, risikovurdering og risikobegrænsning af eksisterende stoffer og harmoniseret klassificering og mærkning af stoffer. Hertil kommer, at det er forventeligt, at yderligere ressourcer sammenholdt med i dag vil blive nødvendige i forbindelse med tilsyn og håndhævelse (Kemikalieinspektionen). I vurderingen af ressourceforbrugets størrelse bør det tages i betragtning, at omfanget af REACH – nemlig, at næsten alle kemiske stoffer på markedet skal omfattes – er langt mere vidtrækkende end omfanget af den nuværende kemikalielovgivning.

Endvidere skal det gøres klart, at foruden de bundne udgiftskrævende aktiviteter er der en række aktiviteter, som er vigtige for Forordningens gennemførelse, men som i højere grad afhænger af det enkelte medlemslands villighed til at bidrage hertil. Disse ikke bundne aktiviteter kan dog være af afgørende vigtighed for at sikre, at danske interesser tilgodeses. En nærmere redegørelse for statsfinansielle konsekvenser udarbejdes p.t.

Forslaget forventes ikke, at få finansielle konsekvenser for kommuner og amter i form af et øget ressourceforbrug.

Med hensyn til eventuelle gavnlige effekter af REACH på erhvervslivets forhold, så kan det fremhæves, at REACH skaber et nyt stort marked med ensartede regler for kemiske stoffer og produkter, der tilskynder til innovation ved at gøre det billigere at registrere nye stoffer sammenlignet med i dag, tilbyder forlængede tidsfrister for stoffer til forskning og produktudvikling, og sikrer at information er til rådighed, så virksomheder, der anvender kemikalier, kan vælge den for dem bedste løsning, der samtidig er miljømæssig forsvarlig. Derved kan der åbnes nye markeder, hvor kemikaliesikkerhed er en konkurrenceparameter.

Tilvejebringelsen af mere information om stoffernes egenskaber og betingelserne for en sikker brug vil lette danske virksomheders arbejde mht. at opfylde kravene under den nugældende lovgivning f.eks. kravene under Arbejdsmiljølovgivningen om arbejdspladsbrugsanvisninger. Samtidig tillader REACH - når visse grundliggende informationskrav er opfyldt, og afhængig af den endelige udformning af disse - en høj grad af fleksibilitet for industrien mht., hvordan de generelle forpligtigelse kan udfyldes under hensyntagen til omkostningerne og de specifikke forhold, det måtte gøre sig gældende for det enkelte stof og den enkelte anvendelse. Endelig giver REACH erhvervslivet en vis sikkerhed mod uforudsete udgifter i form af sagsanlæg og lovindgreb.

Med hensyn til de mulige gevinster på sundhedsområdet ved implementering af REACH, så kan det konstateres, at skønnene i de tilgængelige studier varierer ganske meget afhængig af de forudsætninger og variable, der indgår i beregningerne. Ingen af de studier, der er til rådighed er fuldt dækkende, idet de enten kun ser på et begrænset udsnit af befolkningen, kun delvist medtager de samfundsmæssige omkostninger ved sygdom eller begrænser sig til udvalgte sundhedseffekter. Ikke desto mindre er konklusionen i alle tilgængelige undersøgelser, at de sundhedsmæssige gevinster ved at gennemføre REACH overstiger de samlede omkostninger. F.eks. viser Kommissionens undersøgelse af effekten på arbejdsmiljøet en besparelse på sundhedsudgifterne på mellem 17 og 54 mia. euro. En nærmere undersøgelse af de mulige sundhedsmæssige besparelse i Danmark er i gang p.t.

Vedrørende effekter af REACH for miljøet kan det konkluderes, at man må forvente betydelige miljøforbedringer som følge af en gennemførelse af REACH. De miljømæssige gevinster må forventes at ske som følge af formindskede skader på miljøet, der skyldes udsættelse af miljøet for kemikalier, og muligvis som følge af optimering af ressourceforbruget i spildevands-, grundvands- og affaldssektoren. Der er imidlertid ikke for øjeblikket studier til rådighed, der har forsøgt at opgøre og værdisætte denne miljøgevinst. Endvidere er det klart, at der er klare begrænsninger og metodiske vanskeligheder mht. at fastsætte værdien af en miljøforbedring.

I forhold til den nugældende regulering er der samlet ses udsigt til en væsentlig forbedring af beskyttelsesniveauet i Danmark, når REACH er fuldt implementeret. Dette gælder både i forhold til forbrugerne, arbejdsmiljøet og miljøet. Selvom der på enkelte områder vil være tale om lettelser i forhold til nuværende regler. Herunder at informationskravene til "nye stoffer" slækkes samt at kravene til registrering af stoffer til brug for forskning og udvikling lempes.

Forslaget til forordning har været sendt i ekstern høring hos de berørte parter den 30. oktober 2003 med svarfrist til den 24. november 2003. Danmarks Apotekerforening, Oliebranchens Fællesrepræsentation, DSB, GTS, Dansk Handel & Service har ingen kommentarer til forslaget. SPT tilslutter sig bemærkningerne fra Dansk Industri og Hempel er enig i bemærkningerne fra Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri.

DATA: LIF, SunChemical og HTS mener, at der kun bør kræves GLP ved nye forsøg, idet historiske data ellers ikke vil kunne bruges. Cheminova finder, at datadeling bør gælde for alle data, der genereres. Dyrenes Beskyttelse mener der bør være et absolut krav om datadeling.

AFFALD: Forbrugerrådet finder det problematisk at affaldsfasen mangler i REACH med henvisning til at bl.a. forbrugerprodukter i høj grad har vist sig at give problemer netop i denne fase.

PBT: SunChemical finder, at annex XII bør udelades, indtil kriterier for PBT er vedtaget.

SUBSTITUTION: Forbrugerrådet, Det økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening, WWF, Greenpeace og LO finder det vigtigt, at REACH indeholder krav om substitution.

HÅNDHÆVELSE: Forbrugerrådet ønsker fuldstændig gennemsigtighed i forbindelse med håndhævelse, og at der bør ske offentliggørelse af myndighedernes breve til virksomheder, der overtræder reglerne.

FORTROLIGHED: Danmarks Farve- og Lakindustri mener at muligheden for udlevering af fortrolige oplysninger bør strammes op.

DYREFORSØG: Dyrenes beskyttelse finde det bekymrende, at der ikke lægges en klar strategi for at begrænse antallet af forsøgsdyr og ønsker mere fokus på udvikling, validering og godkendelse af alternative testmetoder.

Sagen har den 3. december været forelagt Miljøspecialudvalget. Dansk Industri havde forud for mødet i specialudvalget fremsendt bemærkninger vedrørende erhvervsmæssige konsekvenser af forslaget. Dansk Industri påpeger i disse kommentarer, at der er behov for yderligere konsekvensvurderinger, der baseres på, at Europa betragtes som en åben økonomi, at der skal anvendes en makroøkonomisk model til at vurdere de samlede konsekvenser og at datakvaliteten skal forbedres. I forlængelse heraf fremførte Dansk Industri på mødet, at der er behov for bedre konsekvensvurderinger både for så vidt angår den samlede europæiske industri og for så vidt angår dansk industri. Dansk Industri ønsker endvidere at der fokuseres mere på de elementer i forslaget som er dyre og besværlige for industrien. Herudover fremførte Dansk Industri, at der er behov for at klarlægge sammenhængen med GHS (det globale harmoniseringssystem for klassificering og mærkning), og at der for så vidt angår kemiske stoffer i artikler er behov for at klarlægge sammenhæng med andre reguleringer, herunder ROHS-direktivet (farlige stoffer i elektronik).

I specialudvalget (miljø) den 5. februar 2004 fremkom følgende bemærkninger: Oliebranchens Fællesråd henviste til problemstillinger i forbindelse med de foreslåede reguleringer i forhold til produktion og transport af mellemprodukter, som spiller en betydelig rolle for raffinaderiernes produktion (over 1000 tons).

D.I. fandt, at også de vejledninger som er forudset i forb. med denne del af kemikaliereguleringen burde underkastes konsekvensanalyser. Endvidere påpegede DI at deres analyse af Europarlamentets ændringsforslag at gennemførelse af Europaparlamentets forslag ville have meget betydelige konsekvenser for dansk industri.

Kommissionen forholder sig i forslaget ikke til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Det er regeringens vurdering, at spørgsmålet er fællesskabskompetence, da der er tale om løsning af en konkurrencemæssig problemstilling, der kræver en fælles løsning i overensstemmelse med det indre marked. Forslaget vurderes således at være overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Forslaget indeholder forslag om forlængelse af støtten til skibsbygningsindustrien. Såfremt Danmark vælger at forlænge den nuværende ordning, skal lov nr. 305 af 30. april 2003 ændres, og der skal tilvejebringes et bevillingsmæssigt grundlag.

Forslaget har været sendt i høring hos Danske Maritime, CO-Industri og Danmarks Rederiforening.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Såfremt EU beslutter at forlænge støtten, og hvis Danmark vælger at yde danske værfter driftsstøtte på linie med værfter i det øvrige EU, vil det have betydelige statsfinansielle konsekvenser afhængig af produktionen på de danske værfter. Der er afsat 575 mio. kr. til den nuværende ordning. Lov nr. 305 af 30. april 2003 skal i givet fald ændres, og der skal tilvejebringes bevillingshjemmel.

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Eventuel forlængelse af midlertidig statsstøtte vil næppe isoleret set på afgørende vis ændre konkurrenceforholdet mellem danske og koreanske værfter og dermed næppe få afgørende betydning for fastholdelsen af danske arbejdspladser.

Den gældende forordning blev nævnt til orientering for udvalget forud for rådsmøderne (generelle anliggender) den 14. juli og 8. oktober 2001 og til forhandlingsoplæg forud for rådsmøde (industri og energi) den 4. og 5. december 2001, og til orientering forud for rådsmøde (industri) den 6. og 7. juni 2002.

Nærværende forslag, som alene er en forlængelse af den nuværende ordning, er ikke tidligere forelagt for udvalget.

Revideret notat

Forordningsforslaget fra august 2000 tager sigte på at skabe et effektivt system til beskyttelse af patentrettigheder, som samtidigt er billigt og let tilgængeligt for brugerne af systemet. Det foreslås, at samtlige EU-medlemsstater skal være dækket af én patentansøgning. EF-patentsystemet skal i ansøgningsfasen bygge på det allerede eksisterende system etableret via Den Europæiske Patentkonvention (EPK). Det foreslås, at Den Europæiske Patentorganisation (EPO) skal udstede patenterne med umiddelbar virkning for samtlige EU-medlemsstater. Patenterne skal herefter foreligge i deres helhed på ét af de tre EPO-proceduresprog (fransk, tysk og engelsk), og patentkravene på alle tre EPO-sprog. Anvendelsen af EPK systemet forudsætter en revision af konventionen. Efter patentmeddelelsen skal patentet reguleres efter de regler, der fastsættes i forordningen.

Til blandt andet at afgøre spørgsmål om EF-patenternes gyldighed og krænkelse heraf, foreslår Kommissionen at oprette en ny retsinstans benævnt "EF-retten for intellektuel ejendomsret", som skal bestå af både førsteinstans- og appelafdelinger. Endelig foreslår Kommissionen, at samtlige gebyrer for EF-patenterne skal tilfalde EPO, til forskel fra i dag, hvor gebyrerne fra europæiske patenter deles mellem de nationale patentmyndigheder og EPO.

Vedtagelsen af forslaget medfører, at patentloven skal ændres. Herudover kræver forslaget om etablering af en enekompetent retsinstans en ændring af den danske retsplejelov. Da der er tale om suverænitetsafgivelse, skal proceduren i grundlovens § 20 iagttages.

På rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 30. og 31. maj 2001, blev der opnået enighed om en fælles strategi for det videre arbejde vedrørende sprogordningen, de nationale patentkontorers rolle, domstolssystemet og gebyrsystemet. Under rådsmøderne den 26. november og 20. december 2001 blev det forsøgt at opnå enighed om en præcisering af den fælles strategi fra maj 2001, hvilket dog ikke lykkedes. På rådsmødet den 21. maj 2002 var sagen på dagsordenen med henblik på at opnå enighed om en præcisering af den fælles strategi (common political approach) om de væsentligste elementer i forordningsforslaget, hvilket dog ikke lykkedes. Det blev samtidig slået fast, at intet er aftalt før der er enighed om alle elementerne i forslaget. På rådsmødet den 14. november 2002 drøftede landene de overordnede principper for domstolssystemet uden dog at nå til enighed herom. På rådsmødet den 26. november 2002 drøftede landene strategien for det videre arbejde. På rådsmødet den 3. marts 2003 blev der opnået politisk enighed (common political approach) om udformningen af sprogordningen, de nationale kontorers rolle, domstolssystemet og gebyrsystemet. Det græske formandskab udarbejdede med baggrund i den opnåede politiske enighed et revideret forordningsforslag. Forslaget er gennemgået i hovedtræk i afsnit 1. På rådsmødet den 22. september 2003 og 10. november 2003 blev der alene afgivet en statusrapport. På rådsmødet den 27. november 2003 blev forordningsforslaget drøftet med henblik på opnåelse af politisk enighed, hvilket dog ikke lykkedes.

1.1. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 1. august 2000 et forordningsforslag om EF-patentet, KOM(2000)412. Hjemmelen til forslaget er artikel 308 i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Kravet til vedtagelse er enstemmighed.

Forordningsforslaget blev fremsendt til medlemsstaterne den 25. august 2000 og blev præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 28. september 2000.

Forordningsforslaget var til drøftelse på rådsmøderne (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 30. november 2000, 12. marts 2001, 30.-31. maj 2001, 27. september, 26. november 2001, 20. december 2001, 1. marts 2002, 21. maj 2002, 14. november 2002 og den 26. november 2002. På rådsmødet den 30 og 31. maj 2001 blev der opnået enighed om iværksættelse af proceduren for ændring af Den Europæiske Patentkonvention. Derudover blev der vedtaget en fælles strategi (common approach) med en struktur for de kommende forhandlinger.

På rådsmødet den 3. marts 2003 blev der opnået politisk enighed (common political approach) om udformningen af sprogordningen, de nationale kontorers rolle, domstolssystemet og gebyrsystemet. Det græske formandskab udarbejdede med baggrund i den opnåede politiske enighed et revideret forordningsforslag. Forslaget er gennemgået i hovedtræk i afsnit 1.

1.2. Kommissionens oprindelige forslag

Kommissionens oprindelige forslag fra 2000 er udarbejdet på baggrund af henholdsvis Kommissionens grønbog om EF-patentet og det fremtidige europæiske patentsystem KOM(97)314 af 16. juni 1997 og opfølgningen på grønbogen KOM(99)42 af 5. februar 1999. Herudover danner Aftalen om EF-patenter (1989) baggrund for en del af forordningsforslagets bestemmelser.

Opnåelse af patentbeskyttelse kan i dag ske på to måder i Europa. Den ene måde er ved indlevering af en ansøgning til de nationale patentmyndigheder, hvorved der opnås et nationalt patent. Den anden mulighed er at søge om et europæisk patent via EPO, der forvalter EPK. Ansøgningen behandles og patentet udstedes centralt af EPO. I ansøgningen udpeger ansøgeren de medlemslande, som ansøgeren ønsker, at patentet skal have gyldighed i. Når et europæisk patent bliver meddelt, skal patentet i oversat form fremsendes til de udpegede nationale patentmyndigheder, og der skal betales et publiceringsgebyr. Sker dette inden for de fastsatte frister, bliver det europæiske patent gyldigt i det pågældende land, og har samme virkning og reguleres udfra samme nationale regler som de "rene" nationale patenter. Retstvister afgøres af de nationale domstole med virkning for hvert enkelt land.

Det nuværende system er både langsommeligt og dyrt. Det er således væsentligt dyrere at få patent i Europa end i Japan og USA. Omkostningerne til at forsvare patentet mod krænkelser, dvs. ved at anlægge retssager ved alle nationale domstole, kan endvidere være økonomisk uoverkommeligt for små og mellemstore virksomheder.

Formålet med forordningsforslaget er at etablere et effektivt og billigt EU-system med central udstedelse af patenter med umiddelbar virkning i medlemslandene og en central domstol. Sigtet med dette er at fremme den europæiske innovation og konkurrenceevne i forhold til især USA og Japan.

EF-patentet skal have enhedskarakter, det vil sige, at det får samme virkning for hele EU under ét. Det kan ligeledes kun erklæres ugyldigt, begrænses, overdrages eller ophøre med virkning for hele området. Licens kan dog meddeles for de enkelte lande.

I ansøgningsfasen vil patentansøgningen om et EF-patent være undergivet reglerne og procedurerne i EPK, dog med respekt af den gældende EU-ret. For at skabe mulighed for, at EPO kan behandle ansøgninger om EF-patenter, foreslås det, at Fællesskabet tiltræder EPK. EF-patentet vil efter meddelelsen være reguleret af forordningens bestemmelser.

I det nuværende EPK-system skal patentet for at opnå gyldighed i de enkelte medlemsstater oversættes til medlemsstatens sprog. For at EF-patentet skal være økonomisk overkommeligt, foreslår Kommissionen indført et sprogregime, som adskiller sig fra det, der findes i EPK-regi.

Når EF-patentet er meddelt på ét af EPO proceduresprogene (engelsk, tysk og fransk), skal kravene (den del af patentet, der fastlægger beskyttelsens omfang) ifølge forslaget oversættes til de to andre proceduresprog. EF-patentets gyldighed skal således ikke være afhængig af oversættelse af patentet eller dele deraf til samtlige nationale sprog.

Hvis der bliver anlagt sag mod en formodet krænker af et EF-patent, kan yderligere oversættelse dog blive nødvendig. Som udgangspunkt formodes en påstået patentkrænker, der ikke har haft adgang til patentteksten på det officielle sprog i den medlemsstat, hvor han har bopæl, ikke bevidst at have krænket patentet. Der er således en formodning for god tro, medmindre ond tro kan bevises. For at beskytte patentkrænkeren i god tro, er det foreslået, at patenthaveren ikke kan få tilkendt erstatning for den periode, der ligger forud for patentkrænkerens modtagelse af en oversættelse af patentet.

Domstolen skal have enekompetence til at pådømme spørgsmål vedrørende et EF-patents gyldighed og krænkelse, og domstolen skal have mulighed for at nedlægge fogedforbud, tilkende erstatning m.m. Hvis en sag om et EF-patents gyldighed anlægges ved en national domstol, indebærer enekompetencen, at den nationale domstol skal erklære sig for inkompetent og afvise sagen. De nationale domstoles kompetence foreslås begrænset til sager vedrørende retten til patentet eller aftalte licenser.

Efter Nice-traktatens ikrafttræden den 1. februar 2003 er der med artikel 229a skabt hjemmel til, at Rådet ved enstemmighed kan vedtage bestemmelser med henblik på at tillægge EF-Domstolen kompetence til at afgøre tvister vedrørende anvendelsen af retsakter om enerettigheder, herunder patenter. Yderligere følger det af bestemmelsen, at de nationale forfatningsmæssige procedurer vil skulle følges til vedtagelsen af disse bestemmelser.

Før Rådet kan træffe endelig beslutning om domstolssystemet, kræves der et formelt forslag med hjemmel i Nice-traktatens art. 229a.

Kommissionen har foreslået i forordningsforslaget, at de årsgebyrer, som skal betales for, at patentet vedbliver at være i kraft, udelukkende tilfalder EPO. Dette er nyt i forhold til i dag, hvor indtægterne i forbindelse med europæisk patentbeskyttelse deles ligeligt mellem det pågældende land og EPO.

I den fælles strategi fra rådsmødet den 30. og 31. maj blev det imidlertid vedtaget, at en vis procentdel af årsgebyrerne for EF-patentet skal tilfalde de nationale kontorer, således at de nationale kontorer forsat kan udøve innovationsfremmende aktiviteter i nærområderne.

Kommissionens forslag indrager ikke de nationale kontorer i arbejdet med EF-patentet. Det er vedtaget i den fælles strategi af 31. maj 2001, at de nationale kontorer skal indtage en væsentlig rolle i arbejdet med EF-patentet, herunder at udføre nyhedsundersøgelse (dvs. undersøge om en opfindelse er ny i forhold til kendt teknik). Et sådant arbejde forudsætter overholdelse af fastsatte fælles kvalitetsstandarder.

7. Forslag til direktiv om foranstaltninger og procedurer til sikring af overholdelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder KOM(2003)46

Revideret notat

Formålet med direktivforslaget er at skabe et ensartet højt niveau for medlemslandenes nationale foranstaltninger om overholdelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Foranstaltningerne skal være effektive og af en sådan art, at de genopretter den situation, rettighedshaveren befandt sig i forud for en krænkelse. Det er samtidig formålet at sikre tilstedeværelsen af "afskrækkende" sanktioner for krænkelse af enerettigheder. Direktivforslaget omfatter fremlæggelse af bevismateriale, herunder bevissikring, anvendelse af forbud og påbud, fjernelse eller destruktion af piratkopierede produkter, offentliggørelse af retsafgørelser og regler om erstatning, godtgørelse, dækning af sagsomkostninger mv. Bestemmelserne om strafferetlige sanktioner er udgået, da sådanne bestemmelser vil skulle vedtages under søjle 3. Direktivforslaget er i overensstemmelse med TRIPS-aftalen under WTO.

Kommissionen fremlagde i 1998 en grønbog om bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering i det indre marked, KOM (98)596. På grundlag af grønbogen og de indhentede høringssvar fra de interesserede kredse fremlagde Kommissionen den 30. november 2000 en opfølgningsmeddelelse til grønbogen, som indeholdt en aktionsplan til styrkelse af kampen mod varemærkeforfalskning og piratkopiering. Heri annoncerede Kommissionen, at den ville fremsætte et forslag til direktiv om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Kommissionen fremlagde den 26. februar 2003 et forslag til direktiv om foranstaltninger og procedurer til sikring af overholdelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder. Direktivforslaget blev præsenteret på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003.

Direktivforslaget skal vedtages med hjemmel i traktatens artikel 95 (kvalificeret flertal) efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251.

Formålet med direktivforslaget er at skabe et ensartet højt niveau for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i EU. De nationale foranstaltninger skal være effektive og af en sådan art, at de genopretter den situation, rettighedshaveren befandt sig i forud for en krænkelse. Det skal samtidig sikres, at der findes effektive, proportionelle og afskrækkende sanktioner for krænkelser. Det oprindelige forslag omfattede alene krænkelser, der blev begået i kommercielt øjemed eller påførte rettighedshaveren væsentlige tab. Det foreliggende forslag omfatter principielt alle krænkelser af enerettigheder.

Efter Kommissionens opfattelse betyder de uens regler i medlemslandene, at bekæmpelsen af forfalskning og kopiering ikke sker effektivt i EU. Dette har ifølge Kommissionen betydning for innovation, kreativitet og investeringer samt for forbrugernes sikkerhed, ligesom det har indvirkning på den organiserede kriminalitet i EU. Desuden finder Kommissionen, at de uens regler er hæmmende for den frie bevægelighed i det indre marked og for et klima til fremme af sund konkurrence mellem virksomhederne.

I den forbindelse har Kommissionen henvist til de høringssvar, som Kommissionen modtog i anledning af grønbogen. Ifølge svarene tegner varemærkeforfalskninger og piratkopieringer sig i EU for 5-10% af salget af reservedele til biler, 10% af salget af CD’er og bånd, 16% af salget af film (video og DVD) og 22% af salget af fodtøj og beklædning.

De foreslåede foranstaltninger og procedurer i direktivforslaget finder anvendelse på krænkelser af enerettigheder. Det oprindelige direktivforslag indeholdt en udtømmende henvisning til eksisterende fællesskabsretsakter og europæiske retsakter på eneretsområderne. Denne henvisning er nu erstattet af en generel henvisning til enerettigheder, som er reguleret i medlemslandene. Disse enerettigheder vil omfatte patenter, varemærker, design, biopatenter, computerprogrammer, ophavsrettigheder, oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter, markedsordning for vin m.v.

Direktivforslaget indeholder nærmere regler om, hvem der kan anmode om anvendelse af foranstaltningerne og procedurerne, samt principper for udmøntningen heraf. Direktivets regler skal medvirke til at sikre overholdelsen af de nævnte intellektuelle ejendomsrettigheder. De foreslåede foranstaltninger og procedurer omfatter på den baggrund regler om fremlæggelse af bevismateriale i sager om krænkelse af enerettigheder, bevissikring til fordel for rettighedshaverne og anvendelse af foreløbige og retsbevarende foranstaltninger. Hertil kommer regler om erstatning, godtgørelse og dækning af sagsomkostninger.

Direktivforslaget indeholder endvidere regler om fjernelse eller destruktion af piratkopierede produkter, offentliggørelse af retsafgørelser mv.

Desuden tilskynder direktivforslaget medlemslandene til, at der inden for de berørte erhvervsorganisationer bliver udarbejdet adfærdskodekser med henblik på håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Direktivforslaget har ikke til formål at fastsætte harmoniserede regler for retligt samarbejde om retternes kompetence eller for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. På disse områder gælder den eksisterende lovgivning på såvel nationalt som EU plan.

Direktivforslaget berører heller ikke medlemslandenes forpligtelser i henhold til TRIPS-aftalen, som dækker de handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret under WTO. Denne aftale indeholder en række grundlæggende regler om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, som direktivforslaget i vidt omfang er inspireret af.

Der foreligger endnu ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Efter Kommissionens opfattelse kan de tilsigtede mål kun nås ved en harmonisering på fællesskabsplan af medlemslandenes retsforskrifter om midler til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Midlerne bør være lige effektive i alle medlemslande. Ifølge Kommissionen stemmer dette overens med de målsætninger, som Kommissionen forfølger i sin politik, og som tager sigte på at fremme innovation og kreativitet i Europa, bl.a. ved en ensartet beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked.

Regeringen er enig i denne vurdering.

De danske regler om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er i vidt omfang fastsat i de respektive love, som omfatter de enkelte rettigheder. Det drejer sig f.eks. om varemærkeloven, patentloven, designloven, ophavsretsloven m.fl. Herudover findes der regler i retsplejeloven og straffeloven, som har betydning for håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder. Det gælder for retsplejelovens vedkommende navnlig reglerne i kapitel 56 og 57 om arrest og fogedforbud samt kapitel 57a om bevissikring ved krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder mv.

Forslaget har været udsendt i høring blandt de berørte kredse i Danmark. Udvalget har modtaget høringsnotat af 22. september 2003.

Direktivforslaget forventes at give anledning til lovændringer, idet det dog ikke er muligt på nuværende tidspunkt at vurdere de endelige lovgivningsmæssige konsekvenser. Direktivforslaget vil ikke have statsfinansielle konsekvenser af større betydning.

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af direktivet.

Til brug for forberedelsen af rådsmødet (Konkurrenceevne) 3. marts 2003 modtog Europaudvalget et foreløbigt notat, da Kommissionen på dette tidspunkt ikke formelt havde oversendt direktivforslaget til rådet. Udvalget har senere modtaget et grundnotat af 2. maj 2003 og et høringsnotat af 22. september 2003.

10. Forslag til forordning om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelsen af forbrugerbeskyttelsesreguleringen (KOM(2003) 443 endelig udgave)

Revideret notat

En myndighed, der er anmodet om bistand, skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at stoppe en overtrædelse. Myndigheden beslutter selv, hvilke foranstaltninger der på en passende og effektiv måde kan sikre, at overtrædelsen stoppes. Den myndighed, der har anmodet om bistand, kan blive hørt under gennemførelsen af håndhævelsesforanstaltningerne.

Den myndighed, der anmoder om bistand, skal sikre, at anmodningen indeholder tilstrækkelige informationer til at sætte den anmodede myndighed i stand til at imødekomme den. Anmodningen skal fremsættes skriftligt og sendes elektronisk via databasen til kontaktpunktet, som sender anmodningen videre til rette udpegede myndighed. Oplysninger, der videresendes på baggrund af en anmodning om bistand, skal sendes direkte til den myndighed, der har fremsendt anmodningen, og til kontaktpunktet.

Som bevis kan påkaldes enhver information, dokument etc., som er videregivet i henhold til forslaget, på samme grundlag som, hvis det var indhentet i myndighedens eget land. Al information, der videregives og lagres i databasen, og som kan skade beskyttelsen af individets privatliv og integritet – navnlig i relation til persondatabeskyttelseslovgivningen - enhver fysisk eller juridisk persons kommercielle interesser, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder, domstolsbehandling og juridisk rådgivning eller formålet for undersøgelser og inspektioner, er fortroligt. Undtaget er, såfremt den myndighed, der har videresendt oplysningen, giver samtykke til offentliggørelse, hvis informationen skal bruges som bevismateriale, eller hvis der gives indsigt som led i offentliggørelse af et tilsagn, afgørelse etc.

En myndighed, der anmodes om bistand i relation til håndhævelsesforanstaltninger, kan i visse tilfælde afslå at efterkomme en anmodning, hvis den potentielle skade for forbrugerne ikke overstiger et vist niveau, hvis der allerede er indledt en retssag eller afsagt en afgørelse, eller hvis en undersøgelse viser, at der ikke er fundet en grænseoverskridende overtrædelse sted.

Kommissionen skal oprette en elektronisk database, hvor indberettede oplysninger om ulovlige grænseoverskridende handlinger lagres. Medlemsstaternes myndigheder får adgang til denne. Såfremt en formodet overtrædelse viser sig at være ubegrundet, skal informationerne herom fjernes fra databasen. Oplysninger om en grænseoverskridende overtrædelse skal opbevares i databasen i fem år.

Medlemsstaterne skal regelmæssigt informere om aktiviteter, der kan have interesse for fællesskabet, inden for områder som uddannelse, indsamling og klassificering af forbrugerklager, oprettelse af sektorspecifikke netværk m.v., og om aktiviteter, der har til formål at informere, rådgive og undervise forbrugere, fremme klagemuligheder m.v. Medlemsstaterne kan i samarbejde med Kommissionen udføre fælles aktiviteter på disse områder.

Medlemsstaterne skal desuden i samarbejde med Kommissionen udvikle fælles rammer for klassificering af forbrugerklager og for statistik, forskning og anden information om forbrugeradfærd m.v.

Udvalg og afrapportering

Ifølge forslaget skal der nedsættes et rådgivende udvalg bestående af repræsentanter fra medlemsstaterne og med Kommissionen som formand. Udvalget skal bistå Kommissionen med at gennemføre forslaget i praksis.

Medlemsstaterne skal aflægge rapport til Kommissionen hvert andet år om forordningens anvendelse. Der skal bl.a. afrapporteres om tendenser, midler m.v. i relation til grænseoverskridende ulovlige handlinger, der navnlig har afsløret huller i forbrugerbeskyttelseslovgivningen.

3. Nærheds- og proportionalitets princippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet. Kommissionen finder, at samarbejde og koordinering bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, da målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene. Kommissionen finder desuden, at forslaget i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet ikke er mere vidtgående end, hvad der er nødvendigt for at nå målene.

Det er regeringens holdning, at forordningsforslaget ikke er i strid med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Der findes en række offentlige myndigheder, som fører tilsyn med forbrugerbeskyttelseslovgivningen. Forbrugerombudsmanden fører eksempelvis tilsyn med, at markedsføringslovens bestemmelser overholdes. Virksomheder, der ikke overholder den forbrugerbeskyttende lovgivning, vil almindeligvis også handle i strid med god markedsføringsskik. Af øvrige myndigheder kan bl.a. nævnes Lægemiddelstyrelsen, der fører tilsyn med overholdelsen af reglerne om humanmedicinske lægemidler, og Finanstilsynet, der fører tilsyn med finansielle virksomheder.

Retsplejeloven indeholder regler om foreløbige retsmidler, der kan anvendes for at forhindre eller bringe en retsstridig adfærd til ophør eller for at efterforske eller undersøge, om en sådan adfærd har fundet sted. Som eksempel herpå kan nævnes nedlæggelse af fogedforbud. Retsplejeloven indeholder desuden regler om politiets mulighed for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, ransagning og beslaglæggelse. Derudover har visse tilsynsmyndigheder i medfør af særlovgivningen fået tillagt særlige kontrolmidler.

I markedsføringsloven er der specifikke regler om, hvornår der kan gribes ind over for ulovlig markedsføring. Lovens sanktionssystem, der bygger på et forhandlingsprincip, indeholder mulighed for administrativt at meddele påbud, anlæggelse af sag om forbud, påbud og erstatning ved domstolene og nedlæggelse af foreløbigt forbud.

En række myndigheder – f.eks. Forbrugerombudsmanden og Lægemiddelstyrelsen - har adgang til efter lovgivningen at kræve informationer, der er nødvendige for udførelsen af deres tilsyn, udleveret af virksomhederne.

Forbudsloven giver mulighed for at standse ulovlig grænseoverskridende markedsføring. Efter loven kan udenlandske myndigheder og organisationer, der er udpeget hertil, efter retsplejelovens bestemmelser anlægge forbudssager ved danske domstole mod danske virksomheder, der har markedsført sig ulovligt i myndighedens hjemland. Forbrugerombudsmanden og Lægemiddelstyrelsen – f.s.v.a. humanmedicinske lægemidler - er udpeget til at anlægge forbudssager i andre medlemsstater.

Forvaltningsloven og offentlighedsloven indeholder regler om offentlige myndigheders tavshedspligt samt forpligtelse til at videregive oplysninger.

Udpegning af myndigheder

Gensidig bistand

Kommissionen fremsatte den 20. juni 2003 ovennævnte forslag til forordning.

Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter proceduren om fælles beslutningstagen (co-decision) i henhold til traktatens artikel 251.

Forslagets formål er at danne grundlag for udarbejdelse af udenrigshandelsstatistik, der desuden er informationskilde til betalingsbalancestatistik, nationalregnskaber og konjunkturstatistik. Herudover bruges statistikken blandt andet til at vurdere integrationen mellem de europæiske landes økonomier og som grundlag for virksomheder til at undersøge markeder og fastlægge handelsstrategier.

Forordningen skal erstatte Rådsforordning nr. 3330/91 med senere ændringer og omhandler indsamling af udenrigshandelsstatistik mellem EU’s medlemslande gennem det såkaldte Intrastat-system, som oprindeligt trådte i kraft d. 1. januar 1993.

Intrastat-systemet erstattede et statistiksystem baseret på tolddokumenter og udførselsangivelser, som bortfaldt ved varehandel mellem medlemslandene i forbindelse med indførslen af EF's Indre Marked d. 1. januar 1993. Efter at have brugt Intrastat-systemet gennem mere end ti år er det Kommissionens holdning, at reglerne på nogle områder kan forenkles, samt at forordningsteksten har brug for en sproglig revision.

De væsentligste ændringer er:

Forslaget beskriver organiseringen af Intrastat systemet. Da forslaget i store træk er en omskrivning af den gældende forordning, er de fleste punkter allerede gældende lovgivning. På en række områder lægges der op til uddybende regler, som besluttes af Kommissionen i samarbejde med den i forslaget oprettede komité. En lignende komité eksisterer allerede i dag.

Under forudsætning af gennemførelsesforanstaltningernes vedtagelse, vil forordningen træde i kraft d. 1. januar 2005.

Europa-Parlamentet har i sin udtalelse af 16. december 2003 fremsat fem ændringsforslag.

Kommissionens begrundelse for at fremsætte forslaget er, at oprettelse af en fælles ramme for indsamlingen af fællesskabsstatistik over udvekslingen af varer mellem medlemsstaterne bedst sker på fællesskabsniveau, og forordningen beskæftiger sig udelukkende med det nødvendige for at nå dette mål.

Det er regeringens vurdering, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med begge principper.

Bekendtgørelse nr. 284 af 6. maj 2002 om afgivelse af statistiske oplysninger om samhandelen med udlandet samt med Færøerne og Grønland.

Forslaget indeholder en godkendelse af at udvide den eksisterende toldsamarbejdsaftale med USA, en bemyndigelse til at udpege de personer der skal underskrive aftalen, udkast til en konsultationsprocedure for de medlemsstater der ønsker at implementere CSI-initiativet iht. aftalen i sine havne og endelig indeholder forslaget som bilag selve aftalen med USA.

Hovedformålet med konsultationerne skal være at sikre, at de nye arrangementer er i overensstemmelse med traktaten. De allerede indgåede aftaler forudsættes at være i overensstemmelse med traktaten, og skal ikke gennemgå konsultationsproceduren.

Målene for udvidelsen at toldaftalen med USA, er en omgående og vellykket udvidelse af CSI-initiativet til at omfatte alle EF-havne, der har et minimum af containertrafik til USA.

Aftalen med USA fokuserer ligeledes på, at sikkerhedsaspektet skal blive en integreret del af den almindelige toldkontrol

Aftalen omfatter endvidere et arbejdsprogram for en ekspertgruppe med deltagelse fra U.S. Customs, Kommissionen og medlemslandene.

Ekspertgruppen skal udvikle standarder for risikoforvaltningsteknikker og for, hvilke oplysninger der er nødvendige for at kunne identificere højrisikoforsendelser, der importeres af parterne, samt udarbejde standarder for erhvervspartnerskabsprogrammer.

De emner, der er nævnt i gruppens arbejdsprogram er:

• Definere minimums standarder i forbindelse med implementering af CSI-initiativet.
• udarbejde "best practices" for sikkerhedskontrol
• udarbejde standarder for den nødvendige information til identifikation af høj-risiko-forsendelser
• udarbejde standarder for risikoprofilering
• sætte minimumsstandarder for teknisk kontroludstyr
• udarbejde standarder for samarbejdsaftaler med erhvervslivet
• identificere nødvendige lovændringer
• overveje hvilket juridisk instrument der vil være passende til at intensivere og udvide toldsamarbejdet på de ovennævnte områder

En række medlemslande har tidligere sået tvivl om, hvorvidt det juridiske grundlag er i orden (jf. dels toldsamarbejdsaftalen EU/USA, dels det generelle spørgsmål om kompetencefordelingen 1./3. søjle toldopgaver) - men Kommissionen har oplyst, at teksten til den foreslåede aftale er i overensstemmelse med forhandlingsdirektiverne.

Endvidere har Kommissionen oplyst at traktatkrænkelsessagerne mod de 8 medlemsstater der har indgået bilaterale aftaler med USA er suspenderet og vil søges afsluttet så snart aftalen er på plads.

Særlig traktatens artikel 133 sammenholdt med artikel 300,stk 2, første punktum.

Forslaget har ikke været sendt i høring, idet Rådets beslutning alene er det formelle grundlag for igangsættelse af forhandlingerne om emnerne, der er nævn under punkt 3.

Selve spørgsmålet om underskrivelsen af aftalen får hverken samfundsøkonomiske, statsfinansielle eller lovmæssige konsekvenser.

Derimod kan nogle af de anbefalinger som ekspertgruppen måtte komme med vedrørende containersikkerhed (CSI) senere komme til at betyde, at toldmyndighederne i EU, herunder Danmark, skal bidrage til en anderledes og øget kontrol af containere.

Den nuværende toldkontrol retter sig fortrinsvis mod import til EU og har fortrinsvis handelsbeskyttende og forbrugerbeskyttende formål. En eksportkontrol rettet mod forebyggelse af terror kan betyde yderligere kontrolressourcer, tilrettede edb-systemer, uddannelse af personale, dyre røntgenscannere og andet specialudstyr til at spore f.eks., eksplosiver eller biologiske og radioaktive stoffer, der kan anvendes til terrorhandlinger.

Samfundsmæssigt kan det betyde øgede direkte omkostninger for eksportører, transportører, havne og rederierne, hvis omkostningerne til øget kontrol m.v. lægges over på erhvervslivet.

Modsat forventes en dansk indsats på området at kunne bidrage til at sikre den danske eksport til USA på over 30 mia. kr. om året.

Spørgsmålet om Rådets afgørelse om at bemyndige Kommissionen til at føre forhandlinger med Amerikas Forenede Stater om en ændring til aftalen mellem EF og USA om samarbejde og gensidig bistand i toldspørgsmål har været oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. februar 2003.