Grundnotat om retningslinier for beskæftigelsespolitikken
PDF udgave (150 KB)
Medlemmerne af
Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
21. maj 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigelsesmi-
nisteriets grundnotat om Kommissionens forslag til Rådets beslutning om
retningslinier for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik, COM(2003) 176
final.
2
Notat
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
om
Kommissionens forslag til Rådets beslutning om retningslinier for
medlems-
staternes beskæftigelsespolitik COM (2003) 176 final .
1.
Baggrund
Kommissionen har den 8. april 2003
fremlagt Kommissionens forslag til Rådets
beslutning om retningslinier for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik
COM (2003) 176 final.
Den europæiske beskæftigelse sstrategi
blev vedtaget på Det europæiske Råds møde
i Luxembourg i 1997 på baggrund af
kapitlet om beskæftigelse i traktaten.
Kommissionen fremlagde i en
meddelelse den 17. juli 2002 en evaluering af de før-
ste fem år med
beskæftigelsesstrategien og et oplæg til diskussion om den fremtidi-
ge
strategi. ECOFIN og Rådet (beskæftigelsesministre) endosserede
i den
forbindelse en fælles udtalelse fra
beskæftigelseskomiteen og
den økonomisk-politiske komite om
revision af beskæftigelsesstrate-
gien.
FKP
AICenter(Int.)
J. nr. 7173-0058
20. Maj 2003
3
Med baggrund i
Kommissionens meddelelse om strømlining af koordinationspro-
cesserne
fremlagde Kommissionen den 15. januar 2003
meddelelsen "En strategi
for fuld beskæftigelse og bedre
jobs for alle" COM (2003) til en åben diskussion af
indhold i en revideret
beskæftigelsesstrategi.
På Rådsmøde
(beskæftigelsesministre) den 6. marts 2003
fastlagde man de o-
verordnede målsætninger og de
hovedprioriteter, som den reviderede strategi skal
omfatte.
Det
Europæiske Råd har i konklusionerne fra mødet i Bruxelles den 21.marts 2003 i
afsnittet "Flere og bedre job til alle" fastlagt hovedlinier for den
reviderede strategi,
herunder tilsluttet sig de nøgletemaer, som Rådet
(beskæftigelsesministre) har fast-
lagt for strategien, herunder de
overordnede mål, der er indeholdt i dem: fuld be-
skæftigelse gennem en
højere beskæftigelsesfrekvens, en bedre kvalitet og en større
produktivitet, samhørighed og et rummeligt
arbejdsmarked, der er indbyrdes for-
bundet og
støtter hinanden.
2. Indhold
Kommissionen fastslår i et -
indledende - memorandum,
· at forslaget bygger på en
gennemgribende gennemgang af den hidtidige strategi
på grundlag af en
omfattende evaluering af de første fem år samt på Det Euro-
pæiske Råds
tilkendegivelser omkring en ny strategi,
· at forslaget er en
mellemlangsigtet strategi til imødegåelse af de nye arbejdsmar-
kedspolitiske udfordringer,
· at forslaget understøtter
Lissabon målsætningerne,
· at forslagets prioriteter er designet til
at takle de eksisterende og de nye udfor-
dringer for beskæftigelsen, og
· at forslaget er konsistent og komplementært med de
overordnede økonomisk-
politiske retningslinier.
Kommissionen
gennemgår i de indledende betragtninger grundlaget for forslaget til
Rådsbeslutning. I den forbindelse omtaler man de udvalgte ti prioriterede
områder
og nødvendigheden af partnerskaber på alle niveauer for at opnå en
effektiv gen-
nemførelse af retningslinierne, og
herunder betydningen af udvikling af
treparts-
samarbejdet.
Kommissionen har udarbejdet følgende
forslag til retningslinier, hvoraf flertallet har
fået tilknyttet
målsætninger, som er angivet for både
EU- og MS (medlemsstats)
niveauet:
· 1.
Aktive og forebyggende foranstaltninger i forhold til de ledige og de inaktive
personer.
· 2. Fremme af en selvstændighedskultur og jobskabelse.
· 3. Tage forandringer op og fremme tilpasningsevne.
· 4.
Mere og bedre investering i human kapital og strategier for livslang læring.
4
· 5. Øge arbejdsudbud og fremme aktiv aldring.
· 6.
Ligestilling mellem mænd og kvinder.
· 7. Fremme integration og
bekæmpe diskrimination på arbejdsmarkedet.
· 8. Det skal kunne
betale sig at arbejde.
· 9. Gøre illegalt arbejde til legalt arbejde.
· 10. Fremme faglig og geografisk mobilitet og forbedre jobmatchning.
Endelig fremhæver Kommissionen, at medlemsstaterne
skal sikre en effektiv im-
plementering af
retningslinierne (ikke mindst på det regionale og lokale niveau) og
understreger samtidig betydningen af involvering af alle relevante aktører og
herun-
der en stærk inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Fremdeles
fremhæves det, at
der må sikres en tilstrækkelig
kapacitet i de udførende institutioner i
forbindelse
med gennemførelsen af strategien, og der næves betydningen
af, at et moderne ar-
bejdsformidlingssystem arbejder tæt sammen relevante
myndigheder.
3. Gældende dansk ret
Der eksisterer ikke
tilsvarende bestemmelser.
4. Nærheds - og propor tionalitetsprincippet
Beskæftigelsesstrategien sigter på at udnytte de gevinster, der er
ved at koordinere
medlemsstaternes politikker, som inden for rammerne af de
overordnede økonomi-
ske retningslinjer og stabilitets- og vækstpagten er de
enkelte landes ansvar. På den
baggrund finder regeringen, at nærheds-
og proportionalitetsprincippet er opfyldt.
5. Høring
Kommissionens
forslag til Rådets beslutning om retningslinier for medlemsstater-
nes
beskæftigelsespolitik har været til høring i
EU-Specialudvalget vedrørende ar-
bejdsmarkedet og sociale forhold.
Der er modtaget følgende høringssvar:
Amtsrådsforeningen (ARF) er af
den opfattelse, at det er naturligt, at der udarbejdes
retningslinier
for at støtte opnåelse af
målsætningerne fra Lissabon. Det er dog
vigtigt, at der til disse retningslinier knyttes målsætninger – både for
EU-niveauet og
for medlemsstatsniveauet.
ARF ser positivt
på de udvalgte 10 retningslinier. I
forhold til retningslinie nr. 9:
'Gøre
illegalt arbejde til legalt arbejde' ville
ARF dog foretrække en overskrift i
retning af: 'Mindske incitamenterne for illegalt arbejde'.
ARF finder
det positivt, at Kommissionen fremhæver betydningen af en stærk ind-
dragelse af arbejdsmarkedets parter. ARF finder i den forbindelse
anledning til at
understrege, at også inddragelse af de
regionale og lokale myndigheder er en for-
udsætning for en vellykket
implementering af Lissabonmål-sætningerne.
5
Kommunernes
Landsforening (KL) skal indledningsvist endnu engang ud-
trykke tilfredshed
med den foreslåede forenkling og nedsættelse af antallet af
retningslinier.
KL ser desuden med tilfredshed på, at Kommissionen i sit for-
slag
understreger betydningen af en stærk inddragelse af arbejdsmarkedets
parter.
KL er generelt af den opfattelse, at Rådets målsætninger bør være målbare,
absolutte og realistiske.
Formålet med målsætningerne bør således være,
at man senere kan forholde
sig til, dels hvilke medlemsstater, der har
opfyldt målene, dels hvor på skala-
en medlemsstaterne ligger i forhold til
hinanden. Målsætningerne bør endvi-
dere ikke være så urealistiske, at
det på forhånd er givet, at de ikke kan op-
fyldes.
KL finder i
den forbindelse, at mange af de i forslaget indeholdte målsætnin-
ger ikke
opfylder disse kriterier. KL kan eksempelvis henvise til, at
-
målsætningen om at den faktiske pe nsionsalder skal være steget med 5
år til 2010 er en relativ og urealistisk målsætning,
-
målsætningen om
at offentlige og private investeringer i menneskelige
ressourcer skal
udgøre 5 % af de totale arbejdsomkostninger er ureali-
stisk,
-
at
målsætningen om, at sort arbejde skal reduceres betydeligt er for
upræcis
til at være målbar.
Landsorganisationen i Danmark (LO) og
Funktionærernes og Tjenestemæn-
denes Fællesforbund (FTF) deler, som
bl.a. tidligere høringssvar fra organisa-
tionerne vedrørende revisionen af
EU's beskæftigelsesstrate gi udtrykker, Re-
geringens ønske om en mere
effektiv beskæftigelsesindsats gennem en væ-
sentlig reduktion af de
nuværende mål og indikatorer.
Derfor er det LO og FTF´s opfattelse, at det
ville have været hensigtsmæssigt,
at der inden offentliggørelsen - og til
inspiration for kommissionens forslag -
var fremsendt et samlet og fælles
dansk forslag til de fremtidige beskæftigel-
sesretningslinier, for
dermed i højere grad at have udnyttet fordelen af det
danske formandskab i
efteråret.
Desuagtet er det LO og FTF´ opfattelse, at der med
Kommissionens forslag
sker skridt i den rigtige retning. Dette gælder både
i forhold til en forenkling
af beskæftigelsesstrategien ,
opstillingen af overordnede målsætninger, priori-
teringen af relevante
temaer samt målbare indikatorer.
LO og FTF kan med tilfredshed konstatere,
at der med Kommissionens for-
slag lægges op til en omfattende og målbar
opkvalificerende indsats for både
ledige og beskæftigede. Det drejer
sig dels om krav til en tidlig indsats for
6
ledige for dermed at undgå
langtidsledighed, og dels en sikkerhed for, at der
afsættes de nødvendige
ressourcer og in itiativer for ledige med over 1 års
ledighed bag sig.
Endvidere deler LO og FTF Kommissionens ønske om en massiv og målbar
satsning på livslang læring. I forhold ti l operationelle indikatorer for
kvalitet i
arbejdet, forudsætter LO og FTF, at de anbefalinger som
Arbejdsmiljørådet
fremsendte til beskæftigelsesminister iet den 14.
februar 2003 indgår i Rege-
ringens svar til Kommissionen.
LO og
FTF kan også støtte, at der på de ovennævnte områder fastsættes nati-
onale mål, således at der i de enkelte medlemsstater sker en forøgelse af
ind-
satsen.
LO og FTF støtter således fastlæggelse af ambitiøse
(nationale) mål på de
prioriterede områder. Målsætningerne bør imidlertid
for at sikre troværdighed
om strategien være praktisk opnåelige. LO og
FTF finder i den forbindelse at
det forekommer urealistisk, at hæve
den effektive tilbagetrækningsalder med
hele 5 år frem til år 2010.
Endelig konstaterer LO og FTF med tilfredshed Kommissionens ønske og
forslag til inddragelse af arbejdsmarkedets parter i indsatsen på både europæ-
isk, nationalt og lokalt niveau. Arbejdsmarkedets parter har senest i
hørings-
svar til ny procedure om NAP2003 bl.a. peget på inddragelse af det
nye Be-
skæftigelsesråd i forbindelse med fast læggelse af den
nationale politik, som
Regeringen ønsker at gennemføre for at leve op til de
politiske mål i beskæf-
tigelsesretningslinierne, samt procedurer for
udarbejdelse af NAP.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA). DA
finder, at Kommissionen med sit forslag
er
kommet et væsentligt skridt videre i bestræ belserne på at
forenkle og målrette be-
skæftigelsesretningslinierne. Udspillet indeholder
således færre retningslinier, og har
overordnet set fokus på strategiske mål
primært baseret på målsætningerne fra Lis-
sabon-topmødet om at forhøje
erhvervsfrekvenserne.
DA finder imidlertid, at
Kommissionen samtidig præsenterer en række
detaljeret
mål og kvantitative krav, der ikke hører til på det
strategiske niveau og ikke overla-
der det til medlemslandene at fastlægge
instrumenterne.
Det er DA's vurdering, at beskæftigelsesretningslinjerne bør
være koncentreret om
at sætte fokus på behovet for strukturelle reformer i
medlemslandene, så det mang-
lende udbud af arbejdskraft på lang sigt kan
imødekommes.
DA ser derfor med tilfredshed på, at medlemsstaterne
skal fastsætte nationale mål,
der stemmer overens med EU-målet om, at den
gennemsnitlige pensioneringsalder
som helhed i EU skal være øget med 5 år i
2010.
7
DA er ligeledes tilfreds med,
at medlemsstaterne opfordres til, at det
skal gøres
økonomisk attraktivt at arbejde. DA finder, at
opfordringen til nationalstaterne om
at fastsætte nationale mål bør være af
mere generel karakter, således at de konkrete
politikforslag overlades
til medlemsstaterne. Forslaget, som det ser ud nu, er meget
konkret
formuleret, nemlig at der skal sættes ind med betragtelige skattelettelser for
lavtlønnede.
DA vender sig ligeledes kraftigt i mod Kommissionens
konkrete forslag om at ville
fastsætte, hvordan medlemsstaterne
skal tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Det
drejer sig om, at der i forslaget til beskæftigelsesretningslinier fastsættes et
krav til
omfanget af aktiveringsindsatsen for langtidsledige på 30 pct., et
krav om, at delta-
gelse i efteruddannelse fastsættes
til i gennemsnit 15 pct., og at
virksomhedernes
investeringer i efteruddannelse skal udgøre 5 pct. af
de samlede personaleudgifter.
DA finder, at der bør være en klar
præmis i den europæiske beskæfti-
gelsesstrategi, at medlemsstaterne i
europæisk sammenhæng forplig-
ter sig på målsætningerne, mens det overlades
til de enkelte medlems-
lande selv at fastlægge de midler, som skal
bidrage til at nå målene.
Det er ligeledes DA's vurdering, at det er
uhensigtsmæssigt, at Kom-
missionen med sit forslag om, at gennemsnitlig
mindst 80 pct. af de
25-64-årige i EU har en uddannelse mindst på gymnasialt
niveau, læg-
ger op til at fastsætte uddannelsespo litiske mål som led
i beskæftigel-
sesindsatsen.
DA finder, at
Kommissionen er på rette vej ved at
erkende, at fokus
bør rettes mod forskelle i mænd og
kvindes placering på arbejdsmar-
kedet frem for på forskelle i den
gennemsnitlige løn. Efter DA's vurde-
ring bør skridtet tages fuldt ud,
således at målsætningen om at halvere
lønforskellen mellem mænd
og kvinde r helt udgår af
beskæftigelses-
retningslinierne.
Med hensyn til Kommissionens
forslag til, at der skal fastsættes poli-
tikker, som tager sigte på at
nedbringe arbejdsulykker, går DA ud fra,
at regeringen arbejder
for beskæftige lsesretningslinier, der er i
over-
ensstemmelse med Prioriteringsplanen for arbejdsmiljøindsatsen.
Endelig konstaterer DA, at Kommissionens lægger op til inddragelse
af arbejdsmarkedets parter i indsatsen på både europæisk, nationalt og
lokalt niveau. Arbejdsmarkedets parter har senest i høringssvar til ny
procedure om NAP2003 bl.a. peget på, at det nye Beskæftigelsesråd vil
være
et relevant sted at drøfte den nationale politik, som regeringen vil
gennemføre for at leve op til de politiske mål i beskæftigelsesretnings-
linierne.
6. Behandling i Rådsregi
Kommissionens forslag
til Rådets beslutning om retningslinier for medlemsstater-
nes
beskæftigelsespolitik COM (2003) 176 final har ikke været behandlet i rådsregi.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
8
Kommissionens forslag til Rådets beslutning om retningslinier for medlemsstater-
nes beskæftigelsespolitik har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle
konsekvenser.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens forslag til Rådets beslutning om retningslinier for medlemsstater-
nes beskæftigelsespolitik har ikke i sig selv samfundsøkonomiske
konsekvenser.