EU-samarbejdet på det politimæssige og strafferetlige område
Udskriftsvenlig version
merne af Folketingets Europaudvalg
stedfortrædere
Journalnummer
Kontor
400.C.2-0
EU-sekr.
1. maj 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets notat om udvik-
lingen i EU-samarbejdet på det politimæssige og strafferetlige område i 2. halvår af 2002.
Materialet er ligeledes oversendt til Folketingets Retsudvalg.
Kære udenrigsminister
Vedlagt sender jeg et notat om udviklingen i EU-samarbejdet på det politimæssige og strafferetlige om-
råde i 2. halvår af 2002, idet jeg skal anmode om, at notatet oversendes til Folketingets Europaudvalg.
Det bemærkes, at notatet ligeledes vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.
Med venlig hilsen
N O T A T
om
udviklingen i EU-samarbejdet på det politimæssige og strafferetlige
område i 2. halvår af 2002.
1. Indledning
Antallet af vedtagelser i Rådet på det politimæssige og strafferetlige område i
2. halvår af 2002 (1. juli – 31. december 2002) udgjorde 49. Som bilag er
medtaget en kronologisk oversigt over Rådets vedtagelser.
Herudover blev der i 2. halvår af 2002 opnået politisk enighed i Rådet om følgende
initiativer, der forventes vedtaget i løbet af 2003:
1.
Udkast til afgørelse om efterforskning og retsforfølgning af krigsforbry-
delser
2.
Udkast til rammeafgørelse om børnepornografi og seksuel udnyttelse af
børn
3.
Udkast til afgørelse om fælles brug af forbindelsesofficerer
4.
Udkast til protokol om ændring af Europol-konventionen
5.
Udkast til rammeafgørelse om bestikkelse i den private sektor
6.
Udkast til rammeafgørelse om udvidet konfiskation
7.
Udkast til resolution om behandling af kriminelle stofsmisbrugere
8.
Udkast til rammeafgørelse om miljøkriminalitet
En række er Rådets vedtagelser offentliggøres i EF-tidende. Relevante henvisninger
til EF-tidende findes i bilaget. Kopi af Rådets vedtagelser kan i øvrigt – med forbe-
hold for eventuelle fortrolighedsbestemmelser – rekvireres fra Justitsministeriets
Internationale Kontor.
2. Generelt
Rådet vedtog den 22. juli 2002 et rammeprogram for finansiering over Fælles-
skabets budget af aktiviteter som led i det politimæssige og strafferetlige
samarbejde (AGIS-programmet). Formålet med rammeprogrammet er at samle
finansieringsprogrammerne indenfor det politimæssige og strafferetlige samarbejde
bl.a. med henblik på at sikre en bedre overordnet sammenhæng.
Programmet, der indføres for en 5-årig periode (1. januar 2003 – 31. de-
cember 2007) med mulighed for forlængelse, tager sigte på at udvikle,
gennemføre og evaluere EU-samarbejdet på det politimæssige og straffe-
retlige område. Endvidere tager programmet sigte på at fremme og styrke
oprettelsen af netværk, gensidigt samarbejde om generelle emner af fælles
interesse for medlemsstaterne, udveksling og videreformidling af oplys-
ninger og erfaringer, lokalt og regionalt samarbejde samt forbedring og
4
tilpasning af den uddannelsesmæssige indsats og den videnskabelige og
tekniske forskning. Endelig tager programmet sigte på at fremme en styr-
kelse af medlemsstaternes samarbejde med kandidatlandene, andre tredje-
lande og relevante internationale og regionale organisationer.
Projekter med en maksimal varighed på to år, der gennemføres af offentli-
ge eller private institutioner og organer, herunder erhvervssammenslutnin-
ger, ikke-statslige organisationer, foreninger, organisationer, uddannelses-
institutter og de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne og kan-
didatlandene, kan samfinansieres inden for rammerne af AGIS-
programmet.
Projekterne skal være til fordel for aktører inden for retsvæsenet, ansatte
ved de retshåndhævende myndigheder, embedsmænd fra andre offentlige
myndigheder, foreninger, erhvervssammenslutninger, forskere, de dele af
erhvervslivet, som beskæftiger sig me d bekæmpelse og forebyggelse af
organiseret og anden kriminalitet, eller de tjenester, der yder bistand til
ofre.
De konkrete projekter kan omfatte uddannelse, oprettelse og igangsætning
af udvekslings- og praktikprogrammer, undersøgelser og forskning, videre-
formidling af de resultater, der opnås i forbindelse med programmet, støtte
til oprettelse af netværk samt konferencer og seminarer.
Det er i øvrigt en betingelse for at modtage finansieringstilskud, at et projekt omfat-
ter mindst tre medlemsstater eller to medlemsstater og et kandidatland.
Rammeprogrammet kan finansiere dels specifikke initiativer, som er af
særlig interesse i forhol d til programmets prioriteter eller samarbejdet med
kandidatlandene, dels supplerende foranstaltninger, f.eks. seminarer, eks-
pertmøder eller andre initiativer til videreformidling af de resultater, der
opnås i forbindelse med programmets gennemførelse.
Tilskud fra AGIS-programmet må ikke overstige 70% af de samlede pro-
jektomkostninger. For så vidt angår initiativer, der har særlig interesse i
forhold til programmets prioriteter eller samarbejdet med kandidatlandene,
samt supplerende foranstaltninger, der tager sigte på at videreformidle de
resultater, der opnås i forbindelse med programmets gennemførelse, kan
der dog ydes et tilskud på 100% inden for et loft på 10% af det årlige
rammebeløb, der er afsat til hver af disse to kategorier.
Kommissionen er ansvarlig for forvaltningen og gennemførelsen af programmet i
samarbejde med medlemsstaterne. I forbindelse med gennemførelsen af program-
met udarbejder Kommissionen et årligt arbejdsprogram, der omfatter de specifikke
målsætninger og prioriteter. Endvidere evaluerer og udvælger Kommissionen de
5
indgivne ansøgninger. Ved forvaltningen af rammeprogrammet bistås Kommissio-
nen af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne. Udvalget ind-
drages dels i behandlingen af konkrete ansøgninger efter en særlig rådgivningspro-
cedure, dels ved udarbejdelsen af det årlige arbejdsprogram efter en særlig forvalt-
ningsprocedure.
Justitsministeriet deltager på Danmarks vegne i det udvalg, der bistår Kommissio-
nen i forbindelse med gennemførelsen af AGIS-programmet.
Nærmere oplysninger om de årlige arbejdsprogrammer, ansøgningsporcedurer m.v.
er
tilgængelige
på
hjemmesiden
www.europa.eu.int/comm/justice_home/funding/agis/funding_agis_en.htm.
3. Politisamarbejde
Rådet godkendte den 15. juli 2002 budgettet for Det Europæiske Politiakademi
(CEPOL) i 2003. Det samlede budget er på ca. 3 mio. euro (svarende til ca. 22,5
mio. kr.), hvoraf Danmarks bidrag udgør ca. 60.000 euro (svarende til ca. 450.000
kr.). I forhold til 2002 er der tale om en budgetstigning på 27,7 pct. Udgifterne i
forbindelse med det danske bidrag afholdes af Rigspolitichefen.
Rådet vedtog den 14. oktober 2002 en række konklusioner vedrørende elektro-
nisk udveksling af oplysninger mellem de retshåndhævende myndigheder i
EU-landene.
Rådskonklusionerne lægger op til iværksættelsen af et forberedende arbejde med
henblik på vedtagelsen af en bindende retsakt om elektronisk udveksling af oplys-
ninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder om indholdet af
nationale databaser m.v.
Det fremgår af konklusionerne, at den elektroniske udveksling af oplysninger bør
finde sted inden for rammerne af samarbejdet mellem medlemsstaternes retshånd-
hævende myndigheder som led i efterforskningen af straffesager.
Endvidere understreges det i konklusionerne, at den nærmere undersøgelse bør
afklare de retlige, tekniske, finansielle og operative aspekter i forbindelse med den
elektroniske udveksling af oplysninger, herunder behovet for centrale, nationale
kontaktpunkter og muligheden for at basere den elektroniske udveksling af oplys-
ninger på eksisterende retlige og tekniske ordninger.
Rådet vedtog den 28. november 2002 en afgørelse om oprettelse af et europæisk
netværk til beskyttelse af fremtrædende personer.
Rådsafgørelsen indebærer, at der oprettes et europæisk netværk til beskyt-
telse af fremtrædende personer. Netv ærket består af nationale kontakt-
punkter for de nationale polititjenester med ansvar for beskyttelse af frem-
trædende personer. Kandidatlandene og Europol kan ligeledes udpege
kontaktpunkter med henblik på deltagelse i netværket, ligesom Kommis-
sionen og Rådssekretariatet kan deltage i visse aktiviteter inden for ram-
6
merne af netværket. Den nationale my ndighed med ansvar for beskyttelse
af fremtrædende personer i den medlemsstat, der varetager formandskabet
i Rådet, leder netværkets aktiviteter.
Netværket skal have til opgave at fremme udvekslingen af erfaringer samt generelle
og tekniske oplysninger i forbindelse med beskyttelsen af fremtrædende personer,
fastlæggelsen af fælles kriterier for udvælg else og uddannelse af personale samt ret-
ningslinjer for den sikkerhedsmæssige håndtering af beskyttelsen af fremtrædende
personer. Endvidere skal netværket fremme udvekslingen af forbindelsesofficerer.
Endelig skal netværket fremme udvekslingen af operative oplysninger via kontakt-
punkterne eller de relevante nationale myndigheder. Udvekslingen af oplysninger
sker i overensstemmelse med national ret.
Rigspolitichefen vil blive udpeget som det danske kontaktpunkt i netværket.
Rådet godkendte den 28. november 2002 en håndbog til brug for opretholdelsen
af offentlig orden og sikkerhed i forbindelse med større internationale arran-
gementer.
Håndbogen indeholder en række anbefalinger til brug for politiet i forbindelse med
Det Europæiske Råds møder og andre lignende arrangementer, herunder med hen-
blik på oprettelsen af permanente kontaktpunkter, der skal fremme informations-
udvekslingen mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder før, under og
efter arrangementerne, genindførelse af grænsekontrol samt den strategiske og ope-
rative planlægning.
Herudover indeholder håndbogen en række anbefalinger vedrørende udsendelse af
forbindelsesofficerer, observatører og – efter anmodning – operativ støtte til det
land, hvor der pågældende arrangement finder sted.
Endelig indeholder håndbogen anbefalinger med henblik på at lette mediernes ad-
gang til praktiske oplysninger i forbindelse med Det Europæiske Råds møder og
andre lignende arrangementer.
Håndbogen vil blive stillet til rådighed for dansk politi ved Rigspolitichefens foran-
staltning.
3.1. Europol
Rådet vedtog den 15. juli 2002 budgettet for Europol i 2003. Det samlede budget
er på ca. 55,5 mio. euro (svarende til ca. 415 mio. kr.), hvoraf Danmarks bidrag
udgør ca. 985.000 euro (svarende til ca. 7.3 mio. kr.). I forhold til 2002 er der tale
om en budgetstigning på 7,2 pct. Udgifterne i forbindelse med det danske bidrag
afholdes af Rigspolitichefen.
Rådet bemyndigede den 14. oktober 2002 Europols direktør til at indlede forhand-
linger om samarbejdsaftaler, herunder med henblik på udveksling af personoplys-
ninger, med Litauen, Bulgarien, Slovakiet og Canada. Endvidere bemyndigede Rå-
det den 28. november 2002 Europols direktør til at indlede tilsvarende forhandlin-
ger med Letland og Cypern, ligesom Rådet den 19. december 2002 godkendte en
7
supplerende samarbejdsaftale mellem Europol og USA om udveksling af personop-
lysninger. Den supplerende samarbejdsaftale med USA blev undertegnet den 20.
december 2002.
Som led i den styrkede indsats mod terrorisme efter terrorangrebene mod USA den
11. september 2001 besluttede Rådet den 20. september 2001 et oprette en særlig
task force vedrørende terrorisme inden for rammerne af Europol. På baggrund
af en evaluering af task forcen tilsluttede Rådet sig den 28. november 2002 en ræk-
ke anbefalinger fra Europols Styrelsesråd med henblik på Europols fremtidige akti-
viteter på terrorisme-området. Anbefalingerne indebærer, at task forcens aktiviteter
overføres til Europols sædvanlige strukturer. Kompetencen overføres fra task for-
cen til Europol den 31. december 2002, mens de konkrete aktiviteter overføres i
løbet af en overgangsperiode indtil den 31. marts 2003. Medlemsstaterne opfordres
i den forbindelse til at overveje dels at udstationere deres repræsentanter i task for-
cen ved Europol, dels at tilknytte terrorismesagkyndige ved de nationale Europol-
enheder.
Rådet vedtog den 28. november 2002 en protokol om ændring af Europol-
konventionen og tilhørende protokoller. Samme dag blev protokollen underteg-
net af medlemsstaterne.
Protokollen indebærer, at Europol får mulighed for at deltage i fælles efterforsk-
ningshold i en støttefunktion og inden for rammerne af Europols beføjelser på
grundlag af Europol-konventionens øvrige bestemmelser.
Endvidere vil protokollen give Europol mulighed for at anmode medlemsstaterne
om at indlede strafferetlig efterforskning i specifikke tilfælde. Medlemsstaterne vil
dog ikke være forpligtede til at følge en sådan anmodning.
Protokollen indebærer ligeledes en ændring af protokollen om privilegier og immu-
niteter for Europol, medlemmerne af Europols organer samt Europols vicedirektø-
rer og personale, således at immuniteten ikke indrømmes i forhold til opgaver ud-
ført i embedes medfør som led i deltagelsen i en støttefunktion i et fælles efter-
forskningsholds aktiviteter.
Desuden ændres protokollen om EF-Domstolens kompetence, således at Domsto-
lens kompetence udvides til at omfatte gyldigheden og fortolkningen af retsakter
om ændring af Europol-konventionens bestemmelser og af foranstaltninger, der
vedtages af Rådet eller i dettes regi med henblik på gennemførelse af Europol-
konventionen. Udvidelsen af Domstolens kompetence omfatter ligeledes oven-
nævnte protokol om privilegier og immuniteter og gennemførelsesforanstaltninger
hertil.
Endelig indebærer protokollen, at Europols ansvar for den skade, som ansatte måt-
te forvolde, udvides til at omfatte skade forvoldt under ansattes bistand til fælles
efterforskningshold i medfør af protokollen, dog således at den medlemsstat, på
hvis område skaden forvoldes, i første omgang erstatter disse skader på samme
måde som skader forvoldt af dens egne ansatte, hvorefter Europol godtgør beløb
udbetalt i skadeserstatning.
8
Gennemførelsen af protokollen i dansk ret vil nødvendiggøre en ændring af lov nr.
415 af 10. juni 1997 om gennemførelse af Europol-konventionen. Lovforslag med
henblik på Danmarks ratifikation af protokollen forventes fremsat i en kommende
folketingssamling.
Ifølge Europol-konventionen fastsætter Rådet antallet af vicedirektører ved Eu-
ropol. Antallet af vice-direktører blev oprindelig fastsat til fem og siden reduceret til
fire. Den 28. november 2002 besluttede Rådet, at en ledig stilling som vice-direktør
ikke genbesættes, og at antallet af vice-direktører fastsættes til tre.
Rådet vedtog den 19. december 2002 en retsakt om ændring af Europols perso-
nalevedtægt , hvorved der i et bilag til personalevedtægten fastsættes særlige regler
om proceduren for udvælgelse af Europols direktør og vicedirektører, deres udtræ-
den af tjenesten og disciplinære forhold. De nye regler indebærer bl.a., at der etable-
res en åben ansættelsesprocedure, hvor en ledig stilling som direktør eller vicedirek-
tør ved Europol opslås i EF-Tidende og andre medier, som sikrer, at man når ud til
et bredt ansøgerfelt. Europol underretter ligeledes de nationale Europol-enheder
om en ledig stilling som direktør eller vicedirektør, idet de kompetente nationale
myndigheder er ansvarlige for, at alle organer og alt relevant personale får kendskab
til den ledige stilling. Som led i ansættelsesproceduren nedsættes en særlig udvælgel-
seskomité, der afgiver indstilling til Europols Styrelsesråd med henblik på Styrelses-
rådets udtalelse til brug for Rådets afgørelse.
4. Strafferetligt samarbejde
Rådet godkendte den 14. oktober 2002 den forklarende rapport vedrørende til-
lægsprotokollen af 16. okto ber 2001 til EU-retshjælpskonventionen af 29. maj
2000. Den forklarende rapport indeholder fortolkningsbidrag med henblik på gen-
nemførelsen og anvendelsen af tillægsprotokollens regler om bl.a. fiskale forbrydel-
ser samt adgangen til bankoplysninger.
Rådet bemyndigede den 26. april 2002 formandskabet til at indlede forhandlinger
om en samarbejdsaftale mellem EU og USA vedrørende udlevering og gen-
sidig retshjælp i straffesager . Samtidig fastlagde Rådet et forhandlingsmandat for
formandskabet. På baggrund af forhandlingssituationen nåede Rådet den 29. no-
vember 2002 til enighed om nærmere retningslinjer for formandskabets position
under de fortsatte forhandlinger.
Rådet bemyndigede den 10. juli 2001 formandskabet til at indlede forhandlinger
om en samarbejdsaftale mellem EU, Norge og Island for så vidt angår de
dele af EU-udleveringskonven-tionerne fra henholdsvis 1995 og 1996 samt
EU-retshjælpskonventionen fra 2000, der ikke har karakter af en
videreudvikling af Schengen-reglerne. Den 19. december 2002 besluttede Rådet
at udvide bemyndigelsen til ligeledes at omfatte relevante dele af tillægsprotokollen
af 16. oktober 2001 til EU-retshjælpskonventionen samt rammeafgørelsen af 13.
juni 2002 om den europæiske arrestordre, idet Rådet samtidig fastlagde en række
nærmere retningslinjer for forhandlingerne.
4.1. Eurojust
9
Rådet godkendte den 12. juli 2002 valget af Michael Kennedy (Storbritannien) som
formand samt Oliver de Baynast (Frankrig) og Ignacio Pelaez (Spanien) som næst-
formænd for Eurojust.
5. Materiel strafferet
Rådet vedtog den 19. juli 2002 en rammeafgørelse om bekæmpelse af menne-
skehandel.
Rammeafgørelsen forpligter medlemsstaterne til at kriminalisere rekrutte-
ring, transport, efterfølgende modtagelse samt overførsel af personer, her-
under overførsel af kontrol med disse personer, når dette sker ved brug af
magt, tvang eller trusler, herunder bortførelse, bedrageri, magtmisbrug
eller udnyttelse af en sårbar stilling eller betaling med henblik på at opnå
tilsagn fra en person, der har kontrol over den pågældende, når dette sker
med henblik på udnyttelse af den pågældende, samt forsøg på og medvir-
ken til sådanne forhold.
Udnyttelse omfatter som minimum tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende for-
mer for udnyttelse af arbejdskraft eller udnyttelse af en andens prostitution eller
andre former for seksuel udnyttelse, herunder udnyttelse af den pågældende til por-
nografi.
Efter rammeafgørelsen er det underordnet, om et offer for menneskehandel har
givet samtykke til udnyttelsen, hvis de ovennævnte midler er anvendt, mens det, når
ofret er et barn, er underordnet, om der foreligger samtykke, selv i de tilfælde, hvor
ingen af de nævnte midler er anvendt. Enhver person under 18 år skal i øvrigt anses
for et barn.
Medlemsstaterne skal sikre, at de nævnte lovovertrædelser kan straffes med sankti-
oner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen, har afskrækken-
de virkning og kan medføre udlevering. Herudover skal medlemsstaterne sikre, at
de strafbare forhold er undergivet en strafferamme på mindst 8 års fængsel, når
handlingerne er begået af en kriminel organisation, har været til fare for ofrets liv, er
begået under anvendelse af grov vold eller har forårsaget særlig alvorlig skade på
ofret, eller hvis handlingerne er begået mod en særligt sårbar person. Sidstnævnte
udtryk omfatter i det mindste tilfælde, hvor ofret er under den seksuelle lavalder i
henhold til national ret.
Rammeafgørelsen forpligter medlemsstaterne til at sikre, at juridiske personer kan
gøres ansvarlige med hensyn til de handlinger, der er beskrevet i rammeafgørelsen, i
det omfang handlingerne er begået for at skaffe den juridiske person vinding og er
begået af en person, der handler enten individuelt eller som medlem af et organ
under den juridiske person. Endvidere forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at
juridiske personer også kan straffes i tilfælde, hvor f.eks. utilstrækkelig kontrol eller
tilsyn fra den juridiske persons side har gjort det muligt for en person, der er under-
lagt den juridiske persons myndighed, at begå de nævnte lovovertrædelser. Med-
lemsstaterne skal overfor juridiske personer kunne iværksætte sanktioner, der er
effektive, proportionelle og har afskrækkende virkning, herunder bødestraf eller
10
andre sanktioner, som f.eks. udelukkelse fra offentlige ydelser og tilskud og forbud
mod at udøve kommerciel virksomhed.
Rammeafgørelsens bestemmelser om straffemyndighed forpligter bl.a. medlemssta-
terne til at etablere straffemyndighed, når lovovertrædelsen er begået helt eller del-
vist på medlemsstatens territorium. Herudover kan en medlemsstat vælge at lade sin
straffemyndighed omfatte tilfælde, hvor gerningsmanden er statsborger i den på-
gældende medlemsstat, eller hvor lovovertræ delsen er begået til fordel for en juri-
disk person, som har sit hjemsted på den pågældende medlemsstats territorium.
Medlemsstaterne skal efter rammeafgørelsen sikre, at efterforskning eller straffor-
følgning, i det mindste i de tilfælde, hvor der er territorial straffemyndighed, ikke er
betinget af, at den forurettede har indgivet anmeldelse.
Børn, som er ofre for menneskehandel, bør efter rammeafgørelsen anses for at væ-
re særligt sårbare ofre i relation til rammeafgørelsen af 15. marts 2001 om ofres
stilling i straffesager, ligesom medlemsstaterne i disse tilfælde skal sikre passende
hjælp til ofrets familie.
Medlemsstaterne skal senest den 31. december 2002 have truffet de nødvendige
foranstaltninger med henblik på at gennemføre rammeafgørelsen i national ret, og
med rammeafgørelsen ophæves i øvrigt Rådets fælles aktion af 24. februar 1997 om
bekæmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn.
De nødvendige lovændringer som følge af rammeafgørelsen er for Danmarks ved-
kommende gennemført ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og færdselsloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, vold, uagtsomt
manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, forsætlig fareforvoldelse, biltyve-
ri, grov forstyrrelse af ro og orden, menneskesmugling og menneskehandel m.v.).
Rådet vedtog den 28. november 2002 en rammeafgørelse om menneskesmug-
ling.
Efter rammeafgørelsen skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foran-
staltninger for sikre, at de strafbare handlinger, der fremgår af Rådets di-
rektiv 2002/90/EF af 28. november 2002 (EFT L 328 af 5.12.2002, s. 1)
om hjælp til ulovlig indr ejse og transit samt ulovlig ophold, kan straffes
med strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til
lovovertrædelsen, har afskrækkende vi rkning, kan medføre udlevering og
eventuelt andre foranstaltninger.
Sådanne andre foranstaltninger kan omfatte konfiskation af det transportmiddel,
der er benyttet i forbindelse med den strafbare handling, forbud mod direkte eller
gennem en mellemmand at udøve sådan erhvervsmæssig virksomhed, hvorunder
den strafbare handling blev begået, og udvisning med indrejseforbud, hvis den
dømte person ikke er statsborger i en medlemsstat i Den Europæiske Union.
Ifølge direktivet skal medlemsstaterne gennemføre passende sanktioner over
for enhver, der hjælper eller forsøger at hjælpe en udlænding, der ikke er
11
statsborger i en medlemsstat, med at rejse til eller igennem en medlemsstats
område og derved overtræde den pågældende stats lovgivning vedrørende
udlændinges indrejse eller gennemrejse.
Medlemsstaterne skal endvidere gennemføre passende sanktioner over for
enhver, der med vinding for øje hjælper eller forsøger at hjælpe en udlæn-
ding, som ikke er statsborger i en EU-medlemsstat, med at opholde sig på en
medlemsstats område og derved overtræde den pågældende stats lovgivning
vedrørende udlændinges ophold.
Medvirken til de nævnte handlinger skal ligeledes kunne straffes.
Enhver medlemsstat kan ifølge direktivet beslutte, at den ikke vil gennemføre
sanktioner over for den nævnte adfærd i tilfælde, hvor formålet med adfær-
den har været at yde humanitær hjælp til den pågældende udlænding.
Ifølge rammeafgørelsen skal bistand til ulovlig indrejse eller gennemrejse være un-
dergivet en strafferamme på mindst 8 års fængsel, når bistanden ydes i berigelses-
øjemed samt af en kriminel organisation eller på en sådan måde, at den er til fare
for den person, der smugles. Hvis det er nødvendigt for at sikre sammenhængen i
den nationale straffelovgivning, kan strafferammen dog fastsættes til 6 års fængsel,
forudsat at denne strafferamme er mellem de strengeste straffe i national ret for
sammenlignelige lovovertrædelser.
Juridiske personer skal efter rammeafgørelsen kunne gøres ansvarlige med hensyn
til de handlinger, der er beskrevet i rammeafgørelsen, i det omfang lovovertrædel-
sen er begået af en person, der handler enten individuelt eller som medlem af et
organ under den juridiske person, med henblik på at skaffe den juridiske person
vinding. Juridiske personer skal ligeledes kunne straffes i tilfælde, hvor f.eks. util-
strækkelig kontrol eller tilsyn fra den juridiske persons side har gjort det muligt for
en person, der er underlagt den juridiske persons myndighed, at begå de nævnte
lovovertrædelser. Medlemsstaterne er i øvrigt forpligtede til at sikre, at der overfor
juridiske personer kan iværksæt tes sanktioner, der er effektive, proportionale og har
afskrækkende virkning, herunder bødestraf eller andre sanktioner som f.eks. ude-
lukkelse fra offentlige ydelser og tilskud og forbud mod at udøve kommerciel virk-
somhed.
Efter rammeafgørelsens bestemmelser om straffemyndighed er en medlemsstat
forpligtet til at have straffemyndighed, hvis en lovovertrædelser omfattet af ramme-
afgørelsen er begået helt eller delvist på medlemsstatens territorium. Endvidere kan
en medlemsstat etablere straffemyndighed i tilfælde, hvor gerningsmanden er stats-
borger i den pågældende medlemsstat, eller hvor lovovertrædelsen er begået med
henblik på en juridisk persons vinding, og denne juridiske person har hjemsted på
medlemsstatens territorium. En medlemsstat, der ikke udleverer egne statsborgere,
skal træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at medlemssta-
ten har straffemyndighed i tilfælde, hvor de strafbare handlinger bliver begået af en
af dens egne statsborgere uden for den pågældende medlemsstats territorium.
12
Rammeafgørelsen berører ikke den beskyttelse, som indrømmes flygtninge og asyl-
ansøgere i overensstemmelse med international flygtningeret eller andre internatio-
nale instrumenter vedrørende menneskerettigheder.
Medlemsstaterne skal efter rammeafgørelsen underrette hinanden, hvis de modtager
oplysning om, at en handling omfattet af direktivet er blevet begået på en anden
medlemsstats territorium. Endvidere skal en medlemsstat, der anmoder en anden
medlemsstat om at foretage strafforfølgning i anledning af en overtrædelse af den
anmodende medlemsstats lovgivning om hjælp til ulovlig indrejse og ulovligt op-
hold, oplyse den anmodede medlemsstat om, hvilke bestemmelser der er overtrådt.
Ved rammeafgørelsen ophæves i øvrigt Schengen-konventionens artikel 27, stk. 2
og 3, der i det store hele er identiske med tilsvarende bestemmelser i rammeafgørel-
sen.
De nødvendige foranstaltninger med henblik på rammeafgørelsens gennem-
førelse i national ret skal være truffet af medlemsstaterne inden to år. For
Danmarks vedkommende er de nødvendige lovændringer gennemført ved
lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
færdselsloven (Skærpelse af straffen fo r voldtægt, vold, uagtsomt manddrab,
uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, forsætlig fareforvoldelse, biltyveri,
grov forstyrrelse af ro og orden, menneskesmugling og menneskehandel
m.v.).
6. Forebyggelse og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet
Rådet vedtog den 24. september 2002 en afgørelse, der dels bemyndiger Kommis-
sionen til på Fællesskabets vegne at deltage i forhandlingerne om en FN-
konvention vedrørende korruption, dels fastlægger nærmere forhandlingsdirekti-
ver for Kommissionen. Endvidere vedtog Rådet den 30. september 2002 en tredje
fælles holdning blandt EU-landene som led i forhandlingerne om FN-
konventionen.
På et ministermøde mellem EU-landene og kandidatlandene den 14. oktober 2002
vedtog justits- og indenrigsministrene en fælles erklæring om beskyttelse af eks-
portchauffører mod at blive ofre for organiseret kriminalitet.
I den fælles erklæring fastslår medlemslandene og kandidatlandene deres vilje til at
iværksætte nationale undersøg elser af antallet af overfald på eksportchauffører og
foretage analyser af problemets karakter, omfang og baggrund i deres respektive
lande.
Erklæringen lægger desuden op til en styrke lse af sikkerheden på udsatte transport-
ruter, en lettere adgang til information om sikre rastepladser, samt en forbedring af
støtten til transportchauffører, der har været udsat for voldelige overfald.
Erklæringen vil indgå i relevante danske myndigheders løbende overvejelser på om-
rådet.
13
Rådet tog den 28. november 2002 henholdsvis en fortrolig og en offentlig tilgænge-
lig rapport om den organiserede kriminalitet i 2002 til efterretning.
Rådet vedtog den 19. december 2002 en række konklusioner vedrørende infor-
mationsteknologi samt efterforskningen og retsforfølgningen af organiseret
kriminalitet.
Konklusionerne fastslår som et overordnet princip og i overensstemmelse med
bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om behandling af personoplysnin-
ger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor,
at fortroligheden af elektronisk kommunikation kun må begrænses, når dette er
nødvendigt, passende og forholdsmæssigt i et demokratisk samfund af hensyn til
statens sikkerhed og forsvar, offentlig sikkerhed samt forebyggelse, efterforskning,
afsløring og retsforfølgning i straffesager.
Inden for disse rammer lægger konklusionerne op til en nærmere dialog mellem
relevante parter, herunder offentlige myndigheder og industrien, om nødvendighe-
den af at foretage en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrø-
rende opbevaring af trafikdata (d.v.s. oplysninger om bl.a. afsenderen og modtage-
ren af en elektronisk meddelelse og sendetidspunktet).
Endvidere lægges der op til øget opmærksomhed for så vidt angår brugen af krypte-
ring i forbindelse med organiseret kriminalitet.
Endelig opfordres medlemsstaterne til at sikre, at afgørelser om indgreb i elektro-
nisk kommunikation som omfattet af konventionen om gensidig retshjælp i straf-
fesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, træffes med størst mulig
hurtighed. Medlemsstaterne opfordres i den forbindelse til at overveje indførelsen
af foranstaltninger på EU-plan med henblik på at opspore brugere af taletidskort til
brug for mobiltelefoner.
Konklusionerne vil indgå i relevante danske myndigheders løbende overvejelser på
området.
6.1. Narkotikakriminalitet
Rådet tog den 28. november 2002 en første del-rapport om evalueringen af med-
lemsstaternes indsats på narkotikaområdet til efterretning. Del-rapporten ved-
rører evalueringen af Østrig, Sverige, Luxembourg, Tyskland samt Belgien og inde-
holder en række specifikke konklusioner og henstillinger på baggrund af evaluerin-
gen af de fem lande. De generelle konklusioner og henstillinger vil blive samlet i en
særskilt rapport, når evalueringen af samtlige medlemsstater er afsluttet. En tilsva-
rende del-rapport vedrørende evalueringen af Italien, Grækenland, Danmark, Spa-
nien og Irland blev taget til efterretning af Rådet den 19. december 2002.
Kommissionen fremlagde den 6. november 2002 en midtvejs-evaluering af EU's
narkotikastrategi og narkotikahandlingsplan for 2000 – 2004. På baggrund af midt-
vejs-evalueringen godkendte Rådet den 28. november 2002 en note indeholdende
prioriteter og retningslinjer for den fortsatte gennemførelse af EU's narkoti-
14
kastrategi og narkotikahandlingsplan. På Det Europæiske Råds møde i Køben-
havn den 12. – 13. december 2002 noterede stats- og regeringscheferne sig midt-
vejs-evalueringen samt Rådets prioriteter og retningslinjer for den fortsatte gennem-
førelse af den flerårige strategi og handlingsplan.
Noten vedrørende prioriteter og retningslinjer for den fortsatte gennemførelse af
EU's narkotikastrategi og narkotikahandlingsplan indeholder for det første en ræk-
ke generelle overvejelser vedrørende EU's indsats på narkotikaområdet, herunder
om subsidiaritetsprincippets betydning. I tilknytning hertil anføres det, at EU's
fremtidige narkotikabekæmpende indsats navnlig bør rettes mod problemer af
grænseoverskridende karakter, herunder udbudet af narkotika. Det understreges
endvidere, at det trods nationale forskelle bør tilstræbes, at den nationale narkotika-
politik i EU-landene er indbyrdes forenelige og ikke underminerer hinanden.
For så vidt angår de overordnede politiske prioriteter anføres det, at EU's narkoti-
kastrategi fortsat bør fokusere på de stærkt afhængighedsskabende stoffer heroin og
kokain, herunder crack, idet der yderligere lægges op til en særligt målrettet indsats
over for syntetisk narkotika. Endvidere lægges der op til en bredere samfundsmæs-
sig tilgang over for narkotikaproblemet, således at indsatsen tager hensyn til
sammenhængen mellem narkotikamisbrug og andre sociale faktorer, herunder
fattigdom, arbejdsløshed og social udstødelse.
Endelig anføres det, at der fortsat i forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftaler
med tredje-lande bør indføjes såkaldte narkotikaklausuler, hvor dette findes passen-
de, og at der i udviklingssamarbejdet med tredjelande bør lægges vægt på udvikling
af alternative afgrøder. EU's fremtidige narkotikabekæmpende indsats bør ifølge
noten afgrænses til en række nærmere angivne regioner med særlig betydning for
udbudet af narkotika i EU, idet opmærksomheden navnlig bør rettes mod dyrknin-
gen af opiumsvalmuer i Afghanistan.
Den 28. november 2002 godkendte Rådet desuden en særlig handlingsplan for
gennemførelsen af initiativer med henblik på bekæmpelse af syntetisk narko-
tika.
Handlingsplanen lægger op til, at der oprettes en database over de lovlige
stoffer, der som prækursorer indgår i fremstillingen af syntetisk narkotika, med
henblik på identifikation af producenterne.
Som et yderligere led i indsatsen over for produktionen af syntetisk narkotika
bør der ifølge handlingsplanen etableres et samarbejde vedrørende ulovlige
laboratorier inden for EU baseret på fælles standarder for systematisk udveksling
af strategisk, taktisk og operationel information mellem de retshåndhævende
myndigheder.
Desuden opfordres Europol til at gennemføre en systematisk kortlægning af
kemikere, som er kendt for eller mistænke s for at være involveret i den ulovlige
15
fremstilling af syntetiske stoffer, til brug for den efterforskningsmæssige indsats
i medlemsstaterne.
For så vidt angår distributionen af syntetisk narkotika anmodes Kommissionen
om på baggrund af medlemsstaternes hidtidige erfaringer med analyse af
beslaglagt syntetisk narkotika at fremkomme med forslag til en bedre
kortlægning af de forskellige distributionsnetværk.
Indsatsen over for distributionen af syntetisk narkotika på gadeplan skal ifølge
handlingsplanen
forbedres
ved
etablering
af
partnerskaber
mellem
retshåndhævende myndigheder og det civile samfund, herunder navnlig
indehavere af faciliteter, der er egnet til distribution af syntetiske stoffer.
Endelig skal der løbende gennemføres en analyse af udviklingen i lande uden for
EU, herunder særligt kandidatlandene, for så vidt angår syntetiske stoffer og
strafbare forhold i forbindelse hermed.
6.2. Terrorisme
Rådet vedtog den 14. november 2002 en henstilling med henblik på anvendel-
sen af en standardformular som led i udvekslingen af oplysninger om terrori-
ster.
I henstillingen opfordres medlemsstaterne til i forbindelse med større internationale
begivenheder at anvende en standardformular, der er knyttet som bilag til henstil-
lingen, ved udvekslingen af oplysninger om personer, der har begået strafbare hand-
linger i forbindelse med terrorisme. Udvekslingen af oplysninger sker i overens-
stemmelse med national ret, og når udvekslingen af oplysninger anses for nødven-
dig eller hensigtsmæssig. Oplysninger udveksles via BDL-nettet mellem de særlige
forbindelseskontorer samt i forhold til Europol i overensstemmelse med Europol-
konventionens regler.
Rigspolitichefen træffer de nødvendige foranstaltninger i anledning af henstillingen.
Rådet tog den 28. november 2002 henholdsvis en rapport om terrororganisatio-
ner samt en rapport om terrorisme-truslen til efterretning. Begge rapporter er
fortrolige. En ikke-fortrolig version af rapporten om terrorisme-truslen blev god-
kendt af Rådet den 19. december 2002, hvor Rådet ligeledes godkendte en række
strategiske anbefalinger med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af terroris-
me. De strategiske anbefalinger er fortrolige.
Rådet vedtog den 28. november 2002 en afgørelse om evaluering af medlems-
staternes indsats som led i bekæmpelsen af terrorisme .
16
Rådsafgørelsen indebærer, at der sammensættes en række evalueringshold
bestående af to nationale eksperter, der ikke må være statsborgere i den med-
lemsstat, som holdet skal evaluere. Evalueringsholdene, der bistås af Kom-
missionen og Rådssekretariatet, skal på baggrund af medlemsstaternes besva-
relse af spørgeskemaer og eventuelle evalueringsbesøg i de enkelte medlems-
stater udarbejde evalueringsrapporter vedrørende de nationale foranstaltnin-
ger til bekæmpelse af terrorisme, som har betydning for medlemsstaternes
internationale samarbejde på området. Medlemsstaterne sikrer, at nationale
myndigheder samarbejder med evalueringsholdende under overholdelse af
relevante nationale regler.
Evalueringstemaerne fastlægges af Artikel 36-udvalget under Rådet, som også
tager stilling til spørgeskemaerne og de enkelte evalueringsrapporter, med-
mindre dette overlades til en arbejdsgruppe under Rådet. Evalueringsrappor-
terne er som udgangspunkt fortrolige.
Når en evalueringsrunde er afsluttet, orienteres Rådet om resultatet af evalue-
ringerne. Rådet kan på denne baggrund rette henstillinger til de enkelte med-
lemsstater. Ved afslutningen af en evalueringsrunde orienteres Europa-
Parlamentet ligeledes om evalueringens resultater. Første evalueringsrunde
skal være gennemført medio 2003.
Rådet vedtog den 28. november 2002 en henstilling om udarbejdelse af terro-
rist-profiler.
Henstillingen indeholder en beskrivelse af den bedste praksis med hensyn til
udarbejdelse og anvendelse af terroristprofiler som led i forebyggelsen og
bekæmpelsen af terrorisme.
I henstillingen opfordres medlemsstaterne til at notere sig beskrivelsen af den
bedste praksis på området. Samtidig opfordres medlemsstaterne til indbyrdes
og i forhold til Europol at udveksle oplysninger om arbejdet med udviklin-
gen og anvendelsen af terroristprofiler, ligesom det henstilles, at medlemssta-
terne i samarbejde med Europol identificerer konkrete områder, hvor udar-
bejdelse af målrettede terroristprofiler vil kunne bidrage til at identificere ter-
rorister.
Desuden henstilles det, at medlemsstaterne i overensstemmelse med Euro-
pol-konventionen videregiver oplysninger til Europol, der efter henstillingen
skal udarbejde terroristprofilerne og stille dem til rådighed for de relevante
myndigheder i medlemsstaterne. Medlemsstaterne opfordres i den forbindel-
se til i samarbejde med Europol at sikre, at terroristprofilerne opdateres, så
ofte det er påkrævet. Tredjelande, som har en samarbejdsaftale med Europol,
bør i videst muligt omfang inddrages i udviklingen af terroristprofilerne.
Rigspolitichefen træffer de nødvendige foranstaltninger på baggrund af hen-
stillingen.
17
Rådet vedtog den 19. december 2002 en afgørelse om det politimæssige og
strafferetlige samarbejde med henblik på bekæmpelse af terrorisme .
Rådsafgørelsen finder anvendelse i forhold til efterforskningen og retsfor-
følgningen af terrorhandlinger, der er omfattet af Rådets rammeafgørelse af
13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme, og som har tilknytning til de per-
soner, grupper og enheder, der er opført i bilaget til Rådets fælles holdning
2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpel-
se af terrorisme.
Ifølge rådsafgørelsen skal hver medlemsstat skal udpege en enhed inden for
politiet, der - i overensstemmelse med national ret - skal have adgang til og
indsamle oplysninger fra politiets efterforskning af relevante terrorhandlin-
ger. Oplysninger med henblik på identifikation af personer, grupper eller en-
heder, oplysninger om de handlinger, der efterforskes, og de særlige omstæn-
digheder, hvorunder de har fundet sted, oplysninger om forbindelse til andre
relevante tilfælde af terrorhandlinger, oplysninger om anvendelse af kommu-
nikationsteknologi samt oplysninger om trusler knyttet til besiddelse af mas-
seødelæggelsesvåben videregives i videst muligt omfang til Europol i over-
ensstemmelse med Europol-konventionen og national ret.
Tilsvarende udpeger hver medlemsstat en eller flere judicielle myndigheder,
der skal have adgang til og mulighed for at indsamle alle oplysninger inden
for den judicielle myndigheds ansvarsområde for så vidt angår relevante ter-
rorhandlinger. Oplysninger med henblik på identifikation af personer, grup-
per og enheder, oplysninger om de handlinger, der efterforskes, og de særlige
omstændigheder, hvorunder de har fundet sted, oplysninger om forbindelse
til andre relevante tilfælde af terrorhandlinger samt oplysninger om gensidig
retshjælp, herunder retsanmodninger, der måtte være rettet til eller fremsat af
en anden medlemsstat, samt udfaldet heraf, videregives i videst muligt om-
fang til Eurojust i overensstemmelse med rådsafgørelsen om oprettelsen af
Eurojust og national ret.
Efter rådsafgørelsen skal medlemsstaterne, hvis det er relevant, træffe de
nødvendige foranstaltninger med henblik på oprettelse af fælles efterforsk-
ningshold som led i efterforskning og retsforfølgningen af terrorhandlinger
omfattet af rådsafgørelsen.
Medlemsstaterne skal ifølge rådsafgørelsen sikre, at alle relevante oplysninger,
som videregives til Europol eller Eurojust, og som vedrører enten nævnte
personer, grupper eller enheder, eller handlinger, som disse formodes at have
begået eller vil begå, kan udveksles mellem Europol og Eurojust i overens-
stemmelse med en kommende samarbejdsaftale mellem Europol og Euro-
just.
18
Herudover skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at anmodninger om gensidig retshjælp og om anerkendelse og fuldbyr-
delse af retsafgørelser, der fremsættes af en anden medlemsstat i forbindelse
med terrorhandlinger omfattet af rådsafgørelsen, behandles som hastesager
med høj prioritet.
Endelig skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at relevante oplysninger kan gøres tilgængelige eller stilles til rådighed
for andre medlemsstaters myndigheder i overensstemmelse med national ret
og relevante internationale regler, når der i disse medlemsstater gennemføres
eller indledes efterforskning eller retsforfølgning omfattet af rådsafgørelsen.
Udpegningen af den eller de relevante danske myndigheder i henhold til råd-
safgørelsen vil ske efter drøftelse mellem Justitsministeriet, Rigspolitichefen
og Rigsadvokaten. Rådsafgørelsen vurderes i øvrigt ikke at nødvendiggøre
særlige gennemførelsesforanstaltninger i Danmark.
7. Schengen-samarbejdet
Rådet godkendte den 14. oktober 2002 regnskaberne af 2001 for Sirene-nettet
(fase II), serveren til onlinehjælp samt SISNET . Endvidere godkendte Rådet
den 19. december 2002 anlægs- og driftsregnskabet for 2001 for den centrale
tekniske støttefunktion C.SIS.
Udvekslingen af supplerende oplysninger i tilknytning til registreringer i Schengen-
informationssystemet sker via Sirene-kontorerne i de enkelte Schengen-lande. Til
brug for Sirene-kontorernes samarbejde er der udarbejdet en håndbog, som hidtil i
sin helhed har været fortrolig. Den 14. oktober 2002 besluttede Rådet imidlertid at
afklassificere dele af Sirene-håndbogen. De afklassificerede dele af Sirene-
håndbogen offentliggøres i EF-tidende. Dele af Sirene-håndbogen vil fortsat være
fortrolig.
Rigspolitichefen træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på gennemfø-
relsen af de nye regler om klassificering af Sirene-håndbogen.
Rådet vedtog den 28. november 2002 budgettet for SISNET i 2003.
Kommunikationsnetværket SISNET, der erstatter Sirene-nettet (fase II), anvendes
dels til kommunikation mellem den centrale tekniske støttefunktion (C.SIS) og de
nationale dele af Schengen-informationssystemet, dels til udveksling af supplerende
oplysninger mellem Schengen-landene i forhold til de oplysninger, der er indeholdt
i Schengen-informationssystemet. Det samlede budget er på ca. 1,7 mio. euro
(svarende til ca. 12,5 mio. kr.), hvoraf Danmarks bidrag udgør ca. 250.000 kr.
Udgifterne i forbindelse med det danske bidrag afholdes af Rigspolitichefen.
På et møde på ministerniveau den 19. december 2002 i Det Blandede Udvalg med
deltagelse af Norge og Island blev der opnået enighed om en note indeholdende en
række retningslinjer for kandidatlandenes fulde gennemførelse og anvendelse
af Schengen-reglerne efter deres indtræden i Den Europæiske Union.
19
Noten indeholder en beskrivelse af den særlige fremgangsmåde, der skal følges i
forbindelse med gennemførelsen og anvendelsen af det fulde Schengen-regelsæt i
forhold til de nye medlemslande i Den Europæiske Union. Formålet med noten er
at beskrive fremgangsmåden samt at oplyse om praktiske og proceduremæssige
aspekter af gennemførelsen og anvendelsen af Schengen med henblik på at støtte
de nye medlemslande i det forberedende arbejde.
Det fremgår af noten, at evalueringsproceduren kun iværksættes i forhold til et nyt
medlemsland på anmodning fra dette medlemsland, og at den vil blive forberedt i
tæt samarbejde med det pågældende nye medlemsland.
Evalueringsproceduren indebærer en kontrol af, at alle nødvendige betingelser i
Schengen-reglerne er opfyldt. Det betyder, at de nye medlemslande skal dokumen-
tere, at de er i stand til at opfylde de relevante krav i Schengen-reglerne på en ensar-
tet, korrekt, sammenhængende og effektiv måde.
En særlig arbejdsgruppe under Rådet vil fastlægge, hvilke kriterier og krav, herunder
hvilke krav vedrørende kontrollen ved de ydre grænser, der skal være opfyldt, for at
personkontrollen ved de indre grænser kan ophæ ves. Disse kriterier og krav fastsæt-
tes konkret og under hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for hver
enkelt medlemsland.
Første del af evalueringen vil blive gennemført på grundlag af et spørgeskema.
Spørgeskemaet vil indeholde detaljerede spørgsmål om alle aspekter af betydning
for gennemførelsen og anvendelsen af de relevante Schengen-regler. Besvarelserne
af spørgeskemaet vil blive nøje gennemgået i forbindelse med en evaluering af det
nye medlemslands evne til i praksis at anvende de relevante Schengen-regler kor-
rekt.
Når evalueringsgruppen vurderer, at der er modtaget tilstrækkelig skriftlig informa-
tion fra det nye medlemsland, vil der blive udført kontrolbesøg, bl.a. i forhold til de
ydre luft-, sø- og landegrænser, anvendelsen af de fælles konsulære instrukser ved-
rørende udstedelse af visum og af Schengen-informationssystemet, med henblik på
at kontrollere, at det forberedende arbejde har været tilstrækkeligt.
Herefter udarbejder evalueringsgruppen en særskilt rapport for hvert nyt medlems-
land. Rapporten indeholder en vurdering af, om det pågældende land opfylder be-
tingelserne for at gennemføre og anvende de relevante Schengen-regler. Rapporten
kan bl.a. indeholde anbefalinger om at gennemføre ændringer eller forbedringer.
Hvis der konstateres svagheder i anvendelsen af reglerne, vil det i nogle tilfælde
være nødvendigt efter et passende tidsrum at aflægge yderligere evalueringsbesøg
med henblik på at vurdere om kritikpunkterne er blevet afhjulpet.
Den endelige evalueringsrapport vil blive forelagt for Rådet, og det er herefter op til
Rådet at træffe afgørelse om Schengen-reglernes gennemførelse og anvendelse i
forhold til det pågældende nye medlemsland på den eller de datoer, som Rådet fin-
der passende. Rådet træffer særskilt afgørelse for hvert enkelt af de nye medlems-
lande. I princippet kan to eller flere nye medlemslande anmode om at blive evalue-
ret samtidig med henblik på en samtidig gennemførelse og anvendelse af reglerne.
20
En rådsafgørelse herom forudsætter imidlertid, at Rådet finder, at alle de nødvendi-
ge betingelser i Schengen-reglerne er gennemført i forhold til samtlige de berørte
nye medlemslande.
På mødet den 19. december 2002 på ministerniveau godkendte Det Blandede Ud-
valg desuden en række henstillinger vedrørende anvendelsen af reglerne om
Schengen-informationssystemet.
Henstillingerne vedrører bl.a. den nationale del af SIS, Sirene-funktionen, slutbrugerne samt håndteringen af oplys-
ninger og sikkerhed.
Rigspolitichefen træffer de nødvendige foranstaltninger på baggrund af henstillingerne.
Herudover godkendte Rådet den 19. december 2002 en evalueringsrapport ved-
rørende Benelux-landenes anvendelse af Schengen-reglerne. Det fremgår af
rapportens konklusioner, at Benelux-landene i tilstrækkelig grad og i hovedsagen
også meget nøje overholder Schengen-reglerne, og at der kun konstateres mindre
afvigelser herfra. Konklusionerne indeholder ligeledes en række anbefalinger med
henblik på en forbedret anvendelse af Schengen-reglerne. Benelux-landene opfor-
dres i den forbindelse til inden seks måneder at aflægge rapport om det opfølgende
arbejde i anledning af evalueringsrapporten.
8. Eksterne relationer
Som led i EU's forbindelser med tredjelande blev der den 5. november 2002 af-
holdt et møde i Moskva på justits- og indenrigsministerniveau med deltagelse af
Rusland og EU-trojkaen (Danmark, Grækenland, Rådssekretariatet og Kommissi-
onen).
På mødet blev der opnået enighed om en række konklusioner vedrørende
samarbejdet mellem EU og Rusland på bl.a. det politimæssige og straffe-
retlige område.
Konklusionerne bekræfter viljen til at videreudvikle det strategiske partnerskab mel-
lem EU og Rusland om bl.a. bekæmpelse af international terrorisme. Endvidere
fremhæves det, at der ved gennemførelsen af handlingsplanen fra 2000 for samar-
bejdet mellem EU og Rusland om bekæmpelse af organiseret kriminalitet vil blive
lagt særlig vægt på forebyggelse og bekæ mpelse af handel med stjålne køretøjer,
hvidvaskning af penge, menneskehandel og narkotikakriminalitet samt børneporno-
grafi og seksuel udnyttelse af børn. Oplysninger om kontaktpunkter i henholdsvis
Rusland og EU-landene blev udvekslet på mødet.
I konklusionerne understreges vigtigheden af grundlæggende retsstatsprincipper, og
der peges på muligheden for at gennemføre fælles møder om gennemførelsen og
anvendelse af en række europæiske konven tioner, herunder om gensidig retshjælp i
straffesager, databeskyttelse og hvidvaskning af penge. Både EU og Rusland vil
støtte udarbejdelsen af en FN-konvention om korruption, og EU opfordrer Rus-
land til at ratificere Europarådets civilretlige konvention om korruption.
Ifølge konklusionerne vil EU og Rusland overveje behovet og muligheden for at
indgå særlige aftaler med henblik på at styrke den gensidige bistand i straffesager.
21
Konklusionerne fastslår, at EU-landenes politi-forbindelsesofficerer i Rusland og
repræsentanter for de russiske myndigheder bør mødes mindst en gang om året
med henblik på at drøfte det retshåndhævende samarbejde, og at udvekslingen af
oplysninger som led i det retshåndhævende samarbejde bør styrkes. Gennemførel-
sen af fælles operationer mellem Rusland og EU-landene med henblik på bekæm-
pelse af handel med stjålne køretøjer og gennemførelsen af et fælles projekt med
amerikansk deltagelse som led i bestræbelserne på at bekæmpe kvindehandel hilses i
den forbindelse velkommen.
I konklusionerne lægges der op til et tættere samarbejde om bekæmpelse af ulovlig
narkotikahandel samt smugling af højtbeskattede varer, IT-kriminalitet og piratko-
piering.
Endelig fastslår konklusionerne, at forhandlingerne om en strategisk samarbejdsaf-
tale mellem Rusland og Europol bør afsluttes med henblik på hurtigst muligt at
undertegne aftalen, og at indgåelsen af en yderligere aftale om udveksling af per-
sonoplysninger bør overvejes nærmere.
Et tilsvarende møde på justits- og indenrigsministerniveau mellem Ukraine og EU-
trojkaen blev afholdt i Bruxelles den 11. november 2002.
På mødet blev der opnået enighed om en række konklusioner vedrørende samar-
bejdet mellem EU og Ukraine på bl.a. det politimæssige og strafferetlige område.
Det fremgår af konklusionerne, at der ved den fortsatte gennemførelse af hand-
lingsplanen fra 2001 for samarbejdet mellem EU og Ukraine om bekæmpelse af
organiseret kriminalitet bør lægges særlig vægt på forebyggelse og bekæmpelse af
hvidvaskning af penge, menneskehandel, narkotikakriminalitet, korruption samt
børnepornografi og seksuel udnyttelse af børn. Endvidere vil mulighederne for at
udpege særlige kontaktpunkter i henholdsvis Ukraine og EU-landene skulle overve-
jes nærmere.
På mødet tilsluttede Ukraine sig den fælles erklæring fra ministermødet mellem EU
og kandidatlandene den 28. september 2001 om bekæmpelse af menneskehandel
samt den fælles erklæring fra ministermø det mellem EU og kandidatlandene den 14.
oktober 2002 om overfald på eksportchauffører.
I konklusionerne understreges vigtigheden af grundlæggende retsstatsprincipper, og
Ukraine opfordres til snarest at ratificere Europarådets konventioner om korrupti-
on.
Ifølge konklusionerne er der enighed om at styrke samarbejdet med henblik på be-
kæmpelse af international terrorisme, herunder som led i gennemførelsen af rele-
vante FN-instrumenter.
Konklusionerne gentager EU's bekymring over, at det ukrainske parla-
ment endnu ikke har vedtaget ny lovgivning om hvidvaskning af penge,
ligesom EU fremhæver vigtigheden af, at der etableres en særlig finansiel
efterretningsenhed i Ukraine.
22
23
Bilag
Rådets vedtagelser i 2. halvår af 2002:
1.
Godkendelse af formand og næstformand for Eurojust (12.7.2002)
2.
Cepols budget for 2003 (15.7.2002)
3.
Europols budget for 2003 (15.7.2002) EFT C 179 27.07.2002, s.1
4.
Rammeafgørelse om menneskehandel (19.7.2002) EFT L 203 01.08.2002, s.1
5.
Finansieringsprogram (AGIS) for politimæssigt og strafferetligt samarbejde
(22.7.2002) EFT L 203 01.08.2002, s.5
6.
Bemyndigelse af Kommissionen med henblik på forhandlingerne om en FN-
bestikkelseskonvention (24.9.2002)
7.
Fælles
holdning
med
henblik
på
forhandlingerne
om
en
FN-
bestikkelseskonvention (30.9.2002)
8.
Evalueringsrapport vedrørende Bulgarien (14.10.2002)
9.
Erklæring om beskyttelse af eksportchauffører (14.10.2002)
10. Konklusioner vedrørende elektronisk udveksling af oplysninger (14.10.2002)
11. Årsregnskab 2001 for Sirene (fase II) og SISNET (14.10.2002)
12. Afgørelse om afklassificering af Sirene-håndbogen (14.10.2002) EFT L 8
14.01.2003, s.34
13. Forklarende
rapport
vedrørende
tillægsprotokol
til
EU-
retshjælpskonventionen (14.10.2002) EFT C 257 24.10.2002, s.1
14. Bemyndigelse af Europols direktør til at indlede forhandlinger om samar-
bejdsaftale med Litauen (14.10.2002)
15. Bemyndigelse af Europols direktør til at indlede forhandlinger om samar-
bejdsaftale med Bulgarien (14.10.2002)
16. Bemyndigelse af Europols direktør til at indlede forhandlinger om samar-
bejdsaftale med Slovakiet (14.10.2002)
17. Bemyndigelse af Europols direktør til at indlede forhandlinger om samar-
bejdsaftale med Canada (14.10.2002)
18. Henstilling vedrørende udveksling af oplysninger om terrorister (14.10.2002)
19. Rammeafgørelse om menneskesmugling (28.11.2002) EFT L 328 05.12.2002,
s.1
20. Afgørelse vedrørende oprettelse af europæisk netværk til beskyttelse af frem-
trædende personer (28.11.2002) EFT L 333 10.12.2002, s.1
21. Rapport om terror-organisationer (28.11.2002) FORTROLIG
22. Rapport vedrørende terrorisme-truslen (28.11.2002) FORTROLIG
23. Budget for SISNET i 2003 (28.11.2002)
24. Rapport vedrørende evalueringen af medlemslandenes indsats på narkotika-
området (28.11.2002)
25. Rapport om den organiserede kriminalitet i 2002 (28.11.2002)
26. Handlingsplan vedrørende syntetisk narkotika (28.11.2002)
27. Midtvejsevaluering af EU's narkotikastrategi og –handlingsplan (28.11.2002)
28. Afgørelse om evaluering af medlemslandenes indsats på terrorisme-området
(28.11.2002) EFT L 349 24.12.2002, s.1
29. Håndbog vedrørende oprettelse af offentlig orden og sikkerhed i forbindelse
med større internationale arrangementer (28.11.2002)
30. Henstilling vedrørende udarbejdelse af terroristprofiler (28.11.2002)
31. Konklusioner vedrørende Europols terrorisme task force (28.11.2002)
24
32. Protokol om ændring af Europol-konventionen (fælles efterforskningshold og
efterforskningsanmodninger (28.11.2002 + undertegnet) EFT C 312
16.12.2002, s.1
33. Bemyndigelse af Europols direktør til at indlede forhandlinger om samar-
bejdsaftale med Letland (28.11.2002)
34. Bemyndigelse af Europols direktør til at indlede forhandlinger om samar-
bejdsaftale med Cypern (28.11.2002)
35. Konklusioner vedrørende antallet af vice-direktører ved Europol (28.11.2002)
36. Evalueringsrapport vedrørende Litauen (28.11.2002)
37. Retningslinjer for forhandlingerne med USA om samarbejdsaftale på det straf-
feretlige område (29.11.2002)
38. Ændring af Europols personalevedtægt (19.12.2002)
39. Konklusioner
vedrørende
kandidatlandenes
indtræden
i
Schengen-
samarbejdet (19.12.202)
40. Henstillinger vedrørende anvendelse af Schengen-informationssystemet
(19.12.2002)
41. Konklusioner vedrørende informationsteknologi og organiseret kriminalitet
(19.12.2002)
42. Strategiske anbefalinger vedrørende terrorisme (19.12.2002) FORTROLIG
43. Evalueringsrapport vedrørende medlemslandenes indsats på narkotikaområdet
(19.12.2002)
44. Bemyndigelse af formandskabet til at indlede forhandlinger med Norge og
Island om en strafferetlig samarbejdsaftale (19.12.2002)
45. Afgørelse om det politimæssige og strafferetlige samarbejde med henblik på
bekæmpelse af terrorisme (19.12.2002)
46. Offentlig rapport om terrorisme-situationen (19.12.2002)
47. Evalueringsrapport vedrørende Benelux-landenes anvendelse af Schengen-
reglerne (19.12.2002)
48. Årsregnskab for C.SIS i 2001 (19.12.2002)
49. Samarbejdsaftale mellem Europol og USA (19.12.2002)