Hjælpemenu

Hovedmenu

Øvrige aspekter af GMO-sagen - WTO

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her


PDF udgave (101 KB)
merne af Folketingets Europaudvalg
stedfortrædere
Journalnummer
Kontor
400.C.2-0
EU-sekr.
14. juli 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges notat om juridiske aspekter af
GMO-sagen i lyset folketingsbeslutning B6 samt notat om øvrige aspekter af GMO-sagen.
 

J.nr. M 1034-0163
Den 11. juli 2003
NOTAT
om
øvrige aspekter af GMO-sagen - WTO samt situationen i de øvrige moratorielande
1.  Status vedr. folketingsbeslutning B 6
Under anden behandling af beslutningsforslag B6 om opretholdelse af GMO-moratoriet den 27. maj
2003  understregede  miljøministeren,  at  regeringen  står  bag  det  nuværende  moratorium,  og  at  der  vil
foreligge  en helt ny situation, når reglerne om sporbarhed og mærkning er på plads. Miljøministeren
understregede endvidere, at stillingtagen til, hvad der skal ske, involverer en række juridiske, politiske og
administrative  problemstillinger,  herunder  forholdet  til  den  tidligere  moratoriekreds,  til  WTO  og  til
USA. Miljøministeren redegjorde ligeledes for, at Rådets juridiske tjeneste har udtalt, at den erklæring,
der definerer det nuværende moratorium, ikke omfatter miljøansvar. Endelig mindede miljøministeren
om, at regeringen tidligere har prøvet at overbevise de andre medlemslande og Kommissionen om, at
reglerne om miljøansvar burde udvides, men dette fik ikke tilslutning.  
Ved  forelæggelse  af  forhandlingsoplæg om miljøansva rsdirektivet i Folketingets Europaudvalg den 6.
juni 2003, oplyste miljøministeren, at i lyset af Folketingets vedtagelse af beslutningsforslag B 6, ville
regeringen lægge vægt på, at traditionelle skader  forårsaget af GMO'er omfattes af direktivet.
Ved Rådets vedtagelse af politisk enighed om miljøansvarsdirektivet ved rådsmødet (miljø) d. 13.
juni 2003 var der blandt medlemslandene ikke opbakning til, at traditionelle skader, for så vidt an-
går GMO'er, skal omfattes af direktivet.  
Danmark  støttede  den  fælles  holdning,  men  afgav  en   erklæring,  hvori  der  gøres  opmærksom  på,  at:
'Danmark har arbejdet for en bedre regulering i miljøansvarsdirektivet af GMO'er, herunder at direkti-
vet skulle omfatte traditionelle skader forårsaget af GMO'er og GMO skader på alle habitater og eco-
systemer i EU. Danmark støtter forslaget til fælles  holdning, da direktivforslaget indeholder mange po-
sitive  elementer.  Danmark  har  noteret  sig  Europa-Parlamentets  forslag  om,  at  Kommissionen  skal
fremsætte forslag om erstatningsansvar for skader forårsaget af GMO'er med det formål at færdiggøre
lovgivning indenfor moderne bioteknologi. Danmark vil i det videre arbejde forbeholde sig retten til at
kunne forbedre reguleringen af erstatning af skader forvoldt af GMO'er.'
I forhold til de juridiske aspekter af GMO-sagen i lyset af folketingsbeslutning B 6, henvises til det
samtidigt fremsendte notat herom fra Justitsministeriet.
./.


2.  Situationen i de øvrige moratorielande
Kredsen af moratorielande, der stod bag den politiske erklæring (moratoriet) afgivet i marts 2001 i for-
bindelse  med  den  endelige  vedtagelse  af  det  nye  udsætningsdirektiv  (2001/18/EF),  består  ud  over
Danmark af Frankrig, Italien, Grækenland, Østrig og Luxembourg.  
Der har via den danske EU-repræsentation i Bruxelles været foretaget en foreløbig forespørgsel blandt
de øvrige moratorielandes repræsentationer om deres vu rdering af situationen efter vedtagelse af de to
GMO forordninger om sporbarhed og mærkning samt  fødevarer og foder. Denne forespørgsel har vist,
at der ikke er en endelig afklaring blandt de øvrige lande.  
3.  WTO og hensynet til USA
I forhold til WTO og hensynet til USA og de øvrige lande bag anmodningen om WTO konsultationer
har Udenrigsministeriet oplyst følgende:
'USA (sammen med Argentina og Canada) har den 13. maj 2003 anmodet om WTO-konsultationer
vedr. EU's 'GMO-moratorium'.  
Baggrunden for anmodningen er bl.a., at en lang række amerikanske produkter ikke har kunnet opnå at
blive godkendt i EU med henvisning til moratoriet.
Dermed har man nu taget et første skridt hen imod et egentligt WTO-sagsanlæg som følge af moratori-
et.  
Anmodningen om konsultationer er ikke så omfangsrig, som det kunne have været tilfældet. Konsulta-
tionerne koncentrerer sig om det europæiske 'de fa cto moratorium' samt om nationale import- og mar-
kedsføringsforbud i Fællesskabet.  I første omgang  ve drører sagen således ikke de fremtidige regler om
sporbarhed, mærkning mv.  
Ifølge WTO's procedureregler kan USA, Canada og Argentina anmode om nedsættelse af panel 60 dage
efter fremsættelsen af anmodning om konsultationer.  Såfremt USA, Canada og Argentina fortsat finder,
at EU opretholder et WTO-stridigt moratorium efter den 13. juli, kan de således herefter anmode om
nedsættelse af et WTO-panel til behandling af sagen.  
Kommissionen har reageret afdæmpet på det amerikanske tiltag. Dette skal dels ses i lyset af det be-
grænsede omfang af anmodningen om konsultationer, dels det forhold, at Kommissionen har en for-
ventning om, at der i EU vil være bevægelse i forhold  til moratoriet og endelig i lyset af det forestående
WTO-ministermøde i september.'



 
N O T A T
om
juridiske aspekter af GMO-sagen i lyset af folketingsbeslutning B 6 af 27.
maj 2003
1.  Folketinget vedtog den 27. maj 2003 folketingsbeslutning B 6 om opretholdelse
af GMO-moratoriet. Beslutningsforslaget, der blev vedtaget af et flertal i Folketin-
get bestående af S, DF, SF og EL, har følgende ordlyd:
'Folketinget  opfordrer  regeringen  til  at  sikre  opretholdelsen  af  det
nuværende  GMO-moratorium  i  EU,  indtil  Europa-Kommissionen
har fremsat eller gennemført forslag om ændring af miljøansvarsreg-
lerne, så disse omfatter erstatning og ansvar fra GMO-produktion.'
2.  Det GMO-moratorium, der henvises til i folketingsbeslutningen, er indeholdt i
den politiske erklæring, som Danmark og  fem andre EU-medlemslande afgav i for-
bindelse med den endelige vedtagelse af det nye udsætningsdirektiv, direktiv
2001/18/EF  af  12.  marts  2001  om  udsætning  i  miljøet  af  genetisk  modificerede
organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF. I erklæringen
'- bekræfter [landene], at de som led i udøvelsen af de beføjelser, der
er tillagt dem, agter at sørge for, at de nye tilladelser til dyrkning og
markedsføring af GMO'er suspenderes, indtil der er vedtaget effekti-
ve bestemmelser om fuldstændig sporbarhed i forbindelse med
GMO'er, således at det bliver muligt at sikre pålidelig mærkning for
alle produkter, som er afledt af GMO'er,
-  anmoder  [landene]  Kommissionen  om  at  gøre  hurtige  fremskridt
med udformningen af en ordning med miljøansvar med henblik på at
fuldstændiggøre den regulering, der  er nødvendig for en udvikling af
det  bioteknologiske  område,  således  som  det  er  tilfældet  på  andre
områder.'
Erklæringen består af to led, hvoraf det første omhandler suspensionen af nye tilla-
delser indtil vedtagelsen af EU-regler om sporbarhed og mærkning, mens det andet
led  alene  rummer  en  anmodning  til  Kommissionen  om  hurtigt  at  medvirke  til  at
supplere lovgivningen med bestemmelser om miljøansvar.
Rådets Juridiske Tjeneste har i en udtalelse gjort opmærksom på, at der i løbet af
diskussionerne  i  forbindelse  med  formuleringen  af  erklæringen  ikke  blev  opnået
enighed om en sammenkobling af de to led. Moratoriet – forstået som de seks lan-
des tilkendegivelse om at ville suspendere nye tilladelser inden for deres beføjelser –
er  derfor  alene  knyttet  til  vedtagelsen  af  regler  om  sporbarhed  og  mærkning  af
GMO'er. Moratoriet er derimod ikke knyttet til vedtagelsen af regler om miljøan-
svar,  og  et  krav  om  opretholdelse  af  moratoriet  under  henvisning  til  manglende
5
regler om miljøansvar vil derfor reelt være  et krav om etablering af et nyt moratori-
um.
Flertallets indstilling og politiske bemærkninger i betænkningen over folketingsbe-
slutning B 6 afgivet af Miljø- og Planlæ gningsudvalget den 7. maj 2003 indeholder
ingen overvejelser om de EU-retlige muligheder for at opretholde GMO-moratoriet
efter vedtagelsen af regler om sporbarhed og mærkning af GMO'er. Derimod be-
mærker  et  mindretal  bestående  af  Venstre  og  Det  Konservative  Folkeparti,  at  en
stillingtagen  til  situationen  efter  moratoriets  ophør  involverer  en  række  juridiske,
politiske og administrative problemstillinger.
3. Ifølge udsætningsdirektivet skal en an søgning om udsætning eller markedsføring
af  en  ny  GMO  i  et  EU-medlemsland  indgives  til  medlemslandets  myndigheder.
Myndighederne er herefter forpligtet til at udarbejde en vurderingsrapport med en
indstilling om, hvorvidt den pågældende GMO skal godkendes eller ej. Vurderings-
rapporten  og  ansøgningen  sendes  i  høring  hos  de  øvrige  EU-medlemslande,  der
kan  fremkomme  med  'bemærkninger'  og  'begrundede  indvendinger'.  Hvis  der
ikke  fremsættes  'begrundede  indvendinger'  er  medlemslandets  myndigheder  for-
pligtet  til  at  meddele  ansøgeren  tilladelse  til  udsætning  eller  markedsføring  efter
udsætningsdirektivets artikel 15, stk. 3.
Det fremgår af udsætningsdirektivets artikel 18, stk. 1, at såfremt et medlemsland
eller Kommissionen fremsætter og opretholder 'indvendinger', skal der inden 120
dage træffes en afgørelse efter en komitéprocedure. I forbindelse med at en række
GMO-ansøgninger har været sendt i høring  efter udsætningsdirektivet i 2003, har
regeringen fremsat begrundede indvendinger undtagen i det seneste tilfælde, hvor
der ikke har været begrundede indvendinger. Regeringen har endvidere i alle tilfælde
fremført bemærkninger – herunder gjort  opmærksom på moratoriet – og fremsat
ønske om, at sagen tages op i komitéprocedure.
Det gældende moratorium er en politisk erklæring, som ikke er retligt bindende, og
det er heller ikke forankret i direktivet. Dette indebærer, at det vil være i strid med
udsætningsdirektivet,  hvis  de  danske  myndigheder  nægter  at  godkende  en  ansøg-
ning om tilladelse efter udsætningsdirektivets regler, udelukkende under henvisning
til moratoriet.
Et  eventuelt  nyt  moratorium  efter  vedtagelsen  af  EU-regler  om  sporbarhed  og
mærkning  af  GMO'er  vil  ligeledes  være  en  politisk  erklæring  –  denne  gang  uden
nogen form for forbindelse med vedtagelsen af udsætningsdirektivet. Dette indebæ-
rer, at det vil være i strid med udsætnin gsdirektivet, hvis Danmark nægter at god-
kende  en  GMO-ansøgning  udelukkende  under  henvisning  til,  at  EU  skal  vedtage
regler om miljøansvar for skader som følge af GMO-produktion.
En  efterlevelse  af  folketingsbeslutning  B  6  af  27.  maj  2003  om  opretholdelse  af
GMO-moratoriet  vil  derfor  være  i  strid  med  Danmarks  EU-retlige  forpligtelser,
hvis Danmark nægter at godkende en  GMO-ansøgning udelukkende under henvis-
ning til, at EU skal vedtage regler om miljøansvar for skader som følge af GMO-
produktion.