Rådsmøde (økofin) 7/3-03 - pressemeddelelse
1
DELTAGERE.................................................................................................................................... 5
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅDS
FORÅRSMØDE (DEN 20.-21. MARTS
2003 I
BRUXELLES) ....................................................................................................................... 8
–
Dokument om nøglespørgsmål vedrørende de overordnede retningslinjer
for de økonomiske
politikker............................................................................................................................................ 8
–
Årsrapport fra Udvalget for Økonomisk Politik om
strukturreformer ..................................... 13
–
Rapport om bedre samordning af
finanspolitikken .................................................................. 14
–
Tilstrækkelige og bæredygtige
pensioner................................................................................. 15
–
Nationale strategier for den fremtidige sundhedspleje og
ældrepleje ...................................... 16
AFSTEMNINGSREGLER I ECB'S
STYRELSESRÅD ................................................................ 16
STABILITETS- OG
VÆKSTPAGTEN ......................................................................................... 17
–
RÅDETS UDTALELSE OM LUXEMBOURGS OPDATEREDE
STABILITETSPROGRAM
(2001-2005)........................................................................................ 17
–
RÅDETS UDTALELSE OM PORTUGALS OPDATEREDE STABILITETSPROGRAM
(2003-2006) ..................................................................................................................................... 19
SPØRGSMÅL VEDRØRENDE
BESKATNING........................................................................... 21
–
Skattepakken............................................................................................................................. 21
–
Energibeskatning ...................................................................................................................... 21
FÆLLESSKABETS
BUDGET....................................................................................................... 22
–
Dechargeproceduren for
2001 .................................................................................................. 22
–
Retningslinjer for EU's budget for
2004................................................................................... 22
1
Når Rådet formelt har vedtaget
erklæringer, konklusioner eller resolutioner,
angives dette i
overskriften for det pågældende punkt, og
teksten er sat i anførselstegn.
Dokumenter med en dokumentreference
er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int.
Asterisk
ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige
erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol; disse
erklæringer findes ligeledes på Rådets
internetsted eller kan fås ved henvendelse
til
Pressetjenesten.
4
EVENTUELT.................................................................................................................................. 25
–
MOMS: grænseoverskridende
flypassagertransport ................................................................ 25
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
ØKONOMI OG FINANS
Opfølgningsrapport om regnskabsåret
2000.................................................................................... 26
Henstillinger om meddelelse af decharge for
2001-budgettet......................................................... 26
Revisionsrettens særberetning om
Integra....................................................................................... 26
Revisionsrettens særberetning om lokale beskæftigelsesfremmende
aktioner................................ 26
EKSTERNE FORBINDELSER
Decharge for forvaltningen af Den Europæiske Udviklingsfond for
2001 ..................................... 27
Forvaltning af de
uafhængige eksperter, der arbejder i AVS-staterne og i
OLT ............................ 27
ESFP
Kapacitet - EU's
kapacitetsudviklingsmekanisme........................................................................... 27
5
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og
Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Didier
REYNDERS
Finansminister
Danmark:
Thor PEDERSEN
Finansminister
Tyskland:
Hans EICHEL
Forbundsfinansminister
Caio Kai KOCH-WESER
Statssekretær, Forbundsfinansministeriet
Grækenland:
Nikos CHRISTODOULAKIS
Økonomi- og finansminister
Spanien:
Rodrigo DE RATO Y FIGAREDO
Anden viceministerpræsident samt
økonomiminister
Luis de GUINDOS JURADO
Statssekretær for økonomi
Estanislao RODRÍGUEZ-PONGA Y SALAMANCAStatssekretær for finansielle spørgsmål
Frankrig:
Francis MER
Økonomi-, finans- og industriminister
Irland:
Charlie NcCREEVY
Finansminister
Italien:
Giulio
TREMONTI
Økonomi- og finansminister
Luxembourg:
Jean-Claude
JUNCKER
Luc FRIEDEN
Henri GRETHEN
Premierminister, finansminister
Minister for statens finanser og budget
Økonomiminister
Nederlandene:
Hans HOOGERVORST
Steven van EIJCK
Finansminister
Statssekretær for finansielle spørgsmål
6
Østrig:
Karl-Heinz GRASSER
Forbundsfinansminister
Portugal:
Manuela FERREIRA LEITE
Ministra de Estado og finansminister
Finland:
Sauli NIINISTÖ
Finansminister
Sverige:
Bosse RINGHOLM
Jens HENRIKSSON
Claes LJUNGH
Karin RUDEBECK
Finansminister
Statssekretær under
finansministeren
Statssekretær under finansministeren
Statssekretær
under finansministeren
Det Forenede Kongerige:
Gordon BROWN
Finansminister
* * *
Kommissionen:
Frits BOLKESTEIN
Medlem
Pedro SOLBES
Michaele SCHREYER
Medlem
Medlem
* * *
Endvidere deltog:
Philippe MAYSTADT
Johnny ÅKERHOLM
Jan
Willem OOSTERWIJK
Tomasso PADOA-SCHIOPPA
Dawn PRIMAROLO
Formand
for Den Europæiske Investeringsbank
Formand for Det Økonomiske og
Finansielle Udvalg
Formand for Udvalget for Økonomisk Politik
Medlem af ECB's Direktion
Formand for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen
7
8
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
FORBEREDELSE AF DET
EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE
(DEN 20.-21. MARTS 2003 I BRUXELLES)
Med
henblik på at komme med input til Det Europæiske Råds forårsmøde (den 20.-21.
marts 2003 i
Bruxelles) gennemgik og vedtog Økofin-Rådet en række bidrag,
navnlig dokumentet om nøglespørgsmål
vedrørende de overordnede
retningslinjer for de økonomiske politikker for 2003 og i nær tilknytning
hertil årsrapporten om strukturreformer. Økofin-Rådet gennemgik og vedtog
ligeledes en rapport om
bedre samordning af finanspolitikken. Endelig
godkendte Rådet, ligesom Rådet (beskæftigelse,
socialpolitik, sundhed og
forbrugerpolitik) havde gjort det dagen før samlingen i Økofin-Rådet, to fælles
rapporter fra Rådet og Kommissionen om henholdsvis pensioner og strategier
for den fremtidige
sundhedspleje.
Dokument om nøglespørgsmål
vedrørende de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker
Rådet drøftede og vedtog dokumentet om nøglespørgsmål vedrørende de
overordnede retningslinjer for
de økonomiske politikker for 2003 og
besluttede at forelægge det for Det Europæiske Råd på mødet den
20.-21.
marts 2003.
Endvidere besluttede formandskabet på grundlag af det
vedtagne dokument om nøglespørgsmål og
Rådets drøftelse at samarbejde med
medlemsstaterne om at indarbejde dele af et dokument fra Det
Forenede
Kongeriges delegation med henblik på at nå til enighed om en tekst på den
næste samling i
Rådet (almindelige anliggender) den 19. marts 2003. Denne
rådssamling skal i hovedsagen beskæftige sig
med forberedelserne til Det
Europæiske Råds forårsmøde den 20.-21. marts 2003.
Teksten til dokumentet
vedrørende nøglespørgsmål, således som den blev vedtaget af Rådet, er affattet
således:
"I.
Indledning og hovedbudskab
På tærsklen til
udvidelsen står Den Europæiske Union over for flere udfordringer:
·
Den økonomiske vækst har vist sig at være svagere end forventet for et år
siden, og udsigterne
formørkes af økonomisk usikkerhed og globale
politiske risici. Vore økonomier er imidlertid stadig
robuste og vi
erkender, at der er et hastende behov for højere vækst. Med henblik herpå og
for at
styrke tilliden er vi fast besluttet på yderligere at videreføre
sunde makroøkonomiske politikker
samtidig med, at reformerne på arbejds-,
produkt- og kapitalmarkedet fremskyndes. I den
forbindelse er vore
topprioriteter reform af beskæftigelsessystemerne samt fremme af
iværksætterkultur og innovation.
·
Vi har forpligtet os til at nå de
mål for beskæftigelsesfrekvensen, der blev fastlagt på Det
Europæiske
Råds møder i Lissabon og Stockholm. Med henblik herpå bør hver medlemsstat
videreføre reformer af skattesystemer og indkomstoverførselsordninger,
forbedre løndannel-
sessystemer, modernisere lovgivningen vedrørende
beskæftigelsessikkerhed, forbedre effektiviteten
af aktive
arbejdsmarkedsprogrammer og af arbejdskraftens mobilitet samt træffe
foranstaltninger til
forøgelse af arbejdskraftudbuddet.
·
Europa har et iværksætterefterslæb, især i de videnbaserede sektorer. For at
forbedre ramme-
betingelserne for iværksætterkultur og innovation må vi
træffe foranstaltninger til at gøre det
lettere at komme ind på og ud af
markederne, forbedre adgang til finansiering og teknisk viden,
forbedre
regulering og nedbringe de administrative byrder. Vi må også videreføre
konkrete
9
foranstaltninger i retning af at øge EU-investeringer i
innovation, viden og FoU samt fjerne
hindringer for anvendelse af
teknologi overalt i samfundet.
·
Trods fremskridt de seneste år er
yderligere budget- og strukturreformer, herunder håndtering af
de
udfordringer, der skyldes aldrende befolkninger, nødvendige for at sikre de
offentlige finansers
holdbarhed på lang sigt, og samtidig forbedre deres
kvalitet, og for at øge det langsigtede
vækstpotentiel i de europæiske
økonomier.
·
Udvidelsen af Den Europæiske Union udgør en markant
udfordring i de kommende år og gør
det nødvendigt at styrke
politikkoordineringsprocedurerne samt revidere EU's system for
økonomisk
styring, således at tiltrædelseslandene effektivt kan blive integreret i
processen for
koordinering af de økonomiske politikker.
De
overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker er det centrale
instrument for økonomisk
politikkoordinering. Ifølge traktaten skal der
være overensstemmelse mellem beskæftigelses-
retningslinjerne og de
overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, og den løbende
strømlining bør øge effektiviteten af og sikre sammenhængen i de forskellige
politikkoordine-
ringsprocesser.
De overordnede retningslinjer
for de økonomiske politikker bør være kortfattede og præcise. De opstiller
strategien for den økonomiske politik og de prioriterede aktioner for EU
og for hver medlemsstat over et
tidsrum på tre år. På den baggrund og
hvor det er hensigtsmæssigt bør anbefalinger vedrørende
økonomiske
reformer ledsages af specifikke frister.
II.
Makroøkonomiske
politikker
På den nuværende baggrund bør de økonomiske politikker i EU
rettes mod en genoprettelse af tillid og
økonomisk vækst ved hjælp af en
beslutsom gennemførelse af den fastlagte strategi for de økonomiske
politikker: Det Europæiske Råds forårsmøde 2003 bør bekræfte sin tilslutning
til og styrke
gennemførelsen og håndhævelsen af stabilitets- og
vækstpagten, give Lissabon-processen troværdighed
og ny fremdrift samt
fremhæve de gensidigt styrkende forbindelser mellem sunde makroøkonomiske
politikker og strukturpolitikker.
Der bør lægges særlig vægt på
euroområdets samlede politiske udmeldinger. Det er vigtigt, at vores
budskab er klart både for markederne og borgerne, nemlig at fremtiden for
"vort Europa" afhænger af, at
vi samordner vore bestræbelser for en bedre
koordinering af vore politikker og yder en beslutsom indsats
for at
gennemføre strukturreformer.
I forbindelse med svag økonomisk vækst bør
medlemsstaterne fastholde budgetdisciplinen i over-
ensstemmelse med
stabilitets- og vækstpagten. De bør
·
opnå og fastholde
budgetstillinger, som over det økonomiske konjunkturforløb er tæt på balance
eller i overskud. De medlemsstater i euroområdet, der endnu ikke er nået
dertil, bør hvert år
forbedre deres konjunkturkorrigerede budgetstilling
med mindst 0,5% af BNP,
·
lade de automatiske stabilisatorer virke
fuldt ud inden for stabilitets- og vækstpagten, og
·
forbedre
kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanser som led i en strategi på
mel-
lemlang sigt.
EU-medlemsstaterne bør gennemføre politikker, der
bidrager til prisstabilitet, herunder f.eks. nøjere
lønovervågning.
10
Samtidig skal der for effektivt at støtte udformningen og
overvågningen af politikkerne gøres en indsats
med henblik på at forbedre
statistikker og analytiske redskaber samt øge deres troværdighed og
sammenlignelighed i forhold til tid, lande og regioner.
III.
Prioriteter for strukturreformpolitik
De økonomiske resultater på
mellemlang sigt i hele EU tager udgangspunkt i et stigende vækstpotentiel
gennem mere effektive strukturreformer. At nå beskæftigelsesmålene, styrke
den sociale og økonomiske
samhørighed samt bringe den økonomiske
udvikling i overensstemmelse med miljøbelastningerne
afhænger i vid
udstrækning af en genoprettelse af vækstudsigterne ved beslutsomt at
videreføre den
reformdagsorden, der blev fastlagt i Lissabon. Selv om der
blev opnået visse fremskridt i 2002, bliver
reformerne stadig ikke
gennemført hurtigt nok, og der er reel fare for at tabe gnisten og ikke nå
Lissabon-
målene. Vore bestræbelser må øges og bør navnlig fokusere på
følgende områder:
1.
Iværksætterkultur og små virksomheder
Europa har et iværksætterefterslæb, især i de videnbaserede sektorer. Det
potentielle bidrag, som nye
iværksættere og små virksomheder kan yde til
beskæftigelse, vækst og regional udvikling, er ikke blevet
realiseret
fuldt ud. Det er vigtigt, at der samtidig arbejdes på en forbedring af det
generelle erhvervsmiljø
for europæisk industri. I den forbindelse er
følgende vigtigt:
·
Mekanismer, som kan gøre det nemmere at komme
ind på og ud af markeder ved at tage
konkurs- og insolvensprocedurer op
til yderligere overvejelse, forbedring af adgangen til fi-
nansiering og
teknisk viden, således at der kan skabes et gunstigt klima for iværksættere og
SMV'er til igangsætning og vækst.
·
Forbedring af lovgivningen
og begrænsning af de administrative byrder på såvel fællesskabsplan
som
nationalt plan på grundlag af aktive bidrag fra alle institutioner med henblik
på at forenkle,
præcisere og ajourføre fællesskabslovgivningen og den
national lovgivning; iværksættelse af en
samlet vurdering af
konsekvenserne af den foreslåede lovgivning og de foreslåede politiske
initiativer for at sikre, at hvert enkelt kommissionsforslag omfatter en
analyse af dets potentielle
betydning for industriens konkurrenceevne og
konkurrencevilkårene på markedet.
·
Tilskyndelse til formidling af
bedste praksis med hensyn til god selskabsstyring, således at den
økonomiske effektivitet styrkes, og tilliden øges.
2.
Sammenkædning
og fuldendelse af de europæiske markeder
EU er i dag stadig mere
indbyrdes afhængig og sammenkædet, og der skal gøres en indsats for at sikre,
at
hindringer for integration fjernes. Trods de fremskridt, der er
gjort med at tilvejebringe et virkeligt indre
marked, skal indsatsen
forstærkes på en række områder: netværksindustrier, finansielle markeder,
tjenesteydelser, forbedring af gennemførelsesgraden for direktiverne
vedrørende det indre marked i
overensstemmelse med de mål, der blev
fastlagt i Stockholm og Barcelona, samt begrænsning af
statsstøtte.
Reformerne bør tage sigte på:
·
at øge konkurrencen ved at styrke de
uafhængige konkurrencemyndigheders og de tilsyns-
førende myndigheders
rolle i forbindelse med markedsundersøgelser samt sagsbehandling, idet der
gribes ind over for utilstrækkelig konkurrence på nyligt liberaliserede
markeder;
·
at fortsætte bestræbelserne på at begrænse statsstøtte
og øge dens effektivitet ved at sikre, at den
målrettes mod reelle
markedsfejl; dette indebærer, at statsstøtteordningen skal forenkles og
moderniseres, og det sikres, at ordningen støtter væksten i alle regioner i
EU;
11
·
at beskytte finansieringen af tjenesteydelser af almen
økonomisk interesse og sikre, at EU's
statsstøtte- og konkurrenceregler
ikke bringer leveringen af offentlige tjenester i fare og til-
svarende, at
medlemsstaternes finansieringsordninger ikke skævvrider markedet for
omsættelige
tjenester;
·
at liberalisere det indre marked for
tjenesteydelser, hvor Kommissionen fuldender strategien for
tjenester i
det indre marked ved at foreslå en række foranstaltninger, der skal overvinde
tidligere
og nuværende vanskeligheder med at sikre et indre marked for
omsættelige tjenester;
·
hurtigt at gennemføre
liberaliseringsaftaler inden for energi (elektricitet og gas) ved at sikre, at
sammenkoblingsforpligtelserne bliver indfriet, at fortsætte
liberaliseringen af jernbane- og
lufttransport og at arbejde hen imod
vedtagelse af retningslinjer og ledsagende finansierings-
bestemmelser om
transeuropæiske net med henblik på en bedre anvendelse af eksisterende in-
frastruktur og etablering af de manglende forbindelser i Europas
nøgleinfrastruktur og fremme af
investeringer i basisinfrastrukturer bl.a.
gennem fælles offentlig-private initiativer;
·
at fuldende
handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, hvis delforanstaltninger skal
lovfæstes senest i 2005, gennem egentlig og effektiv gennemførelse af
eksisterende direktiver og at
sikre, at de øvrige foranstaltninger er
forholdsmæssigt afpassede og omkostningseffektive, idet der
gøres alt,
hvad der er muligt, for, at der kan blive etableret et integreret marked for
værdipapirer
inden udgangen af 2003; at arbejde hen imod at mindske
hindringerne for oprettelse af et reelt
europæisk marked for risikovillig
kapital, der kan støtte iværksætteraktiviteter, og bl.a.
gennemgå de
nuværende hindringer for investeringer fra institutionelle investorer
(pensionsfonde)
på markederne for risikovillig kapital;
·
inden
for beskatning, efter den politiske enighed om beskatning af renteindtægter,
nu hurtigt at
gøre fremskridt med henblik på endelig vedtagelse af
skattepakken.
3.
Opbygning af den videnbaserede økonomi
Væksten
på mellemlang sigt i Europa afhænger af, at der findes nye kilder til vækst.
Teknologi og
menneskelig kapital er vigtige i den forbindelse, og
udfordringen er at udvikle politikker, der kan udnytte
deres potentiale og
hjælpe med til at omdanne Europa til en videnbaseret økonomi. I den
forbindelse må
vi fortsat træffe konkrete foranstaltninger til at øge
EU's investeringer i innovation, viden og forskning og
udvikling samt
fjerne hindringer for anvendelsen af teknologi og derved omsætte innovationer
til
produktionsfremgang i hele samfundet og effektiv investering i
menneskelig kapital. Dette indebærer
·
at der skabes rammebetingelser
for øgede og effektive investeringer i forskning i frontteknologier,
at
betingelserne forbedres for at øge private investeringer i FoU og nærme sig
målet på 3% af BNP
for FoU, og at innovative aktiviteter fremmes ved
samarbejde mellem universiteter,
forskningscentre og erhvervslivet; at
oprettelsen af informationssamfundet i Europa videreføres
gennem
iværksættelsen af e-Europe-programmet med særligt fokus på telekom-
munikationssektorens rolle;
·
at der tilvejebringes de rigtige
incitamenter for at lette omsætningen af forskning og innovation til
økonomisk værditilvækst ved at nå til enighed om vedtagelsen af et
gennemsigtigt, ikke-
diskriminerende og ikke-kostbart EF-patent, at der
udvikles en passende ordning for intellektuel
ejendomsret og at der
tilskyndes til reformer, som letter anvendelsen og formidlingen af teknologi i
hele samfundet;
·
at de europæiske uddannelses- og
erhvervsuddannelsessystemer reformeres med vægt på
grundlæggende
kvalifikationer, livslang læring, udvikling af digitale færdigheder og sikring
af høje
12
kvalitetsstandarder og effektivt ressourceforbrug.
4.
Reformer med henblik på flere og bedre job, styrkelse af social
samhørighed
På Det Europæiske Råds møde i Lissabon og Stockholm blev der
fastlagt klare mål for beskæftigel-
sesfrekvensen. At nå disse mål kræver,
at markederne for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejde
fungerer
bedre, en passende blanding af politikinstrumenter vedrørende efterspørgsels-
og udbudssiden
samt ændringer i kulturelle og sociale faktorer, især med
hensyn til kvinders og ældre arbejderes
deltagelse. Det er derfor vigtigt
at sende et klart signal om, at der er behov for en fortsat ar-
bejdsmarkedsreform med henblik på at rette op på beskæftigelsesunderskuddet i
Europa. Samtidig skal
velfærdssystemerne bevares, moderniseres og styrkes.
De europæiske stater skal sikre social solidaritet
ved hjælp af mere
bæredygtige sociale beskyttelsessystemer. Dette indebærer:
·
reformer af indkomstoverførselsordningerne, så de fremmer deltagelse i
arbejdsstyrken og
modvirker fattigdoms- og ledighedsfælder ved at behandle
spørgsmål såsom betingelser knyttet til
overførselsindkomster, kriterier
for tildeling af ydelser, ydelsernes varighed, kompensationsgrad,
sociale
ydelser forbeholdt personer i beskæftigelse, brugen af skattefradrag, de
administrative
systemer; reform af skattesystemerne i vekselvirkning med
indkomstoverførselsordningerne med
henblik på at øge
arbejdskraftefterspørgslen og arbejdsmarkedsdeltagelsen, navnlig for de
lavtlønnede;
· forbedringer af løndannelsessystemer, så de kan tage
højde for sammenhængen mellem lønud-
vikling, prisstabilitet og
situationen på arbejdsmarkedet og derved muliggøre, at lønningerne udvikler
sig efter produktivitetsudvikling og kvalifikationsforskelle, samt
modernisering af lovgivningen om
beskæftigelsessikkerhed ved at lempe alt
for restriktive elementer, der påvirker dynamikken på
arbejdsmarkedet
samtidig med, at arbejdsmarkedets parters rolle i overensstemmelse med national
praksis respekteres;
· forbedring af effektiviteten af
aktive arbejdsmarkedsprogrammer ved bedre opfølgning og
overvågning;
· forbedring af arbejdskraftens mobilitet på tværs af erhverv, sektorer,
regioner og grænser, så der
opnås en bedre overensstemmelse mellem udbud
og efterspørgsel, for eksempel ved at øge
gennemsigtigheden og forbedre
metoderne til gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelsessystemer
og ved
at fortsætte det igangværende arbejde vedrørende mulighederne for at overføre
rettigheder til
social sikring;
· forøgelse af
arbejdskraftudbuddet i alle relevante grupper - ældre, kvinder, indvandrere og
unge også
med henblik på finanspolitisk holdbarhed. Navnlig tilskyndelse
til aktiv aldring ved på
omkostningseffektiv vis at modvirke
incitamenterne til tidlig tilbagetrækning og gøre en øget indsats
for at
forbedre ældre arbejdstageres muligheder, f.eks. gennem lovgivning om ordninger
med delvis
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet; livslang læring;
nedbringelse af hindringer og negative
incitamenter for kvinders deltagelse
i arbejdsstyrken ved bl.a. at forbedre mulighederne for
børnepasning;
· styrkelse af arbejdets kvalitative aspekter, ved bl.a. at undersøge
sundheds- og sikkerhedaspekterne
på arbejdspladsen. Investering i
arbejdskvalitet er et nødvendigt supplement til de politikker, der tager
sigte på at øge deltagelsen i arbejdsstyrken og nedbringe arbejdsløsheden;
· strømlining af alle dimensioner af den økonomiske politik og
beskæftigelsespolitikken fra og med
Det Europæiske Råds forårsmøde 2003 og
gennemførelse af den reformerede beskæftigelsesstrategi,
som bør være
resultatorienteret og udstikke færre og bedre retningslinjer;
13
·
effektiv og retfærdig tackling af de udfordringer, som de dramatiske
demografiske ændringer skaber,
ved at gennemføre yderligere reformer af
pensionsordningerne med hensyn til finansiel holdbarhed,
tilstrækkelighed
og tilpasningsevne i forbindelse med nye behov, på grundlag af den fælles
rapport
om pensioner og på opfølgende arbejde vedrørende udveksling af
erfaringer og bedste praksis;
· undersøgelse af hvorledes
befolkningens aldring indvirker på sundhedsvæsenerne med hensyn til
bæredygtighed, adgang og kvalitet og længerevarende ældrepleje, med udveksling
af oplysninger og
bedste praksis;
· forbedring og strømlining
af den overordnede ramme for politikkerne vedrørende social be-
skyttelse
(herunder pensioner, inddragelse, sundhedspleje) ved at lægge større vægt på
de sociale
beskyttelsesordningers modernisering og holdbarhed og
kortlægning af bedste praksis, og med
bevaring af fleksibiliteten og med
respekt for forskelle mellem politikker.
5.
Bæredygtig udvikling
Siden 2001, hvor Det Europæiske Råd i Göteborg tilføjede en
miljødimension til Lissabon-strategien, er
der blevet lagt vægt på
betydningen af, at miljøpolitikken integreres i den økonomiske politik og i
social-
og arbejdsmarkedspolitikken i forbindelse med bæredygtig udvikling,
samt på en fremskyndelse af
Cardiff-processen for så vidt angår
integration af miljøkrav i sektorpolitikkerne. For så vidt angår
miljømæssig bæredygtighed bør vi fokusere på:
·
at færdiggøre
arbejdet med vedtagelsen af direktivet om beskatning af energiprodukter for at
forbedre energieffektiviteten og fremme anvendelsen af vedvarende
energikilder og deres
konkurrenceevne; fremme af vedvarende energikilder
og energieffektivitet på en omkost-
ningseffektiv måde og med så få
forvridende virkninger som muligt;
·
at fjerne hindringer for
indførelsen af miljøteknologier ved at fuldføre og vedtage den relevante
handlingsplan og tilskynde medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger med
henblik på dens
gennemførelse;
·
at styrke Cardiff-processen for
så vidt angår integration af miljøhensyn i alle politikker og
aktioner og
fremme passende økonomiske værktøjer for at opnå korrekt prissætning; reformere
støtte, der har en betydelig negativ indvirkning på miljøet; mindske
forvridningerne i valget af
transportformer, så priserne bedre afspejler
deres omkostninger for samfundet;
·
at revidere og gennemføre de
europæiske strategier for bæredygtig udvikling; inddrage den
bæredygtige
udviklings eksterne dimension ved at sikre, at EU indfrier sine forpligtelser
fra Doha,
Monterrey og Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling
(Johannesburg); at fortsætte og øge
bestræbelserne på at opfylde
Kyoto-forpligtelserne, navnlig yderligere formindskelse af
drivhusgasemissionerne.
Et meget vigtigt aspekt ved bæredygtig udvikling
er de offentlige finansers holdbarhed. Dette in-
debærer ud over
foranstaltninger til at imødegå de demografiske udfordringer - navnlig med
hensyn til
pensioner og sundhedssektoren - en opgradering af vurderingen
af de offentlige finansers holdbarhed i
forbindelse med stabilitets- og
vækstpagten og navnlig ved en forbedring af de langsigtede
budgetfremskrivningers kvalitet og sammenlignelighed.
Årsrapport fra
Udvalget for Økonomisk Politik om strukturreformer
Rådet godkendte
årsrapporten fra Udvalget for Økonomisk Politik om strukturreformer (6922/03).
Rapporten opregner, på hvilke områder der er sket fremskridt, men henleder
også opmærksomheden på
14
områder, hvor fremskridtene har være
mindre tilfredsstillende, og hvor det er nødvendigt med en
yderligere
indsats.
Den aktuelle rapport underbygges af en peer review af
strukturreformer på produkt-, kapital- og
arbejdsmarkederne i hver enkelt
medlemsstat foretaget i samarbejde med Kommissionen. I år var
undersøgelsen rettet mod ordninger for tidlig tilbagetrækning som særligt
emne.
På de første sider i rapporten gives der et resumé af
nøglebudskaberne. Disse omfatter en række områder,
men hovedindholdet er
følgende:
·
Fremskridtene i forbindelse med strukturreformerne
fortsatte i 2002. Landene har truffet en række
yderligere
foranstaltninger.
·
Fordelene ved disse og tidligere reformer er
begyndt at slå igennem, som det f.eks. fremgår af den
bemærkelsesværdige
modstandskraft på EU's arbejdsmarkeder til trods for de vanskelige forhold på
verdensmarkedet.
·
Ikke desto mindre er der uden tvivl
indtruffet en afmatning af reformprocessen.
·
Reformtempoet er derfor
nu for langsomt og utilstrækkeligt. Det skal sættes væsentligt op, hvis
Lissabon-målene skal være inden for rækkevidde.
Rapport om bedre
samordning af finanspolitikken
Rådet vedtog følgende rapport om bedre
samordning af finanspolitikken og besluttede at forelægge den
for Det
Europæiske Råd:
"Rådet erkender, at det er nødvendigt løbende at forbedre
samordningen af den økonomiske politik for at
styrke de europæiske
økonomiers vækstpotentiale og bedre forberede udfordringerne på mellemlang
sigt.
Det henviser til resolutionen fra Det Europæiske Råd i Luxembourg i
december 1997, hvori det hedder, at
opmærksomheden i forbindelse med en
øget samordning af den økonomiske politik fuldt ud må rettes
ikke blot
mod en nøje overvågning af den makroøkonomiske udvikling og
budgetpolitikkerne, men også
af medlemsstaternes strukturpolitikker på
arbejdsmarkedet og markederne for varer og tjenesteydelser
samt af
omkostnings- og pristendenserne.
På denne baggrund udtrykker Rådet sin
tilfredshed med Kommissionens meddelelse om bedre sam-
ordning af
finanspolitikken, der udgør et værdifuldt bidrag inden for de rammer, der er
fastlagt i traktaten
(artikel 104), den afledte ret i form af stabilitets-
og vækstpagten og "adfærdskodeksen" vedrørende
stabilitets- og
konvergensprogrammernes indhold og form. Rådet er enigt med Kommissionen i, at
det
ikke er nødvendigt at ændre hverken traktaten eller stabilitets- og
vækstpagten eller at indføre nye
budgetmål eller -regler.
Rådet mener
lige som Kommissionen, at de fire års erfaring med samordning af
finanspolitikken har
fremhævet nogle områder, hvor der kan foretages
yderligere forbedringer, eller hvor der er behov for
afklaring for så vidt
angår en effektiv anvendelse af stabilitets- og vækstpagten. Det forekommer
hensigtsmæssigt at anvende en pragmatisk fremgangsmåde under overholdelse
af pagtens regler, idet der
samtidig tages passende hensyn til specifikke
situationer. Rådet finder,
1.
at det fortsat er vigtigt at overvåge de
nominelle balancer, især i lande, hvis underskud
ligger tæt på eller
overskrider referenceværdien på 3%; medlemsstaternes stabilitets- og
konvergensprogrammer skal derfor fortsat indeholde nominelle data. Det bør
efter en kon-
junkturkorrektion vurderes, om stabilitets- og vækstpagtens
krav om at være "tæt på balance eller i
overskud" er overholdt;
engangsforanstaltninger bør bedømmes på grundlag af resultaterne i hvert enkelt
15
tilfælde. De konjunkturkorrigerede budgetbalancer vil skulle
vurderes under anvendelse af de metoder,
der blev vedtaget af Rådet den
12. juli 2002.
2.
at lande, hvis underskud overstiger stabilitets-
og vækstpagtens krav om at være "tæt på
balance eller i overskud", skal
forbedre deres konjunkturkorrigerede budgetstilling. Engangs-
foranstaltninger vil blive vurderet på grundlag af resultaterne i hvert enkelt
tilfælde. Eurogruppen blev
den 7. oktober 2002 enig om at forpligte de
medlemsstater inden for euroområdet, hvis underskud
overstiger kravet om at
være "tæt på balance eller i overskud", til at nedbringe det med mindst 0,5% af
BNP om året.
3.
at en af de største fejl i forbindelse med
gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten
tidligere har været at føre
procyklisk finanspolitik i gode tider, navnlig i lande, der ikke havde nået en
stilling, hvor de var tæt på balance eller i overskud. Automatiske
stabilisatorer bør virke symmetrisk i
løbet af konjunkturcyklen, og
medlemsstaterne skal derfor undgå procyklisk politik, især når
betingelserne for økonomisk vækst er gunstige. Alle eksisterende procedurer
skal udnyttes til det yderste
for at sikre dette.
4.
at
adfærdskodeksen indeholder retningslinjer med henblik på vurderingen på
nationalt plan
af, om stabilitets- og konvergensprogrammerne er i
overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens
krav om at være tæt på
balance eller i overskud. Der skal lægges særlig vægt på landespecifikke
omstændigheder, især i) de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, ii)
tilstrækkelige
sikkerhedsmargener til enhver tid, herunder muligheden
for, at de automatiske stabilisatorer kan fungere
fuldt ud, uden at
referenceværdien for underskud på 3% af BNP overskrides og iii) sammenhængen
mellem de offentlige finansers udvikling og kvalitet i stabilitets- og
konvergensprogrammerne og kravet
om at være tæt på balance eller i
overskud.
5.
at der bør lægges større vægt på de offentlige
finansers holdbarhed på længere sigt. For at
sikre de offentlige
finansers holdbarhed på længere sigt er det vigtigt målbevidst at fortsætte den
overordnede strategi, som Det Europæiske Råd i Stockholm blev enigt om,
for at tage udfordringerne med
de aldrende befolkninger op. En vurdering
af de offentlige finansers holdbarhed bør gives højere prioritet.
Især bør
kvaliteten og sammenligneligheden af langsigtede budgetfremskrivninger
forbedres.
6.
at tempoet for nedbringelsen af den offentlige gæld
spiller en vigtig rolle i
budgetovervågningen, især i gældstyngede lande.
Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store
underskud bør i
overensstemmelse med traktatens bestemmelser bidrage til at sikre, at gælden
nedbringes
med en tilfredsstillende hastighed.
7.
at der inden
for stabilitets- og vækstpagtens overordnede begrænsninger bør lægges større
vægt på de offentlige finansers kvalitet, således at vækstpotentialet i
EU's økonomier kan øges i
overensstemmelse med Lissabon-dagsordenen."
Som bekendt noterede Det Europæiske Råd i Barcelona sig, at Kommissionen ville
fremsætte forslag til
styrkelse af koordineringen af den økonomiske
politik forud for Det Europæiske Råds forårsmøde i 2003.
Kommissionen
vedtog i november 2002 en meddelelse om bedre samordning af finanspolitikken.
Økofin-
Rådet havde den 18. februar 2003 en første udveksling af
synspunkter på grundlag af en rapport fra Det
Økonomiske og Finansielle
Udvalg og anmodede her dette udvalg om at udarbejde et udkast til rapport
fra Økofin-Rådet til Det Europæiske Råd. Rådets rapport forholder sig til
Kommissionens meddelelse.
Tilstrækkelige og bæredygtige pensioner
Rådet godkendte den fælles rapport fra Kommissionen og Rådet om tilstrækkelige
og bæredygtige
pensioner og besluttede at forelægge den for Det Europæiske
Råd på forårsmødet (6527/2/03 REV 2 +
ADD 1)
16
Der henvises til, at Rådet (beskæftigelse,
socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) også godkendte
denne rapport
den 6. marts.
Rapporten viser, at medlemsstaterne bevæger sig hen imod
finansielt bæredygtige pensionsordninger, der
vil kunne yde
tilstrækkelige pensioner fremover. Alle medlemsstaterne har indledt
reformprocesser, og et
stort antal lande ser et behov for yderligere
reformer for at kunne beskytte deres pensionsordningers
bæredygtighed på
lang sigt samtidig med sunde offentlige finanser.
Rapporten understreger
nødvendigheden af, at medlemsstaterne dels giver ældre arbejdstagere øget
tilskyndelse til at forblive længere på arbejdsmarkedet, dels styrker det
finansielle grundlag for pen-
sionsordningerne gennem øget offentlig og
privat finansiering. Da det må forventes, at aldringen af
befolkningen vil
begynde at få mærkbare virkninger for pensionssystemerne inden for de næste ti
år,
opfordres medlemsstaterne i rapporten til at fastlægge realistiske og
effektive strategier og give
befolkningen klare signaler om, hvad man kan
forvente, og hvad man selv skal gøre for at sikre sig en
acceptabel
levestandard som pensionist.
På flere Europæiske Råd - fra Lissabon til
Barcelona - har man peget på den udfordring, der ligger i
aldringen af
befolkningen og dens konsekvenser for opretholdelsen af tilstrækkelige og
finansielt
bæredygtige pensioner. Denne udfordring blev understreget i
konklusionerne fra Det Europæiske Råd i
Stockholm i marts 2001, som lagde
grunden til anvendelsen af den åbne koordinationsmetode på
pensionsområdet. Startskuddet til processen blev givet på Det Europæiske Råd i
Laeken i december 2001
på grundlag af elleve fælles målsætninger under
tre overskrifter: sikring af pensionssystemernes evne til
at opfylde
deres sociale formål, opretholdelse af systemernes finansielle bæredygtighed
og
imødekommelse af varierende samfundsøkonomiske behov.
Nationale
strategier for den fremtidige sundhedspleje og ældrepleje
Rådet godkendte
den fælles rapport fra Rådet og Kommissionen om understøttelse af nationale
strategier
for den fremtidige sundhedspleje og ældrepleje og besluttede at
forelægge den for Det Europæiske Råd på
forårsmødet. (6528/03 + COR 1
(en))
Denne rapport tager de tre overordnede mål op, der blev godkendt af
Det Europæiske Råd i Barcelona
(marts 2002): adgang for alle uanset
indkomst eller formue; pleje af høj kvalitet og plejesystemers
økonomiske
holdbarhed. Den tager fat på en række fælles udfordringer og spørgsmål så som
nye
teknologier og behandlingsformer, forbedret velvære og
patientoplysning samt demografisk aldring.
Rapporten uddrager
hovedkonklusionerne fra analysen af medlemsstaternes svar og foreslår
fremtidige
initiativer.
Der henvises til, at Rådet (beskæftigelse,
socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) også godkendte
denne rapport
den 6. marts.
AFSTEMNINGSREGLER I ECB'S STYRELSESRÅD
Rådet tog en
lovtekst med en henstilling om afstemningsreglerne i ECB's Styrelsesråd til
efterretning og
noterede sig Finlands og Nederlandenes forbehold.
Rådet godkendte også følgende udkast til erklæring, der skal optages i Rådets
mødeprotokol i forbindelse
med vedtagelsen af beslutningen:
"Rådet
bekræfter, at den model, der er udarbejdet i dets beslutning om
afstemningsreglerne i
Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank, ikke
bør kunne danne præcedens for den fremtidige
sammensætning af andre
fællesskabsinstitutioner og deres beslutningsproces."
Formålet med
henstillingen er at bevare Styrelsesrådets evne til at træffe effektive og
rettidige afgørelser i
17
et udvidet euroområde. Ifølge teksten skal antallet af
nationale centralbankchefer, som kan udøve
stemmeret, være mindre end det
samlede antal centralbankchefer i Styrelsesrådet.
Formålet med
henstillingen er at sætte loft over størrelsen på Styrelsesrådet (ved 21) ved
at indføre et
rotationssystem for stemmerettighederne. Dette
rotationssystem skal baseres på en inddeling af landene i
tre kategorier
afhængigt af deres størrelse defineret ved BNP og omfanget af deres
bankvirksomhed.
Der erindres om, at der med Nice-traktaten er tilføjet en
ny artikel 10.6 til statutten for Det Europæiske
System af Centralbanker
og Den Europæiske Centralbank. Denne artikel bestemmer følgende: "Statuttens
artikel 10.2 kan ændres af Rådet i dets sammensætning af stats- og
regeringschefer, der træffer afgørelse
med enstemmighed enten på grundlag
af en henstilling fra ECB og efter høring af Europa-Parlamentet og
Kommissionen eller på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter
høring af Europa-
Parlamentet og ECB. Rådet anbefaler medlemsstaterne at
vedtage disse ændringer. Disse ændringer
træder i kraft, når alle
medlemsstaterne har ratificeret dem i overensstemmelse med deres
forfatningsmæssige bestemmelser." Artikel 10.6. skal læses i sammenhæng med den
Erklæring om artikel
10.6 i statutten for Det Europæiske System af
Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, som er
knyttet som bilag til
Nice-traktaten.
Erklæringen lyder: "Konferencen forventer, at en
henstilling som omhandlet i artikel 10.6 i statutten for
Det Europæiske
System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank forelægges snarest."
På baggrund heraf forelagde ECB en henstilling om Rådets beslutning om
ændring af statuttens artikel
10.2. Henstillingen blev enstemmigt
vedtaget af ECB's Styrelsesråd og er offentliggjort i Den
Europæiske
Unions Tidende.
STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN
I forbindelse med
gennemgangen af medlemsstaternes opdaterede stabilitets- og
konvergensprogrammer
gennemgik Rådet en tredje pakke
stabilitetsprogrammer vedrørende Luxembourg og Portugal.
Denne gennemgang
finder sted i overensstemmelse med den stabilitets- og vækstpagt, der blev
opnået
enighed om på Det Europæiske Råds møde i juni 1997 i Amsterdam,
hvorefter medlemsstaterne hvert år
skal forelægge Rådet og Kommissionen
ajourførte stabilitets- eller konvergensprogrammer. Formålet med
disse
opdaterede programmer er at give oplysninger om, hvordan medlemsstaterne agter
at opfylde
pagtens mål, navnlig den mellemfristede målsætning om en
budgetstilling tæt på balance eller med
overskud. De viser også, hvordan
medlemsstaterne har efterkommet de relevante henstillinger i de
overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.
Med hensyn til
Luxembourg og Portugal drøftede Rådet de henstillinger, Kommissionen fremsatte
den
19. februar 2003, og godkendte udtalelserne for hver af dem på
grundlag af det arbejde, der er udført i Det
Økonomiske og Finansielle
Udvalg. Rådet besluttede at gøre udtalelserne offentligt tilgængelige.
RÅDETS UDTALELSE OM LUXEMBOURGS OPDATEREDE STABILITETSPROGRAM (2001-
2005)
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning
til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af
18
budgetstillinger samt overvågning og samordning af
økonomiske politikker2, særlig artikel 5, stk. 3,
under
henvisning til Kommissionens henstilling,
efter høring af Det Økonomiske og
Finansielle Udvalg -
AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:
Den 7. marts
2003 gennemgik Rådet Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram, der dækker
perioden
2001-2005. Programmet overholder ikke til fulde kravene i
adfærdskodeksen for stabilitets- og
konvergensprogrammernes indhold og
form, der blev godkendt af Økofin-Rådet den 10. juli 2001; det er
især
blevet fremsendt med en forsinkelse på 6 uger. Programmet er delvis i
overensstemmelse med
henstillingerne i de overordnede økonomisk-politiske
retningslinjer.
I 2002 faldt den reale BNP-vækst yderligere til omkring
0,5% (fra 1,0% i 2001), hvilket ligger et godt
stykke under prognosen i
stabilitetsprogrammet fra 2001. Denne afmatning skyldes i vid udstrækning den
ugunstige udvikling inden for den finansielle sektor, der tegner sig for
omkring en fjerdedel af den
samlede værditilvækst. Ifølge det forsigtige
makroøkonomiske scenario, der bygger på en formodning om
et noget mere
afdæmpet opsving i den økonomiske aktivitet end Kommissionens prognoser fra
efteråret
2002, forventes den reale BNP-vækst kun at stige gradvist til
omkring 3% i 2005.
Rådet noterer sig, at de offentlige finanser blev
tydeligt forværret i 2002, hvor der indtraf et fald i de
offentlige
indtægter som følge af den kombinerede effekt af skattereformen og den
økonomiske
afmatning, samtidig med at de offentlige udgifter fortsatte
med at vokse kraftigt. Den offentlige
budgetsaldo forventes derfor at
udvise et underskud på 0,3% af BNP i 2002, hvilket er en betydelig
forværring sammenlignet med det store overskud på 6,1% af BNP i
20013. Den offentlige saldo forventes
også at udvise et
underskud på 0,3% af BNP i 2003 og at udvise et lidt større underskud på 0,7%
af BNP i
2004, før den kommer til at ligge tæt på balance i 2005 med et
mindre nominelt underskud på 0,1% af
BNP. Den underliggende offentlige
saldo forventes at forblive positiv i hele den periode, som
opdateringen
af stabilitetsprogrammet dækker. Rådet finder derfor, at Luxembourg fortsat
overholder
stabilitets- og vækstpagtens krav om en budgetsaldo tæt på
balance eller i overskud på mellemlang sigt.
Rådet noterer sig, at en sund
forvaltning af de offentlige finanser fortsat er det ledende princip i 2002-
opdateringen. Rådet hilser hovedelementerne i den aktuelle budgetstrategi
velkommen, idet de bl.a.
omfatter brugen af forsigtige makroøkonomiske
fremskrivninger som grundlag for budgetpolitikken samt
principperne om, at
den offentlige saldo skal udvise et overskud, at statens budget skal forblive
i balance,
og at væksten i de løbende udgifter ikke må overstige væksten
i de samlede udgifter. Rådet noterer sig
med tilfredshed mindskelsen af
skattetrykket takket være den gennemførte skattereform og at der sigtes
efter en sund budgetstilling på mellemlang sigt. I denne sammenhæng opfordrer
den en fremtidig regering
til at fastholde et loft for de reale offentlige
udgifter, der er foreneligt med målsætningen om at opnå en
budgetsaldo,
der ligger tæt på balance eller udviser et overskud på mellemlang sigt.
Rådet finder imidlertid, at den hastige forværring af statens budgetsaldo
giver anledning til nogen
bekymring, idet den så sent som i 2001 stadig
udviste et overskud på 2,6% af BNP, men nu forventes at
udvise et
underskud på 2,2% og 2,1% i henholdsvis 2002 og 2003 og derefter forventes at
blive forværret
yderligere til 2,8% af BNP i 2004 og 2005. Rådet noterer
sig, at dette til dels skyldes faldende indtægter i
2
EFT L 209 af 2.8.1997.
3
Nyere data i meddelelsen
pr. 1. marts viser, at underskuddet på statsbudgettet i 2002 kun var på -
0,1% af BNP, hvilket fører til et overskud på +2,6% af BNP for den samlede
offentlige sektor i 2002. Dette har dog
endnu ikke kunnet afspejle sig i
Kommissionens vurdering.
19
kølvandet på den økonomiske afmatning, samtidig med at
statens udgifter forventes at stige hurtigt. Skønt
udgangspunktet for de
offentlige finanser i Luxembourg er særdeles sundt, kan en fortsat hurtig
stigning i
de løbende udgifter blive en risikofaktor, hvis den
mellemfristede økonomiske vækst aftager væsentligt.
Med den nuværende
politik mener Rådet, at de offentlige finanser i Luxembourg er godt rustet til
at
kunne klare de forventede omkostninger forbundet med befolkningens
stigende gennemsnitsalder. Rådet
noterer sig imidlertid, at vurderingen af
holdbarheden i de offentlige finanser er meget følsom over for
udviklingen
i antallet af grænsearbejdere. Rådet mener, at tilsagnet om at fastholde en
budgetsaldo i
balance i de kommende år må betragtes som et passende tilsagn
i lyset af de forventede budgetmæssige
konsekvenser af befolkningens
aldring, og det glæder sig over bestræbelserne på at gøre private
pensionsordninger mere attraktive."
RÅDETS UDTALELSE OM PORTUGALS
OPDATEREDE STABILITETSPROGRAM (2003-2006)
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
HAR –
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7.
juli 1997 om styrkelse af overvågningen af
budgetstillinger samt
overvågning og samordning af økonomiske politikker4, særlig artikel
5, stk. 3,
under henvisning til Kommissionens henstilling,
efter
høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg –
AFGIVET FØLGENDE
UDTALELSE:
Den 7. marts 2003 gennemgik Rådet Portugals opdaterede
stabilitetsprogram, der dækker perioden 2003-
2006. Ifølge det opdaterede
program forventes der en støt forbedring af de offentlige finanser, nemlig fra
et underskud på 2,8% af BNP i 2002 til et underskud på 0,5% af BNP i
2006. Den offentlige bruttogæld
forventes at falde fra 58,8% af BNP i 2002
til 52,7% af BNP i 2006.
Rådet noterer sig, at det opdaterede program i
det store og hele lever op til den ajourførte "adfærdskodeks
for
stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form". Det opdaterede
program blev vedtaget af
regeringen den 20. december og forelagt
parlamentet. Efter at parlamentet havde behandlet programmet,
blev det i
begyndelsen af januar godkendt med et stort flertal af parlamentets medlemmer,
herunder
medlemmerne fra det største oppositionsparti. Det opdaterede
program blev derefter formelt forelagt
Kommissionen. De portugisiske
myndigheder har således overholdt det tilsagn, der blev afgivet til Rådet
den 5. november i forlængelse af den henstilling, der blev rettet til
Portugal i henhold til traktatens artikel
104, stk. 7, nemlig at de ville
forelægge et opdateret stabilitetsprogram inden udgangen af 2002. Rådet
finder, at de økonomiske politikker, således som de afspejler sig i de
foranstaltninger, der planlægges
gennemført i henhold til det opdaterede
program, stort set er i overensstemmelse med de overordnede
økonomisk-politiske retningslinjer for 2002.
Det makroøkonomiske scenario
i opdateringen udviser en mindre stigning i BNP-væksten til 1,3% af
BNP i
2003 (fra en estimeret vækstrate på 0,7% i 2002), hvilket forekommer ret
optimistisk i lyset af de
senest tilgængelige oplysninger, der peger i
retning af et yderligere fald i den økonomiske aktivitet i
anden halvdel
af 2002. For perioden 2004-2006 forekommer programmets makroøkonomiske
scenario
mere plausibelt for så vidt angår det økonomiske væksttempo (en
gennemsnitlig vækst på tæt ved 3% om
året). De planlagte strukturreformer
bør sikre en gavnlig udvikling på udbudssiden, således at økonomien
4
EFT L 209/1 af 2.8.1997.
20
bliver mere
eksportdrevet.
Rådet mener, at det er særdeles vigtigt for Portugal at
styrke landets konkurrenceevne over for udlandet i
lyset af
inflationsniveauet og udviklingen i reallønnen i de senere år. Med henblik
herpå er der navnlig
behov for at sikre løntilbageholdenhed og en
vedvarende stigning i produktiviteten, også som en måde til
at sikre en
nedgang i inflationen. I denne forbindelse glæder Rådet sig over regeringens
retningslinje om
fra 2003 at benytte den beregnede gennemsnitsinflation
for euroområdet som benchmark i forbindelse
med lønforhandlingerne samt
en fastfrysning af de fleste lønninger inden for den offentlige sektor i 2003.
Denne sidstnævnte foranstaltning kan forventes at få en gunstig
afsmittende virkning på udviklingen
inden for den private sektor.
På
baggrund af et offentligt underskud i Portugal på 4,1% af BNP i 2001 vedtog
Rådet den 5. november
2002 en beslutning om, at der forekom et
uforholdsmæssigt stort underskud i Portugal, og det rettede en
henstilling
til Portugal i henhold til traktatens artikel 104, stk. 7. I henhold til denne
henstilling blev de
portugisiske myndigheder kraftigt opfordret til:
i)
med beslutsomhed at gennemføre deres budgetplaner for 2002 med det
formål at reducere
underskuddet i 2002 til 2,8% af BNP. Rådet gav den
portugisiske regering en frist til den 31. december
2002 til at træffe
alle de fornødne foranstaltninger med henblik på at bringe situationen med et
uforholdsmæssigt stort underskud til ophør
ii)
at vedtage og
iværksætte de nødvendige budgetforanstaltninger for at sikre, at
underskuddet i 2003 reduceres yderligere til klart under 3% af BNP, og at den
offentlige gældskvote
holdes under referenceværdien på 60% af BNP.
Rådet noterer sig med tilfredshed, at i henhold til de foreløbige tal er det
offentlige underskud blevet
reduceret til under 3% af BNP i 2002, trods en
svagere vækst end forventet. Rådet anerkender den
portugisiske regerings
beslutsomhed i dens bestræbelser på at konsolidere budgettet. Budgetudviklingen
i
resten af 2002 blev mindre gunstig end forventet i det ændringsbudget,
der blev vedtaget i juni måned,
hovedsagelig som følge af en yderligere
svækkelse af den økonomiske aktivitet, men også fordi
indtægterne fra
salget af statsejede ejendomme blev mindre end forventet. Som en konsekvens
heraf og
med henblik på at reducere underskuddet i overensstemmelse med
henstillingen fra Rådet traf de
portugisiske myndigheder en række
engangsforanstaltninger ved årets slutning, som tilsammen skønnes at
have
genereret ekstraindtægter på omkring 1½% af BNP.
Rådet noterer sig, at
der fortsat vil skulle gøres en betydelig indsats i 2003 for at nå
underskudsmålet på
2,4% af BNP og bringe underskuddet ind på en
nedadgående bane. Navnlig to faktorer vil være afgørende
i denne
henseende. For det første tyder de seneste økonomiske data, der bekræfter den
markante nedgang
i den økonomiske aktivitet i anden halvdel af 2002, på,
at programmets antagelse om en BNP-vækst på
1¼% i 2003 er noget
optimistisk, så der kan blive behov for yderligere finanspolitiske stramninger.
For
det andet kan supplerende foranstaltninger, der skal træffes i 2003,
vise sig at være nødvendige,
efterhånden som engangsforanstaltningernes
gunstige effekt aftager. Rådet henstiller derfor til de
portugisiske
myndigheder, at de sikrer, at underskuddet forbliver klart under 3% af BNP i
2003. En varig
korrektion af ubalancen på budgettet skulle bidrage til at
genskabe den økonomiske tillid. Rådet er
desuden af den opfattelse, at en
tidlig og beslutsom gennemførelse af det omfattende og ambitiøse
strukturreformprogram, der er beskrevet i opdateringen af
stabilitetsprogrammet, vil styrke tilliden og
fremskynde et økonomisk
opsving.
Rådet anerkender den forventede forbedring af den underliggende
saldo med mere end ½% BNP om året,
som vil bringe det underliggende
underskud ned fra de omkring 3½% af BNP i 2002 og resultere i en
budgetsaldo, der ligger tæt på balance i 2005, hvilket vil være helt i
overensstemmelse med de tilsagn,
som Portugal gav i den henstilling, som
Rådet vedtog den 5. november 2002. I 2003 vil det underliggende
underskud
blive forbedret med omkring to procentpoint af BNP, da der det år er behov for
en særlig
21
indsats for at kompensere for de
engangsforanstaltninger, der blev truffet i 2002. Konsolideringsstrategien
er derfor især koncentreret omkring periodens første år, og den er i
overensstemmelse med stabilitets- og
vækstpagten.
Rådet noterer sig
også med tilfredshed, at den valgte konsolideringsstrategi hovedsagelig bygger
på en
begrænsning af de offentlige udgifter, bl.a. gennem en bedre styring
af de offentlige lønudgifter og
gennem det omfattende
strukturreformprogram. Denne strategi er i overensstemmelse med de generelle
henstillinger i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer. Rådet
opfordrer indtrængende de
portugisiske myndigheder til at sikre, at
gennemførelsen af denne strategi opvejer det indtægtstab, der vil
følge af
den bebudede indfasning af en betydelig nedsættelse af selskabsbeskatningen og
derved resulterer
i en underliggende budgetsaldo, der ligger tæt på
balance ved periodens udgang. I denne forbindelse gør
Rådet opmærksom på
de potentielle finanspolitiske risici, der er forbundet med en betydelig
skattenedsættelse, der ikke matches af en stram offentlig udgiftskontrol, der
kan lettes ved at gennemføre
udgiftslofter. En følsomhedsanalyse viser,
at hvis det lavvækstscenario, der skildres i opdateringen, bliver
til
virkelighed, vil der være risiko for en betydelig forværring af den faktiske
saldo, medmindre der
træffes kompenserende diskretionære foranstaltninger.
Ydermere bekræfter Rådet, at det tilsagn, de
portugisiske myndigheder har
givet, om at forbedre indsamlingen af offentlige data, er nøglen til at sikre
en effektiv budgetovervågning. Rådet noterer sig, at skønt den offentlige
gældskvote fortsat ligger under
referenceværdien på 60% af BNP, er den
vokset de seneste år. Rådet glæder sig over, at de portugisiske
myndigheder agter at reducere gældskvoten til 52,7% af BNP senest i 2006 og
dermed standse den
kraftige forværring, der forekom mellem 2000 og 2002.
Gældskvoten vil blive mindsket over
programperioden gennem en gradvis
forbedring af det primære overskud og takket være det forhold, at
der
ikke forventes nogen større finansielle operationer i de kommende år.
Med
de nuværende politikker kan det ikke udelukkes, at der kan opstå en situation
med uholdbarhed i de
offentlige finanser i lyset af befolkningens
stigende gennemsnitsalder. Hvis nedbringelsen af gælden skal
yde et
væsentligt bidrag til finansieringen af budgetudgifter til den aldrende
befolkning, er det helt
nødvendigt, at der opnås budgetmæssig balance i
2006; dette bør indgå i en ambitiøs trestrenget strategi
for, hvordan de
langsigtede budgetmæssige følger af aldring kan klares og kan muligvis medføre,
at der
må køres med overskud. Sunde offentlige finanser på langt sigt vil
gøre det muligt at opnå en betydelig
nedbringelse af gældskvoten, inden de
budgetmæssige virkninger af den aldrende befolkning slår
igennem. Derfor
er en beslutsom gennemførelse af strukturreformer for at bremse
vækstdynamikken i de
udgifter, der er forbundet med befolkningens
aldring, udvide skattegrundlaget og styrke økonomiens
samlede
vækstpotentiel nødvendig for at opnå stabilitet på lang sigt."
SPØRGSMÅL
VEDRØRENDE BESKATNING
Skattepakken
Bortset fra et generelt forbehold
fra den italienske delegation vedrørende udkastet til direktiv om
beskatning af renteindtægter og et forbehold fra den portugisiske delegation
vedrørende direktivet om
renter og royalties nåede Rådet til enighed om
ordlyden af de to direktivudkast.
Rådet vedtog at drøfte dette spørgsmål
igen på næste samling i Økofin-Rådet den 19. marts 2003 med
henblik på at
vedtage pakken inden Det Europæiske Råd den 20.-21. marts 2003.
Energibeskatning
Rådet besluttede også at udskyde drøftelsen af dette
punkt til samlingen den 19. marts 2003.
Der erindres om, at sigtet med
dette direktiv er at fastsætte minimumsafgiftssatser på EF-plan for alle
energiprodukter, herunder elektricitet, naturgas og kul.
22
FÆLLESSKABETS BUDGET
Dechargeproceduren for 2001
Rådet vedtog henstillingen om decharge og de ledsagende kommentarer og
besluttede at sende dem til
Europa-Parlamentet som led i dechargeproceduren
(6026/03 + COR 1 + COR 2)
Der erindres om, at i henhold til traktatens
artikel 276 meddeler Europa-Parlamentet efter henstilling fra
Rådet
Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet.
Kommissionen træffer
alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i afgørelserne om
decharge fra Europa-Parlamentet samt de kommentarer, der ledsager de
henstillinger om decharge, som
Rådet vedtager.
Retningslinjer for EU's
budget for 2004
Rådet vedtog følgende konklusioner om retningslinjerne for
EU's budget for 2004:
"1.
Rådet understreger, at
budgetproceduren for 2004 vil være kendetegnet ved to vigtige
udfordringer. Budgettet vil være det første, som vedtages i overensstemmelse
med bestemmelserne i den
nye finansforordning, og dets opstilling vil
kræve, at man opererer med en ny præsentation på grundlag af
den
aktivitetsbaserede budgetlægningsmetode. Det vil også være det første budget,
som tager fuldt hensyn
til den kommende udvidelse i løbet af 2004.
2.
Rådet erindrer om, at den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999
udgør grundlaget for
dets arbejde, og at det vil anvende denne aftale
fuldt ud. Det understreger i den forbindelse, at det er
nødvendigt at
overholde de finansielle overslag. Udgifterne skal ligge inden for de grænser,
der er fastsat
i de finansielle overslag, og der skal bevares
tilstrækkelige disponible margener under lofterne for hvert
enkelt
udgiftsområde, undertagen udgiftsområde 2, med henblik på forsvarlig økonomisk
forvaltning, og
navnlig for at kunne håndtere uforudsete omstændigheder.
3.
Rådet understreger endnu en gang betydningen af en stram styring
af
betalingsbevillingerne for 2004, der bør afspejle en
budgettilbageholdenhed svarende til den, der gælder
på nationalt plan.
Omfanget af betalingsbevillinger på budgettet bør bygge på realistiske
prognoser og samtidig være
tilstrækkelige til at opfylde de forskellige
forpligtelser, som Den Europæiske Union har indgået, navnlig
for så vidt
angår Det Europæiske Råd i Berlin i marts 1999. Det bør tage hensyn til det
hidtidige
bevillingsforbrug og de reelle muligheder for det fremtidige
bevillingsforbrug, samtidig med at det
tilstræbes at bevare et rimeligt
forhold mellem forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger.
Derfor
anmoder Rådet på ny Kommissionen om at skaffe sig passende instrumenter til
forbedring af sine
budgetprognoser. Det minder i den forbindelse om den
fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen af 25.
november 2002 om gennemførelsesprofilen for 2003-budgettet og handlingsplanen
for fjernelse af de unormale uindfriede forpligtelser.
4.
Rådet
beklager den overbudgettering af betalinger, der har fundet sted under
budgetproceduren i de sidste tre år, og som har medført et betydeligt overskud
hvert år. Kommissionen
bør så hurtigt som muligt foretage en foreløbig
vurdering af 2002-overskuddet og undersøge, hvilke
foranstaltninger der
skal træffes for at forhindre, at der igen opstår et betydeligt overskud.
Kommissionen
bør tage hensyn til dette ved opstillingen af det foreløbige
budgetforslag for 2004.
5.
Rådet understreger betydningen af at tage
passende hensyn til konsekvenserne af
udvidelsen. Det understreger i den
forbindelse nødvendigheden af at lette en gnidningsløs overgang fra et
23
EU med 15 medlemsstater til et EU med 25 medlemsstater.
En af Rådets
hovedprioriteter er iværksættelsen via 2004-budgettet af de finansielle
konklusioner fra Det
Europæiske Råd i København i december 2002 for at
gennemføre de ti nye landes tiltrædelse på de bedst
mulige vilkår. Det
minder om, at det er nødvendigt hurtigt at afslutte den tekniske tilpasning af
de
finansielle overslag som følge af udvidelsen i overensstemmelse med
punkt 25 i den interinstitutionelle
aftale af 6. maj 1999.
For at
gøre dette lettere opfordrer Rådet Kommissionen til at forelægge et foreløbigt
budgetforslag for
2004, som omfatter alle finansielle elementer, der er
nødvendige for at få et samlet overblik over et 2004-
budget, der dækker
behovene for 25 medlemsstater, samtidig med at det er sammenligneligt med 2003-
budgettet. Dette bør ske uden at foregribe den endelige procedure, der skal
anvendes for vedtagelsen af
2004-budgettet.
6.
Rådet finder, at
det fortrinlige samarbejde, der kendetegnede arbejdet med udarbejdelsen af
budgettet i de foregående tre år, var en vigtig faktor for en gnidningsløs
afvikling af budgetproceduren og
understreger betydningen af at fortsætte
det gode samarbejde mellem budgetmyndighedens to parter og
Kommissionen,
navnlig vedrørende en så afgørende budgetprocedure.
7.
Rådet ser med
tilfredshed på gennemførelsen af den nye finansforordning, navnlig for så
vidt angår forelæggelsen af 2004-budgettet på grundlag af principperne i "den
aktivitetsbaserede
budgetlægning" (ABB), der vil danne grundlag for alt
budgetarbejde fremover.
Det minder om, at dette budget også bør fastlægges
på baggrund af principperne om forsvarlig økonomisk
forvaltning som
omhandlet i den nye finansforordning, der bl.a. bestemmer, at princippet om
individuelt
finansielt forvaltningsansvar skal styrkes, og at der skal
fastsættes mål for og en forpligtelse til at
forelægge budgetmyndigheden
alle oplysninger samt de tilsvarende evalueringsresultater sammen med
det
foreløbige budgetforslag.
8.
Med hensyn til specifikke udgiftsområder
i de finansielle overslag har Rådet afgrænset føl-
gende elementer som
afgørende for opstillingen af 2004-budgettet:
–
Kommissionen opfordres
til, om nødvendigt i ændringsskrivelsen til efteråret, at tage hensyn til de
finansielle følger af en mulig aftale om midtvejsrevisionen af den fælles
landbrugspolitik. Med hensyn til
finansieringen af udgifterne til udvikling
af landdistrikterne bør opmærksomheden især rettes mod et
nøjagtigt
betalingsbevillingsniveau i 2004;
–
der bør fastsættes et passende
betalingsbevillingsniveau bl.a. under hensyn til følgerne for
betalingsbevillingerne af afslutningen af programmerne vedrørende perioden
1994-1999 og til, hvor langt
man er nået med gennemførelsen af programmerne
vedrørende perioden 2000-2006, samtidig med at de
forpligtelser, som Det
Europæiske Råd indgik i marts 1999 i Berlin, overholdes fuldt ud, og for at
undgå
en overbudgettering af betalingsbevillingerne under strukturfondene.
Rådet opfordrer Kommissionen til
snarest muligt at meddele sine prognoser
for mulige frigørelser som følge af afslutningen af programmer
vedrørende
perioden 1994-1999.
Rådet ser med tilfredshed på det arbejde, som
Kommissionen har påbegyndt med forenklingen af
procedurerne under
strukturfondene, med henblik på at lette gennemførelsen af programmerne under
iagttagelse af gældende lovgivning.
Det minder om, at følgerne for
udgiftsområde 2 af den reform af den fælles fiskeripolitik, der blev
vedtaget i december 2002, bør være budgetneutral og bygge på
bevillingsomlægninger;
–
der bør bevares tilstrækkelige margener med
hensyn til udgiftsområde 3 (interne politikker). Rådet
24
fremhæver
betydningen af de foranstaltninger, der er knyttet til konklusionerne fra Det
Europæiske Råd i
Lissabon i marts 2000.
Opmærksomheden bør især rettes
mod finansieringen inden for de disponible midler af aktioner med
henblik
på samarbejde og kontrol vedrørende indvandring og de ydre grænser.
Det
noterer sig det stigende antal agenturer og finder, at de finansielle følger
bør undersøges nøje i
forbindelse med budgetproceduren for 2004 på
grundlag af relevante oplysninger til budgetmyndigheden;
–
ved
fastlæggelsen af budgetallokeringer under udgiftsområde 4 (foranstaltninger
udadtil)
understreger Rådet nødvendigheden af at fastsætte prioriteter i
tilknytning til udviklingen i den
internationale situation og bevare
tilstrækkelige margener under dette udgiftsområde. Der bør tages
særligt
hensyn til Fællesskabet udviklingspolitik og oplysninger om bidrag fra
internationale organer.
Det minder om konklusionerne fra Det Europæiske
Råd i København i december 2002 om det udvidede
EU og dets nabolande.
Det ser med tilfredshed på stigningen i budgetbevillingerne til den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
(FUSP) i 2003. Det finder, at der
bør afsættes tilstrækkelige midler i 2004. Det minder om, at Den
Europæiske Union skal kunne finansiere sine prioriteter og alle fælles
aktioner og understreger i den
forbindelse betydningen af Kommissionens
forelæggelse af tilstrækkelige beløb i sit foreløbige
budgetforslag;
–
på grund af begrænsningerne under udgiftsområde 5 (administrative
udgifter) opfordres
institutionerne til at udarbejde stramme udkast til
overslag, idet de i videst muligt omfang benytter sig af
omlægning af
eksisterende ressourcer for at sikre tilstrækkelige margener under dette
udgiftsområde.
Institutionerne bør i den forbindelse også opfordres til
at styrke deres ordninger vedrørende
interinstitutionelt samarbejde. Alt i
alt skulle disse foranstaltninger føre til budgetbesparelser og
produktivitetsgevinster.
Rådet understreger, at der i de udkast til
overslag, som institutionerne forelægger, klart bør redegøres for
alle
omkostninger i forbindelse med udvidelsen, navnlig for så vidt angår bygninger
og
personaleressourcer.
Det tillægger Kommissionens reformprogram,
herunder dets finansielle konsekvenser, som bør være
underlagt princippet
om budgetdisciplin, stor betydning. Det erindrer endvidere om princippet om
budgetmæssig neutralitet, der blev lagt til grund for oprettelsen af
gennemførelsesorganer og europæiske
kontorer;
–
på tærsklen til
den kommende udvidelse finder Rådet det hensigtsmæssigt, at der foretages en
vurdering af gennemførelsen af førtiltrædelsesstøtten, som finansieres
under udgiftsområde 7, og dens
effektivitet. Med henblik herpå bør det
foreløbige budgetforslag ledsages af oplysninger om
gennemførelsen af
tiltrædelsesstøtten i hvert enkelt kandidatland.
Rådet understreger
nødvendigheden af, at der foretages nøjagtige overslag over de fremtidige
betalingsbevillinger under dette udgiftsområde.
9.
Rådet ønsker, at
der tages hensyn til disse retningslinjer under budgetproceduren, især ved
opstillingen af det foreløbige budgetforslag for 2004."
Som bekendt vil
budgetproceduren for 2004 være kendetegnet ved to vigtige udfordringer: dette
budget
bliver det første, som vedtages i overensstemmelse med
bestemmelserne i den nye finansforordning, og
det bliver også være det
første budget, som tager fuldt hensyn til den kommende udvidelse i løbet af
2004.
25
En af Rådets hovedprioriteter er iværksættelsen via
2004-budgettet af de finansielle konklusioner fra Det
Europæiske Råd i
København i december 2002 for at gennemføre de ti nye landes tiltrædelse på de
bedst
mulige vilkår. Rådet opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge
et foreløbigt budgetforslag for 2004,
som omfatter alle finansielle
elementer, der er nødvendige for at få et samlet overblik over et 2004-
budget, der dækker behovene for 25 medlemsstater, samtidig med at det er
sammenligneligt med 2003-
budgettet. Dette bør ske uden at foregribe den
endelige procedure, der skal anvendes for vedtagelsen af
2004-budgettet.
EVENTUELT
MOMS: grænseoverskridende flypassagertransport
Rådet
fik under "Eventuelt" forelagt et mundtligt indlæg fra den tyske delegation om
anvendelsen af
momslovgivningen på grænseoverskridende
flypassagertransport.
*
*
*
Under en uformel
arbejdsmorgenmad havde ministrene en åben og konkret drøftelse om
nøglespørgsmål
med tilknytning til pensionsordningerne med udgangspunkt i
et arbejdsdokument fra formandskabet.
Under frokosten noterede Rådet sig,
at Italien ønsker en drøftelse om spørgsmålet om Italiens
mælkekvoter.
26
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
PUNKTER GODKENDT UDEN
DEBAT
ØKONOMI OG FINANS
Opfølgningsrapport om regnskabsåret 2000
(6025/03)
Rådet vedtog konklusioner om opfølgningsrapporten om
regnskabsåret 2000. Rådet knyttede
bemærkninger til en række sektorer som
f.eks. egne indtægter, den fælles landbrugspolitik, struktur-
foranstaltninger, interne politikker, eksterne aktioner,
førtiltrædelsesstøtte, administrationsudgifter,
finansielle instrumenter
og bankaktiviteter samt Revisionsrettens særberetninger.
Henstillinger om
meddelelse af decharge for 2001-budgettet
Rådet vedtog en række
henstillinger om meddelelse af decharge for gennemførelsen af budgettet for
regnskabsåret 2001 til
· Bestyrelsen for Det Europæiske
Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (5999/03)
·
Bestyrelsen for Det Europæiske Center for Udvikling af
Erhvervsuddannelse (6000/03)
· Direktøren for Det Europæiske
Genopbygningsagentur 6001/03)
· Direktøren for Det Europæiske
Erhvervsuddannelsesinstitut (6002/03)
· Direktøren for Det
Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad (6006/03)
·
Direktøren for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og
Narkotikamisbrug (6007/03)
· Direktøren for Det Europæiske
Miljøagentur (6008/03)
· Direktøren for Oversættelsescentret for Den
Europæiske Unions Organer (6009/03)
· Direktøren for Det Europæiske
Arbejdsmiljøagentur (6010/03)
· Direktøren for Det Europæiske Agentur
for Lægemiddelvurdering (6011/03).
Revisionsrettens særberetning om
Integra
Rådet vedtog konklusioner om særberetning nr. 3/2002 fra
Revisionsretten om EF-initiativet
Employment-Integra. Rådet fremhæver det
positive bidrag fra Integra på nationalt plan og er enigt med
Revisionsretten i, at der er behov for en effektiv formidling af eksempler på
god praksis, så resultaterne
kan blive indarbejdet i de relevante
politikker.
Der erindres om, at formålet med Integra, som blev iværksat i
1996 som et nyt, fjerde aktionsområde
under fællesskabsinitiativet
"Beskæftigelse og udvikling af menneskelige ressourcer" for pro-
grammeringsperioden 1997-99, var at fremme foranstaltninger, der kan
forbedre adgangen til ar-
bejdsmarkedet og arbejdsdueligheden for sårbare
grupper, som rammes eller trues af udstødelse.
Revisionsrettens
særberetning om lokale beskæftigelsesfremmende aktioner
Rådet vedtog
konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2002 om lokale
beskæftigelses-
27
fremmende aktioner. Beretningen analyserer Kommissionens
systemer til udarbejdelse af politikker for
lokale beskæftigelsesfremmende
aktioner og dens informationssystemer samt den forvaltning af de
nyskabende projekter, som den finansierede direkte i perioden 1994-2001.
Rådet, der erkender, at det er vanskeligt fuldt ud at evaluere de lokale
beskæftigelsesinitiativer i hele EU
på grund af mangelen på en fælles
definition af lokal beskæftigelsespolitik og på grund af de mange
forskellige strategier, der anvendes i medlemsstaterne, går dog ikke ind for en
fælles definition, der i lige
grad skulle gælde i alle medlemsstater. Det
ville i urimelig grad begrænse deres evne til at tage hensyn til
lokale
forhold og ville undergrave subsidiaritetsprincippet.
Rådet understreger
betydningen af den lokale udvikling af beskæftigelsen som en horisontal
prioritet i
forordningen om Den Europæiske Socialfond og er tilfreds med,
at Kommissionen har til hensigt at sikre
den rette formidling af
resultaterne af fondens aktiviteter. Lokale aktioner fortsat bør bidrage til
opfyldelsen af Lissabon-målene for beskæftigelsesfrekvensen som en del af
den europæiske
beskæftigelsesstrategi.
EKSTERNE FORBINDELSER
Decharge for forvaltningen af Den Europæiske Udviklingsfond for 2001
Rådet vedtog henstillinger til Europa-Parlamentet om decharge til
Kommissionen for forvaltningen af 6.,
7. og 8. Europæiske
Udviklingsfond for regnskabsåret 2001 samt en revisionserklæring herom fra
Revisionsretten, som også vil blive tilsendt Europa-Parlamentet.
Rådet
noterer sig i henstillingerne, at Kommissionens samlede gennemførelse af EUF's
operationer i 2001
har været tilfredsstillende.
Forvaltning af de
uafhængige eksperter, der arbejder i AVS-staterne og i OLT
Rådet vedtog en
afgørelse om, at der frigøres et beløb på 2,7 mio. EUR fra de kumulerede renter
af
deponerede EUF-midler til finansiering af omkostningerne ved
internaliseringen af den nye ordning til
forvaltning af de uafhængige
eksperter, der arbejder i AVS-staterne og de oversøiske lande og territorier
for en periode af fire år.
ESFP
Kapacitet - EU's
kapacitetsudviklingsmekanisme
Rådet godkendte et dokument om "Fastlæggelse
af EU's kapacitetsudviklingsmekanisme (CDM)" i
overensstemmelse med
mandatet fra Det Europæiske Råd i Nice i december 2000 herom.
Det
Europæiske Råd i Nice udstak tre målsætninger for mekanismen: i) at gøre det
muligt for EU at sikre
opfølgningen og lette fremskridt hen imod
opfyldelsen af de forpligtelser, EU har indgået for at nå det
overordnede
kapacitetsmål, såvel kvantitativt som kvalitativt; ii) at gøre det
muligt for EU at vurdere og
om nødvendigt revidere de kapacitetsmål, som
EU har fastlagt, så de dækker behovene i forbindelse med
alle aspekter af
Petersberg-opgaverne uanset skiftende omstændigheder; iii) at medvirke til at
skabe
sammenhæng mellem de forpligtelser, der er indgået inden for
rammerne af EU, og for de lande, der er
berørt heraf, de styrkemål, der er
godkendt inden for rammerne af NATO eller Partnerskab for Fred.
Sigtet med
mekanismen er at fremme åbenhed, enkelthed og klarhed for at kunne sammenligne
medlemsstaternes tilsagn og sikre, at de fremskridt, der gøres, evalueres
jævnligt tillige med den
nødvendige smidighed for at tilpasse
forpligtelserne til nye behov.
Mekanismen skal også bidrage til at sikre
sammenhæng mellem tilsagn, der gives inden for rammerne af
28
EU, og
for de berørte landes vedkommende de styrke-partnerskabs-mål, der er godkendt
inden for
rammerne af NATO's eller PARP's planlægning, samt til at sikre
en gensidig styrkelse af både EU's
kapacitetsmål og af NATO's mål, hvor
disse har fælles berøringsflader, herunder målene i forbindelse
med
DCI-initiativet. Desuden undgås der hermed unødig overlapning af processer og
anmodninger om
oplysninger.
________________________
- Fejl!
Ukendt argument for parameter. -
(Løbenr. 15642)