Rådsmøde (landbrug og fiskeri) 7-8 april 2003 - samlenotat

Hent bilaget i PDF-format her

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
28. marts 2003
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 4. april 2003 – dags-
ordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7.-8. april 2003 – vedlægges
Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsor-
denen.







2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor
28. marts 2003
FVM nr. 035
AKTUELT NOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 8. april 2003
1.
2.
3.
4.
5.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestem
for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til ko
Hygiejne III)
KOM dok. (2002) 377 endelig
Statusredegørelse
Side 4
Forslag til Rådets direktiv om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mu
klovesyge og om ændring af direktiv 92/46/EØF
KOM dok. (2002) 736 endelig
Statusredegørelse
Side 11
Meddelelse fra Kommissionen om en EU-handlingsplan for begrænsning
udsætning af fisk
KOM dok. (2002) 656 endelig
Rådskonklusioner
Side 16
Forslag til Rådets forordning om forvaltning af fiskeriindsatsen, for så vid
visse fiskerizoner og visse fiskeressourcer i EF, og om ændring af foro
(EØF) nr. 2847/93 (Vestlige farvande)
KOM dok. (2002) 739 endelig
Drøftelse
Side 18
Meddelelse fra Kommissionen om handlingsplan til forbedring af grundla
de videnskabelige og tekniske udtalelser i forbindelse med forvaltningen a
riet i EU
KOM dok foreligger ikke



3
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Præsentation
Side 19
(Evt.) Ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2341/2002 om fastsætte
2003 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebesta
grupper af fiskebestande gældende i EF-farvande og for EF-fartøjer i and
vande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (bilag XVII)
KOM dok. foreligger ikke
Præsentation og evt. vedtagelse
Side 21
Forslag til Rådets forordninger om reformen af den fælles landbrugspolitik
KOM (2003) 23 endelig
Drøftelse
Side 23
WTO modaliteter i forhandlingerne på landbrugsområdet - andet
udkast.
KOM dok. foreligger ikke
Information fra Kommissionen/Drøftelse
Side 38
Statsstøtte til landbrugs-kooperativer i Italien
KOM dok. foreligger ikke
Vedtagelse
Side 42
(Evt.) Forslag til Rådets forordning om en fælles markedsordning for
fremstillet af landbrugsprodukter.
KOM dok. (2001) 101 endelig
Vedtagelse
Side 44
(Evt.) Forslag til Rådets forordning om tilladelse til direkte konsum at udb
levere visse vine importeret fra Australien, der kan have gennemgået en øn
behandling, som ikke er omhandlet i forordning (EF) nr. 1493/1999
KOM (2003) 89 endelig
Vedtagelse
Side 47



4
12.
13.
14.
(Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØ
2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsproduk
levnedsmidler.
KOM dok. (2002)139 endelig
Vedtagelse
Side 48
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet vedrørende EU´s deltagelse i Den
Ministerkonference om beskyttelse af skove i Europa
KOM dok. foreligger ikke
EFTERSENDES
Side 53
Forslag til Rådets forordning om indgåelse af en aftale mellem Det Euro
Fællesskab og Republikken Kiribati om fiskeriet i Kiribatis fiskerizone.
KOM dok. (2002) 692
Vedtagelse (a-pkt.)
Side 53


5
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
DEN 8. APRIL 2003
1.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige
bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af
animalske
produkter
til
konsum
(Hygiejne III)
KOM dok. (2002) 377 endelig
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 14. november 2002. Ændringerne er markeret i margi-
nen.
Resumé
Til opfølgning af Kommissionens Hvidbog om Fødevaresikkerhed foreslås de eksisterende regler om
kontrol med animalske produkter sammenskrevet og ændret. Forslaget omfatter offentlig kontrol
med kød, levende toskallede bløddyr, fiskevarer samt mælk og mejeriprodukter. Forslaget er det 3.
forslag i den såkaldte hygiejnepakke, som består af i alt 5 forslag vedr. fødevarehygiejne, kontrol og
dyresundhed.
Forslagets bestemmelser om kontrol med fersk kød introducerer et helt nyt system, hvorefter kon-
trollen følger princippet om jord-til-bord og tilrettelægges ud fra risikoanalyser baseret på videnska-
belige data. Der er tale om et mere fleksibelt system, hvor kontrollen effektiviseres ved at være mere
målrettet mod aktuelle farer, i stedet for alene at være rutinemæssig og rettet mod farer generelt. Det
betyder, at kontrollen på nogle områder vil blive udvidet, mens den på andre områder vil blive
indskrænket.
Forslagets bestemmelser om levende toskallede bløddyr og fiskevarer gør det klarere, hvilke foran-
staltninger myndighederne skal træffe for at sikre produkternes sundhedsmæssige sikkerhed. Be-
stemmelserne vedrørende mælk og mejeriprodukter søger primært at tydeliggøre ansvarsfordelingen
mellem offentlig kontrol og egenkontrol.
En vedtagelse af forslaget skønnes at styrke beskyttelsesniveauet i Danmark. Kontrollen med
animalske produkter skal ifølge forslaget bestå i en risikobaseret kontrol fra jord til bord. Det
skønnes, at kontrollen i højere grad vil kunne rettes mod risikofyldte områder og dermed give for-
brugerne sundere fødevarer.

Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 377 endelig af 11. juli 2002 fremsendt forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for tilrette-
læggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum.
Forslaget er oversendt til Rådet den 11. juli 2002.
6
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 152, stk. 4, litra b og skal behandles
efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
Forslaget er en revideret udgave af forslag 3 i hygiejnepakken bestående af 5 enkelt-
forslag, som Kommissionen ved KOM (2000) 438 endelig af 14. juli 2000 har frem-
sendt.
Forslagene blev oversendt til Rådet den 14. juli 2000.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget skal erstatte eksisterende EU-lovgivning om offentlig kontrol med ani-
malske produkter til konsum for at gøre dem mere konsekvente og baserede på
videnskabelige data om risikoanalyser og i overensstemmelse med andre kommende
EU-bestemmelser om hygiejne, zoonoser og offentlig kontrol generelt. Regeringen
vurderer, at nærheds- og proportionalitetsprincippet er opfyldt.
Formål og indhold
Forslaget er en del af den såkaldte hygiejnepakke, som består af 4 forslag til forord-
ninger samt et forslag til direktiv. Forslagene regulerer fødevarehygiejne, kontrol og
dyresundhed og behandles for øjeblikket i Europa-Parlamentet og Rådet i overens-
stemmelse med de gældende procedurer.
Nærværende forslag omhandler offentlig kontrol med kød, levende toskallede
bløddyr, fiskevarer samt mælk og mejeriprodukter.
Kødkontrol
De gældende detaljerede procedurer for kontrol før og efter slagtning revideres i
forslaget, så de bliver orienteret mod de risici, som er knyttet til moderne fødevare-
produktionsmetoder.
Det foreslåede system for offentlig kontrol af fersk kød består af følgende hoved-
elementer:
· Det er baseret på videnskabelig rådgivning.
· Det omfatter alle kendte farer, der er relevante for køds sikkerhed.
· Embedsdyrlægen spiller en central rolle.
· Det består af offentligt tilsyn med virksomhedernes egenkontrol, samt af de
offentlige inspektionsopgaver.
· Det integrerer jord-til-bord-strategien.
· Det vedrører relevante dyresundheds- og dyrevelfærdsspørgsmål.
· Den offentlige kontrols hyppighed og omfang er baseret på risikoanalyser.
· Det indebærer mulighed for at implicere virksomhedens personale i visse
sektorer og på visse betingelser.
7
· Det omfatter uddannelseskrav til alt personale, der udfører offentlig kon-
trol.
Levende toskallede bløddyr
Forslaget gør det klarere, hvilke foranstaltninger den ansvarlige myndighed skal
træffe for at sikre produkternes sikkerhed.
Foranstaltningerne omfatter etablering af et program for overvågning af produkti-
onsområder med henblik på bl.a at kontrollere:
· Den mikrobiologiske kvalitet af levende toskallede bløddyr.
· forekomst af kemiske forureninger i levende toskallede bløddyr, herunder
fastlæggelse af sæsonvariationer for både human og animalsk forurening af
produktionsområderne.
Myndighederne skal endvidere opstille et kontrolsystem med analytiske undersøgel-
ser til verifikation af, at færdigvarerne er i overensstemmelse med kravene, herunder
gældende grænseværdier.
Fiskevarer
Forslaget skal gøre det klarere, hvilke foranstaltninger den ansvarlige myndighed
skal træffe for at sikre den sundhedsmæssige sikkerhed af fiskevarer.
Kontrollen skal omfatte sensorisk overvågning, og, hvor sensoriske stikprøver giver
anledning til tvivl, kemiske analyser til måling af friskhed (TVB-N analyser). Der
skal endvidere gennemføres overvågning for histamin, overvågning af forureninger,
mikrobiologiske stikprøver, overvågning af parasitter samt kontrol af om giftige fisk
markedsføres.
Mælk og mejeriprodukter
Forslaget søger at tydeliggøre ansvarsfordelingen mellem henholdsvis myndighe-
derne og virksomhedslederne.
Kontrol med rå mælk og mejeriprodukter skal ske på følgende områder:
· Kontrol med besætninger
· Kontrol med den rå mælk ved afhentning
· Kontrol med mejeriprodukter
Sammenhæng med øvrige EU-regler om kontrol
Forslaget skal ses i sammenhæng med de øvrige EU-regler, der udformes som følge
af Kommissionens Hvidbog om fødevaresikkerhed. Det drejer sig for det første om
den i januar 2002 vedtagne 'EU-fødevarelov' forordning om generelle principper
og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af den Europæiske Fødevaresikker-
hedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed. For det andet drejer
8
det sig om det forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om officiel
foderstof- og fødevarekontrol (den generelle kontrolforordning). Den generelle
kontrolforordning beskriver de generelle principper for kontrol og suppleres af
forslaget om kontrol med animalske produkter.
Forslaget beskriver den særlige kontrol, medlemsstaterne skal udføre for at påse, at
reglerne i bl.a. forslag 1 og 2 i hygiejnepakken følges. Forslag 1 indeholder de gene-
relle hygiejnebestemmelser, mens forslag 2 indeholder særlige bestemmelser om
hygiejne for animalske produkter. Forslag 1 og 2 er rettet til virksomhedslederne,
hvorimod forslag 3 primært er rettet til medlemsstaterne, og stiller krav om udførel-
se af kontrol. Der er således en tæt sammenhæng mellem specielt forslag 2 og for-
slag 3.

9
Komitéprocedurer
Forslaget indeholder en række hjemler til, at Kommissionen kan fastsætte nærmere
bestemmelser efter forskriftsproceduren, jf. art. 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF
om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser,
der tillægges Kommissionen.
Ifølge art. 5 kan Kommissionen:
· ændre eller supplere bilagene for at tage hensyn til den videnskabelige og
tekniske udvikling,
· vedtage eventuelle gennemførelsesbestemmelser, der er nødvendige for at
sikre en ensartet anvendelse af forordningen samt
· fastsætte mikrobiologiske kriterier for hygiejnekontrol i produktionsanlæg.
Herudover gives der i bilaget hjemmel til at fastsætte regler på en række specifikke
områder.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har den 26. februar 2003 afgivet
udtalelse til forslaget, hvori de bemærker at;
· EØSU støtter fuldt ud Kommissionens forslag
· EØSU støtter især, at tilsyn og kontrolordninger skal gælde for alle produk-
tionsfaser fra stald til bord.
Gældende dansk ret
Forordningens område er i dag reguleret i følgende regelsæt (2 love, 21 bekendtgø-
relser og 2 cirkulærer):
Lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven)
Lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr
Bek. nr. 469 af 12. august 1982 om trikinkontrol med kød af vildsvin og bjørne m.
m.
Bek. nr. 202 af 15. april 1993 om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behand-
ling, tilvirkning og omsætning af levende, toskallede bløddyr.
Bek. Nr. 201 af 16. april 1993 om beskyttelse af dyr under transport
Bek. nr. 1009 af 11. december 2002 om kød af vildt, opdrættet vildt og kaniner
Bek. nr. 464 af 27. maj 1994 om kontrol med levnedsmidler m.m. bestemt til trans-
port
Bek. nr. 878 af 20 oktober 1994 om fersk fjerkrækød
Bek. Nr. 1037 af 14. december 1994 om slagtning og aflivning af dyr

10
Bek. nr. 1072 af 10. december 1996 om oplagring m.v. i forbindelse med visse god-
kendelser meddelt under henvisning til levnedsmiddellovens § 34
Bek. nr. 10 af 9. januar 1997 om kvalitetsbedømmelse og kvalitetsafregning af mælk
leveret til mælkeproducerende virksomheder
Bek. nr. 155 af 19. februar 1997 om helbredskontrol m.v. på visse levnedsmiddel-
virksomheder
Bek. nr. 806 af 22. oktober 1997 om omsætning, tilvirkning m. v. af fisk og fiskeva-
rer i land
Bek. nr. 155 af 27. februar 1998 om behandling og opbevaring m.v. af fisk og fiske-
varer om bord i fartøjer
Bek. nr. 723 af 25. juli 2000 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødeva-
rer
Bek. nr. 74 af 6. februar 2001 om fjerkrækontrol
Bek. nr. 198 af 22. marts 2001 om fødevarehygiejne m. v.
Bek. nr. 26 af 18. januar 2002 om autorisation m.v. ved behandling og salg af føde-
varer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer
Bek. nr. 775 af 16. september 2002 om fersk kød m.v.
Bek. nr. 352 af 30. maj 2002 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.
Bek. nr. 950 af 27. november 2002 om fødevarehygiejne for mælk, æg og produkter
m.v.
Bek. nr. 25 af 14. januar 2003 om mælkeprodukter m.v.
Cirkulære om udøvelse af fjerkrækontrol af 14. maj 1991
Cirkulære om udøvelse af kødkontrol af 6. maj 1996
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget skønnes at styrke beskyttelsesniveauet i Danmark. Kon-
trollen med animalske produkter skal ifølge forslaget bestå i en risikobaseret kontrol
fra jord til bord. Det skønnes, at kontrollen i højere grad vil kunne rettes mod risi-
kofyldte områder og dermed give forbrugerne sundere fødevarer.
Vedtages forslaget som forordning, vil det betyde, at en række danske bekendtgø-
relser og cirkulærer skal ophæves eller ændres. En vedtagelse af forslaget vil ikke
kræve lovændring.
Som følge af HACCP-kravene, som generelt indføres for alle fødevarevirksomhe-
der, bortset fra primærproduktion, vil virksomhedslederne fremover få et øget og
mere klart ansvar for at kontrollere fremstillingsprocessen, så produktionen af sikre
fødevarer sikres. Myndighederne skal føre tilsyn med den løbende kontrol, som
virksomheden gennemfører.
I forslaget gives der mulighed for at lempe kontrollen med mindre virksomheder
samt at overdrage dele af kontrollen til visse typer virksomheder, samt udvidet ad-



11
gang til anvendelse af egenkontrol. Samtidig stilles der yderligere uddannelseskrav
til embedsdyrlæger og tilsynsteknikere.
Hvis forslaget på nogle områder medfører højere kontrolomkostninger, forudsættes
disse som hidtil at påhvile erhvervet.
Høring
Fødevareministeriet har sendt forslaget i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg
samt i § 2-udvalget, og forslaget har været drøftet på møde i §2-udvalget den 26.
marts 2003. Endvidere har Fødevaredirektoratet i medfør af Fødevarelovens § 6,
stk. 1 sendt forslaget i høring til en bred kreds af organisationer og myndigheder. I
den anledning skal det bemærkes at:
Danske Slagterier (DS) finder, at forslaget er et skridt på vejen til en længe tiltrængt
modernisering af kontrollen med animalske produkter, og forslaget viser, at den ny
videnskabelige rådgivning gør det muligt at tilrettelægge kontrollen på grundlag af
videnskabelige data og risikoanalyser. DS finder dog, at denne mulighed kun i no-
gen grad udnyttes i forslaget.
Desuden finder DS, at kravene til oplysninger om fødevarekæden bør baseres på en
konkret vurdering af, hvilke informationer der er nødvendige for at sikre kødets
fødevaremæssige sikkerhed.
DS finder endvidere, at tilsynsteknikere bør kunne benyttes til levende syn på nær-
mere angivne betingelser. Hvad angår post mortem (PM)-kontrol, mener DS, at den
normale kontrol bør være en visuel kontrol, og at krav om yderligere palpering og
indsnit bør baseres på en risikoanalyse.
Endelig anfører DS, at hvis virksomhedens eget personale kun må sortere unormalt
fra normalt, er det tilstrækkeligt med en mindre omfattende træning end den, der
gives tilsynsteknikerne.
Kødbranchens Fællesråd (KF) glæder sig over, at den overordnede filosofi er, at
kødkontrollen skal tilrettelægges på et grundlag af videnskabelige data og risikoana-
lyser.
KF efterlyser en begunstigelse af de producenter, som igennem en vis fastsat perio-
de har dokumenteret, at de har orden i eget hus.
Endelig finder KF, at der mangler overvejelser om, hvordan primærbrug kan opnå
en form for certificering, sådan at kravene til information om fødevarekæden kan
tilpasses den reelle risiko.




12
Den Danske Dyrlægeforening (DDD) finder, at indsyning af dyrene (ante mor-
tem(AM)-kontrol) skal foretages af en embedsdyrlæge, som har den fornødne vete-
rinærdiagnostiske uddannelse og således ikke af en ikke-kliniker.
DDD finder endvidere, at såfremt embedsdyrlægen ikke hele tiden er tilstede på
små slagterier, kan tilsynsteknikerens arbejde ikke overvåges, og her er definitionen
af "små virksomheder" essentiel. Udgangspunktet må være, at dyrlægen skal være
tilstede ved undersøgelsen både før og efter slagtning.
Endelig finder DDD, at bestemmelsen om, at virksomhedens eget personale kan
inddrages i kontrollen, er i strid med princippet om en uafhængig offentlig kontrol
(jf. forslag til forordning om officiel foderstof- og fødevarekontrol).
COOP Danmark (COOP) finder, at omlægningen af kødkontrollen fra den traditi-
onelle og rutineprægede kontrol med fokus på sygdomme hos dyrene til en mere
målrettet kontrol mod farer, der kan true konsumenternes sundhed og sikkerhed,
længe har været tiltrængt.
Større ansvar for kontrolopgaven hos virksomhederne selv hilses også velkomment.
Imidlertid finder COOP dog ikke, at ordningen, hvor virksomhedens eget persona-
le kan varetage kontrollen, bør kunne udvides til slagtekalve på grund af det særlige
kontrolbehov med specificeret risikomateriale (SRM).
Hvad angår mælk finder COOP, at suspendering af leverance af rå mælk i alvorlige
tilfælde skal ske øjeblikkeligt eller med en kortere frist til at bringe forholdene i or-
den end de i forslaget nævnte 3 måneder.
Fødevareindustrien i Dansk Industri (FI) finder det positivt, at den officielle kon-
trol baseres på virksomhedernes egenkontrol.
FI finder, at det bør indskærpes, at embedsdyrlægens opgaver beskrevet i forslagets
kapitel 1.1 så vidt muligt skal baseres på tilsynet af HACCP- procedurerne, og at
disse består af dokumentkontrol suppleret med stikprøver af kritiske kontrolpunk-
ter.
Endelig er FI enig i, at virksomhedens eget personale kan inddrages i udførelsen af
den officielle kontrol uden sundhedsmæssige risici. FI står dog uforstående overfor,
at ordningen kun kan udvides til svine- og slagtekalvesektorerne, såfremt medlems-
staterne har mindst 5 års erfaring med lignende opgaver fra fjerkræ- og kaninsekto-
rerne.
FI har understreget vigtigheden i, at muligheden for at importen af russiske fisk til
den danske fiskeforarbejdningsindustri opretholdes.








13
Mejeriforeningen finder, at bilag 4, afsnit C om kontrol af mejeriprodukter bør ud-
gå, idet afsnittet ikke bidrager med supplerende bestemmelser i forhold til den ge-
nerelle kontrolforordning, og da der ikke synes at være behov for, at mejerier hånd-
teres anderledes end andre fødevarevirksomheder.
Landbrugsraadet finder overordnet, at der er behov for en modernisering af kon-
trollen med produkter til konsum af animalsk oprindelse. Landbrugsraadet vurde-
rer, at de i forslaget nævnte inspektionsopgaver, der skal udføres inden slagtning,
virker omfattende og bureaukratiske. Det bør i forslaget sikres, at de oplysninger,
der bliver krævet om fødevarekæden, har direkte relation til fødevaresikkerhed og er
baseret på et videnskabeligt grundlag samt en risikoanalyse. Landbrugsraadet finder
det ganske uacceptabelt, hvis de lempelser, der foreslås i inspektionen på slagterier-
ne, automatisk medfører ekstra kontrol i primærproduktionen. Med hensyn til em-
bedsdyrlægens inspektionsopgaver indenfor fjerkræområdet, bør det sikres, at de
tilpasses, så de ligner de nuværende krav til AM-rapporter.
Forbrugerrådet er overvejende positiv overfor forslaget og dets intentioner om at
gøre kontrollen mere tidssvarende og baseret på risikoanalyser. Forbrugerrådet fin-
der det dog problematisk at uddelegere egentlige kontrolopgaver til virksomhederne
selv og efterlyser en mere klar definition på hvilke opgaver der ligger indenfor
egenkontrollen, og hvilke opgaver der ligger indenfor den offentlige kontrol med
egenkontrollen.
Sagen har været drøftet i §2-udvalget (landbrug) den 13. november 2002 og den 26.
marts 2003, hvor Landbrugsraadet støttet af Dansk Familielandbrug og Den Øko-
logiske Landsforening har støttet princippet om en højere grad af egenkontrol, men
har samtidig understreget, at reglerne om videregivelse af oplysninger fra bedrifter-
ne til virksomhederne findes for bureaukratiske og ikke vil højne fødevarekvalite-
ten. Virksomhederne bør have ansvaret for slutproduktet og bør i den anledning
stille krav overfor leverandøren.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotater til Folketingets Europaudvalg om sagen den 20.
august 2002 samt den 10. september 2002. Sagen har senest været forelagt Folke-
tingets Europaudvalg den 22. november 2002, jf. aktuelt notat af 14. november
2002.
2. Forslag til Rådets direktiv om EF-foranstaltninger til bekæmpelse
af mund- og klovesyge og om ændring af direktiv 92/46/EØF

14
KOM dok. (2002) 736 endelig
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 17. januar 2003. Ændringerne er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 736 af 13. december 2002 fremsendt forslag
om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge og om ændring af
direktiv 92/46/EØF. Forslaget er oversendt til Rådet den 18. december 2002.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med
kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Mund- og klovesyge er en meget smitsom virus sygdom hos klovbærende dyr. Syg-
dommen har væsentlig samfundsøkonomisk betydning og er placeret øverst på
OIE's liste A over alvorlige husdyrsygdomme. Udbrud af sygdommen er til skade
for den interne og internationale handel med levende klovbærende dyr og produk-
ter deraf, og bekæmpelsesforanstaltninger på et ensartet grundlag er hensigtsmæssi-
ge. Forslaget skal erstatte det nuværende direktiv om fællesskabets foranstaltninger
til bekæmpelse af mund- og klovesyge (Rådets direktiv 85/511/EØF). Forslaget
vurderes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Formål og indhold
Epidemien af klassisk svinepest i Holland i 1997/98 og den nylige mund- og klove-
syge epidemi medførte, at en sygdomsbekæmpelsespolitik, der udelukkende er base-
ret på nedslagning af inficerede og kontaminerede dyr, i nogle medlemsstater med-
førte kritik baseret på etiske og miljømæssige synspunkter. Dernæst konstateres en
væsentlig videnskabelig og teknisk udvikling på området siden udformningen af
direktiv 85/511 om bekæmpelse af mund-og klovesyge.
På denne baggrund har forslaget til formål at opdatere og udbygge de nugældende
regler for bekæmpelse af mund- og klovesyge (direktiv 85/511/EØF) med den
seneste videnskabelige udvikling på området. Ud over de tekniske ændringer inde-
holder forslaget bl.a. ændringer i den hidtidige bekæmpelsespolitik på vaccinations-
området, herunder bl.a. de ændringer om mund- og klovesyge, som blev vedtaget i
OIE's dyresundhedskodeks i 2002.
Der er tale om minimumsbestemmelser, og medlemsstaterne har således generelt
mulighed for at træffe yderligere foranstaltninger.
Baseret på principperne i gældende bestemmelser for bekæmpelse af mund- og klo-
vesyge foreslås at:
15
· Ejere, medarbejdere, dyrlæger m.v. har pligt til straks at anmelde enhver
mistanke om sygdomsudbrud, og holde mistænkte dyr væk fra andre dyr.
· Besætninger under mistanke skal straks sættes under offentligt tilsyn, af-
spærres, hindres i at flytte dyr mv.
· Ved bekræftelse af et udbrud i besætningen skal alle dyr af modtagelige arter
straks aflives, og bortskaffes med mindst mulig risiko for smittespredning i
passende anlæg eller ved nedgravning eller afbrænding på stedet under hen-
syntagen til overholdelse af miljø og sundhedsmæssige forskrifter. Dernæst
opstilles krav om rengøring og desinfektion, sporing og behandling af pro-
dukter fra udbrudsstedet, iværksættelse af epidemiologiske undersøgelser
m.v., og evt. nødvaccination iværksættes (se herom nedenfor). Bekæmpel-
sesforanstaltningerne kan tilpasses afhængigt af den epidemiologiske situati-
on. Det skal således være muligt at anvende nedslagning af besætninger
(f.eks. nabobesætninger), hvor der er bevis for, at de kan være kontamineret
med MKS virus og forebyggende nedslagning for at reducere antallet af
modtagelige dyr i nærheden af udbruddet.
· Der skal straks oprettes en beskyttelseszone på min. 3 km radius og en
overvågningszone på min. 10 km radius omkring udbrudsstedet, som skal
tydeligt afmærkes med skiltning m.v.
· I beskyttelseszonen skal alle modtagelige dyr registreres, underlægges vete-
rinærkontrol og holdes på bedriften, al kontakt via markeder, inseminering
m.v. skal hindres, afsætning af kød forbydes (med undtagelse af f.eks. kød
til varmebehandling), mælk og mejeriprodukter underlægges alle relevante
restriktioner, og der indføres afsætningsforbud/restriktioner for sæd, gød-
ning, huder, foder m.v.
· I overvågningszonen indføres lignende restriktioner, idet flere undtagelser
fra forbuddene accepteres, når der er sikkerhed mod smittespredning. Der
opstilles for begge zoner krav om tidsrum fra sidst konstaterede udbrud og
veterinære undersøgelser som betingelse for ophævelse af restriktionerne.
Dernæst foreslås bestemmelser om regionalisering hvor der anvendes de af OIE
anførte principper. Medlemsstaten kan i tilfælde af udbredelse af udbruddet og skal
i tilfælde af nødvaccination opdele landet i spærrede zoner og en fri zone.
Meddelelse om regionalisering skal meddeles Kommissionen, og denne kan i komi-
te-procedure træffe beslutning om godkendelse eller ændring af medlemsstatens
foranstaltninger, og der kan indarbejdes bestemmelser med virkning for nabomed-
lemsstater. Indenfor den spærrede zone skal der som minimum føres kontrol med
flytning og handel med dyr og animalske produkter med henblik på at sikre, at dyr
og produkter ikke bevæges ud af zonen, medmindre gældende sikkerhedsbestem-
melser herfor er opfyldt. Et kontrolinstrument er mærkning og pligt til behovsori-



16
enteret samarbejde mellem medlemsstater om sporing af produkter fra udbruds-
ramte områder for at hindre smittespredning.
Det vil fortsat være forbudt at vaccinere mod mund-og klovesyge som en alment
forebyggende foranstaltning, men der foreslås bestemmelser, som tillader nødvac-
cination. Vaccinationen kan iværksættes, når et udbrud truer med at brede sig i ud-
brudsmedlemsstaten, eller der foreligger trussel om smittespredning fra eller til en
anden medlemsstat eller i et nabotredjeland. Hertil kommer at beslutning om an-
vendelse af nødvaccination skal træffes på grundlag af kriterier, der bl.a. inkluderer
dyretæthed, klinisk angrebne arter og formodet luftbåren smittespredning.
Nødvaccination kan enten anvendes som beskyttende (protective) vaccination eller
som smittespredningshæmmende (suppressiv) vaccination. Ved beskyttende (pro-
tective) vaccination menes vaccination af husdyr i geografisk afgrænset områder
med mulighed for at lade de vaccinerede dyr leve efter afslutningen af udbruddet,
hvis diagnostiske undersøgelser af de vaccinerede dyr viser, at de er fri for infektion.
Ved smittespredningshæmmende (suppressiv) vaccination menes vaccination af
husdyr i besætninger indenfor et afgrænset område, som efterfølgende aflives og
destrueres.
Det bærende element i at kombinere stamping-out og nødvaccination er, at ned-
slagning foretages med udgangspunkt i den inficerede besætning, mens nødvaccina-
tion foretages udefra og ind mod den inficerede besætning. Der skal ikke, før nød-
vaccinationen påbegyndes, tages stilling til hvilken type nødvaccination der anven-
des, hvorfor der er krav om permanent særlig identifikation af vaccinerede dyr.
Desuden skal nødvaccinationen foregå i overensstemmelse med principperne for
hygiejne og biosikkerhed, så det sikres at mund- og klovesyge virus ikke spredes.
Beslutning om nødvaccination kan træffes af medlemsstaterne. Dog kan Kommis-
sionen, i tilfælde hvor en epidemi er ude af kontrol i det enkelte medlemsstat og
samtidig truer med at gribe over på en nabomedlemsstat, fremsætte forslag om
nødvaccination i komiteprocedure.
I perioden fra vaccinationens start til zonen, på baggrund af de gennemførte veteri-
nære undersøgelser, igen erklæres sygdomsfri, er det forbudt at flytte dyr af modta-
gelige arter indenfor og ud af zonen, bortset fra til direkte slagtning under overvå-
gede betingelser. For afsætning af kød, mælk m.v. indenfor og udenfor zonen op-
stilles en række specifikke bestemmelser med henblik på effektiv hindring af smitte-
spredning i form af varmebehandling, transportbetingelser m.v. I den del af perio-
den, som rækker fra afslutningen af de veterinære undersøgelser og frem til områ-
det erklæres fri for mund-og klovesyge, foreslås at fersk kød af vaccinerede svin kan
afsættes uden restriktioner. Forslaget rummer også regler for omsætning af fersk

17
kød af vaccinerede små drøvtyggere. Til orientering skal det oplyses, at disse regler
for fersk kød af vaccinerede svin og små drøvtyggere er mere lempelige end OIE's
regler.
Tidligst 30 dage efter vaccinationens afslutning iværksættes undersøgelser af alle dyr
af modtagelige arter med henblik på at sikre, at sygdommen er effektivt udryddet i
vaccinationszonen.
Generhvervelse af status som sygdomsfri region eller medlemsstat besluttes i komi-
teprocedure, og afhænger af hvorvidt vaccination har været anvendt i forbindelse
med et udbrud. Uden vaccination skal betingelserne i OIE's dyresundhedskodeks
være opfyldt, eller der skal være gået tre måneder siden sidste udbrud er konstateret,
og veterinærundersøgelser har påvist, at smitten er udryddet.
Med anvendelse af vaccination kræves en af tre betingelser opfyldt:
-at OIE's dyresundhedskodeks-bestemmelser er opfyldt, eller at
-der er gået tre måneder siden slagtning af sidst vaccinerede dyr, og der er foretaget
serologiske undersøgelser efter OIE´s retningslinier herfor, eller
-der er gået seks måneder efter sidste udbrud eller afsluttet nødvaccination, og det
ved serologiske undersøgelser efter OIE´s retningslinier herom er fastslået, at de
vaccinerede dyr ikke er inficeret.
Når en medlemsstat har opnået status som mund-og klovesyge frit område, er det
stadig forbudt at sende vaccinerede dyr til en anden medlemsstat. Der er ikke i for-
slaget fastsat bestemmelser om omsætning af produkter fra nødvaccinerede dyr,
omsætningen af sådanne produkter er således reguleret af de almindelige samhan-
delsbestemmelser.
Opmærksomheden skal imidlertid henledes på, at forslagets henvisninger til OIE
bestemmelser ikke er fyldestgørende, idet alle de nødvendige OIE bestemmelser,
der skal anvendes som kriterium for at fastslå frihed for mund-og klovesyge efter
anvendelse af nødvaccination, endnu ikke er vedtaget.
Dertil kommer, at de test, der skal kunne anvendes til at dokumentere frihed for
sygdom blandt vaccinerede besætninger, endnu ikke er valideret samt at OIE's be-
stemmelser udelukkende er vejledende, således at der er usikkerhed om hvorvidt
tredjelande vil acceptere import af produkter reguleret på basis af OIE´s retningsli-
nier.
Vedr. laboratorier opstilles en række krav til sikkerhed og kvalitet, og det pålægges
medlemsstaterne at føre streng kontrol med laboratorier og virksomheder, hvor der
18
håndteres levende virus m.v. Nationale analyse-laboratorier skal være godkendt til
opgaverne, og der udpeges et EU referencelaboratorium.
Medlemsstaterne pålægges at opstille beredskabsplaner, og omfattende krav hertil er
fastsat i forslaget. Beredskabsplanerne skal tages op til revision med regelmæssige
mellemrum bl.a. på baggrund af resultater af tidstro beredskabsøvelser, der skal
mindst gennemføres to øvelser på 5 år, gerne i samarbejde med nabolande. Kom-
missionen skal afgøre om planen lever op til kravene, og planerne, med eventuelle
pålagte ændringer, skal godkendes i komiteprocedure.
Dernæst foreslås, at medlemsstaterne straks skal kunne opstille et nationalt center
for sygdomsbekæmpelse, og der opstilles en række krav vedr. tilstedeværelse af til-
strækkelige midler, udstyr, personale, organisation, planer for samarbejde med andre
myndigheder m.v. De nationale centre skal straks kunne suppleres af lokale centre,
hvor der på tilsvarende vis opstilles en række krav til udstyr og opgavevaretagelse
for disse enheder. En permanent operationel arbejdsgruppe skal oprettes med hen-
blik på opretholdelse af ekspertise, planlægning, rådgivning m.v.
Vedr. antigener og vacciner foreslås, at Kommissionen bemyndiger medlemsstater
til at oprette nationale antigen- og vaccinebanker, og der oprettes en EF-antigen og
vaccinebank, som opbevarer et beredskabslager af antigener til fremstilling af vacci-
ner. Medlemsstaterne har adgang til den fælles bank.
Den foreslåede komiteprocedure er forskriftsproceduren fastlagt i art. 5 i Rådets
afgørelse 1999/468 om komitologi bestemmelser.

Forslaget indeholder endvidere ændringsforslag til direktiv 92/46/EØF om sund-
hedsbestemmelser for produktion og afsætning af rå mælk, varmebehandlet mælk
og mælkebaserede produkter, da det nuværende direktiv ikke indeholder krav til
behandling af mælk fra beskyttelseszoner og fra vaccinerede dyr. Forslaget bringer
kravene i overensstemmelse med OIE's regler på området. OIE's anbefalinger til
behandling af mælk og mejeriprodukter med hensyn til destruktion af eventuelle
mund- og klovsygevirus fremgår af et bilag til forslaget.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke, men Europa-Parlamentet
vedtog den 17. december 2002 beslutning om bekæmpelse af mund- og klovesyge i
Den Europæiske Union i 2001 og om fremtidige foranstaltninger til forebyggelse og
bekæmpelse af dyresygdomme i Den Europæiske Union (2002/2153(INI)). Kom-
missionen har i sin udformning af forslaget taget hensyn til denne beslutning.
Gældende dansk ret





19
Mund- og klovesyge er omfattet af lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og
infektioner hos dyr samt bekendtgørelse nr. 754 af 20. oktober 1998 om bekæmpel-
se af mund- og klovesyge.
Konsekvenser
En vedtagelse af direktivet skønnes at fremme beskyttelsesniveauet i Danmark.
En vedtagelse af forslaget vil ikke kræve lovændring, men kan implementeres ved
ny bekendtgørelse.
Forslaget skønnes at ville få statsfinansielle konsekvenser, idet implementeringen af
direktivet forudsætter et langt mere aktivt basis-beredskab i Fødevaredirektoratet,
herunder tilpasning og vedligeholdelse af beredskabsplanen for mund- og klovesyge
og afholdelse af tidstro beredskabsøvelser, samt systematisk efteruddannelse af per-
sonale og øgede udgifter til laboratoriedrift.
Såfremt forslaget vedtages i den fremlagte form, uden at de vigtigste modtagerlande
af dansk svinekød har accepteret princippet om nødvaccination og regionalisering,
og uden at det sikres, at fersk kød af vaccinerede svin og små drøvtyggere kun kan
omsættes nationalt i den medlemsstat, hvor vaccinationen har fundet sted, kan ved-
tagelsen få stor samfundsøkonomisk betydning.
Høring
§2-udvalget er blevet hørt, og Landbrugsraadet har tilkendegivet, at elementerne om
vaccinationsstrategi og sikring af tredjelands eksport er vigtigt. Endvidere anser
Landbrugsraadet det for grundlæggende for tilslutning til forslaget, at princippet om
regionalisering accepteres.

Da der er tale om et omfattende og meget teknisk forslag er der under § 2-udvalget
nedsat en teknisk arbejdsgruppe sammen med erhvervet, der skal gennemgå forsla-
get.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. januar 2003, jf.
aktuelt notat af 17. januar 2003.
3.
Meddelelse fra Kommissionen om en EU-handlingsplan for
begrænsning af genudsætning af fisk
KOM dok. (2002) 656 endelig

20
Nyt notat
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 656 endelig udg. af 26. november 2002 frem-
lagt en meddelelse om en EU-handlingsplan for begrænsning af genudsætning af
fisk. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 27. november 2002.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet meddelelsen
er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Formålet med meddelelsen er at give et generelt billede af genudsætningens om-
fang, at analysere årsagerne til genudsætning, at påpege de biologiske og økonomi-
ske følger og at redegøre for mulige løsninger på problemet.
Omfanget af genudsætning er delvis kendt fra forskellige videnskabelige undersø-
gelser i en række forskellige fiskerier og afhænger blandt andet af selektiviteten i de
anvendte redskaber.
En række andre årsager end mangel på selektivitet gør sig imidlertid gældende.
EU´s tekniske regler om kvoter, målarter og mindstemål har betydning for omfan-
get, og også et økonomisk incitament gør sig gældende, når der fanges fisk med
forskellig markedsværdi.
Følgerne af genudsætning er både af biologisk og økonomisk art, da genudsatte fisk
ofte ikke overlever og dermed ikke kan bidrage til gydebiomassen.
Til begrænsning af problemet, der anerkendes som komplekst, forestiller Kommis-
sionen sig en række tiltag, som kan iværksættes i dialog med erhvervet og medlems-
landene. Det drejer sig om:
· indførelse af bestemmelser om frivillig udsejling fra fiskeriområder, hvor der
fanges mange ungfisk,
· indførelse af bestemmelser med henblik på at øge handelsværdien af fisk med
begrænset værdi,
· vedtagelse af foranstaltninger i relation til TAC/kvoterne,
· udvikling af pilotprojekter til undersøgelse af nye fangstmetoder,
· forbedret dataindsamling,
· udvikling af de tekniske regler (redskaber, mindstemål, målarter, områdeluknin-
ger mv), og
· evt. et discardforbud (først fra 2006).
21
Afslutningsvis angives en tidsplan for de påtænkte initiativer, idet hovedparten af
initiativerne påtænkes påbegyndt i 2003.
Drøftelserne i Rådets regi om meddelelsen har mundet ud i et udkast til
rådskonklusioner, hvor man hilser Kommissionens meddelelse velkommen og læg-
ger op til, at en række af de foreslåede initiativer med henblik på at formindske
discard bliver iværksat.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.
Konsekvenser
Meddelelsen forventes ikke at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konse-
kvenser.
Høring
I §5-udvalget fandt Danmarks Pelagiske Producentorganisation og Danmarks
Fiskeindustri- og Eksportforening, at observatører på fartøjerne vil være den mest
effektive måde at undgå udsmid.
Danmarks Fiskeriforening fandt, at løsningerne for at undgå udsmid måtte tage
udgangspunkt i de konkrete fiskerier og findes i et samarbejde med de involverede
lande. Foreningen fandt, at der var erfaringer for, at løsninger med periodemæssige
lukninger af fiskerier kunne ende med varige lukninger. Organisationen Dansk Fisk
støttede Kommissionens oplæg til pilotprojekter for at fremme mere selektive red-
skaber.


22
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det forventede indhold af Kommissionens meddelelse blev forelagt Folketingets
Europaudvalg den 22. november 2002, jf. aktuelt notat af 14. november 2002.
4.
Forslag til Rådets forordning om forvaltning af fiskeriindsatsen,
for så vidt angår visse fiskerizoner og visse fiskeressourcer i EF,
og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 (Vestlige farvan-
de)
KOM dok. (2002) 739 endelig
Nyt notat
Baggrund
Kommissionen har på Rådsmødet den 16. december 2002 fremlagt ovennævnte
forslag. Forslaget er oversendt til Rådet den 19. december 2002.
Forslaget fremsættes med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet
med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget
er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Baggrunden for forslaget er, at overgangsordningerne i forbindelse med Spani-
ens og Portugals tiltrædelse udløb den 31. december 2002, og at Rådets juridiske
tjeneste har vurderet, at reguleringen af fiskeriindsatsen i de vestlige farvande
(ICES-områder Vb og VI-X), som er etableret i Rådets forordninger 685/95 og
2027/95, bortfalder i det omfang, den er afledt af Tiltrædelsesakten for Spanien
og Portugal og indebærer en forskelsbehandling af medlemsstaterne.
Forslaget tager sigte på at garantere en stabil fiskeriindsats i de vestlige farvande på
grundlag af den fiskeriindsats, som alle medlemslandenes fartøjer har udøvet de
seneste år og under hensyn til den aktuelle kvotesituation.
Forslaget indebærer, at

23
· medlemsstaterne skal vurdere fiskeriindsatsen for demersale (bundfisk) fiskerier,
og som noget nyt, også for pelagiske (stimefisk) fiskerier i perioden 1998-2002 i
de underområder, der er nævnt i forslagets bilag I og II.
· På denne baggrund og på baggrund af de disponible fiskerimuligheder i 2003
skal fiskeriindsatsen tildeles til de enkelte underområder.
- Kommissionen skal efter samråd med medlemsstaterne forelægge Rådet et for-
slag til forordning om fastsættelse af den maksimale årlige fiskeriindsats for hver
medlemsstat og hvert fiskeri.
- der stadig kun skal være begrænset adgang for tunfiskerfartøjerne til farvandene i
nogle af EU's fjernområder (Azorerne, De Kanariske Øer, Madeira)
- overvågnings- og kontrolforanstaltningerne i afsnit IIa i forordning (EF) nr.
2847/93 bibeholdes, idet der dog er taget højde for, at ordningerne for Spaniens
og Portugals tiltrædelse er udløbet.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige kon-
sekvenser.
Høring
I §5-udvalget nævnte Danmarks Pelagiske Producentorganisation og Danmarks
Fiskeriforening, at man skulle være opmærksom på, at fastsættelsen af et loft
over indsatsen i pelagiske fiskerier i de vestlige farvande ikke begrænsede ad-
gangen til at fiske på en ufordelt kvote for blåhvilling, hvis den blev indført au-
tonomt af EU. Danmarks Pelagiske Producentorganisation fandt ikke, at indsats-
regulering var en hensigtsmæssig forvaltningsform i de pelagiske fiskerier, hvor
det kunne være hensigtsmæssigt med større fleksibilitet mellem farvandsområ-
der. Danmarks Fiskeriforening kunne ikke generelt støtte større fleksibilitet mel-
lem farvandsområder, der i givet fald måtte vurderes fra sag til sag.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det forventede indhold af forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg den
13. december 2002, jf. aktuelt notat af 5. december 2002.
5.
Meddelelse fra Kommissionen om handlingsplan til forbedring af
grundlaget for de videnskabelige og tekniske udtalelser i forbin-
delse med forvaltning af fiskeriet i EU

24
KOM dok foreligger ikke
Nyt notat.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremlægge en meddelelse om en handlingsplan for for-
bedret videnskabelig rådgivning i forbindelse med fiskeriforvaltningen.
25
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet meddelelsen
er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Som led i reformen af den fælles fiskeripolitik forventes Kommissionen at fremlæg-
ge en handlingsplan for forbedret videnskabelig rådgivning i forbindelse med fiske-
riforvaltningen med henblik på forbedring af kvaliteten og relevansen af den viden-
skabelige rådgivning.
Kommissionen identificerer blandt andre følgende problematiske områder i forbin-
delse med den videnskabelige rådgivning:
· den øgede efterspørgsel efter rådgivning kan ikke opfyldes af de nuværende
rådgivende organer
· uens prioriteringer mellem brugerne af rådgivningen og de nationale forsk-
ningsinstitutioner
· Kommissionens begrænsede adgang til videnskabelig og teknisk rådgivning
· det forhold at integreret rådgivning, der både skal tage økosystem, miljø,
økonomi og sociale aspekter i betragtning, vil kræve flere ressourcer
· behovet for ansættelse af flere forskere og øget støtte, forskning og udvik-
ling.
Kommissionens handlingsplan forventes at lægge op til forbedringer på følgende
punkter:
· inddragelse af erhvervets viden, blandt andet via de regionale rådgivende
udvalg, eksterne analyser af bestandsvurderinger og samarbejde ved ud-
formningen af flerårige forvaltningsplaner
· forbedring af koordinationen mellem forskning og rådgivning, blandt andet
ved Fællesskabets fulde medlemskab af alle organisationer engageret i fiske-
rirådgivning, herunder ICES, samt regelmæssige møder mellem Kommissi-
onen, medlemslandenes fiskeriforvaltninger og nationale forskningsinstitu-
tioner til identifikation af prioriteringer i forvaltningen
· prioritering af videnskabelige opgaver, blandt andet ved at fokusere forsk-
ning på og dataindsamling vedr. høj-risiko situationer, forenkling af proce-
durer ved rådgivning om flerårige forvaltningsplaner og udvikling af proce-
durer til brug for nødsituationer
· afklaring af rådgiverens rolle, således at rådgivning enten baseres på speci-
fikke mål, der skal opnås, f.eks. fiskeridødeligheden, eller skal angive, hvilke
muligheder, der findes i forvaltningen af fiskeriet.
· forbedring af dataindsamling vedr. fangststatistikker
· etablering af en videnskabelige rådgivning, hvor forskerne er velinformere-
de, anerkendte og uden for politisk indflydelse


26
· en bedre udnyttelse af national støtte og EU-støtte til videnskabeligt arbej-
de.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Konsekvenser
Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
I §5-udvalget bemærkede Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Pro-
ducentorganisation, at en bredere repræsentation i Kommissionens videnskabelige,
tekniske og økonomiske komité for fiskeriet kunne bidrage til at give rådgivningen
et bredere fundament både med hensyn til videnskabelig ekspertise og erhvervs-
økonomiske forhold. Man fandt ikke, at de nye regionale rådgivende råd kunne leve
op til denne målsætning i kraft af deres forventede størrelse og brogede sammen-
sætning.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen indgik i aktuelt notat af 14. november 2002.
6.
(Evt.) Ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2341/2002 om
fastsættelse for 2003 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betin-
gelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gæl-
dende i EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er
omfattet af fangstbegrænsninger (bilag XVII)
KOM dok. foreligger ikke
Nyt notat.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremlægge et forslag til ændring af Rådets forordning
(EF) nr. 2341/2002 vedr. TAC/kvoter for 2003.
Forslaget vil blive fremsat med hjemmel i artikel 20 (1) i Rådets forordning (EØF)
nr. 2341/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne og kan
vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
27
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er
et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Kommissionen forventes at fremlægge et ændringsforslag vedrørende atlantoskan-
disk sild. Den 21. februar 2003 indgik EU og Norge en bilateral aftale om fiskeri
efter atlantoskandisk sild for 2003. Norges kvote blev fastsat til 404.700 tons og
EU's kvote til 61.628 tons, hvoraf EU overfører 13.135 tons til Norge mod, at
Norge giver adgang til, at EU fartøjer kan fiske hele EU kvoten i norsk zone nord
for 62ºN. Efter den gældende fordelingsnøgle vil Danmark få 16.908 tons.
Kommissionen forventes også at fremlægge et ændringsforslag vedrørende makrel.
Den 21. februar 2003 indgik EU og Norge en aftale om fordeling af makrel for så
vidt angår den andel, som EU og Norge skal dele i henhold til aftalen i Den Nord-
østatlantiske Fiskerikommission, NEAFC, for 2003. EU tildeles i denne sammen-
hæng 7.520 tons.
Endelig forventes Kommissionen at fremlægge et ændringsforslag til bilag XVII,
som regulerer fiskeriindsatsen og fastsætter yderligere betingelser for inspektion og
overvågning i forbindelse med genopretning af visse torskebestande i TAC/kvote
forordningen for 2003.
Kommissionen har ved seneste udkast til bilag XVII indført følgende ændringer i
forhold til det oprindelige bilag XVII:
· Justering af det område i den nordøstlige del af Nordsøen, der er friholdt
for havdagebegrænsningen. Justeringen indebærer samlet en udvidelse af
området, der er friholdt for ordningen.
· Ændring af definitionen af en havdag i mere fleksibel retning.
· Indførsel af en ny redskabskategori for fartøjer, der anvender redskaber
med maskestørrelser over 120 mm og med bifangstprocent af torsk på min-
dre end 5%. Kategorien kan tildeles 15 havdage.
· Begrænsning i antallet af havdage ved brug af to slags redskaber.
· Mulighed for at overføre havdage fra mindre til større fartøjer.
· Krav om historisk fiskeri for et fartøj i de berørte zoner for at fartøjet kan
tildeles havdage i de berørte zoner.
· Mulighed for undgå forbrug af havdage ved force majeure situationer.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Konsekvenser


28
Kommissionens ændringsforslag forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
Høring
I §5-udvalget var Danmarks Fiskeriforening principielt imod anvendelse af en hav-
dageordning sammen med anvendelse af TAC/kvoter. Nævnte at den midlertidige
havdageordning bør ophøre efter 1. juli, hvor den langsigtede genopbygningsplan
ifølge Rådets erklæring fra december 2002 skulle have trådt i kraft. Med hensyn til
bilag XVII støtter man ændringer, der fører til et større område i Nordsøen, der er
friholdt for havdageordningen, en mere fleksibel definition af havdage og flere hav-
dage til stormaskede fiskerier med små bifangster af torsk.
Specialarbejderforbundet i Danmark er principielt imod samtidig anvendelse af
havdage og TAC/kvoter, og var imod muligheden af at overføre havdage fra min-
dre fartøjer til større fartøjer. Den midlertidige ordning måtte gøres så fleksibel som
mulig.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7.
Forslag til Rådets forordninger om reformen af den fælles
landbrugspolitik
KOM (2003) 23 endelig
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 7. marts 2003. Ændringerne er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2003) 23 af 21. januar 2003 fremsendt forslag til
Rådet om reform af den fælles landbrugspolitik. Forslagene er oversendt til Rådet
den 22. januar 2003.
Forslagene er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rå-
det med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er
et led i den fælles landbrugspolitik.
Formål og indhold
29
Det Europæiske Råd traf med Agenda 2000 i 1999 i Berlin beslutning om den fi-
nansielle ramme samt om en reform af den fælles landbrugspolitik for perioden
2000-2006, idet Kommissionen samtidig blev anmodet om at udarbejde en midt-
vejsevaluering i 2002. Kommissionen fremsendte ved KOM (2002) 394 af 10. juli
2002 en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om midtvejsevalueringen af
den fælles landbrugspolitik.
Kommissionen anfører i forslagene til reform af den fælles landbrugspolitik, at det
er nødvendigt at gå videre end blot en midtvejsevaluering af den fælles landbrugs-
politik for at leve op til målsætningerne om et Bæredygtigt Landbrug og Udvikling
af Landdistrikterne og pga. den ramme for udgifterne til landbruget, der blev fast-
lagt på Det Europæiske Råd i 2002 i Bruxelles. Det er i følge Kommissionen nød-
vendigt med et klart perspektiv for den fremtidige udvikling af den fælles land-
brugspolitik. Som det allerede blev indikeret i midtvejsevalueringen, er det derfor
nødvendigt med yderligere reformtiltag, der kan
· forbedre EU's landbrugs konkurrenceevne ved blandt andet at gøre interventi-
on alene til et sikkerhedsnet
· fremme et mere markedsorienteret og bæredygtigt landbrug ved at indføre en
afkoblet bedriftsstøtte
· sikre en bedre balance mellem støtten og styrke landdistriktsudviklingen gen-
nem modulation og udvidelse af de nuværende instrumenter i landdistriktspoli-
tikken med henblik på fremme af fødevarekvalitet, opfyldelse af standarder og
forbedring af dyrevelfærd.
30
Cross compliance
Udbetalingen af den afkoblede støtte samt anden direkte støtte skal ske på betingel-
se af, at en række EU-bestemmelser inden for miljø, dyrevelfærd, fødevaresikker-
hedsstandarder (såvel folkesundhed som dyre- og plantesundhed) samt arbejdsmiljø
og -sikkerhed overholdes. I et bilag til forordningen fremgår de direktiver og for-
ordninger, hvori reglerne findes samt de præcise artikelhenvisninger, som kræves
overholdt af landmændene. Det drejer sig om bestemmelser i i alt 38 direkti-
ver/forordninger, som hører under flere ministeriers ressort i Danmark.
Endvidere vil udbetalingen være betinget af 'god landbrugsmæssig stand'. Der er i
forslaget udarbejdet en EU-ramme for 'god landbrugsmæssig stand', som koncen-
trerer sig om jordens beskaffenhed, idet det derudover i øvrigt er medlemsstaterne,
som skal fastsætte den nærmere definition af begrebet 'god landbrugsmæssig
stand'. Endelig skal medlemsstaterne sikre, at vedvarende græsarealer forbliver
vedvarende græsarealer.
De obligatoriske regler, der skal overholdes af landmanden som betingelse for at
opnå støtten vedrører således både den dyrkede og den udyrkede jord.
Hvis ovennævnte regler om cross compliance ikke overholdes, reduceres eller for-
tabes støtten i forhold til, hvor graverende den manglende overholdelse har været,
omfanget, varigheden og eventuel gentagelse. Hvis der er tale om uagtsomme over-
trædelser foreslås det, at sanktionen ikke skal overskride 10 % af støtten. Sanktio-
nen kan øges til 20 % i gentagelsestilfælde. En forsætlig overtrædelse skal som mi-
nimum medføre 50 % reduktion af støtten og eventuelt tab af hele støtten i et eller
flere år.
Beløbet, som fremkommer ved anvendelse af cross compliance skal tilbageføres til
landbrugsbudgettet (søjle I) – dog kan medlemsstaterne beholde 20 % af beløbet
som kompensation for udgifterne ved opkrævningen.
Degressivitet og modulation
Kommissionen foreslår degressivitet af den direkte støtte med virkning fra produk-
tionsåret 2006, således at den omhandlede støtte optjenes i 2006 og udbetales i
regnskabsåret 2007, hvor en ny aftaleperiode begynder i medfør af budgetaftalen fra
Det Europæiske Råd i Bruxelles i 2002. Der er foreslås en sats for degressivitet sti-
gende fra 1 % i 2006 til 19 % i 2012. Det fremgår af forslaget fra Kommissionen, at
stort set alle direkte støtteudbetalinger omfattes af degressivitet.
Kommissionen foreslår, at en andel af provenuet skal overføres til landdistriktspoli-
tikken (modulation). Det vil sige fra 1 % i regnskabsåret 2007 stigende til 6 % i
regnskabsårene 2012 og 2013. De resterende midler skal anvendes i søjle I til at

31
dække fremtidige markedsbehov. Eksempelvis agter Kommissionen senere i 2003
at fremsætte reformforslag for sukker, olivenolie, bomuld og tobak - og sandsynlig-
vis frugt og grøntsager og vin. Degressivitet og modulation vil ikke gælde for de nye
medlemsstater, førend indfasningen af de direkte betalinger er nået op på det nor-
male EU-niveau.
Støttebeløb under 5.000 € kompenseres fuldt ud med en udligningsstøtte. Støttebe-
løb mellem 5.000 € og 50.000 € kompenseres med en udligningsstøtte på halvdelen
dog reduceret med den del, der overføres til landdistriktspolitikken. Dvs. 1 % i pro-
duktionsåret 2006 stigende til 6 % i 2011 og 2012. Støttebeløb over 50.000 € kom-
penseres ikke. Det vil med andre ord sige, at støttebeløb under 5.000 € fritages for
degressivitet, støttebeløb mellem 5.000 og 50.000 € udsættes for en reduceret
degressivitet og støttebeløb over 50.000 € rammes af fuld degressivitet.
Satser for degressivitet og modulation (Hertil kommer en national reserve på max. 1%)
Intervaller/år
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
- 5.000 €
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
5.000 € - 50.000 €
1,0 %
3,0 %
7,5 %
9,0 %
10,5 %
12,0 %
12,5 %

50.000 €
1,0 %
4,0 %
12,0 %
14,0 %
16,0 %
18,0 %
19,0 %
Kommissionen forslår, at omfordelingen af midlerne til landdistriktspolitikken mel-
lem medlemsstaterne sker efter følgende tre objektive kriterier:
· landbrugsareal
· beskæftigelse i landbrugssektoren
· BNP pr. indbygger i købekraft.
Kommissionen foreslår endelig, at både satsen for degressivitet samt den endelige
omfordeling mellem medlemsstaterne af midlerne til landdistriktspolitikken skal
fastlægges og kunne justeres i forvaltningskomitéregi. Det vil sige, at hvis der ikke
er kvalificeret flertal imod forslaget, kan Kommissionen vedtage forslaget.
Afkoblet støtte
Kommissionen foreslår at indføre en samlet afkoblet præmie pr. bedrift som ind-
komststøtte. Denne præmie skal baseres på historiske betalinger i 2000 til 2002.
Beløbet skal imidlertid justeres og ajourføres for at tage højde for den fulde imple-
mentering af Agenda 2000 på fx oksekødsområdet samt de nu foreslåede reformer,
hvor fx hektarstøtten øges. Hertil kommer, at kommende reformer (fx mælk, suk-
ker, olivenolie og nogle former for frugt og grønt etc.) også vil blive inkluderet i
den afkoblede støtte i takt med, at de gennemføres.

32
Udbetalingen af den afkoblede støtte vil være betinget af overholdelse af cross
compliance-betingelserne, jf. afsnittet om cross compliance.
Den afkoblede støtte skal omfatte alle afgrøder, som indgår i hektarstøttesystemet
(korn, durumhvede, oliefrø, proteinafgrøder, hørfrø og fibre, hampefibre, græsensi-
lage og rotationsbrak) såvel som bælgplanter, kartoffelstivelse, oksekød, mælk, ris,
tørret foder, markfrø og får.
For de omfattede produkter vil den nye støtteordning erstatte al eksisterende (eller
nyligt introduceret) direkte støtte til producenterne – dog med en række undtagel-
ser:
· Den nye højkvalitetspræmie til durum hvede
· Den nye supplerende betaling til proteinafgrøder på 55,57 €/ha
· Den afgrødespecifikke støtte til ris
· Arealbetaling til nødder
· Støtte til energiafgrøder
· Afgrødespecifik støtte til kartoffelstivelse
· Støtte til tørret foder, som dog udfases over 4 år
Selvom det nye støttesystem ikke umiddelbart dækker alle sektorer, vil landmænd
som modtager den nye afkoblede præmie have mulighed for at dyrke alle afgrøder
på deres arealer inkl. de afgrøder, som stadig er dækket af en ikke-afkoblet støtte.
Den afkoblede støtte skal fastsættes først på bedriftsniveau og dernæst per hektar.
Den eksakte beregning af den afkoblede støtte i de enkelte markedsordninger pr
producent fremgår af et bilag til forslaget. Ved fastlæggelsen af den afkoblede støtte
er der åbnet op for muligheden for at tage hensyn til særlige – dog afgrænsede –
omstændigheder, som har påvirket den enkelte producents produktion i reference-
perioden 2000-02 eller tidligere. Dette gælder blandt andet i tilfælde af udbrud af
mund- og klovesyge eller lignende. Medlemslandene kan også tildele midler til
landmænd, som har startet produktionen efter 31. december 2000, på baggrund af
objektive kriterier. Til dette formål skal der etableres en national reserve med midler
til udbetaling af afkoblet støtte. Af den afkoblede støtte i hvert land skal der alloke-
res maksimalt 1 % til denne reserve.
Støtten pr bedrift vil dernæst blive fordelt på de hektar jord, som er indgået i den
produktion, hvorfra støtten i 2000-2002 er oppebåret. Det vil generelt sige, at der
vil være knyttet en støtte til såvel jord i rotation som vedvarende græsarealer (dog
undtagen arealer med frugt og grønt). Denne støtte pr hektar benævnes en beta-
lingsrettighed, som vil kunne overføres til andre producenter indenfor de enkelte
medlemsstater, eller rettigheden kan arves. Rettigheden kan sælges med eller uden
33
jord. Hvis der derimod er tale om leje/bortforpagtning eller en lignende overførsel
af støtterettigheden, skal der følge jord med.
Såfremt medlemslandene måtte ønske det, er der åbnet mulighed for, at betalings-
rettigheden (støtte/ha) fastsættes på regionalt eller nationalt niveau i stedet for på
bedriftsniveau.

Særlig afkoblet støtte
Producenter, som har modtaget kvæg- og fårepræmier i referenceperioden eller
modtager præmie for malkekøer fra 2004 uden at have et areal, eller uden at der har
været krav om at anmelde det foderareal, som disse dyr har brugt, skal have ret til
en særlig støtterettighed, som ikke fordeles på jorden.
Det vil ikke være muligt at overdrage denne rettighed undtagen i forbindelse med
arv. Dog kan en fåre- eller gedeavler overdrage rettigheden til en anden fåre/-
gedeavler, som også har en sådan særlig støtterettighed.
Bedriftsrådgivning
Kommissionen foreslår, at hvert medlemsland i offentlig eller privat regi skal etab-
lere et rådgivningssystem med fokus på forvaltningen af jorden og bedriften, såle-
des at reglerne for cross compliance opfyldes. Det vil være obligatorisk for profes-
sionelle landmænd at deltage i rådgivningen, mens det står andre frit for at deltage.
Professionelle landmænd definerer Kommissionen som landmænd, der modtager
mere end 15.000 € i direkte støtte pr år eller har en årlig omsætning på mere end
100.000 €. Systemet skal starte i 2005, hvor mindst 15 % af de professionelle skal
deltage i systemet og modtage rådgivningen. De resterende producenter skal indfa-
ses i ordningen i løbet af de følgende 4 år. Der vil kunne opnås støtte under landdi-
striktsordningen til rådgivningsbesøg. Private udbydere af rådgivning kan komme
på tale, men skal godkendes og myndighederne skal føre løbende kontrol med råd-
givningsaktiviteterne. Såfremt en landmand ikke vil medvirke til rådgivningen eller i
forbindelse hermed afgiver falske oplysninger, skal der ske en reduktion af eller
udelukkelse fra den direkte støtte.
Markedsordningerne
Korn
Kommissionen foreslår en nedsættelse af interventionsprisen (med delvis kompen-
sation), afskaffelse af de månedlige tillæg til interventionsprisen, afskaffelse af inter-
vention for rug, afskaffelse af produktionsrestitutioner til stivelse, ændringer i im-
portbeskyttelsen for hvede og byg samt afskaffelse af minimumsprisen for stivel-
seskartofler. Forordningen skal ifølge forslaget træde i kraft fra markedsåret
2004/2005 – dvs. fra 1. juli 2004.








34
Kommissionen foreslår en generel nedsættelse af interventionsprisen for korn med
5 % til 95,35 €/t (fra markedsåret 2004/2005), hvorved det samlede prisfald i for-
hold til situationen før 1999 bliver på 20 % som oprindelig foreslået af Kommissi-
onen ved Agenda 2000. Kompensationen sker ved, at hektarstøtten øges til 66 €/t
fra 63 €/t. Hensigten med prisnedsættelsen er at holde priserne på Det Indre Mar-
ked på niveau med verdensmarkedspriserne for at undgå afhængighed af eksport-
støtte og for at sikre at intervention alene bliver et sikkerhedsnet. Med det formål at
forenkle forvaltningen af markedet, forslås endvidere de månedlige tillæg til inter-
ventionsprisen fjernet.
Det Indre Marked for rug er præget af stor ubalance (store interventionslagre), idet
rugen ikke kan finde afsætning, og enten må sælges til offentlig intervention eller
eksporteres med meget høje eksportrestitutioner. Derfor foreslås interventionsord-
ningen for rug fuldstændig afskaffet. Det er ensbetydende med, at der fra markeds-
året 1. juli 2004 alene kan opkøbes blød hvede, durum hvede, byg, majs og
sorghum til offentlig intervention. Der er dog som hidtil åbnet mulighed for at der,
hvis markedssituationen gør det nødvendigt, kan træffes beslutning om særlige in-
terventionsforanstaltninger.
Produktionsrestitutioner til stivelse (korn og kartofler) og visse afledte produkter vil
blive afskaffet.
Efter indførelsen af importkontingenter med faste toldsatser for hvede af
lav/middel kvalitet samt for byg foreslår Kommissionen at tilpasse bestemmelserne
vedrørende importbeskyttelsen. Forslaget indebærer, at henvisninger til de kornar-
ter, hvor der er fastsat importkontingenter, fjernes fra de hidtidige bestemmelser
om beregning af importtolden, idet disse kornarter nu er underlagt faste toldsatser
inden for og uden for importkontingenterne. For de øvrige kornarter forbliver den
hidtidige beregning af importtolden den samme. Denne ordning gælder allerede
midlertidigt efter to rådsafgørelser i december 2002. Desuden drøfter Rådet allerede
et forslag om tilpasning af Rådets forordning nr. 1766/92 med henblik på at gøre
ordningen permanent.
Kartoffelstivelse
Der ydes i dag direkte støtte til producenter af kartofler bestemt til stivelsesfremstil-
ling. Støtten ydes for den mængde kartofler, der medgår til fremstillingen af et ton
stivelse. Beløbet er fastsat til 110,54 €/t. Kommissionen foreslår, at halvdelen af
støttebeløbet på (dvs. 55,27 €/t) inkluderes i den afkoblede støtte på basis af histo-
riske leverancer til industrien. Den anden halvdel opretholdes som en afgrødespeci-
fik betaling for stivelseskartofler. Desuden er der i dag fastsat en minimumspris for
kartofler bestemt til fremstilling af kartoffelstivelse på 178,31 €/t. Kommissionen
foreslår denne minimumspris afskaffet.



35
Durum hvede
For durum hvede foreslås det, at reducere den eksisterende specifikke støtte fra de
nuværende 344,50 €/ha i traditionelle produktionsregioner til 250 €/ha. Disse beta-
linger vil i stedet blive inkluderet i den afkoblede støtte. Endvidere foreslås det at
udfase den særlige støtte på 138,90 €/ha, som efter de nuværende regler ydes til
andre regioner end de traditionelle produktionsregioner med en veletableret pro-
duktion af durum hvede over en treårig periode begyndende i 2004. For at fremme
kvaliteten foreslås der samtidig indført en ny særlig præmie ved anvendelse til se-
mulje og pastaproduktion. Præmien vil kunne ydes i traditionelle produktionsområ-
der til landmænd, som anvender en vis mængde certificeret frø af bestemte sorter.
Sorterne vil blive udvalgt med henblik på bedre at imødekomme krav til kvalitet fra
forarbejdningsindustrien til semulje og pastaproduktion. Præmien, som ikke afkob-
les, foreslås fastsat til 40 €/ha inden for et maksimalt garantiareal svarende til det
eksisterende for traditionelle produktionsområder.
Ris
For ris foreslår Kommissionen en nedsættelse af interventionsprisen (med kompen-
sation), reduktion af garantiarealerne og indførelse af mulighed for privat oplagring.
Hele ordningen skal ifølge forslaget træde i kraft fra markedsåret 2004/2005 – dvs.
fra 1. september 2004.
Kommissionen foreslår en halvering af interventionsprisen i ét trin til en effektiv
støttepris på 150 €/t for uafskallet ris fra markedsåret 2004/2005. Begrundelsen er,
at rismarkedet uden indgreb, vil være totalt destabiliseret i slutningen af dette årti
primært pga. effekterne af 'Everything But Arms'-initiativet og forbrugernes præ-
ference for ris af indica-typen. For at stabilisere producenternes indkomst vil der
blive ydet en kompensation for prisfaldet, således at den eksisterende betaling til
producenterne øges fra 52 €/t til 177 €/t. Heraf vil 102 €/t blive integreret i den
afkoblede støtte, mens de resterende 75 €/t ganget med et historisk referenceudbyt-
te vil blive betalt som en afgrødespecifik støtte.
De nationale garantiarealer vil blive reduceret til niveauet for det gennemsnitlige
dyrkede areal i årene 1999-2001 eller det nuværende garantiareal – idet det laveste
finder anvendelse. Det er ensbetydende med et mindre garantiareal for alle produ-
centlande med undtagelse af Spanien, dvs. Frankrig, Grækenland, Italien og Portu-
gal. Sanktionerne ved overskridelse af garantiarealerne forbliver uændrede.
Der foreslås indført et system med privat oplagring, som udløses, når markedspri-
sen falder under den effektive støttepris (150 €/t). Niveauet for støtten til privat
oplagring bestemmes efter forvaltningskomiteprocedure, og mængderne kan fast-
sættes efter licitation. Hvis markedsprisen falder under 120 €/t, kan der træffes
foranstaltninger til offentlige opkøb af ris (intervention).

36
Importbeskyttelsen forbliver den samme som hidtil, men det præciseres i forslaget,
at Kommissionen har mulighed for at åbne importkontingenter.
Tørret foder
I henhold til de gældende regler ydes der støtte på 68,83 € pr. tons til kunsttørret
foder til en samlet produktionsmængde på 4.412.400 tons. Danmarks garantimæng-
de er på 334.000 tons, medens den danske produktion i 2001/2002 kun var på
147.136 tons tørret foder. Til soltørret foder ydes en fast støtte på 38,64 €/t til en
produktionsmængde på 443.500 tons. Støtten ydes til forarbejdningsvirksomheder-
ne.
Kommissionen har i sit forslag taget udgangspunkt i, at den nuværende støtte til
tørret foder reelt fordeles 50/50 mellem producenter og industrien. Kommissio-
nens foreslår, at støtten til producenterne integreres i den afkoblede støtte, medens
støtten til industrien afvikles ved hjælp af en enhedsstøtte over 4 år med en lineær
reduktion fra 33 €/t i 2004/05 til 8,25 €/t i 2007/08. De respektive nationale
garantimængder for henholdsvis kunst- og soltørret foder vil blive slået sammen.
Samtidig indføres en nedre grænse for det maksimale vandindhold i tørret foder på
11 %.
Støtten til tørret foder, som skal indgå i beregningen af den afkoblede støtte i Dan-
mark, andrager i alt 5,424 mio. €. Dette beløb skal fordeles på basis af den mængde
tørret foder, som er produceret på basis af leverancer fra landmanden. Arealet fast-
sættes på basis af de arealer, der i referenceperioden fremgår af de enkelte kontrak-
ter.
Markfrø
Der ydes efter de gældende regler støtte pr. ton producerede frø af udvalgte frøsor-
ter inden for en maksimal garantimængde. Kommissionen foreslår, at støtten til
markfrø bliver integreret i den afkoblede støtte på baggrund af den enkelte land-
mands produktion af markfrø i referenceperioden.
Proteinafgrøder
Kommissionen foreslår, at det hidtidige tillæg til hektarstøtten til proteinafgrøder
(ærter, bønner, lupiner m.m.) på 9,5 €/t opretholdes, idet den dog omdannes til en
afgrødespecifik støtte på 55,57 €/ha, som ikke afkobles. Støtten ydes inden for et
maksimalt garantiareal på 1,4 mio. ha.
Oliefrø
Ved Agenda 2000 blev støtten til oliefrø nedsat gradvist, således at den fra 2002/03
svarer til hektarstøtten for korn, dvs. 63 €/t. Kompensationen for prisfaldet på
37
korn vil medføre en forhøjelse af støtten for oliefrø svarende til forhøjelsen for
korn, dvs. 66 €/t. Oliefrø vil indgå i den afkoblede støtte sammen med de øvrige
reformafgrøder.
Nødder
Til erstatning for de nuværende foranstaltninger foreslås et 'flat rate' standardbe-
løb på 100 €/ha. Herudover foreslås det, at medlemslandene får mulighed for at
give et nationalt tilskud på op til 109 €/ha, og således suppleres op til maksimalt
209 €/ha. i alt. Det foreslås, at det maksimale garantiareal fastsættes til 800.000 ha.,
som vil blive splittet op i nationale garantiarealer mellem medlemsstaterne. Arealbe-
talingerne bliver ikke en del af den afkoblede støtte.
Mælk- og mejeriprodukter
For mælk foreslås et prisfald på 28,3 % til 22,21 €/100 kg. Prisfaldet gennemføres i
5 etaper i perioden 1. juli 2004-2008. De reducerede priser gælder herefter, indtil
Rådet træffer anden beslutning.
For produkterne smør og skummetmælkspulver foreslås en asymmetrisk reduktion
af interventionspriserne. Interventionsprisen for smør foreslås nedsat med ca. 5x7
%, svarende til 34,8 % (fra nu 328,20 €/100 kg til 213,95 €/100 kg), mens interven-
tionsprisen for skummetmælkspulver foreslås nedsat med 5x3,5 %, svarende til 17,4
% (fra 205,52 €/100 kg til 169,74 €/100 kg).
I forhold til priserne vedtaget under Agenda 2000 foreslås en uddybning med to
yderligere prisnedsættelser, svarende til et samlet yderligere prisfald i målprisen for
mælk på 11,3 %, og en kvoteudvidelse på 2 % samtidig med at starttidspunktet
fremrykkes med 1 år fra 2005 til 2004. I Agenda 2000 er endvidere aftalt et lineært
prisfald på 15 % gældende for både smør og skummetmælkspulver.
For smør foreslås, at opkøb til intervention begrænses til perioden 1. marts til 31.
august i de medlemsstater, hvor markedsprisen ligger under 92 % af interventions-
prisen. Opkøbsprisen er fastsat til 90 % af interventionsprisen, hvilket svarer til den
nuværende effektive opkøbspris. Hvis mængden af smør tilbudt til intervention i
perioden overstiger 30.000 t, kan Kommissionen suspendere opkøbet til fast pris. I
dette tilfælde kan Kommissionen fortsætte med opkøb til intervention gennem lici-
tation. Der er ikke fastsat nogen mindste opkøbspris for opkøb ved licitation.
Der ydes kompensation i form af en præmie og national konvolut for prisreduktio-
nen beregnet på samme måde som i Agenda 2000. Niveauet for kompensationen er
uændret i forhold til Agenda 2000. I takt med mælkereformen inkluderes kompen-
sationen i den afkoblede støtte.
38
Kompensationen udbetales i forhold til producenternes kvote pr. 31. marts 2004. I
modsætning til Agenda 2000 foretages, der ikke nogen årlig justering af præmiebe-
regningen i forhold til den mælkekvote, som er til rådighed på bedriften den 31.
marts i det pågældende kalenderår. Præmiebeløbet er 5,75 €/t mælkekvote det før-
ste år og gennemføres i 5 etaper i perioden 1. juli 2004-2008, hvor præmiebeløbet er
28,74 €/t mælkekvote i 2008. Hertil kommer beløbet i den nationale konvolut, som
for Danmarks vedkommende det første år udgør 11,5 mio. € (svarende til 2,58 €/t)
og forhøjes i 5 etaper i perioden 1. juli 2004-2008, hvor beløbet i den nationale
konvolut i 2008 vil være 57,5 mio. €.
Mælkekvoteordningen foreslås forlænget fra 1. april 2008 til 31. marts 2015. De
aftalte kvoteforhøjelser under Agenda 2000 fremrykkes med 1 år, således at den
første forhøjelse af kvoterne gennemføres i kvoteåret 2004/05. Dernæst foreslås
mælkekvoten forøget forholdsmæssigt i alle medlemsstater (EU-15) med i alt 2 %
fordelt med 1 % i hvert af kvoteårene 2007/08 og 2008/09.
Oksekød
I forhold til Agenda 2000 er der ikke lagt op til ændringer af markedsordningen for
oksekød i form af nye mindstepriser og udløsningspriser for privat oplagting og
intervention. Derimod er den direkte støtte i oksekødssektoren omfattet af afkob-
ling.
Braklægning
Det foreslås, at producenter, som p.t. har en udtagningsforpligtelse under hektar-
støtteordningen fortsat vil være forpligtet til at braklægge 10 %, men i en tiårig pe-
riode, som betingelse for modtagelse af den afkoblede støtte. Økologiske producen-
ter foreslås dog fritaget for braklægning. 'Små producenter', som søger støtte til
mindre end 20 ha, vil heller ikke være omfattet af braklægningsforpligtelsen. Det
udtagne areal vil ikke kunne indgå i rotation, og skal dermed langtidsbraklægges fra
2004. Medlemsstaterne vil dog i helt særligt begrundede tilfælde og især af særlige
miljømæssige årsager kunne tillade, at landmanden ændrer sine parceller, underlagt
braklægningsforpligtelse på betingelse af, at antallet af hektarer og betingelserne for
støtteberettigede arealer respekteres. Jorden skal opretholdes i god agronomisk
stand.
Støtte til energiafgrøder
Kommissionen foreslår en ny støtte, en 'CO2-kredit' – til dyrkning af energiafgrø-
der. Støtteniveauet foreslås til 45 €/ha til energiafgrøder for et maksimalt garanti-
areal på 1,5 mio. hektar, og vil kun blive ydet til producenter, som har indgået kon-
trakt med en forarbejdningsvirksomhed, medmindre forarbejdningen foretages af
landmanden selv på dennes ejendom. Støtten er ikke omfattet af afkobling. Den 31.
december 2006 skal Kommissionen afgive en rapport til Rådet om implementerin-
39
gen af støtteordningen, eventuelt ledsaget af forslag, som tager hensyn til imple-
menteringen af EU's initiativ vedrørende biobrændstoffer. Forslaget skal ses i lyset
af, at den nuværende ordning med adgang til at dyrke non food afgrøder på udtagne
arealer fjernes.
Kontrol
De eksisterende bestemmelser om integreret kontrol videreføres stort set uændret,
idet kontrollen dog skal fokusere mere på arealerne. På grund af introduktionen af
den afkoblede støtte skal der dog udarbejdes nye supplerende regler.
Landdistriktspolitik
Kommissionen foreslår ændringer af Rådets forordning nr. 1257/1999 med henblik
på en styrkelse af landdistriktspolitikken, idet der under landdistriktsprogrammet vil
kunne ydes støtte til en række nye indsatsområder. De nye støtteområder retter sig
mod landmændene og omfatter støtte til:
· opfyldelse af standarder,
· forbedring af fødevarekvalitet,
· forbedring af dyrevelfærd og
· etablering af rådgivningssystemer og kvalitetsordninger.
Derudover foreslår Kommissionen mindre præciseringer og tilpasninger for en
række foranstaltninger vedrørende efteruddannelse, forbedringsordningen og miljø-
restriktioner. For så vidt angår skovbrug, foreslår Kommissionen, at der kan ydes
medfinansiering til statslig skovrejsning og til forbedring af økologisk eller social
værdi i statens skove.
Kommissionens forslag skal ses i sammenhæng med de forenklingsforslag, der har
været behandlet i forvaltningskomiteregi vedrørende især procedurer for forelæg-
gelse af ændringer til de nationale programmer. Disse forenklinger vil lette den
praktiske gennemførelse af nye indsatsområder.
Opfyldelse af standarder
Der foreslås tilføjet et nyt kapitel om 'opfyldelse af standarder' med mulighed for
· at yde midlertidig, degressiv støtte for at hjælpe landmænd med indførelse af
standarder, der er krævet i fællesskabsregulering inden for miljø, dyre- og plan-
tesundhed, dyrevelfærd og arbejdsmiljø. Målet er at tilskynde til hurtigere gen-
nemførelse af EU-krav. Der vil kunne ydes tilskud til nye EU-krav i op til 5 år
efter, at disse er gjort obligatoriske. Der vil endvidere i 5 år kunne ydes støtte til
opfyldelse af eksisterende EU-direktiver, som ikke er gennemført i medlemslandet
inden for den gældende frist. Der vil ikke kunne ydes støtte til landmænd i med-
40
lemslande, der har gennemført gældende direktiver i national lovgivning. Det
samlede tilskud pr. bedrift kan ikke overstige 10.000 € det første år.
· endvidere begrænses mulighederne for at indregne investeringer ved fastsættelse
af den årlige støtte under MVJ-ordningerne.
Fødevarekvalitet
Kommissionen foreslår også et nyt kapitel om 'fødevarekvalitet', hvor der gives
mulighed for
· at give landmænd støtte for frivillig deltagelse i EU- eller nationalt baserede
kvalitetsordninger, oprindelsesordninger og økologiordningen. De EU-
tilskudsberettigede kvalitetsordninger fremgår af forslaget og omfatter certifice-
ringsordningerne for økologiske fødevarer, fødevarer med geografiske betegnel-
ser og oprindelsesbetegnelser, fødevarer med specificitetsattestering og kvali-
tetsvin. Derudover vil der kunne ydes støtte under nationale kvalitetsordninger,
der er underlagt særlige produktionsmetoder og produktspecifikationer, har
bindende produktspecifikationer, som kontrolleres, er åbne for alle producen-
ter, er transparente og sikrer sporbarhed og endelig svarer til markedets mulig-
heder. Der vil blive tale om en fast årlig støtte pr. bedrift på maksimalt 1.500
€/bedrift i op til 5 år.
· give støtte via producentsammenslutninger til information om og markedsfø-
ring af produkter under ovennævnte EU- og nationale kvalitetsordninger. Støtte
kan gives til information, promotion og markedsføring og kan udgøre op til 70
% af de tilskudsberettigede projektudgifter.
· Ophævelse af Rådets forordning 2826/2000 af 19. december 2000 om oplys-
ningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked.
Udvidelse af miljøvenligt jordbrug med forbedring af dyrevelfærd
Formålet er at tilskynde landmændene til at implementere høje dyrevelfærdsstan-
darder, som ligger ud over de lovbefalede minimumskrav. Der er ikke nogen nær-
mere præcisering af indholdet af denne udvidelse af kapitlet om miljøvenligt jord-
brug. Det fremgår dog, at omkostninger til investeringer – bortset fra ikke-
afkastgivende investeringer - ikke kan inkluderes i grundlaget for beregning af til-
skud under forordningsafsnittet om miljøvenligt landbrug. Støtteloftet foreslås fast-
sat til 500 € pr. dyreenhed.
Særlige landdistriktsforanstaltninger (artikel 33)
Kommissionen foreslår at udvide det eksisterende kapitel om generel landdistrikts-
udvikling (artikel 33) til at omfatte tilskud til etablering af systemer for bedriftsråd-
givning og kvalitetsordninger. Derudover foreslås støtte til 'management of
integrated rural development strategies by local partnerships' føjet til listen under
artikel 33.
41
Bedriftsrådgivning
Som tidligere omtalt foreslår Kommissionen, at der etableres en bedriftsrådgivning,
hvor man specificerer de elementer, der vil kunne opnå støtte i forbindelse med
etablering og brug af bedriftsrådgivningen. Vigtige rådgivningsområder vil være
miljø, fødevaresikkerhed, plante- og dyresundhed, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Der kan ydes støtte op til 1.500 € per bedriftsrådgivning, dog maximalt 80 % af de
støtteberettigede udgifter.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse forventes at foreligge primo juni 2003.
Gældende dansk ret
De nugældende forordninger om de enkelte markedsordninger er umiddelbart gæl-
dende ret i Danmark. I det omfang, der er mulighed for supplerende nationale reg-
ler, er disse foretaget med hjemmel i lov om administration af Det europæiske Fæl-
lesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 285 af 8. maj 2002 (Bemyndigelsesloven).
Landdistriktsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved lov nr. 338
af 17. maj 2000 om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven).
Skovbrugsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved skovloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 959 af 2. november 1996.
Konsekvenser
Beskyttelsesniveauet skønnes at blive forbedret grundet den bedre integration af
fødevaresikkerhed og –kvalitet, dyrevelfærd og miljø i den fælles landbrugspolitik.
Kommissionen har fået udarbejdet 6 analyser af konsekvenserne af de ideer, som
Kommissionen skitserede i dens meddelelse fra juli 2002 om midtvejsevalueringen.
Kommissionen forventes senere at udarbejde konsekvensanalyser på baggrund af
de egentlige forslag.
Analysernes resultater varierer, men der er generel enighed om, at kornarealet bliver
reduceret (mellem 2 og 8,7 %), mens produktionen vil falde lidt mindre (mellem 0,4
og 7,4 %). De væsentligste ændringer i enkelt-sektorer indenfor vegetabilia sker for
durum, hvor produktionen forventes at falde med mellem 4 og 19 %. De negative
konsekvenser må dog reelt forventes at blive afbødet af, at der nu foreslås en speci-
fik arealstøtte til durum. Dernæst forventes rugproduktionen at falde betragteligt
med mellem 7 og 46 %. Alle analyser når også frem til, at der vil ske en forøgelse på
mellem 5 og 27 % af de ubrugte arealer. I absolutte tal er der dog tale om mindre
tal, idet det største tal er ca. 800.000 ha, hvilket udgør omkring 2 % af kornarealet.
42
Oksekødsproduktionen vil komme ud for betydelige ændringer som følge af refor-
men, idet produktionen i dag er meget styret af de høje direkte kvægpræmier. Pro-
duktionen forventes at falde mellem 2,8 og 9,3 %, hvilket vil udløse en prisstigning
på mellem 5,6 og 8,1 %. Det forventes særligt at være antallet af ammekøer, der vil
falde (mellem 11 og 19 %). Et enkelt studie viser, at også de lette handyr (som sva-
rer til den danske produktion) vil opleve et større fald end gennemsnitligt.
Produktions-trenden af kornprodukterne (svinekød og fjerkræ) forventes ikke at
blive ændret væsentlig som følge af reformen. Disse produktioner forventes i forve-
jen at stige, - en eventuel afsmittende effekt af reformen - er positiv (op til 0,6 %),
hvilket skyldes den forbedrede konkurrence i forhold til oksekød og lavere kornpri-
ser.
Indkomsterne i landbruget forventes ikke at blive ændret væsentligt (mellem -0,9 og
+0,8 %). Måles indkomsten imidlertid i forhold til antallet af beskæftigede i land-
bruget vil indkomsten stige lidt (1,7-3,3 %) i forhold til en situation, hvor den nu-
værende landbrugspolitik fortsætter uændret.
En vedtagelse af forslagene vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Ifølge forslaget vil en finansiel styrkelse af landdistriktspolitikken ikke ske før ved
udløbet af indeværende programperiode i 2006. Forslaget til ændring af landdi-
striktsforordningen har således ikke på kort sigt statsfinansielle konsekvenser. Ved
en uændret national finansiering af landdistriktsprogrammet vil der som følge af
introduktion af nye indsatsområder imidlertid kunne opstå behov for at ompriorite-
re programmets indsatsområder. Budgettet knyttet til Rfo 2826/2000 bortfalder ved
ophævelsen af forordningen.
Der vil eventuelt være samfundsøkonomiske konsekvenser som følge af allokerin-
gen af de via degressiviteten genererede midler.
I 2006 skønnes der i Danmark at være 22.400 landmænd, der modtager under 5.000
€ i direkte støtte, 33.100 landmænd, der modtager mellem 5.000-50.000 € og 4.100
landmænd, der modtager over 50.000 €. Skønnet er baseret på de nuværende be-
driftsstørrelser, og der må over tid forventes en strukturudvikling mod større be-
drifter. Endvidere vil yderligere reformer af sukker og mælk hæve den direkte støt-
te.
En vedtagelse af forslagene vil have ikke ubetydelige statsfinansielle konsekvenser
grundet øgede administrative omkostninger til fx kontrol af cross compliance be-
stemmelserne, og udvikling af it-systemer ikke mindst med henblik på at kunne
håndtere den afkoblede støtte. Omfanget heraf kan endnu ikke opgøres.



43
Kommissionen anfører, at forslagene i EU-15 vil medføre en skønnet besparelse på
337 mio. € i regnskabsåret 2006 på EU's landbrugsbudgettet (søjle I) og 186 mio. €
i 2010. Dette følger af, at Kommissionen antager, at besparelser af forslagene ved-
rørende markedsordninger er større end de ekstra udgifter til direkte støtte, der er
skønnet til 729 mio. € i 2006 og 1.610 mio. € i 2010. For de nye medlemslande
skønner Kommissionen, at der vil være en merudgift i søjle I på 88 mio. € i regn-
skabsåret 2010, der stiger til 241 mio. € i 2013, som følge af den gradvise indfasning
af den direkte støtte. For at holde udgifterne under loftet vedtaget på Det Europæi-
ske Råd i Bruxelles i 2002 for søjle I i de 25 medlemsstater foreslår Kommissionen,
som beskrevet tidligere, degressivitet fra regnskabsåret 2007 i EU-15.
Kommissionens skøn over udgifter i EU-25 (søjle I)
Søjle I (mio. €)
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
EU-25 loft
42.979
44.474
45.306
45.759
46.217
46.679
47.146
47.617
48.093
48.574
EU-25 udgift
41.681
43.642
44.395
45.156
46.123
47.568
48.159
48.805
49.451
50.099
Heraf EU-15
41.320
41.339
41.746
42.183
42.802
43.569
43.513
43.513
43.513
43.513
Heraf EU-10
361
2.303
2.649
2.973
3.321
3.999
4.646
5.292
5.938
6.586
Margin
1.298
832
911
603
94
-889
-1.013 -1.188 -1.358 -1.525
Degressivitet
Heraf søjle II
228
228
751
475
2.030
741
2.420
988
2.810
1.234
3.200
1.481
3.343
1.481
Høring
§2-udvalget (landbrug) vil blive hørt om de enkelte delelementer i takt med, at disse
behandles i Rådet (landbrug og fiskeri). Udvalget havde på baggrund af foreløbige
oplysninger en drøftelse af de forventede forslag på mødet den 15. januar 2003 og
har desuden drøftet forslaget den 5. februar 2003, den 5. marts 2003 og senest den
26. marts 2003. En række organisationer har endvidere fremsendt skriftlige be-
mærkninger til forslaget.
Landbrugsraadet har fremhævet, at der er så store og uafklarede spørgsmål og pro-
blemer i forhold til Kommissionens forslag, at man finder forslaget uacceptabelt i
sin nuværende form. Landbrugsraadet ønsker en mere enkel reform, som vil stille
landmændene mere ensartet. Landbrugsraadet understregede, at forslagets fremsæt-
telse var dårligt timet både i forhold til WTO-forhandlingerne og i forhold til
Agenda 2000. Man anser ikke den 1. januar 2004 som en realistisk dato for gennem-
førelse af forslaget og påpegede behovet for at fortage sektoriale konsekvensanaly-
ser. Den uklare situation om den fremtidige udformning af støtteordningerne ska-
ber problemer i branchen, idet landmændene blandt andet er tilbageholdende med
at handle med jord. Vedr. afkobling har Landbrugsraadet fremført ikke at kunne
acceptere afkoblingen i den nuværende form, herunder tilknytningen til personen
frem for jorden. Landbrugsraadet foretrak i stedet gradvise nedskæringer (degressi-
vitet). Især konsekvenserne for oksekødssektoren samt frugt- og grøntsagssektoren




44
bekymrede Landbrugsraadet, som ønskede, at man fra dansk side skulle arbejde for
en fremadrettet ikrafttrædelse. Endvidere er Landbrugsraadet skeptisk over for
Kommissionens forslag til en reform af mejeripolitikken. Vedr. cross compliance
var Landbrugsraadet især skeptisk overfor det element, at den enkelte landmand
skulle kunne gøres ansvarlig for forhold, der ikke direkte kunne tillægges landman-
den, fx i forbindelse med opfyldelse af krav i nitratdirektivet og habitatdirektivet.
Landbrugsraadet fremhævede, at det af hensyn til landmændenes retssikkerhed er
en forudsætning, at cross compliance byggede på ensartede og fælles regler samt
med en klar kontrol. Man understregede, at cross compliance åbenbart skulle opfat-
tes som en efterfølgende sanktion og ikke en støttebetingelse. Landbrugsraadet
fremhævede, at det var vigtigt, at der i Danmark var de nødvendige nationale midler
til at medfinansiere foranstaltningerne under søjle II. Endeligt understregede Land-
brugsraadet, at det med hensyn til bedriftsrådgivning var vigtigt at anvende de alle-
rede eksisterende nationale systemer blandt andet for at sikre, at bedriftsrådgivnin-
gen blev etableret så enkelt og billigt som muligt.
Dansk Kvæg støttede Landbrugsraadets bemærkninger og tilføjede, at man ikke
kunne støtte det asymmetriske prisfald for fedt overfor protein, idet smørprisen i
Danmark er højere end i andre lande. Vedr. afkobling har Dansk Kvæg anført, at
det ville medføre alvorlige konsekvenser for den danske kvægsektor, hvorfor Dansk
Kvæg var meget skeptiske over for forslaget. Afkoblingen burde afvente reformer
af de enkelte markedsordninger, resultatet af WTO-forhandlingerne (navnlig den
blå boks) og tillige afspejle graden af markedsorientering inden for de enkelte sekto-
rer. Dansk Kvæg understregede, at en eventuel dansk holdning om afskaffelsen af
mælkekvoterne burde overvejes nøje, da det ville have stor betydning for hele
kvægsektoren. Vedr. cross compliance fremhævede Dansk Kvæg, at det var vigtigt
ikke via skrappe krav at binde landbrugssektoren.
Kødbranchens Fællesråd anførte blandt andet, at den manglende afklaring om af-
kobling af den direkte støtte allerede nu skaber usikkerhed ved produktionen af
handyr grundet den lange produktionstid.
FødevareIndustrien støttede grundlæggende Kommissionens forslag til reform af
den fælles landbrugspolitik og fandt det positivt, at Kommissionens
konsekvensanalyser tilsyneladende viste, at forslagene var forsvarlige og uden
alvorlige konsekvenser. Det ville selvfølgelig være nødvendigt at se nærmere på
særligt følsomme sektorer, såsom oksekød og kartoffelstivelse. FødevareIndustrien
tilkendegav støtte til afkobling.
Dansk Landbrug påpegede, at omlægningen i landdistriktspolitikken ikke harmone-
rer med de øvrige initiativer på miljøområdet (eksempelvis habitat- og vandramme-
direktivet), samtidig med at der bør sikres national medfinansiering, idet rammerne i






45
dag ikke anvendes fuldt ud grundet manglende national medfinansiering. Vedr.
cross compliance tilkendegav Dansk Landbrug en positiv holdning under forudsæt-
ning af, at en gennemførelse sker på EU-plan ud fra principperne ligestilling, rets-
sikkerhed, proportionalitet, og endelig at reglerne skal være lette at administrere.
Vedr. landdistriktsforordningen fremhævede Dansk Landbrug vigtigheden af, at der
over for Kommissionen bliver rejst en lang række spørgsmål til afklaring og af-
grænsning af de enkelte punkter i det fremlagte ændringsforslag, og at man fra
dansk side fortsat arbejder for at gøre løbende rådgivning og innovation tilskudsbe-
rettiget under landdistriktsforordningen. Konkret fandt Dansk Landbrug, at det bør
sikres, at der ikke udbetales tilskud til opfyldelse af gældende standarder, at tilskud
til certificerede kvalitetsprodukter bliver tilrettelagt så også danske produkter vil
blive omfattet heraf, at Kommissionen udmelder klare kriterier for, hvilke dyrevel-
færdsinvesteringer, der vil kunne opnå støtte under ordningen for miljøvenlig jord-
brug og at driften af systemer til bedriftsrådgivning støttes.
Danmarks Naturfredningsforening udtrykte skuffelse over, at ambitionen for mo-
dulation er blevet mindre i forhold til Kommissionens meddelelse i juli 2002. Dan-
marks Naturfredningsforening støttede afkobling som en måde at afskaffe den blå
boks på.
Dansk Erhvervsgartnerforening og Dansk Erhvervsfrugtavl understregede de store
problemer, der ville være for de nuværende producenter af frugt og grøntsager i
forhold til en afkobling, hvor frugt og grøntsager ikke var omfattet.
Økologisk Landsforening støttede forslaget om afkobling og hilste forslaget om
økologiske landmænds fritagelse fra braklægning velkomment.
Mejeriforeningen understregede, at en forudsætning for afvikling af mælkekvoterne
var fuld kompensation, men Kommissionens forslag lagde kun op til en kompensa-
tion på 50 %. Derfor var Mejeriforeningen umiddelbart imod Kommissionens for-
slag samt en eventuel afskaffelse af mælkekvoterne allerede fra 2008. Mejeriforenin-
gen udtrykte endvidere bekymring for konsekvenserne af forslaget om afkobling.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. marts 2003
samt den 14. februar 2003 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøder (landbrug
og fiskeri) den 17. – 18 marts 2003 og den 20. februar 2003, jf. aktuelt notat af 7.
marts 2003 og 6. februar 2003. Det forventede indhold af de juridiske tekster blev
forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. januar 2003 i forbindelse med forelæg-
gelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27.- 28. januar 2003, jf. aktuelt notat af
17. januar 2003.




46
Kommissionens oprindelige meddelelse om midtvejsevalueringen af den fælles
landbrugspolitik af 10. juli 2002 har været forelagt Folketingets Europaudvalg ved
grundnotat den 23. juli 2002 og 3. september 2002. Meddelelsen har været forelagt
Folketingets Europaudvalg den 12. juli 2002 i forbindelse med forelæggelse af
rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2002, jf. aktuelt notat af 5. juli 2002.
Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. september
2002, den 11. oktober 2002 og den 20. november 2003 i forbindelse med forelæg-
gelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.-24. september 2002 og 14.- 15. ok-
tober 2002, jf. aktuelt notat af 13. september 2002 og 3. oktober 2002. Meddelelsen
har senest været forelagt den 20. november 2002 i forbindelse med forelæggelse af
rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27- 29. november 2002, jf. aktuelt notat af 14.
november 2002.
8. WTO modaliteter i forhandlingerne på landbrugsområdet - andet
udkast.
KOM dok. foreligger ikke
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 7. marts 2003. Ændringerne er markeret i marginen.
Baggrund
I henhold til konklusionerne fra WTO's ministerkonference i Doha vedtaget den
14. november 2001 skal der træffes beslutning om de såkaldte modaliteter på land-
brugsområdet inden udgangen af marts 2003.
Formanden fra WTO's landbrugskomité (Stuart Harbinson) fremlagde i overens-
stemmelse hermed et udkast til modaliteter den 17. februar 2003 med henblik på
drøftelse i WTO's landbrugskomité den 24.-28. februar 2003. Sagen blev drøftet på
Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17.-18. marts 2003.
Stuart Harbinsons andet reviderede udkast til modaliteter blev udsendt den 18.
marts 2003 med henblik på drøftelse i WTO´s landbrugskomite den 24.-29. marts
2003.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der ikke er tale
om et EU-forslag.
Formål og indhold



47
De væsentligste elementer i det andet samlede udkast til modaliteter på landbrugs-
området i WTO er følgende:
Markedsadgang
Told
Toldreduktioner foreslås gennemført som et simpelt gennemsnit for alle landbrugs-
produkter og med et minimum per enkelt toldlinje. Udgangspunktet er WTO-
medlemmernes bundne toldsatser, som opgjort i det enkelte medlemslandelister.
Toldreduktionerne foreslås gennemført i tre bånd, hvorved de nuværende højeste
toldsatser får de største toldreduktioner:
· Toldsatser over 90 % reduceres gennemsnitligt 60 % og minimum 45 % pr.
toldlinje.
· Toldsatser mellem 90 % og 15 % reduceres gennemsnitligt 50 % og minimum
35 % pr. toldlinje.
· Toldsatser på 15 % og derunder reduceres gennemsnitligt 40 % og minimum 25
% pr. toldlinje.
Toldreduktionerne skal gennemføres over 5 år med lige store reduktioner hvert af
årene.
Udviklingslande får mulighed for at erklære et vist antal landbrugsprodukter som
'strategiske produkter' ud fra hensyn som bl.a. fødevareforsyningssikkerhed og
landdistriktsudvikling m.v. Sådanne strategiske produkter kan - bortset fra en gen-
nemsnitlig toldreduktion på 10 % og minimum 5 % pr. toldlinje - undtages fra
WTO-reglerne.
For alle andre landbrugs-produkter fra udviklingslandene i WTO gælder følgende
toldreduktioner gennemført i tre bånd:
· Toldsatser større end 120 % reduceres gennemsnitligt 40 % og minimum 30 %
pr. toldlinje.
· Toldsatser mellem 120 % og 60 % reduceres gennemsnitligt 35 % og minimum
23 % pr. toldlinje.
· Toldsatser mellem 60 % og 20 % reduceres gennemsnitligt med 30 % og mi-
nimum 20 % pr. toldlinje.
· Toldsatser lig med 20 % og derunder reduceres gennemsnitligt med 20 % og
minimum 15 % pr. toldlinje.
Toldreduktionerne for udviklingslandene skal gennemføres over 10 år.
Toldkvoter


48
Der foreslås en udvidelse af de eksisterende toldkvoter (med særlig nedsat toldsats)
til 10 % af det nuværende indenlandske forbrug gennemført over 5 år – idet med-
lemmerne dog kan nøjes med at øge toldkvoten for visse produkter til 8 %, hvis
toldkvoten for andre produkter samtidig øges til 12 %. Det foreslås i Harbinsons
andet udkast, at toldsatsen indenfor kvoten (TRQ) reduceres i de tilfælde, hvor et
WTO medlem har haft en gennemsnitlig udnyttelse af en toldkvote de sidste 3 år på
under 65 %.
Udviklingslandene skal ikke gennemføre en forøgelse af toldkvoterne for de und-
tagne 'strategiske produkter', mens de skal gennemføre en mindre toldkvotefor-
øgelse for øvrige ikke-undtagne landbrugsprodukter. Endvidere foreslås en discipli-
nering af administrationen af toldkvoterne.
WTO-landbrugsaftalens særlige sikkerhedsklausul.
I udkastet foreslås, at landbrugsaftalens særlige sikkerhedsklausul udløber enten
umiddelbart efter udløbet af implementeringsperioden eller 2 år efter denne perio-
des udløb. For så vidt angår 'strategiske produkter' vil udviklingslandene fortsat
kunne anvende landbrugsaftalens særlige sikkerhedsklausul.
Importstatshandelsselskaber
Importstatshandelsselskaber skal ifølge udkastet underkastes disciplin.
Eksportkonkurrence
Eksportsubsidier
For landbrugsprodukter, der repræsenterer minimum 50 % af det samlede loft for
et WTO-medlems tilladte niveau for eksportstøtte, foreslås en gradvis reduktion
over 5 år af de ydede eksportsubsidier, således at disse er udfaset efter 6 år. For
øvrige landbrugsprodukter foreslås en udfasning over 9 år. Udfasningen foreslås
gennemført ved anvendelse af en reduktionsformel, der vil give en hurtig afviklings-
takt i de første år af implementeringsperioden. For udviklingslandenes vedkom-
mende foreslås samme reduktionsformel og fremgangsmåde, men med en udfas-
ning over 10 år.
Eksportkreditter
I udkastet foreslås, at eksportkreditter og eksportkreditgarantier skal disciplineres
under WTO-landbrugsaftalen. Der er ikke noget forslag om reduktion i 'støttevær-
dien' af eksportkreditterne.
Fødevarehjælp
I udkastet foreslås, at fødevarehjælp skal disciplineres under WTO-
landbrugsaftalen, og som hovedregel kun ydes i ren gaveform som katastrofe og
nødhjælp.

49
Intern støtte
Grøn boks
Landbrugsaftalens grønne boks foreslås bevaret, og forudsættes fortsat ikke inklu-
deret i medlemsstaternes reduktionsforpligtigelse dog foreslås kriterierne for støtte-
udbetalinger under den grønne boks strammet op.
Blå boks
Indholdet af WTO-landbrugsaftalens blå boks foreslås ikke ændret. Men udbetalin-
gerne under blå boks foreslås reduceret med 50 % over en periode på 5 år med
udgangspunkt i det af medlemsstatens senest notificerede støtteniveau. Alternativt
kan støtten indregnes i medlemsstaternes reduktionsforpligtelse for den gule boks.
Udviklingslandenes udbetalinger under den blå boks foreslås reduceret med 33 %
over en periode på 10 år.
Gul boks
Indholdet af WTO-landbrugsaftalens gule boks foreslås ikke ændret, men den han-
delsforvridende interne støtte (Aggregate Measurement of Support (AMS)) foreslås
reduceret med 60 % over 5 år. På produktniveau foreslås det, at støtten ikke må
overstige gennemsnittet af det pågældende niveau ud fra basisperioden 1999-2001.
Udviklingslandene skal ifølge forslaget reducere deres AMS med 40 % over en pe-
riode på 10 år. Endelig foreslås en inflationssikring af medlemslandenes AMS-
reduktions-forpligtelse.
WTO-landbrugsaftalens art. 6.4 (de minimis)
Støtte undtaget fra reduktionsforpligtelser jf. de minimis undtagelsen er baseret på,
at udgifter under et vist niveau (defineret som 5% af produktionsværdien for de
enkelte vareområder for industrilandene og 10 % for udviklingslandene) er så små,
at de ikke behøver at blive inkluderet i nedsættelsesberegningerne. De minimis ad-
gangen i landbrugsaftalen foreslås for de industrialiserede medlemslande reduceret
med 0,5 % årligt over 5 år fra det nuværende niveau på 5 %. Udviklingslandenes
nuværende niveau på 10 % i de minimis undtagelse foreslås opretholdt.
De mindst udviklede lande
Det foreslås, at de mindst udviklede lande slet ikke skal underlægges reduktionsfor-
pligtelser i nogen form. Endvidere foreslås det, at industrialiserede medlemslande
skal give told- og kvotefri adgang for import fra de mindst udviklede lande.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om udkastet.
Konsekvenser



50
Der foreligger p.t. ingen vurdering af konsekvenserne af det andet udkast.
Høring
§2-udvalget er blevet hørt. Landbrugsraadet har udtrykt bekymring overfor den
forøgede markedsadgang samt sænkning af toldsatserne. Landbrugsraadets hold-
ning overfor til reduktionen i eksportstøtten afhænger af den endelige afklaring af
elementet af afkobling i reformen af den fælles landbrugspolitik.
FødevareIndustrien har givet udtryk for, at eksportkreditter bør behandles på sam-
me måde som eksportstøtte.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Første udkast fra formanden for WTO´s landbrugskomité blev forelagt Folketin-
gets Europaudvalg den 14. marts 2003 samt den 18. februar 2003, jf. aktuelt notat
af 7. marts 2003 samt 18. februar 2003. EU´s forslag til modaliteter i forhandlinger-
ne i WTO på landbrugsområdet blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 24.
januar 2003, jf. aktuelt notat af 17. januar 2003.


51
9.
Statsstøtte til landbrugs-kooperativer i Italien
KOM dok. foreligger ikke
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 7. marts 2003. Ændringerne er markeret i marginen.
Baggrund
Italien har ved skrivelse af 10. januar 2003 anmodet om i medfør af TEF artikel 88,
stk. 2, 3. afsnit, at få Rådets tilslutning til, at en forhøjelse af det samlede støttebeløb
til en af Rådet tidligere godkendt national støtte til deltagere i konkursramte land-
brugskooperativer er forenelig med Fællesmarkedet.
TEF artikel 88, stk. 2, 3. afsnit, 1. led, har følgende ordlyd: 'På begæring af en med-
lemsstat kan Rådet med enstemmighed beslutte, at en af denne stat ydet eller plan-
lagt støtte uanset bestemmelserne i artikel 87 eller de i artikel 89 nævnte forordnin-
ger, skal betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis ganske særlige omstæn-
digheder berettiger en sådan beslutning'.
Der anmodes om forlængelse af den nationale støtteordning, der blev godkendt i
Rådet den 22. juli 1997, fordi det daværende godkendte støttebeløb har vist sig ikke
at være tilstrækkeligt til at yde støtte til alle støtteberettigede. Støtteordningen har et
socialt sigte og vedrører deltagere i kooperativer, som ikke længere er på markedet
på grund af konkurs. Det oprindelige godkendte støttebeløb udgjorde ca. 103 mio.
€. Den aktuelle statsstøtteanmodning beløber sig i alt til ca. 199 mio. € fordelt med
ca. 119 mio. € til den italienske stat og ca. 80 mio. € til regionen Sicilien.
Formål og indhold
Det italienske parlament vedtog i 1993 lov nr. 237 af 19. juli 1993, hvor den italien-
ske stat ifølge artikel 1, stk. 1a, indtræder i de forpligtelser, der hidrører fra sikker-
hedsstillelse foretaget af deltagerne i landbrugskooperativer, hvis disse kooperativer
befinder sig i en tilstand af "officielt konstateret insolvens". Loven havde et socialt
sigte, idet den sikkerhed, deltagerne i de konkursramte kooperativer havde stillet,
ofte var deres egen bolig eller andre aktiver med tilknytning til deltagernes familie.
Da loven vedrørte deltagere i en virksomhed, der ikke længere opererede på marke-
det, indvirkede den ikke på det nationale marked eller fællesmarkedet.
Den daværende ordning for sikkerhedsstillelse virkede uretfærdig ifølge de italien-
ske myndigheder, idet den ramte "uden kvantitative og tidsmæssige begrænsninger"
privatpersoners aktiver, herunder familieaktiver, når disse privatpersoner optrådte
som sikkerhedsstillere for bankernes finansiering af de landbrugskooperativer, de
var deltagere i. Der var tale om en total sikkerhedsstillelse, hvor sikkerhedsstilleren
(deltageren i kooperativet) hæftede for en hvilken som helst forpligtelse, som sel-
52
skabet (landbrugskooperativet) måtte indgå, også efter at sikkerhedsstillelsen havde
fundet sted og næsten uden tidsmæssige eller kvantitative begrænsninger. Den del-
tager, der stillede sikkerhed, kunne kort sagt ikke på forhånd vide, hvilken økono-
misk forpligtelse, han påtog sig over for bankerne, og sikkerhedsstillelsen var af en
sådan karakter, at den skabte en konkret risiko for, at også deltageren ville gå kon-
kurs. Den direkte følge heraf var, at landbrugsbedrifter, der gik godt og var levedyg-
tige, forsvandt fra markedet, fordi deres indehavere hæftede direkte og personligt
for kreditter, som bankerne krævede indløst af tredjemand.
Lov nr. 237/93 blev forelagt Rådet til godkendelse den 20. maj 1997, og godkendel-
sen blev givet den 22. juli 1997 på grundlag af TEF artikel 88, stk. 2, 3. afsnit. Med
artikel 126 i lov nr. 388/2000 har Italien indført en ny bestemmelse, hvorefter der
gives mulighed for nye udbetalinger på ca. 119 mio. €, hvortil Italien søger om Rå-
dets godkendelse. Dette beløb skal dække den italienske stats overtagelse af de del-
tageres sikkerhedsstillelse, der tidligere er blevet godkendt som berettiget til stats-
støtte, men som ikke har fået denne støtte, udelukkende fordi den oprindelige bevil-
ling på ca. 103 mio. €, der udgjorde den samlede tildeling i lov nr. 237/93, var util-
strækkelig. Den italienske stat har således valgt at tilpasse den samlede bevilling til
det faktiske finansielle behov, der foreligger på grundlag af den oprindelige lov om
støtte. Den italienske landbrugsminister har i en henvendelse af 20. februar 2003 til
fødevareministeren erkendt, at der i 1997 blev regnet forkert på det beløb, der var
behov for.
Kommissionen har med retsakt SEK(2001)1487 fastsat, at artikel 126 i lov nr.
388/2000 skal vurderes på grundlag af Fællesskabets retningslinjer for bevaring og
omstrukturering af virksomheder, der er i vanskeligheder. Italien har overfor dette
hævdet, at bestemmelsen ikke har nogen sammenhæng med disse retningslinjer, idet
den tjener bestemte sociale formål i tilknytning til situationer, der er helt specielle
for deltagere i kooperativer og disses aktiver, herunder familieaktiver, men at det
ikke drejer sig om kooperativernes, dvs. de økonomiske enheders, behov.
Hertil kommer, at regionen Sicilien har - efter at have konstateret, at der på dens
område forekommer situationer, der svarer til dem, der er omfattet af den nationale
lov - i overensstemmelse med den nævnte bestemmelse besluttet at yde en finansiel
støtte på ca. 5 mio. €. Senere har man i lovforslag nr. 392 foreslået en yderligere
bevilling på ca. 75 mio. €, som den 17. maj 2002 blev vedtaget af den regionale re-
gering, så det samlede beløb bliver på ca. 80 mio. €. Den regionale lov henviser
eksplicit til den italienske stats lov nr. 237/93, og giver mulighed for støtte til delta-
gere i landbrugskooperativer, som ikke har fået støtte i medfør af den nationale lov
enten pga. utilstrækkelige finansieringsmuligheder eller pga. manglende ansøgning
fra deltagernes side. Den regionale støtte er altså et alternativ til støtten fra den itali-




53
enske stat, som den er underordnet, og den prioriterer de deltagere, der ikke har
indsendt ansøgning i medfør af lov nr. 237/93.
Kommissionen har anlagt sag om traktatbrud vedrørende den regionale lov på
grundlag af TEF artikel 88. Sagen verserer endnu. Under hensyn til at den seneste
nationale lov forelægges Rådet har regionen Sicilien besluttet at tilpasse listen over
modtagere til de samme kriterier som dem, der kræves for at blive opført på den
nationale liste. På baggrund af Kommissionens holdning, der i øvrigt allerede kom
til udtryk ved vurderingen af lov nr. 237/93, anmoder Italien Rådet om at erklære
artikel 126 i lov nr. 388 af 2000 for forenelig med fællesmarkedet på linje med, hvad
Rådet allerede har besluttet den 22. juli 1997. Italien anmoder desuden Rådet om at
erklære artikel 2 og 3 i regionen Siciliens lov nr. 37 af 10.oktober 1994, med tilhø-
rende finansiering, herunder finansieringen i medfør af forslaget til regional lov nr.
392 af 15. maj 2002, for forenelig med fællesmarkedet.
Høring
I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet tilkendegivet principielt at være mod-
stander af statsstøtte, men at man samtidig er klar over, at det bør overvejes, hvor-
ledes 'forhandlingskapitalen' fra dansk side bedst forvaltes.
Tidligere forlæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. marts 2003, jf.
aktuelt notat af 7. marts 2003.
10. (Evt.) Forslag til Rådets forordning om en fælles markedsordning
for ethanol fremstillet af landbrugsprodukter.
KOM dok. (2001) 101 endelig
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 18. juni 2002. Ændringerne er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2001) 101 af 21. februar 2001 sendt forslag fra
Kommissionen til Rådet om gennemførelsen af forordning om en fælles mar-
kedsordning for ethanol fremstillet af landbrugsprodukter. Forslaget er oversendt
til Rådet den 23. februar 2001.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af
Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
54
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen
vil være et led i gennemførelsen af EU's fælles landbrugspolitik.
Formål og indhold
Som led i det kompromis vedrørende landbrugspriserne 2000/01, der godkendtes
af Rådet på landbrugsministrenes møde den 17. juli 2000, opfordredes Kommis-
sionen af Rådet til at undersøge, om det vil være hensigtsmæssigt at indføre
rammebestemmelser for landbrugsalkohol. Følgende aspekter skulle inddrages:
definitioner, gennemsigtighed af markedet gennem statistiske oplysninger, im-
port- og eksportlicenser og en komité for sektoren.
Af Kommissionens forslag fremgår, at produktionen af landbrugsalkohol udgør
en vigtig afsætningsmulighed for visse EF-råvarer som f.eks. korn, sukkerroer,
melasse, kartofler, frugt og vin. Den bidrager til en opretholdelse af produktio-
nen af råvarer i landdistrikterne og af de forarbejdningsvirksomheder, der an-
vender denne alkohol. Landbrugsalkohol afsættes traditionelt til sektorerne for
spiritus, kosmetiske og farmaceutiske produkter, og i mindre omfang til industri-
en.
På EF-markedet for alkohol er udbuddet større end efterspørgslen. Efterspørgs-
len er på ca. 17 mio. hl årligt, mens produktionen er på ca. 20 mio. hl (hvoraf de
13 mio. hl er af landbrugsoprindelse).
Der er i de seneste 5 år opstået en række problemer for sektoren, hvilket navnlig
skyldes en øget konkurrence på det indre marked. Årsagen er bl.a. en stigning i
importen fra tredjelande (importen er steget fra ca. 400.000 hl i 1995 til lidt over
1,1 mio. hl i 1999). Hertil kommer, at stadig større mængder indføres i form af
blandinger af alkohol med denatureringsmidler til meget lavere toldsatser. Efter
indførslen kan alkoholen i blandingen ekstraheres og benyttes til de traditionelle
anvendelsesformål. I kraft af den nultold, der gælder for spiritus, har det endvi-
dere siden januar 2000 været muligt at indføre alkohol fortyndet med vand (der
efterfølgende kan fjernes) under toldpositionen for uaftappet vodka.
Presset på sektoren forventes i fremtiden at blive øget, idet nogle af ansøgerlan-
dene til EU producerer store mængder landbrugsalkohol. Hertil kommer, at
WTO-forhandlingerne formentligt vil føre til nye sænkninger af toldsatserne.
Endelig kan EF's alkoholindustri på de traditionelle afsætningsmarkeder forven-
te øget konkurrence fra alkohol, der produceres som led i programmer for pro-
duktion af biobrænd-stoffer.
55
Kommissionen har fundet, at etableringen af en forenklet fælles markedsordning
for ethanol fremstillet af landbrugsprodukter er den bedste løsning på proble-
merne. Der har ikke tidligere været en fælles markedsordning for landbrugsal-
kohol.
Hovedformålet med Kommissionens forslag er, at tilvejebringe bedre oplysnin-
ger om markedet, at overvåge samhandlen, at skabe et forum for drøftelser og at
forbedre en eventuel beslutningstagning.
For løbende at kunne følge bevægelserne i samhandlen foreslås indført en ord-
ning med import- og eksportlicenser med krav til sikkerhedsstillelse, der skal
garantere gennemførelsen af de transaktioner, som der indgives licensansøgning
for.
Kommissionen gives mulighed for at åbne og forvalte de toldkontingenter, der
følger af internationale aftaler, som er indgået i henhold til traktaten, eller andre
af Rådets retsakter.
Der foreslås endvidere, at der åbnes mulighed for at fastsætte bestemmelser om
anvendelsen af proceduren for aktiv forædling og for, når markedssituationen
kræver det, at forbyde en sådan anvendelse, ligesom forslaget indeholder en tra-
ditionel statsstøttebestemmelse. I henhold til TEF artikel 36 finder bestemmel-
serne i kapitlet om konkurrenceregler kun anvendelse på produktionen og hande-
len med landbrugsvarer i det omfang, Rådet beslutter dette.
Kommissionen foreslår på den baggrund for så vidt angår statsstøtte i forslaget,
at traktatens artikel 87, 88 og 89 finder anvendelse på produktion af og handel
med de produkter, der er omfattet af forordningen.
Landbrugsalkohol skal i henhold til forslaget overvåges under
Forvaltningskomitéen for Vin. Dette vil ifølge Kommissionen gøre det muligt at
følge markedsudviklingen og forbedre de beslutninger, der eventuelt måtte være
nødvendige.
De foreslåede foranstaltninger anses at ville være til gavn for hele sektoren for
landbrugsalkohol, herunder også de regioner, hvor produktionen foregår i små
og mellemstore virksomheder.

56
Som led i forhandlingerne har formandskabet fremlagt et kompromisforslag,
hvorefter ordningen ikke længere benævnes 'markedsordning', men i stedet
'specifikke foranstaltninger vedrørende landbrugsethanolmarkedet'.
I kompromisforslaget er det endvidere også bl.a. foreslået at lade bestemmelsen
om statistiske oplysninger omfatte såvel landbrugsalkohol som syntetisk alko-
hol.
Udtalelser
Europa-Parlamentet afgav den 13. juni 2002 sin udtalelse om forslaget, idet Eu-
ropa-Parlamentet samtidigt kom med visse ændringsforslag, hvor det væsentlig-
ste af disse ændringsforslag var, at statstøttebestemmelsen burde udgå.
Konsekvenser
For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser omfatter den foreslåede fælles
markedsordning ingen støtteordning, interventionsordning eller lignende, og
indebærer derfor ingen udgifter på fællesskabsbudgettet. Såfremt forslaget ved-
tages i den foreliggende form, må det forventes at ville medføre nationale udgif-
ter i begrænset omfang til administration af ordningen.
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller samfundsøkonomiske konsekven-
ser.
Høring
§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt. Dansk Industri støtter principielt forslaget,
men mener ikke, at der er behov for en omfattende regulering, men at der snare-
re er behov for overvågning af markedet. Landbrugsraadet stiller spørgsmålstegn
ved, om det er nødvendigt med en ny markedsordning.
Foreningen af danske Spiritusfabrikanter, Foreningen af Frugtvinsfabrikanter i
Danmark, Vin og Spiritusorganisationen i Danmark og Vin og Tobakshandler-
nes Landsforening er blevet hørt. De Danske Spritfabrikker har svaret på vegne
af Foreningen af danske Spiritusfabrikanter. Foreningen har meddelt, at man kan
tilslutte sig forslaget, idet det synes at opfylde sit formål uden at skabe unødige
administrative problemer for virksomheder og myndigheder. Foreningen udtryk-
ker dog tvivl overfor rækkevidden af art. 2 (definitioner), idet foreningen frygter,
at der kan fastsættes regler om angivelse af den anvendte råvare til fremstillin-
gen af alkoholen i det produkt, som alkoholen indgår i. Endvidere findes forsla-
gets krav i art. 3 om kvartalsvis afrapportering af produktionen af alkohol og
afsætningen heraf, at medfører betydelige administrative byrder.



57
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. juni 2002 og
den 24. maj 2002, jf. aktuelt notat af 18. juni 2002 og af den 16. maj 2002. Sagen
indgik i aktuelt notat af 7. marts 2002. Der er fremsendt grundnotat om sagen den
24. april 2001.

11. (Evt.) Forslag til Rådets forordning om tilladelse til direkte
konsum at udbyde og levere visse vine importeret fra Australien,
der kan have gennemgået en ønologisk behandling, som ikke er
omhandlet i forordning (EF) nr. 1493/1999
KOM (2003) 89 endelig
Nyt notat
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2003) 89 af 7. marts 2003 fremsendt forslag til Rå-
dets forordning om tilladelse til direkte konsum at udbyde og levere visse vine im-
porteret fra Australien, der kan have gennemgået en ønologisk behandling, som
ikke er omhandlet i forordning (EF) nr. 1493/1999. Forslaget er oversendt til Rådet
den 7. marts 2003.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktatens artikel 133, hvorefter Rådet træffer
afgørelse med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er
et led i EU's handelspolitik.
Formål og indhold
Vin fra tredjelande, som har været genstand for en ønologisk behandling, der ikke
er tilladt efter fællesskabsbestemmelserne, kan ikke udbydes til direkte konsum i
EU, medmindre Rådet har vedtaget en eksplicit undtagelse. Proceduren for vedta-
gelsen af en sådan undtagelse er fastsat i artikel 45, stk. 2 i forordning (EF)
1493/1999 om den fælles markedsordning for vin. Vin med oprindelse i Australien
kan have gennemgået en ønologisk behandling der indebærer brug af egespåner og
-savsmuld, og denne ønologiske behandling, som er tilladt i Australien, er forbudt i
EU. Baggrunden for forbudet er udelukkende af hensyn til den ønologiske metode.
Brugen af egespåner og -savsmuld har således ingen sundhedsmæssige konsekven-
ser.


58
I den vinaftale, der blev indgået mellem EU og Australien i 1994, fastsættes det, at
bestemmelserne forudses suppleret og ændret med hensyn til visse udestående
spørgsmål. Der foregår i øjeblikket forhandlinger mellem EU og Australien om
disse udestående spørgsmål, som særligt vedrører den ønologiske behandling hos
hver af de to parter. For at lette disse forhandlinger foreslår Kommissionen, at man
indtil der er indgået en vinaftale med Australien tillader den ovenfor nævnte ønolo-
giske metode med brug af egespåner og –savsmuld for vinprodukter fremstillet af
druer, der er høstet og forarbejdet til vin på Australiens område. Denne overgangs-
foranstaltning kan dog senest vare indtil den 31. december 2003.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Gældende dansk ret
Ingen.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
12. (Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning
(EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser for
landbrugsprodukter og levnedsmidler.
KOM dok. (2002)139 endelig
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 16. maj 2002. Ændringerne er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM dok. (2002) 139 endelig af 15. marts 2002 fremsendt
forslag om ændring af forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske
betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler.
Forslaget er oversendt til Rådet den 15. marts 2002.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktatens artikel 37 og kan vedtages af Rådet
med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
59
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale
om gennemførelse af den fælles landbrugspolitik.
Formål og indhold
Det primære formål med forslaget er at fastsætte procedurer, som sikrer, at
produkter fra WTO-lande og andre tredjelande gives adgang til beskyttelse under
ordningen, ligesom berørte borgere i de pågældende lande tillægges mulighed for at
gøre indsigelse mod ansøgninger indgivet under ordningen. Herudover foreslås en
justering af produktgrupperne omfattet af ordningen samt visse opdateringer. Der
er bl.a. tale om tilpasninger til TRIPS-aftalen, som i dag kun omfatter beskyttelse af
vin og spiritus, men hvor der pågår forhandlinger i WTO-regi om at udvide
beskyttelsesområdet til andre produktgrupper.
Med hensyn til forslagets relationer til TRIPS-aftalen peger Kommissionen specielt
på, at man i forslaget tager hensyn til TRIPS-aftalens artikel 22 om anerkendelse af
geografiske betegnelser og TRIPS-aftalens artikel 25, stk. 5 vedrørende muligheden
for at anvende enslydende geografiske betegnelser og varemærker.
Forslaget åbner mulighed for, at også betegnelser for vineddike kan beskyttes under
ordningen, uagtet at vin og spiritus ikke er omfattet af forordningens bestemmelser.
Samtidig foreslås det, at mineral- og kildevand fjernes fra forordningens
anvendelsesområde, da det ikke ses hensigtsmæssigt eller nødvendigt at medtage
disse produkttyper. Der foreslås en overgangsordning på 5 år fra
ikrafttrædelsesdatoen før sletning af allerede registrerede betegnelser i den
pågældende kategori.
De nugældende bestemmelser om høring af andre medlemsstater, på hvis
territorium der findes et geografisk område med samme betegnelse, som der
ansøges om beskyttelse på basis af, foreslås udvidet til også at gælde for tredjelande,
som
er
anerkendt
at
opfylde
ækvivalensbetingelser
og
godkendt
i
forskriftskomitéprocedure. Det foreslås, at enslydende betegnelser skal kunne
registreres under behørig hensyntagen til lokal skik og sædvane og den faktiske
risiko for forveksling, samt at man i sådanne tilfælde skal angive oprindelsesstaten
på etiketten.
Det foreslås endvidere
-
præciseret, at private kontrolorganer for at blive godkendt af en medlemsstat
skal opfylde kravene i den seneste gældende udgave af standard EN 45011,
60
-
at Kommissionens afgørelser i sager, hvor en medlemsstat klager over, at et
krav i en varespecifikation fra en anden medlemsstat ikke er opfyldt, skal
offentliggøres,
-
medtaget en bestemmelse om, at en sammenslutning, som har fået
imødekommet en ansøgning om registrering af en betegnelse, efter behørig
begrundelse kan få registreringen annulleret,
-
at det som supplerende betingelse for at anvende forordningens bestemmelser
på landbrugsprodukter og levnedsmidler fra tredjelande skal kræves, at der i det
pågældende tredjeland findes en indsigelsesret, som svarer til forordningens
bestemmelser,
-
indsat en bestemmelse, hvorefter Kommissionen på anmodning fra et
tredjeland og under iagttagelse af forskriftskomitéproceduren kan konstatere, at det
pågældende tredjeland opfylder de ækvivalensbetingelser, som er en forudsætning
for anvendelse af forordningens bestemmelser på produkter fra tredjelande,
-
medtaget en procedure for, hvorledes ansøgninger fra tredjelande om
registrering af betegnelser under forordningen skal ske, herunder om håndtering af
indsigelser fra hhv. borgere i EU-medlemslande, borgere i WTO-medlemslande og
borgere i tredjelande, hvis lovgivning er konstateret ækvivalent i henhold til
forordningen. Der foreslås tillige fastsat mulighed for ændring af specifikationer for
betegnelser fra tredjelande parallelt med de for betegnelser fra EU-lande gældende,
og
-
fastsat en indsigelsesprocedure for fysiske og juridiske personer, der er
statsborgere i WTO-medlemslande samt tredjelande, hvis lovgivning er konstateret
ækvivalent i henhold til forordningen, således at retmæssigt berørte kan gøre
indsigelse mod ansøgninger fra tredjelande. De pågældende tredjelande pålægges i
denne forbindelse at sikre, at deres statsborgere får adgang til at gøre sig bekendt
med registreringsansøgninger under ordningen.
Muligheden for at fastsætte en overgangsperiode i forbindelse med registrering af
en betegnelse i henhold til den begrænsede procedure under artikel 17 foreslås
slettet. Samtidig foreslås den tilsvarende bestemmelse for ansøgninger under
normal procedure udvidet til at omfatte også ansøgninger fra tredjelande.
I forslaget foreslås tillige indført en ny type overgangsperiode, hvorefter der
samtidig kan anvendes en registreret betegnelse og en betegnelse for et sted i EU
eller i et tredjeland, hvis system er anerkendt som ækvivalent, såfremt den
pågældende betegnelse har været anvendt retmæssigt og i overensstemmelse med

61
god skik og sædvane på EU's område i mindst 25 år før ikrafttrædelsen af
forordning 2081/92 den 24. juli 1993, såfremt det godtgøres, at formålet med
anvendelsen på intet tidspunkt har været at udnytte den registrerede betegnelses ry,
og at anvendelsen ikke kan eller har kunnet vildlede med hensyn til produktets
virkelige oprindelse. Den samtidige anvendelse kan ske i 15 år under forudsætning
af, at oprindelsesstaten anføres på etiketten.
Endvidere foreslås, at ansøgninger om varemærker, der strider mod beskyttelse
opnået i henhold til forordningen, skal afvises, såfremt ansøgningen indgives efter
datoen for Kommissionens modtagelse af ansøgning om registrering i stedet for
som nu efter tidspunktet for offentliggørelse af ansøgningen i EF-tidende.
Bestemmelserne om, hvornår man ved god tro under anvendelse på EU's område
kan opretholde et varemærke, foreslås udvidet til også at omfatte situationer, hvor
ansøgningen er indgivet men registreringen endnu ikke sket, eller hvor varemærket
er hævdvundet.
Bestemmelserne vedrørende forskriftskomitéproceduren foreslås justeret i henhold
til de nu gældende komitologibestemmelser i henhold til Rådets afgørelse
1999/468/EF af 28. juni 1999.
Bestemmelsen vedrørende indgivelse af ansøgninger under den begrænsede
procedure foreslås slettet, da muligheden herfor for længst er udløbet.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har den 6. november 2002 afgivet udtalelse. Parlamentet
anbefaler bl.a. , at overgangsordningen for kildevand og naturligt mineralvand
forlænges fra 5
til 10 år;
at
der indsættes bestemmelse om, at
forarbejdningsprocesser så som opskæring og rivning kan forbeholdes for det
angivne geografiske område; at der skal være konsultationsprocedure ved ansøgning
om beskyttelse af betegnelser, som også angiver geografiske områder i andre
medlemslande eller i tredjelande, og at ansøgning først kan videreekspederes til
Kommissionen, når der er opnået enighed; at annullering af registreringer skal ske i
komitéprocedure, at der skal specificeres tilfælde, hvor annullering kan ske, samt at
visse annulleringer skal ledsages af et femårigt forbud mod genregistrering; at
vurdering af tredjelandes systemer skal ske på basis af en rapport, og tredjelandet
skal stille garanti for gensidighed; at tredjelande ved fremsendelse af ansøgninger
skal medsende en beskrivelse af det anvendte kontrolsystem; at Kommissionen skal
oprette et register over alle godkendelser og ansøgninger med tilhørende
dokumentationsmateriale; at medlemslandene hvert andet år skal udarbejde
rapporter over kontrolaktiviteter, og at Kommissionen skal offentliggøre en samlet
rapport herover; at også eddike på basis af druer fra Korinth, sennep, pasta, vin af
bær samt fermenterede drikkevarer på basis af bær såvel som cider og perry



62
medtages i bilag I; at uld, kurveflet og tobaksprodukter medtages i bilag II medens
kork og kochenille slettes.
Det økonomiske og Sociale Udvalg har i en udtalelse fra den 17. juli 2002 bl.a.
peget på behov for at skærpe kontrollen med ordningen i medlemslandene; at
medtage et udtrykkeligt forbud mod eksport af produkter, som uretmæssigt
benytter en BOB/ BGB-betegnelse, fra EU; at udvise tilbageholdenhed ved
tildeling af beskyttelse for at undgå misbrug; at udvide anvendelsesområdet også til
uld, vidjer, sennep og pastaprodukter samt at være opmærksomme på muligheden
af at lade håndværksprodukter, som ikke er landbrugsprodukter, beskytte af en
særlig retlig ramme; at lade processer som f.eks. aftapning og emballering være
reserveret for det geografiske område samt at styrke foranstaltninger til forbedring
af forbrugerorienteret information.
Forslaget er baseret på en initiativudtalelse fra Regionsudvalget af 14. november
2001.


63
Gældende dansk ret
Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 951 af 10. december 1993 om
landbrugsvarer og levnedsmidler med særlige karakteristika.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og en
vedtagelse skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Forslaget må dog vurderes at være problematisk i forhold til markedsføringen af
danske fødevarer og vil derfor også kunne medføre samfunds- og
erhvervsøkonomiske
omkostninger.
Eventuelle
samfundsøkonomiske
konsekvenser beror på de fremtidige endnu ukendte tredjelandsansøgninger om
anerkendelse af geografiske betegnelser, som forslaget åbner mulighed for
indgivelse af.
Høring
I §2-udvalget har Forbrugerrådet anført, at det ikke er hensigtsmæssigt at fjerne
muligheden for at fastsætte en overgangsperiode i forbindelse med registreringen af
en betegnelse i henhold til den begrænsede procedure under artikel 17.
Mejeriforeningen har efterfølgende i et skriftligt høringssvar anført, at
levnedsmiddelproduktionen i Danmark har en karakter, der både aktuelt og i
fremtiden vanskeliggør, at danske virksomheder vil kunne få gavn af EU's system
for beskyttelse af betegnelser. Udbredelse af systemet og lempeligere adgang til
beskyttelse af betegnelser kan derfor efter Mejeriforeningens mening ikke være i
dansk interesse.
Mejeriforeningen forventer, at listen over beskyttede betegnelser, der ud fra en
dansk betragtning er uønskede, med forslaget vil forlænges ganske betragteligt.
Mejeriforeningen finder, at denne udvikling vil være meget uheldig for danske
producenter, så længe der endnu ikke er udarbejdet en liste over generiske
betegnelser, som forordningen kræver.
Mejeriforeningen modsætter sig de foreslåede ændringer i overgangsbestemmelser.
Mejeriforeningen anmoder Fødevareministeriet om stærkest muligt at modsætte sig
Kommissionens forslag til ændring af forordning nr. 2081/92. Mejeriforeningen
gør opmærksom på, at man fra dansk side ved selve forordningens vedtagelse i
1992 var stærk modstander af forordningen og frygtede, at den ville blive misbrugt.
Mejeriforeningen finder, at denne frygt har vist sig absolut berettiget, og
Mejeriforeningen forudser, at de skader, som dansk fødevareproduktion må påføres









64
gennem 2081/92 ved dennes 'ophøjelse' til TRIPS, vil blive udstrakt til ikke blot at
dække Europa, men hele WTO-området.
FødevareIndustrien kan i et efterfølgende skriftligt høringssvar fuldt ud tilslutte sig
Mejeriforeningens kommentarer. Ændringsforslaget bør efter FødevareIndustriens
opfattelse ses i lyset af, at visse dele af EU ønsker etablering af et globalt dækkende
netværk af gensidige anerkendte systemer for beskyttelse af oprindelsesbetegnelser.
FødevareIndustrien deler ikke dette ønske og kan kun fraråde enhver støtte til
forslaget. FødevareIndustrien opfordrer til, at der fra dansk side udvises størst
mulig modstand i forhold til forslaget.
Landbrugsraadet henviser i et efterfølgende skriftligt høringssvar til den foreløbige
drøftelse i §2-udvalget (landbrug), hvor Landbrugsraadet bl.a. anførte, at det især
var vigtigt at sikre passende overgangsperioder på områder, hvor det kunne blive
nødvendigt at ændre navne på produkter. Landbrugsraadet kan i øvrigt fuldt ud
tilslutte sig Mejeriforeningens kommentarer
Sagen har senest været drøftet på et møde den 26. marts 2003, hvor modstanden
mod forslaget blev gentaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. maj 2002, jf.
aktuelt notat af 16. maj 2002. Sagen indgik i aktuelt notat af 11. april 2002. Der er
endvidere fremsendt grundnotat om sagen den 14. maj 2002.
13. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet vedrørende EU´s
deltagelse i Den Fjerde Ministerkonference om beskyttelse af
skove i Europa
KOM dok. foreligger ikke
EFTERSENDES
14. Forslag til Rådets forordning om indgåelse af en aftale mellem
Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kiribati om fiskeriet
i Kiribatis fiskerizone.
KOM dok. (2002) 692
Nyt notat.

65
Baggrund
Kommissionen har ved KOM dok. (2002) 692 fremsat ovennævnte forslag.
Forslaget er oversendt til Rådet den 6. december 2002.
Forslaget har hjemmel i TEF. art. 37 og art. 300, stk. 2 og stk. 3, første afsnit og
kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da forslaget er et
led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
I 2001 fik Kommissionen bemyndigelse til at føre forhandlinger om bilaterale
fiskeriaftaler med AVS-landene i det midtvestlige Stillehav. Republikken Kiribati var
det første land, der viste interesse i at indlede forhandlinger. Forhandlingerne fandt
sted i første halvdel af 2002, og teksten til en ny tunfiskeriaftale blev paraferet den
6. juli 2002. Aftalen træder i kraft, når parterne meddeler, at de har afsluttet deres
godkendelsesprocedurer. Aftalen indgås for en femårig periode og videreføres
derefter i yderligere perioder på 2 år, med mindre parterne opsiger den.
Fiskerimulighederne fordeles således blandt medlemslandene:
- notfartøjer:
Frankrig
30% af disponible licenser
Spanien
70% af disponible licenser
- langlinefartøjer:
Spanien
6 fartøjer
Portugal
6 fartøjer
Hvis disse medlemsstater ikke udnytter fiskerimulighederne fuldt ud, kan
Kommissionen eventuelt acceptere ansøgninger fra andre medlemsstater.
Protokollen, som er knyttet til aftalen, indgås for en periode på tre år. Det
finansielle bidrag udgør 546.000 EUR for det første år og 416.000 for 2. og 3. år,
dvs. et samlet beløb på 1.378.000. Der kan dog blive tale om et maksimalt samlet
beløb på 2.288.000 EUR, fordi antallet af fiskerilicenser for notfartøjerne kan øges
fra 2. år til maksimalt 11 på årsbasis (65.000 EUR pr. år for hvert notfartøj). De to
scenarier ser således ud:
1. år
2. år
3. år
Beløb i alt
546.000 EUR
416.000 EUR
416.000 EUR
1.378.000 EUR
6 notfartøjer
4 notfartøjer
4 notfartøjer
12 langlinefartøjer
12 langlinefartøjer
12 langlinefartøjer

66
1. år
2. år
3. år
Beløb i alt
546.000 EUR
416.000 EUR
+
455.000 EUR
416.000 EUR
+
455.000 EUR
2.288.000 EUR
6 notfartøjer
max 11 notfartøjer
max 11 notfartøjer
12 langlinefartøjer
12 langlinefartøjer
12 langlinefartøjer
EUs samlede bidrag svarer til en tunfangst på 8.400 t det 1. år, og 6.400 t de
følgende 2 år.
I den treårige periode afsættes der 100.000 EUR af det finansielle bidrag til følgende
foranstaltninger: 50.000 EUR til deltagelse i fiskerirelaterede møder, 35.000 EUR til
institutionel støtte og 15.000 EUR til Kiribatis bidrag til fiskeriorganisationer.
I bilaget til protokollen fastsættes en række betingelser for EU fartøjers fiskeri i
Kiribatis fiskerizone. Rederne skal betale en afgift på 21.000 EUR pr. notfartøj og
4.200 EUR pr. langlinefartøj. De skal også påmønstre to kiribatiske sømænd pr.
fartøj og omlade mindst tre gange årligt i kiribatisk havn.
Udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
§5-udvalget har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.