Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde transport/telekom/energi 27-28/3 2003 Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 707)
telekommunikationsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

13. marts 2003

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 21. marts 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 27.-28. marts 2003 - vedlægges Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen fsva. telekommunikationsdelen.

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 27.-28. marts 2003

 

Dagsordenen for Rådsmødets telekommunikations-del forventes at omfatte:

  1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af det europæiske agentur for netværks- og informationssikkerhed
  2. KOM(2003) 63
  3. Præsentation ved Kommissionen s. 3
  4. Debat
  5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om genanvendelse og kommerciel udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter
  6. KOM(2002) 207
  7. Politisk enighed s. 6
  8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om vedtagelse af et flerårigt program (2003-2005) for tilsyn med eEurope-handlingsplanen, formidling af god praksis og forbedring af netværks- og informationssikkerheden (MODINIS)
  9. KOM(2002) 425
  10. Politisk enighed s. 17
  11. Situationen for den elektroniske kommunikation i Europa – Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om Elektronisk kommunikation: Vejen til vidensøkonomi
  12. KOM(2003) 65
  13. Præsentation ved Kommissionen s. 20
  14. Debat
  15. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om eEurope 2002 – slutrapport
  16. KOM(2003) 66
  17. Præsentation ved Kommissionen s. 23
  18. World Summit on the Information Society (WSIS)
  19. Information ved formandskabet s. 25
  1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Fællesskabets deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram, der iværksættes af flere medlemsstater og Norge med det formål at udvikle nye kliniske tiltag til bekæmpelse af HIV/AIDS, malaria og tuberkulose gennem et langsigtet partnerskab mellem Europa og udviklingslandene
  2. KOM(2002) 474 endelig s. 28
  3. Politisk enighed

Ad dagsordenens punkt 1

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af det europæiske agentur for netværks- og informationssikkerhed

  1. KOM(2003) 63
  2. Præsentation ved Kommissionen
  3. Orienterende drøftelse

Resumé: Med baggrund i eEurope 2005 handlingsplanen har Kommissionen fremlagt et forslag til forordning om etablering af et europæisk agentur for netværks- og informationssikkerhed. Agenturet, der forventes etableret med en tidsbegrænset funktionsperiode på 5 år, skal bl.a. formidle samarbejde mellem de nationale IT-sikkerheds-funktioner, således at de enkelte lande både nationalt og i fællesskab bedre kan imødegå trusler omkring netværks- og informationssikkerhed.

Agenturet skal ledes af en direktør med reference til en bestyrelse. Agenturet skal i samarbejde med en rådgivende gruppe udarbejde en årlig arbejdsplan.

Agenturet vil få 31 medarbejdere, og der foreslås et budget på 24,3 mio. euro fordelt over fem år.

Med baggrund i eEurope 2005 handlingsplanen har Kommissionen fremlagt et forslag til forordning om etablering af et europæisk agentur for netværks- og informationssikkerhed. Agenturet, der forventes etableret med en tidsbegrænset funktionsperiode på 5 år, skal bl.a. formidle samarbejde mellem de nationale IT-sikkerheds-funktioner, således at de enkelte lande både nationalt og i fællesskab bedre kan imødegå trusler omkring netværks- og informationssikkerhed.

Baggrund og indhold

I Rådsresolution om en europæisk strategi for en net- og informationssikkerhedskultur af 18. februar 2003 og af 28. januar 2002 om netværks- og informationssikkerhed udtrykte Rådet tilslutning til Kommissionens planer om at fremsætte et forslag til oprettelse af en "Cyber Security Task Force".

I eEurope 2005 handlingsplanen er dette forslag under titlen "Cyber Security Task Force" konkretiseret og medtaget som et særligt initiativ i strategien for at stimulere udviklingen af en sikker informations infrastruktur.

I februar 2003 har Kommissionen fremlagt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk agentur for netværks- og informationssikkerhed.

Forslaget behandles i Rådets arbejdsgruppe i foråret 2003 med henblik på orienterende drøftelse på Rådsmøde i marts 2003 og vedtagelse på Rådsmøde i juni 2003.

Baggrunden for forslaget er, at informations- og netværkssikkerhed er et område, som kræver både nationalt og internationalt samarbejde for at sikre udveksling af viden og erfaringer og for at skabe den bedste forebyggelse.

De overordnede mål for den nye enhed er:

  1. at indsamle, analysere og formidle data og information om risici knyttet til anvendelse af netværk og informationssystemer.
  2. at yde rådgivning og formulere holdninger på området til Kommissionen og andre relevante organisationer.
  3. at forbedre samarbejdet mellem de forskellige interessenter omkring netværks- og informationssikkerhed.
  4. at bidrage til adgang til hurtig, objektiv og fyldestgørende information om forhold omkring netværks- og informationssikkerhed.
  5. at samarbejde med Kommissionen og nationale myndigheder om formulering af krav til netværks- og informationssikkerhed overfor operatører og serviceleverandører, herunder krav i forbindelse med fællesskabets lovgivning om databeskyttelse.
  6. at virke for udvikling af standarder indenfor netværks- og informationssikkerhed.
  7. at fremme udviklingen af metoder til risikoanalyse og af virksomheders anvendelsen af risikoanalyse.
  8. at fremme internationalt samarbejde på området.

Agenturet foreslås etableret i en tidsbegrænset periode fra starten af 2004 til udgangen af 2008.

Agenturet skal ledes af en direktør, der refererer til en bestyrelse.

Bestyrelsen sammensættes med 6 medlemmer udpeget af Rådet, 6 medlemmer udpeget af Kommissionen. Desuden udpeger Rådet efter indstilling fra Kommissionen 2 erhvervsrepræsentanter og 1 forbrugerrepræsentant. Disse 3 medlemmer er dog uden stemmeret i bestyrelsen.

En rådgivende gruppe med 9 eksperter udpeges af bestyrelsen efter indstilling fra direktøren.

Agenturets opgaver fastlægges i en årlig arbejdsplan, der udarbejdes i samarbejde med den rådgivende gruppe.

Agenturet kan i nødvendigt omfang nedsætte arbejdsgrupper

Der planlægges med en bemanding af agenturet med 31 medarbejdere og med et budget på 24.3 mio. euro over de fem år.

Efter 3 år skal der gennemføres en evaluering af agenturets arbejde, bl.a. med henblik på vurdering af behovet for en forlængelse af agenturets funktionsperiode og en evt. ændring af agenturets opgaver.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.

Nærhed og proportionalitet

Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet problemstillingen kræver løsning på europæisk niveau i samarbejde med nationale IT-sikkerhedsfunktioner.

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet den foreslåede organisation, budget og bemanding vurderes hensigtsmæssig til opgavens varetagelse.

Gældende dansk ret

Der er ikke lovgivning i Danmark vedrørende dette forslag.

Dansk høring

Forslaget har været drøftet i EU-Specialudvalget for IT og Telekommunikation den 11. marts 2003.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget kan få statsfinansielle konsekvenser, såfremt behovet for en udvidet prioritering af sikkerhedsområdet ikke kan ske inden for rammerne af det samlede EU-budget.

Tidligere forelæggelser

Forud for Rådsmødet den 5. og 6. december 2002 blev Folketingets Europaudvalg orienteret om Kommissionens planer om etablering af en særlig enhed for netværks- og informationssikkerhed.

Ad dagsordenens punkt 2

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om genanvendelse og kommerciel udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter

- KOM(2002) 207

- Politisk enighed

Resumé: Den offentlige sektor oparbejder information og viden i elektronisk form, som allerede i dag er tilgængelig for borgerne og virksomhederne. Der er imidlertid ikke på europæisk plan klare og entydige regler for, hvorledes private kan skabe yderligere værditilvækst på baggrund af disse offentlige informationer. Der eksisterer barrierer i form af eksklusivaftaler og uafklarede betalingsvilkår. Kommissionens direktivforslag skal fastsætte ensartede minimumsregler for adgangen til den offentlige sektors dokumenter på europæisk plan.

Baggrund

Den offentlige sektor oparbejder information og viden, som allerede i dag er tilgængelig for borgere og virksomheder. Der er imidlertid ikke på europæisk plan klare og entydige regler for, hvorledes private og virksomheder kan skabe yderligere værditilvækst på baggrund af disse offentlige informationer.

Kommissionen godkendte den 5. juni 2002 forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse og kommerciel udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter. Forslaget indgår som et initiativ i eEurope-handlingsplanen 2002 "Et informationssamfund for alle", KOM(2000) 330 og bidrager til dens målsætninger især inden for eForvaltning og digitalt indhold.

Tidligere er Kommissionen den 20. januar 1999 fremkommet med en grønbog om information i den offentlige sektor KOM(1998) 585, som blev fulgt op af Kommissionens meddelelse af 23. oktober 2001 eEurope 2002: "Et europæisk retsgrundlag til udnyttelse af offentlig information" KOM(2001) 267, som havde til formål at fremlægge en række forslag til en forbedret kommerciel udnyttelse af information i den offentlige sektor.

I forlængelse af de ovennævnte initiativer har Kommissionen godkendt direktivforslaget om anvendelse og kommerciel udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter, hvis formål er at forbedre de retlige vilkår for udnyttelse af information i den offentlige sektor.

Forslaget er baseret på Amsterdam-Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Indhold

Direktivforslaget sigter mod at etablere ensartede minimumsregler i EU for adgang til og betaling for kommerciel og ikke-kommerciel udnyttelse af de informationer, som offentlige institutioner har gjort eller gør alment tilgængelige.

Direktivforslaget ændrer ikke ved de eksisterende nationale regler for aktindsigt. Direktivets bestemmelser skal fungere i forlængelse af de nationale regler om aktindsigt, således at i hvert tilfælde, hvor det offentlige vælger at give adgang til kommerciel genanvendelse af dokumenter, skal visse minimumsregler overholdes. Disse minimumsregler omfatter bl.a. tidsfrist for behandling af anmodninger, et prisloft, transparens i prisfastsættelsen og ikke-diskrimination.

Direktivforslaget finder anvendelse på statslige, regionale og lokale offentlige myndigheder og offentligretlige institutioner. Definitionerne af offentlige myndigheder og offentligretlige institutioner er kopieret fra direktiverne om offentlige indkøb, og dækker offentligt finansierede eller –kontrollerede organer med undtagelse af statsejede selskaber.

Offentlige myndigheders dokumenter omfatter alment tilgængelige dokumenter uanset medium, hvor medlemsstaters eksisterende regler om aktindsigt lægges til grund for vurderingen af, hvorvidt et dokument er alment tilgængeligt. Undtaget herfra er dog dokumenter, som ikke er udarbejdet som led i den offentlige myndigheds lovbestemte opgaver. Dette omfatter f.eks. en offentlig myndigheds kommercielle aktiviteter. Her kan til eksempel nævnes markedsundersøgelser baseret på statistiske data eller særlige vejrudsigter, som udarbejdes med henblik på videresalg.

I tilfælde af indtægtsdækket virksomhed, som falder uden for direktivets anvendelsesområde, gælder dog, at såfremt der anvendes grunddata, som er indsamlet som en del af de lovfastsatte opgaver, og som forædles som led i den indtægtsdækkede virksomhed, skal disse grunddata stilles til rådighed for kommerciel anvendelse på samme betingelser og betalingsvilkår, der gælder for den offentlige myndigheds egen kommercielle virksomhed.

Undtaget fra direktivforslagets anvendelsesområde er endvidere dokumenter, der er omfattet af 3. parts intellektuelle ejendomsret, samt dokumenter, der indeholder persondata, som ikke må gøres offentligt tilgængelige jf. fællesskabslovgivningen og nationale regler om databeskyttelse. Desuden er en række offentlige organer eksplicit undtaget. Disse omfatter public service radio- og tv-virksomhed samt kultur-, forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Direktivforslaget fastlægger, at dokumenter skal gøres tilgængelige i allerede-eksisterende formater eller sprog. De offentlige organer forpligtes således ikke til at oprette eller tilpasse dokumenter til et andet format eller sprog. Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, skal dokumenter leveres ad elektronisk vej.

I direktivforslaget fastsættes krav og frister for behandling af anmodninger om adgang til dokumenter. Der er krav om en begrundelse ved afslag samt oplysning om klagemulighed. I det tilfælde, hvor der i de nationale regler om aktindsigt er fastsat svarfrister, finder disse svarfrister anvendelse for besvarelse af anmodninger om genanvendelse. Kun i det tilfælde, hvor der ikke er fastsat svarfrister for behandling af anmodninger om aktindsigt, anvendes en svarfrist på 3 uger efter anmodningens modtagelse.

Gebyrer skal baseres på omkostningsægte priser. Såfremt der opkræves gebyrer, må den samlede indtægt for adgangen til og retten til genbrug af dokumenter ikke overstige omkostningerne til dokumenternes produktion, reproduktion og formidling af disse, samt en rimelig fortjeneste. Der kan fastsættes lavere priser eller slet intet gebyr for dokumenters genbrug. I tilfælde af tvister, har det offentlige organ bevisbyrden for, at gebyrerne er omkostningsægte.

I direktivforslaget fastlægges det, at gebyrer og adgangsbetingelser skal være ikke-diskriminerende, uanset om der er tale om ikke-kommercielle eller om kommercielle aktiviteter. Som udgangspunkt indføres der forbud mod offentlige organers mulighed for at indgå eksklusivaftaler om genbrug af offentlig information, hvis sådanne aftaler unødigt begrænser konkurrencen eller begrænser den kommercielle genbrug af informationen. I tilfælde, hvor eksklusivaftaler vurderes at være berettiget, f.eks. for at sikre en offentlig serviceydelse, skal disse eksklusivaftaler revurderes minimum hvert 3. år. Eksklusivaftaler skal være genstand for offentlig indsigt.

For at øge gennemskueligheden af retstilstanden på området stilles der krav om, at generelle betingelser og prisvilkår for adgang til og genbrug af offentlige dokumenter skal fastlægges på forhånd og offentliggøres, samt at disse skal være klart og tydeligt formuleret. Endvidere stilles der krav om standardlicenser for kommerciel genbrug, som skal være tilgængelige on-line og skal kunne behandles on-line.

Direktiv skal være gennemført i national ret senest 18 måneder efter dets ikrafttræden. Direktivet træder i kraft ved offentliggørelse i EU-tidende, hvilket sker umiddelbart efter, at det er underskrevet.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet vedtog på plenarsamling den 12. februar 2003 sin første udtalelse indeholdende 23 ændringsforslag til direktivforslaget.

Europa-Parlamentets ændringsforslag omfatter bl.a.:

  1. forslag, som justerer direktivets anvendelsesområde fra dokumenter til informationer,
  2. forslag, der gør det obligatorisk at gøre grundlæggende information om eksempelvis love, anden regulering og restafgørelser alment tilgængelig elektronisk, hvor det er muligt – det sker ved at foreslå at direktivet skelner mellem basisinformation og anden information,
  3. forslag om at sikre at informationer gøres tilgængelige i et format, der så vidt muligt er uafhængigt af softwareløsninger, som er undergivet betaling. Dette kan gøres ved særligt at favorisere software med offentligt tilgængelige koder,
  4. forslag om, at der skal gøres en særlig indsats for at gøre information tilgængelig for personer med synshandicap o.l.,
  5. forslag om at pålægge offentlig myndigheder bevisbyrden for, at eventuelle gebyrer er omkostningsbaserede, og at der skal være adgang til indsigt i, hvordan gebyret er beregnet,
  6. forslag om, at offentlige myndigheder skal opfordre til genanvendelse af de informationer, myndighederne stiller til rådighed, og
  7. forslag om, at der skal oprettes offentligt tilgængelige oversigter med oplysninger om det væsentligste indhold, som kan genanvendes og betingelser for genanvendelse.

Nærhed og proportionalitet

Det vurderes, at forslaget vil være i overensstemmelse med princippet om nærhed og princippet om proportionalitet, da der vil være behov for fælleseuropæiske tiltag for at sikre grænseoverskridende udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter for private virksomheder med henblik på værdiforøgende tjenester og produkter til det indre marked, samt sikring mod konkurrenceforvridning på det europæiske marked og endvidere sikring af, at grundlaget for genanvendelse af offentlige information sker i samme tempo i fællesskabet, så der ikke sker en fragmentering i medlemsstaterne. Disse mål kan ikke ske i fuldt omfang, såfremt de gennemføres af medlemsstaterne hver for sig. Direktivet begrænses til den minimale harmonisering, der er nødvendig for at gennemføre målsætningerne.

Gældende dansk ret

Kommerciel udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter er ikke underkastet selvstændig regulering. En række regler, herunder offentlighedsloven, fastsætter rammer for videregivelse af informationer, der beror hos offentlige myndigheder.

Dansk høring

Kommissionens direktivforslag blev sendt i bred høring den 4. juli 2002.

Der indkom høringssvar fra Advokatrådet, Amtrådsforeningen, CSC Danmark A/S, Danske Dagblades Forening, Datatilsynet, Den danske Forlæggerforening, KL, Orange A/S, Realkreditrådet og TDC A/S.

Der var ingen bemærkninger fra Realkreditrådet.

Der blev modtaget følgende svar:

Generelle bemærkninger:

:

Advokatrådet bemærker endvidere, at direktivforslaget så vidt ses opererer med en sondring mellem privates "adgang" til dokumenter fra en offentlig myndighed og privates "brug" af dokumenter, som hidrører fra en offentlig myndighed, og som der er adgang til efter reglerne om offentlighed i forvaltningen.

bemærker endvidere, at direktivforslaget så vidt ses opererer med en sondring mellem privates "adgang" til dokumenter fra en offentlig myndighed og privates "brug" af dokumenter, som hidrører fra en offentlig myndighed, og som der er adgang til efter reglerne om offentlighed i forvaltningen.

Advokatrådet kan tiltræde, at spørgsmålet om privates muligheder for at få adgang til dokumenter fra en offentlig myndighed falder uden for direktivforslagets område, jf. det tidligere anførte.

Advokatrådet finder det fundamentalt i et retssamfund, at der ikke gælder begrænsninger i privates brug af dokumenter, som kan tillægges retskildemæssig betydning, og som dermed har en normerende karakter, og som den pågældende har adgang til efter reglerne om offentlighed i forvaltningen.

Dette er en opfattelse, som synes at have været sigtet med undtagelsesbestemmelsen i ophavsretslovens § 9, hvoraf fremgår, at administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker ikke er genstand for ophavsret. Ligeledes fastslås det i ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 1, at man kan reproducere ethvert værk i forbindelse med retssager, således at man f.eks. kan kopiere offentlige aktstykker, domme fra UFR (inkl. hovederne, der ellers er ophavsretligt beskyttede) o.s.v. til fremlæggelse i sagen og som bestanddel i juridiske materialesamlinger m.v., der anvendes i retten.

Advokatrådet bemærker, at udgangspunktet efter dansk ret således er, at der er fri adgang til at bruge administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker. Så vidt ses er brug af sådanne dokumenter netop hovedområdet for den regulering, der fremgår af direktivforslaget, jf. forslagets artikel 1, stk. 2, a)e.c.

Advokatrådet finder, at direktivforslaget indeholder regler, som forudsætter, at private skal indgive en ansøgning til en offentlig myndighed, om at bruge sådanne dokumenter, som hidrører fra myndigheden (artikel 5), ligesom der efter forslaget kan fastsættes gebyrer for anvendelsen af sådanne dokumenter (artikel 6). Sådanne regler finder Advokatrådet af retssikkerhedsmæssige grunde uacceptable. Advokatrådet finder således ikke, at man fra dansk side bør benytte direktivet som inspiration til at lægge begrænsninger i og kræve gebyrer i forbindelse med brug af offentlige aktstykker m.v.. Idet der så vidt ses er tale om minimumsregler, jf. forslagets artikel 1, dvs. regler der udgør den øvre grænse for, hvilke betingelser, der må knyttes til privates brug af offentlige myndigheders dokumenter, er det imidlertid Advokatrådets opfattelse, at en gennemførelse af direktivet i den foreliggende form ikke vil have konsekvenser for de nævnte bestemmelser i ophavsretsloven.

CSC Danmark A/S finder, at det foreslåede direktiv er en nødvendig – men ikke en tilstrækkelig – forudsætning for at skabe adgang til offentlige data og dokumenter for at sikre udviklingen af den digitaliserede offentlige sektor.

finder, at det foreslåede direktiv er en nødvendig – men ikke en tilstrækkelig – forudsætning for at skabe adgang til offentlige data og dokumenter for at sikre udviklingen af den digitaliserede offentlige sektor.

Danske Dagblades Forening (DDF) konstaterer, at direktivforslaget alene vedrører anvendelse og kommerciel udnyttelse af offentlige myndigheders dokumenter, der er alment tilgængelige, og at forslaget derfor ikke påvirker dagbladenes ophavsretligt beskyttede frembringelser.

(DDF) konstaterer, at direktivforslaget alene vedrører anvendelse og kommerciel udnyttelse af offentlige myndigheders dokumenter, der er alment tilgængelige, og at forslaget derfor ikke påvirker dagbladenes ophavsretligt beskyttede frembringelser.

Datatilsynet er af den opfattelse, at den i direktivforslaget beskrevne behandling af følsomme personoplysninger vil ske efter reglerne i direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesdirektivet).

er af den opfattelse, at den i direktivforslaget beskrevne behandling af følsomme personoplysninger vil ske efter reglerne i direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesdirektivet).

Datatilsynet har noteret sig, at direktivforslaget ikke åbner mulighed for en videre adgang til behandling af personoplysninger, end hvad der følger af databeskyttelsesdirektivets regler samt af national persondatabeskyttelseslovgivning.

Datatilsynet henleder opmærksomheden på, at reglerne i persondatalovens kapitel 8 om oplysningspligt skal iagttages, hvis en dataansvarlig indsamler oplysninger eksempelvis gennem aktindsigt efter de gældende regler herom. Bestemmelserne i persondatalovens kapitel 8 har baggrund i databeskyttelsesdirektivets artikel 10, 11 og 13.

KL finder det vigtigt, at der er klare retslige vilkår for kommerciel udnyttelse af information i den offentlige sektor. KL ser meget positivt på en bred udnyttelse af offentlig information, og at private virksomheder kan give disse dokumenter en værditilvækst og udvikle nye informationsprodukter og tjenester.

finder det vigtigt, at der er klare retslige vilkår for kommerciel udnyttelse af information i den offentlige sektor. KL ser meget positivt på en bred udnyttelse af offentlig information, og at private virksomheder kan give disse dokumenter en værditilvækst og udvikle nye informationsprodukter og tjenester.

KL finder, at direktivets forskellige bestemmelser er i god overensstemmelse med anden relevant lovgivning, men at der i direktivet mangler nogle bestemmelser, som stiller krav til de kommercielle virksomheders anvendelse. Her tænkes bl.a. på krav om, at de offentlige informationers kvalitet og aktualitet skal bevares, samt at de anvendes korrekt og ikke misfortolkes. Det bør sikres, at informationerne bevarer deres autencitet og ikke anvendes uden en korrekt kildeangivelse.

Orange A/S finder det hensigtsmæssigt, at der gives adgang til brug af offentlige information til videreudvikling af informationsprodukter og services, idet offentlig information vil kunne komme til at udgøre et vigtigt element i elektroniske informationsprodukter til bl.a. det trådløse internet.

finder det hensigtsmæssigt, at der gives adgang til brug af offentlige information til videreudvikling af informationsprodukter og services, idet offentlig information vil kunne komme til at udgøre et vigtigt element i elektroniske informationsprodukter til bl.a. det trådløse internet.

Orange A/S finder det ligeledes hensigtsmæssigt, at der indføres harmoniserede minimumsregler for medlemsstaterne vedrørende kommercielle udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter. Harmoniserede regler vil ikke alene sikre gennemskuelighed, men vil også virke fremmende på virksomheders brug af offentlig information i informationsprodukter og serviceydelser samt virke fremmende på investeringer og innovation på informationsmarkedet, hvilket vil skabe større vækst og konkurrence indenfor den digitale indholdsindustri.

TDC A/S finder, at det er fornuftigt og konstruktivt at harmonisere reglerne om adgang til offentlige informationer gerne i form af et direktiv. Det generelle udgangspunktet for adgang til kommerciel udnyttelse af offentlige dokumenter bør være, at den er åben, ikke-diskriminatorisk og så vidt mulig gratis. Det skyldes ikke mindst, at offentlige myndigheder ellers vil komme i en dobbelt rolle, hvor de på den ene side kan kræve afgivelse af informationer fra borgerne og virksomheder samt på den anden side kan udbyde disse informationer på markedsvilkår stort set uden konkurrence.

finder, at det er fornuftigt og konstruktivt at harmonisere reglerne om adgang til offentlige informationer gerne i form af et direktiv. Det generelle udgangspunktet for adgang til kommerciel udnyttelse af offentlige dokumenter bør være, at den er åben, ikke-diskriminatorisk og så vidt mulig gratis. Det skyldes ikke mindst, at offentlige myndigheder ellers vil komme i en dobbelt rolle, hvor de på den ene side kan kræve afgivelse af informationer fra borgerne og virksomheder samt på den anden side kan udbyde disse informationer på markedsvilkår stort set uden konkurrence.

Specifikke bemærkninger:

:

Artikel 1: Formål og anvendelsesområde

CSC Danmark A/S mener ikke, at retten til kommerciel udnyttelse af offentlige data alene skal begrænses til EU’s borgere og virksomheder – hvis en tjeneste baseret på offentlige data og som er hjemmehørende i fx Norge eller USA, vil det være uheldigt at man på den måde ikke skaber mest mulig global konkurrence – i tråd med intentionerne i GATS – indenfor IT-serviceområdet.

mener ikke, at retten til kommerciel udnyttelse af offentlige data alene skal begrænses til EU’s borgere og virksomheder – hvis en tjeneste baseret på offentlige data og som er hjemmehørende i fx Norge eller USA, vil det være uheldigt at man på den måde ikke skaber mest mulig global konkurrence – i tråd med intentionerne i GATS – indenfor IT-serviceområdet.

CSC støtter direktivets forslag om at friholde visse områder. Dog må det fremhæves, at der under pkt. c (der siger, at undtaget er "dokumenter, der indeholder persondata, med mindre anvendelse af sådanne persondata er tilladt i henhold til fælleskabslovgivningen og nationale foranstaltninger om behandling af persondata og privatlivets beskyttelse) skal sikres fokus på, at metadata til persondata (d.v.s. ikke personhenførbare data om persondata) ikke friholdes fra potentiel anvendelse i kommerciel sammenhæng. Som et eksempel på en kommerciel tjeneste, der ikke vil kunne realiseres i såfald, er en tjeneste, der sammenholder indkomstprofiler med postnummerområder.

Den danske Forlæggerforening finder, at der er behov for at skride ind over for unfair konkurrence fra offentlige myndigheder og virksomheder, hvilket understreges af, at forlagene i disse år i stigende omfang og navnlig på undervisningsområdet mødes med konkurrence på forlagenes kerneforretningsområder fra offentligt subsidierede virksomheder. Som et eksempel kan nævnes, at Danmarks Radio er i færd med at etablere et selskab, der i konkurrence med forlagene vil udgive såkaldte "online læremidler" til brug for undervisning. Folketinget har bevilget 50 millioner kroner til digitalisering af DR's arkiver, der jo oven i købet i forvejen er finansieret via licensmidler.

finder, at der er behov for at skride ind over for unfair konkurrence fra offentlige myndigheder og virksomheder, hvilket understreges af, at forlagene i disse år i stigende omfang og navnlig på undervisningsområdet mødes med konkurrence på forlagenes kerneforretningsområder fra offentligt subsidierede virksomheder. Som et eksempel kan nævnes, at Danmarks Radio er i færd med at etablere et selskab, der i konkurrence med forlagene vil udgive såkaldte "online læremidler" til brug for undervisning. Folketinget har bevilget 50 millioner kroner til digitalisering af DR's arkiver, der jo oven i købet i forvejen er finansieret via licensmidler.

Den danske Forlæggerforening finder på denne baggrund ikke, at det forekommer hensigtsmæssigt at undtage dokumenter hos public service radio- og tv-selskaber, uddannelses- og forskningsinstitutioner og kulturinstitutioner fra direktivets anvendelsesområde, som det er foreslået i direktivforslagets artikel 1, stk. 2, litra d-f. Der synes således ikke at være saglige grunde til at undtage sådanne institutioner, tværtimod.

Den danske Forlæggerforening vil opfordre den danske regering til at arbejde for, at public service radio- og tv-selskaber, uddannelses- og forskningsinstitutioner og kulturinstitutioner omfattes af direktivets anvendelsesområde.

Artikel 2: Definitioner

CSC Danmark A/S finder det fornuftigt, at de definitioner som direktivforslaget støtter sig på, er så tilpas brede, at der ikke vurderes at være hindringer for en øget kommercialisering af offentlige data og dokumenter.

finder det fornuftigt, at de definitioner som direktivforslaget støtter sig på, er så tilpas brede, at der ikke vurderes at være hindringer for en øget kommercialisering af offentlige data og dokumenter.

Danske Dagblades Forening (DDF) har med tilfredshed noteret, at direktivets definition af dokument omfatter alt indhold uanset medium, men finder det derimod problematisk, at statsejede selskaber – og derved deres dokumenter – er undtaget fra direktivets anvendelsesområde, idet disse virksomheder – uanset selskabsformen – reelt er ejet, domineret og/eller finansieret af offentlige midler. Det er derfor Danske Dagblades Forenings opfattelse, at direktivforslaget ligeledes skal gælde for statsejede selskabers dokumenter, men at der gives mulighed for, at oplysninger om visse drifts- eller forretningsforhold kan undtages fra direktivets anvendelsesområde, såfremt det er af væsentlig økonomisk betydning for selskabet. Undtagelse af visse drifts- eller forretningsforhold fra direktivets anvendelsesområde vil varetage de forretningsmæssige hensyn, som er begrundelsen for undtagelsen, og vil ydermere være i tråd med de danske regler om aktindsigt, samt sikre, at de EU-medlemsstater, hvis nationale regler om aktindsigt ikke beskytter oplysninger af denne karakter, ligeledes opnår den fornødne beskyttelse.

(DDF) har med tilfredshed noteret, at direktivets definition af dokument omfatter alt indhold uanset medium, men finder det derimod problematisk, at statsejede selskaber – og derved deres dokumenter – er undtaget fra direktivets anvendelsesområde, idet disse virksomheder – uanset selskabsformen – reelt er ejet, domineret og/eller finansieret af offentlige midler. Det er derfor Danske Dagblades Forenings opfattelse, at direktivforslaget ligeledes skal gælde for statsejede selskabers dokumenter, men at der gives mulighed for, at oplysninger om visse drifts- eller forretningsforhold kan undtages fra direktivets anvendelsesområde, såfremt det er af væsentlig økonomisk betydning for selskabet. Undtagelse af visse drifts- eller forretningsforhold fra direktivets anvendelsesområde vil varetage de forretningsmæssige hensyn, som er begrundelsen for undtagelsen, og vil ydermere være i tråd med de danske regler om aktindsigt, samt sikre, at de EU-medlemsstater, hvis nationale regler om aktindsigt ikke beskytter oplysninger af denne karakter, ligeledes opnår den fornødne beskyttelse.

Artikel 3: Generelt princip

Amtsrådsforeningen finder det vigtigt, at frivilligheden mht., hvorvidt en offentlig myndighed tillader kommerciel eller ikke-kommerciel genanvendelse, fastholdes.

finder det vigtigt, at frivilligheden mht., hvorvidt en offentlig myndighed tillader kommerciel eller ikke-kommerciel genanvendelse, fastholdes.

CSC Danmark A/S finder ikke, at valgfriheden for offentlige myndigheder til at tillade kommercialisering eller ej, er i overensstemmelse med hensigten i direktivet og ej heller befordrende for den nødvendige spredning og genbrug af offentlige data og dokumenter, som er en forudsætning for at skabe et velfungerende IT-servicesamfund. Gennem valgfriheden indføres en de facto risiko for, at offentlige virksomheder, som ligger inde med værdifulde – og kommercielt anvendelige data og dokumenter, forfordeles gennem semi-statslige monopoler.

finder ikke, at valgfriheden for offentlige myndigheder til at tillade kommercialisering eller ej, er i overensstemmelse med hensigten i direktivet og ej heller befordrende for den nødvendige spredning og genbrug af offentlige data og dokumenter, som er en forudsætning for at skabe et velfungerende IT-servicesamfund. Gennem valgfriheden indføres en de facto risiko for, at offentlige virksomheder, som ligger inde med værdifulde – og kommercielt anvendelige data og dokumenter, forfordeles gennem semi-statslige monopoler.

Det er CSC’s holdning, at offentligt tilgængelige data, uanset form, skal kunne gøres til genstand for kommerciel udnyttelse. Offentlige data, som er offentlige, skal være at betragte som et frit gode, hvor alene de ekstraomkostninger, som en offentlig institution har ved at stille dem til rådighed, kan gebyrsættes.

Danske Dagblades Forening (DDF) opfordrer til, at offentlige myndigheder pålægges en reel forpligtelse til at tillade genbrug af offentlige dokumenter, som er alment tilgængelige. Den samlede virkning af et direktiv, hvis gennemslagskraft afhænger af, hvorvidt de enkelte offentlige myndigheder er indstillet på at tillade genbrug af deres informationer, må i høj grad anses som tvivlsom.

(DDF) opfordrer til, at offentlige myndigheder pålægges en reel forpligtelse til at tillade genbrug af offentlige dokumenter, som er alment tilgængelige. Den samlede virkning af et direktiv, hvis gennemslagskraft afhænger af, hvorvidt de enkelte offentlige myndigheder er indstillet på at tillade genbrug af deres informationer, må i høj grad anses som tvivlsom.

Den danske Forlæggerforening er positiv over for forslagets fundamentale princip om, at betingelserne for kommerciel anvendelse og udnyttelse af alment tilgængelige dokumenter hos offentlige myndigheder skal være ikke-diskriminerende.

er positiv over for forslagets fundamentale princip om, at betingelserne for kommerciel anvendelse og udnyttelse af alment tilgængelige dokumenter hos offentlige myndigheder skal være ikke-diskriminerende.

KL bemærker med tilfredshed, at det er frivilligt om en offentlig myndighed tillader kommerciel eller ikke-kommerciel genanvendelse, samt at dokumenter, som indeholder persondata, generelt er undtaget således at man ikke med direktivet risikerer, at der opstår tvivl og usikkerhed om reglerne for persondatabeskyttelse.

bemærker med tilfredshed, at det er frivilligt om en offentlig myndighed tillader kommerciel eller ikke-kommerciel genanvendelse, samt at dokumenter, som indeholder persondata, generelt er undtaget således at man ikke med direktivet risikerer, at der opstår tvivl og usikkerhed om reglerne for persondatabeskyttelse.

Artikel 4: Tilgængelighed

Amtsrådsforeningen finder, at der kan være en modstrid mellem på den ene side, at den offentlige myndighed skal gøre dokumenter tilgængelig i eksisterende formater, og på den anden side, at den offentlige myndighed ikke er forpligtiget til at tilpasse dokumenter. Således mener Amtsrådsforeningen, at det er vigtigt, at dét der vejer tungest er, at den offentlige myndighed ikke er forpligtiget til at tilpasse dokumenter.

finder, at der kan være en modstrid mellem på den ene side, at den offentlige myndighed skal gøre dokumenter tilgængelig i eksisterende formater, og på den anden side, at den offentlige myndighed ikke er forpligtiget til at tilpasse dokumenter. Således mener Amtsrådsforeningen, at det er vigtigt, at dét der vejer tungest er, at den offentlige myndighed ikke er forpligtiget til at tilpasse dokumenter.

CSC Danmark A/S finder forslaget om tilgængelighed fornuftigt. Dog bør det sikres, at offentlige institutioner ikke kan modarbejde intentionen i artikel 3, ved at anvende lidet kendte data-udvekslingsformater eller helt egenudviklede proprioritære formater.

finder forslaget om tilgængelighed fornuftigt. Dog bør det sikres, at offentlige institutioner ikke kan modarbejde intentionen i artikel 3, ved at anvende lidet kendte data-udvekslingsformater eller helt egenudviklede proprioritære formater.

Artikel 5: Frister og krav i tilfælde af en negativ beslutning

Amtsrådsforeningen anser kravet om, at offentlige myndigheder skal behandle anmodninger om anvendelse af dokumenter inden for en frist, der ikke er længere end frister for behandling af aktindsigt (10 dage), som en meget kort tidsfrist, når det handler om adgang til kommerciel eller ikke-kommerciel genanvendelse af den offentlige sektors dokumenter. Amtsrådsforeningen mener, at den offentlige sektor i sin prioritering af arbejdsopgaver bør have mulighed for at prioritere f.eks. borgernes ret til aktindsigt over et privat firmas anmodning om genanvendelse af dokumenter i kommerciel øjemed.

anser kravet om, at offentlige myndigheder skal behandle anmodninger om anvendelse af dokumenter inden for en frist, der ikke er længere end frister for behandling af aktindsigt (10 dage), som en meget kort tidsfrist, når det handler om adgang til kommerciel eller ikke-kommerciel genanvendelse af den offentlige sektors dokumenter. Amtsrådsforeningen mener, at den offentlige sektor i sin prioritering af arbejdsopgaver bør have mulighed for at prioritere f.eks. borgernes ret til aktindsigt over et privat firmas anmodning om genanvendelse af dokumenter i kommerciel øjemed.

Artikel 6: Principper for gebyropkrævning

Amtsrådsforeningen mener, at det er rimeligt, at indtægten foruden omkostningerne til produktion, reproduktion og formidling også må dække den forbrugte arbejdstid.

mener, at det er rimeligt, at indtægten foruden omkostningerne til produktion, reproduktion og formidling også må dække den forbrugte arbejdstid.

CSC Danmark A/S finder, at alene de ekstraomkostninger, som en dataformidler (offentlige virksomhed) har i forbindelse med at stille særlige data tilrådighed, skal gebyrsættes. Dog bør der fastlægges retningslinier for almindelig og kommerciel brug af fx offentlige web-sites for derigennem at sikre, at den almindelige borger ikke unødigt svækkes i sin mulige anvendelse af offentlige tjenester.

finder, at alene de ekstraomkostninger, som en dataformidler (offentlige virksomhed) har i forbindelse med at stille særlige data tilrådighed, skal gebyrsættes. Dog bør der fastlægges retningslinier for almindelig og kommerciel brug af fx offentlige web-sites for derigennem at sikre, at den almindelige borger ikke unødigt svækkes i sin mulige anvendelse af offentlige tjenester.

Danske Dagblades Forening (DDF) finder, at direktivforslagets gebyrprincipper – navnlig muligheden for at indberegne et rimeligt afkast – er for vidtgående, idet offentlige myndigheder herved får adgang til at fastsætte gebyrer, der er højere end de faktiske omkostninger forbundet med videreformidlingen af informationer. Det er Danske Dagblades Forenings opfattelse, at gebyrer for offentlig information, som er indsamlet som led i offentlige opgaver og finansieret med offentlige midler, højst må udgøre omkostninger forbundet med dokumenternes reproduktion og formidling. Danske Dagblades Forening peger i den forbindelse på, at høje gebyrer alt andet lige vil kunne modvirke en bedre udnyttelse af offentlig information.

(DDF) finder, at direktivforslagets gebyrprincipper – navnlig muligheden for at indberegne et rimeligt afkast – er for vidtgående, idet offentlige myndigheder herved får adgang til at fastsætte gebyrer, der er højere end de faktiske omkostninger forbundet med videreformidlingen af informationer. Det er Danske Dagblades Forenings opfattelse, at gebyrer for offentlig information, som er indsamlet som led i offentlige opgaver og finansieret med offentlige midler, højst må udgøre omkostninger forbundet med dokumenternes reproduktion og formidling. Danske Dagblades Forening peger i den forbindelse på, at høje gebyrer alt andet lige vil kunne modvirke en bedre udnyttelse af offentlig information.

Den danske Forlæggerforening støtter princippet om, at gebyrer for adgang til og for anvendelse af offentlige myndigheders dokumenter ikke overstiger omkostningerne til produktion, reproduktion og formidling af disse, foruden et rimeligt afkast, og at bevisbyrden for, at gebyrerne er omkostningseffektive påhviler den offentlige myndighed.

støtter princippet om, at gebyrer for adgang til og for anvendelse af offentlige myndigheders dokumenter ikke overstiger omkostningerne til produktion, reproduktion og formidling af disse, foruden et rimeligt afkast, og at bevisbyrden for, at gebyrerne er omkostningseffektive påhviler den offentlige myndighed.

TDC A/S finder, at direktivforslagets artikel 6 indeholder en meget vag regel, der skal sætte en øvre grænse for, hvorledes en offentlig myndighed kan beregne sine priser for at levere oplysninger. Det fremgår af EU Kommissionens begrundelse for forslaget, at analyser viser, at lave gebyrer giver de største samfundsmæssige fordele. TDC er enig i den opfattelse og foreslår derfor, at Danmark arbejder for at gebyrprincippet baseres på at skulle dække marginalomkostningerne til reproduktion og formidling af de offentlige dokumenter.

finder, at direktivforslagets artikel 6 indeholder en meget vag regel, der skal sætte en øvre grænse for, hvorledes en offentlig myndighed kan beregne sine priser for at levere oplysninger. Det fremgår af EU Kommissionens begrundelse for forslaget, at analyser viser, at lave gebyrer giver de største samfundsmæssige fordele. TDC er enig i den opfattelse og foreslår derfor, at Danmark arbejder for at gebyrprincippet baseres på at skulle dække marginalomkostningerne til reproduktion og formidling af de offentlige dokumenter.

TDC A/S mener, at det under alle omstændigheder bør præciseres nøjere, hvilke omkostningselementer, som må indgå i prisfastsættelsen. Forklaringerne/definitionerne i betragtning 12 er næppe tilstrækkelig klare og detaljerede til at sikre imod for høje priser. I det mindste bør disse præciseringer flyttes over i selve direktivteksten som en del af art. 2.

Artikel 7: Ikke-diskriminering

Den danske Forlæggerforening anser bestemmelsen i forslaget til artikel 7, stk. 3, som meget vigtig. Bestemmelsen fastlægger nemlig, at hvis en offentlig myndighed anvender dokumenter til dens kommercielle aktiviteter, skal den være underlagt samme gebyrer og andre betingelser som andre brugere.

anser bestemmelsen i forslaget til artikel 7, stk. 3, som meget vigtig. Bestemmelsen fastlægger nemlig, at hvis en offentlig myndighed anvender dokumenter til dens kommercielle aktiviteter, skal den være underlagt samme gebyrer og andre betingelser som andre brugere.

Artikel 8: Gennemskuelighed

TDC A/S finder, at formuleringen i art. 8 er uklar, idet formuleringen ikke klart angiver om det afsluttende "såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt" relaterer sig til fastlæggelse af gebyrer på forhånd eller til offentliggørelse ad elektronisk vej. Det centrale må være, at i det omfang der fastsættes gebyrer, skal det ske på forhånd og gøres offentligt tilgængeligt for mulige aftagere på en hensigtsmæssig måde. Man bør forbedre den retsstilling, aftagere af oplysninger fra det offentlige har, ved at vende formodningen om, således at en myndighed skal fastlægge sine gebyrer, "medmindre dette ikke er muligt eller vil medføre væsentlig ulempe".

finder, at formuleringen i art. 8 er uklar, idet formuleringen ikke klart angiver om det afsluttende "såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt" relaterer sig til fastlæggelse af gebyrer på forhånd eller til offentliggørelse ad elektronisk vej. Det centrale må være, at i det omfang der fastsættes gebyrer, skal det ske på forhånd og gøres offentligt tilgængeligt for mulige aftagere på en hensigtsmæssig måde. Man bør forbedre den retsstilling, aftagere af oplysninger fra det offentlige har, ved at vende formodningen om, således at en myndighed skal fastlægge sine gebyrer, "medmindre dette ikke er muligt eller vil medføre væsentlig ulempe".

TDC A/S finder, at samme ændring af formuleringen kan anvendes i art. 8.2 om øvrige betingelser for dokumenters anvendelse, hvor der ligeledes er forslået en afsluttende lempelsesmulighed om "såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt".

Artikel 10: Forbud mod eksklusivaftaler

CSC Danmark A/S støtter princippet om forbud mod eksklusiv aftaler. Dersom det er nødvendigt, at der indgås eksklusiv aftaler, bør denne aftale være bundet op på et offentlige udbud, således at nepotisme undgås.

støtter princippet om forbud mod eksklusiv aftaler. Dersom det er nødvendigt, at der indgås eksklusiv aftaler, bør denne aftale være bundet op på et offentlige udbud, således at nepotisme undgås.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil få lovgivningsmæssige konsekvenser i form af en implementeringslovgivning. Forslaget vurderes ikke at få statsfinansielle konsekvenser, idet direktivets øvre prisgrænse for genanvendelse af offentlig sektor information ligger højere end det prisloft, som er fastsat i Finansministeriets vejledning om priskalkulation. Direktivforslaget vurderes derfor ikke at få negative konsekvenser for den eksisterende prisfastsættelsespraksis i Danmark. Forslaget må desuden forventes indirekte at kunne bidrage positivt til øget økonomisk aktivitet og forbedrede vilkår for kommerciel produktion af indhold.

Tidligere forelæggelser

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg ved samlenotat af 6. juni forud for Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 17.-18. juni 2002. Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat (FSKT 0109) fremsendt med brev dateret den 29. august 2002.

Sagen blev den 29. november 2002 forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg ved samlenotat af 22. november 2002 forud for Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 5. – 6. december 2002.

Ad dagsordenens punkt 3

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Forslag til Rådets beslutning om vedtagelse af et flerårigt program (2003-2005) for tilsyn med eEurope-handlingsplanen, formidling af god praksis og forbedring af netværks- og informationssikkerheden (MODINIS)
- KOM (2002) 425

- Politisk enighed

Resumé: Forslaget vedrører etableringen af et treårigt program MODINIS, der skal understøtte eEurope-handlingsplanen 2005, samt formidle god praksis og forbedre sikkerhed for kommunikation i netværk. Der er tale om et nyt program, som skal afløse Promise-programmet, der udløber i 2002. Programmidlerne skal især bruges til at finansiere supplerende statistiske udredninger, der er aftalt som led i benchmarking af eEurope2005. Hertil kommer informationsindsatser med henblik på spredning af good-practice-erfaringer. Programmet skal endvidere understøtte arbejde med netværks- og informationssikkerhed gennem dataindsamling, analyse og informationsindsatser. Danmark støtter vedtagelse af Rådets og Parlamentets beslutning.

Baggrund og indhold

Det 5-årige Promise-program indledtes i 1998 med det formål at fremme informationssamfundets udvikling i Europa. Promise-aktiviternes betydning voksede stærkt efter det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000. På dette topmøde satte man sig det mål, at EU skulle blive verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi inden 2010.

Forslaget vedrørende etableringen af et treårigt program for tilsyn med eEurope 2005-handlingsplanen, formidling af god praksis og forbedring af netværks- og informationssikkerheden (MODINIS) er et nyt program, der skal afløse Promise-programmet, som udløber med udgangen af 2002.

Forslaget til Rådets beslutning om MODINIS-programmet er efter Nice-traktaten ikrafttræden den 1. februar 2003 overgået til at skulle reguleres af den fælles beslutningsprocedure efter tidligere at have været omfattet af proceduren med høring af Europa-Parlamentet.

MODINIS-programmet har til formål at finansiere eEurope 2005. I programmet formuleres der fire hovedformål:

  1. At følge resultaterne i medlemsstaterne og sammenligne dem med de bedste i verden samt træffe passende politiske foranstaltninger, idet man, i det omfang det er muligt, bruger de officielle statistikker, som er udviklet betydeligt i denne sektor inden for de sidste par år.
  2. At støtte medlemsstaternes indsats som led i eEurope 2005 på lokalt, nationalt og regionalt plan ved at analysere god praksis vedrørende eEurope 2005 og etablere ordninger til udveksling af erfaringer.
  3. At analysere de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af informationssamfundet med henblik på at reagere med passende politiske tiltag, navnlig hvad angår erhvervslivets konkurrenceevne og samhørigheden.
  4. At øge indsatsen på nationalt og europæisk plan for at forbedre netværks- og informationssikkerheden.

Med vedtagelsen af eEurope 2005 er der fortsat behov for at kunne udvikle benchmarking, som supplerer de nationale statistiske bureauers data. Benchmarking er en central del af eEurope 2005, som skal hjælpe med til at holde medlemsstaternes fokus på at opnå de fælles mål, der er sat i handlingsplanen.

MODINIS skal kunne støtte aktiviteter, som fremmer kendskab til good-practice inden for eEurope 2005’s område. Herved skal det gøres lettere at sprede kendskabet til god og effektiv problemløsning i netværks- og videnssamfundet.

Netværks- og informationssikkerhed er et særligt opmærksomhedsområde, da netop sikkerhedsforhold tegner sig som et stadigt mere afgørende felt for sikring af en fortsat positiv udvikling af mulighederne i netværks- og videnssamfundet. For at understøtte udviklingen af dette arbejde lægges der op til, at en del af MODINIS-programmet kan benyttes til specifikt at støtte undersøgelser, analyser og informationsindsatser på sikkerhedsområdet.

MODINIS strækker sig over en treårig periode (2003-2005) med et budget på 25 mio. euro. Programmet vil inden udløbet blive evalueret med det formål at vurdere dets omkostningseffektivitet og afgøre, om det er relevant at videreføre programmet. Promise-programmet havde en budgetramme på 5 år og en bevilling på 25 mio. ECU, mens MODINIS opererer med den samme ramme for en 3-årig periode.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse fra 1. læsning med hensyn til vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om en et flerårigt program (2003-2005) for tilsyn med eEurope-handlingsplanen, formidling af god praksis og forbedring af netværks- og informationssikkerheden (MODINIS) forelå den 12. februar 2003.

Europa-Parlamentet har tilkendegivet ønske om et stærkere fokus på bl.a.

  • samarbejde med tredjelande i forhold til erfaringsudveksling
  • deltagelse af handicappede grupper
  • at forberede etableringen af en europæisk enhed for netværks- og informationssikkerhed

Endvidere har Europa-Parlamentet tilkendegivet, at der bør anvendes en rådgivende procedure frem for den foreslåede forvaltningsprocedure i forbindelse med administrationen af programmet samt at budgettet bør være 25 mio. euro.

Nærhed og proportionalitet

Forslaget vurderes, at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, idet eEurope 2005 benchmarking er en kombination af nationale statistiske bureauers arbejde og tværgående supplerende opbygning af data på EU-niveau. Tilsvarende er såvel good-practice som informationsindsatser og styrkelse af netværks- og informationssikkerheden karakteriseret ved, at indsatsen går på tværs af lokale og nationale enheder.

Gældende dansk ret

Der er ingen dansk lovgivning på området.

Dansk høring

Forslaget har været drøftet i EU-Specialudvalget for IT og Telekommunikation den 18. november 2002 og den 11. marts 2003.

Forslaget har endvidere løbende været drøftet i en inter-ministeriel arbejdsgruppe om eEurope.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil hverken have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Tidligere forelæggelser

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmødet 5.-6. december 2002. Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat (FSK0111) med brev dateret den 26. september 2002.

Ad dagsordenens punkt 4

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Situationen for den elektroniske kommunikation i Europa – Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om Elektronisk kommunikation: Vejen til vidensøkonomi

  1. KOM(2003) 65
  2. Præsentation ved Kommissionen
  3. Debat

Resumé: Forventningerne til IT- og telesektorens vækstpotentiale er siden 2000 blevet reduceret markant. De europæiske teleselskaber står imidlertid over for store investeringstunge opgaver – ikke mindst i forbindelse med udrulningen af 3G-mobilkommunikation. Kommissionen vil på Rådsmødet præsentere sin meddelelse om "Elektronisk kommunikation – vejen til vidensøkonomien". Meddelelsen er en opfølgning på Rådets anmodning fra Rådsmødet den 5. december 2002 under det danske formandskab om at rapportere i behørig tid inden Det Europæiske Råds møde i marts om situation i telekommunikationssektoren og i nødvendigt omfang fremsætte passende forslag med henblik på at sikre vækst og dynamik i telesektoren.

Baggrund og indhold

Det europæiske telemarked blev liberaliseret med en fælles deadline den 1. januar 1998. Liberaliseringen kombineret med informationssamfundets stigende efterspørgsel efter telekommunikationstjenester betød, at teleselskaberne i EU har ekspanderet voldsomt både i volumen og på forretningsområder. Denne udvikling afspejles også i aktiekurserne på de europæiske teleselskaber, som steg eksplosivt i perioden fra 1996 – 2000 (aktiekurserne blev mellem fem- og tidoblet).

I marts 2000 brast IT-boblen og med den forventningerne til IT- og telesektorens vækstpotentiale. Aktiekurserne blev sendt ud på en stejl glidebane, og de europæiske teleselskabers kursværdi ligger nu samlet set på omkring 20% af, hvad den gjorde på højdepunktet. Selvom en stor del af teleselskaberne fortsat tjener penge - særligt på kerneområderne - er mange af de europæiske teleselskaber tynget af store gældsbyrder. Reduktionen i investeringsraten har haft en negativ effekt på udrulningen af nye avancerede tjenester, særligt bredbånd og tredje generation af mobilkommunikation (3G).

Telekommunikationssektoren er af afgørende vigtighed for en fuld udvikling af en videnbaseret økonomi. Det gælder både i forhold til sektorens indvirkning på øvrige sektorer i økonomien og for sektoren i sig selv. I dag beskæftiger telekommunikationssektoren omkring 1,25 millioner mennesker i Europa, har en samlet omsætning på 236 mia. euro (2002- tal) og udgør mere end 2,5 pct. af Den Europæiske Unions bruttonationalprodukt.

Meddelelsen er en opfølgning på Rådets anmodning fra Rådsmødet den 5. december 2002 under det danske formandskab om at rapportere i behørig tid inden Det Europæiske Råds møde i marts om situation i telekommunikationssektoren og i nødvendigt omfang fremsætte passende forslag med henblik på at sikre vækst og dynamik i telesektoren.

Meddelelsen opfordrer konkret medlemsstaterne til at arbejde for:

  • den fulde, effektive og rettidige implementering af den nye regulatoriske ramme for telekommunikation (telepakken)
  • at styrke brugen af elektroniske kommunikationsteknologier gennem bredbånd og multiplatformadgang, som det er angivet i eEurope 2005 handlingsplanen
  • at understøtte og styrke den nuværende forskningsindsats på nationalt og EU niveau.

På Rådsmødet 27.-28. marts 2003 vil Kommissionen præsentere sin meddelelse. Endvidere ønsker formandskabet en drøftelse af følgende punkter:

  • Status for implementeringen af af den nye regulatoriske ramme for telekommunikation (telepakken)
  • Fremtidige bredbåndsstrategier i medlemslandene
  • Emner knyttet til udbredelse af 3G mobilkommunikation såsom samarbejde med udvikling af applikationer og tjenester.

Europa-Parlamentets udtalelse

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet, men Europa-Parlamentet har løbende drøftet situationen i telekommunikationssektoren.

Nærhed og proportionalitet

Meddelelsen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Meddelelsen er i overensstemmelse med gældende dansk ret.

Dansk høring

Meddelelsen har været drøftet i EU-specialudvalget for IT og telekommunikation den 11. marts 2003.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 5

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om eEurope 2002 (slutrapport)

- KOM (2003) 66

- Præsentation ved Kommissionen

Resumé: Det Europæiske Rådsmøde i Feira i 2000 godkendte handlingsplanen "eEurope 2002 – et informationssamfund for alle". Handlingsplanen udstikker mål og prioriteter for EU’s politik for informationssamfundet. Kommissionen har med den foreliggende meddelelse fremlagt den endelige afrapportering på handlingsplanen eEurope 2002.

Baggrund og indhold

På Det Europæiske Rådsmøde i Feira den 19.–20. juni 2000 tilsluttede stats- og regeringscheferne sig handlingsplanen "eEurope 2002 – et informationssamfund for alle" og henstillede til alle aktører at sørge for en fuldstændig og rettidig gennemførelse af planen.

Handlingsplanens overordnede mål har været at få alle europæere" på internettet" så hurtigt som muligt. For at realisere denne målsætning er handlingsplanen inddelt i tre centrale mål:

  1. Billigere, hurtigere og sikrere internet.
  2. Investering i mennesker og kvalifikationer.
  3. Stimulering af brugen af internet.

Handlingsplanen har bestået af i alt 64 delmål, som alle skulle realiseres inden udgangen af 2002.

eEurope-målene har løbende været evalueret gennem benchmarking. Benchmarking er en del af den åbne koordinationsmetode, som blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i Lissabon 2000. Benchmarkingen af eEurope 2002 er baseret på en liste med 23 statistiske og sektorspecifikke indikatorer. Kommissionen har tidligere præsenteret to benchmarking rapporter i henholdsvis marts 2001 og i februar 2002.

Kommissionens foreliggende meddelelse præsenterer den endelige afrapportering på handlingsplanen og en analyse af dens effekter.

Meddelelsen konkluderer overordnet, at eEurope 2002 til dato har været en stor succes, og som sådan har skabt et solidt grundlag for udviklingen af en konkurrencedygtig og videnbaseret økonomi i Europa. Sammenfattende understreger evalueringen, at:

  • antallet af internetforbindelse er vokset hurtigt. I 2002 var mere end 90 pct. af skoler og virksomheder på internettet og mere end 50 pct. af alle europæere regelmæssige brugere.
    •  I 2002 var mere end 90 pct. af skoler og virksomheder på internettet og mere end 50 pct. af alle europæere regelmæssige brugere.
  • der er skabt enighed om en regulatorisk ramme for såvel elektronisk kommunikation som elektronisk handel. Lovgivningen på teleområdet er blevet designet til at styrke konkurrencen på markedet og herigennem reducere priserne og til at stimulere innovation. Der er sket prisfald og kommet øget konkurrence. Endvidere er der vedtaget en række direktiver om eHandel for at øge sikkerheden i forbindelse med eHandels-transaktioner, særligt handel på tværs af grænser og for at sikre en tilstrækkeligt grad af forbrugerbeskyttelse.
    • . Lovgivningen på teleområdet er blevet designet til at styrke konkurrencen på markedet og herigennem reducere priserne og til at stimulere innovation. Der er sket prisfald og kommet øget konkurrence. Endvidere er der vedtaget en række direktiver om eHandel for at øge sikkerheden i forbindelse med eHandels-transaktioner, særligt handel på tværs af grænser og for at sikre en tilstrækkeligt grad af forbrugerbeskyttelse.
  • fokus fremover med den nye handlingsplan eEurope 2005 vil være på øget effektiv brug af internettet. Dette indebærer bl.a., at flere virksomheder bruger eHandel, at skoler fuldt ud udnytter internettet i undervisningen, at offentlige tjenester tilbydes online og fuldt interaktive, og at sundhedssektoren i større udstrækning bruger internettet.
    • . Dette indebærer bl.a., at flere virksomheder bruger eHandel, at skoler fuldt ud udnytter internettet i undervisningen, at offentlige tjenester tilbydes online og fuldt interaktive, og at sundhedssektoren i større udstrækning bruger internettet.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

Nærhed og proportionalitet

Meddelelsen vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ingen dansk lovgivning på området.

Dansk høring

Meddelelsen har været drøftet i EU-Specialudvalget for IT og Telekommunikation på møde den 11. marts 2003.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen vil hverken have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Tidligere forelæggelser

Kommissionens foreliggende meddelelse har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 6

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

World Summit on the Information Society (WSIS)

- Information ved formandskabet

Resumé: Orienteringen vedrører Verdenstopmødet om Informationssamfundet, som skal holdes i december 2003 og november 2005. Det forventes, at formandskabet vil give en orientering om den hidtidige proces, samt om hvordan formandskabet ser på mulighederne for at påvirke WSIS-processen i de kommende måneder.

Baggrund

Med resolution 56/183 har FN’s Generalforsamling den 21. december 2001 givet Den Internationale Telekommunikation Union (ITU) til opgave at forberede et Verdenstopmøde om Informationssamfundet (WSIS). Resolutionen peger blandt andet på behovet for at udnytte det store vidensmæssige og teknologiske potentiale til at fremme de mål, som blev fastsat i sluterklæringen fra FN’s Millenium-topmøde i New York i 2000. I resolutionen opfordres såvel mellemstatslige organisationer og regeringer som civilsamfundet, NGO’ere og den private sektor m.v. til at deltage aktivt i forberedelsesprocessen.

WSIS er planlagt til at finde sted i to faser, den første i Geneve den 10.-12. december 2003 og den anden i Tunis den 10-12. november 2005. Forberedelserne til selve topmødet finder sted på både regionalt og globalt niveau.

På regionalt niveau har der været forberedelseskonferencer i Mali (for Afrika), Rumænien (for Europa, USA, Canada og SNG-landene), Japan (for Asien og Oceanien), Den Dominikanske Republik (for Latinamerika og Caribien) og Libanon (for det vestlige Asien). Derudover har SNG-landene holdt subregionale forberedelseskonferencer i Kirgisistan og Rusland, og de arabiske lande påtænker at holde en forberedelseskonference i Egypten.

Den pan-europæiske forberedelseskonference blev afholdt i Bukarest den 7.-9. november 2002. Den danske delegation til konferencen blev ledet af videnskabsministeren, som talte under åbningsdebatten på vegne af EU-formandskabet. På linie med de øvrige regionale konferencer blev der på Bukarest-konferencen vedtaget en erklæring, Bukarest-erklæringen.

På globalt niveau har der været forberedelseskonferencer i juli 2002 (PrepCom 1) og i februar 2003 (PrepCom 2). Der er tillige planlagt en forberedelseskonference i september 2003 (PrepCom 3).

På PrepCom 1 drøftede man procedurer for forberedelsesprocessen og forslag til indhold og temaer, som skal drøftes på selve topmødet. Den underkomite, som drøftede indhold og temaer, opnåede ikke enighed på PrepCom 1, hvorfor der blev afholdt et "uformelt møde" i september 2002 i et forsøg på at gøre disse drøftelser færdige. Mødet opnåede imidlertid kun delvis enighed om en kort liste med forslag til principper og temaer med henblik på drøftelse i den videre proces.

På PrepCom 2 forsøgte man på baggrund af erklæringerne fra de regionale forberedelseskonferencer at blive enige om et udkast til erklæring fra topmødet samt et udkast til handlingsplan for udvikling af det globale informationssamfund. Det lykkedes imidlertid ikke på mødet at opnå den nødvendige enighed, hvorfor dette arbejde skal fortsætte i perioden mellem PrepCom 2 og PrepCom 3.

Indhold

EU-landene har under WSIS-forberedelserne løbende peget på, at indsatsen for udvikling af det globale informationssamfund bør koncentreres om få hovedområder for at opnå størst mulige resultater over en relativ kort tidsperiode. Man har ikke givet nogen tilkendegivelser om finansieringen af nye tiltag ud fra det synspunkt, at det er for tidligt i WSIS-processen at tage stilling til dette spørgsmål.

På PrepCom 1 og Bukarest-konferencen foreslog det danske EU-formandskab på vegne af EU-landene, at indsatsen skulle koncentreres om digital forvaltning (e-Government), e-læring (e-Learning) og udbredelsen af informationssamfundet til alle (e-Inclusion). På baggrund af drøftelserne under Bukarest-konferencen har EU-landene efterfølgende også foreslået e-Business som et emne, der bør prioriteres.

Under hele processen har EU-landene peget på, at hensynet til netværks- og informationssikkerhed er vigtigt, men at det altid skal afbalanceres i forhold til de anerkendte frihedsrettigheder. Fra EU-side har man tillige presset på for, at alle interessegrupper får mulighed for indflydelse under forberedelsesprocessen og på selve verdenstopmødet.

Det formodes, at det græske EU-formandskab på det kommende Rådsmøde vil orientere om den hidtidige proces, om de p.t. foreliggende udkast til topmødeerklæring og handlingsplan, samt om hvordan formandskabet ser mulighederne for at påvirke WSIS-processen i positiv retning i perioden frem til PrepCom 3.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets har ikke udtalt sig om WSIS.

Nærhed og proportionalitet

WSIS-processen foregår i FN-regi, og de enkelte medlemsstater deltager på individuel basis i forberedelsesarbejdet. EU-medlemsstaterne koordinerer løbende den europæiske holdning om WSIS, og der afholdes formelle koordinationsmøder i forbindelse med alle regionale og globale møder om WSIS. Det land, som har EU-formandskabet, taler på disse møder på vegne af samtlige EU-lande. En række skriftlige bidrage er tillige afgivet med tilslutning fra de kommende medlemsstater og ansøgerstater.

En drøftelse i Rådet af spørgsmålet om WSIS vurderes at være i overensstemmelse med både nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ingen specifik dansk lovgivning, der berøres af afholdelsen af et Verdenstopmøde om Informationssamfundet.

Dansk høring

Videnskabsministeriet og Udenrigsministeriet har holdt to åbne debatmøder om WSIS med henblik på at få input fra og skabe dialog med erhvervslivet, interesseorganisationer, civilsamfundet, forskningsverdenen, mediekredse og interesserede enkeltpersoner m.v. Derudover har WSIS været drøftet på mødet den 11. marts 2003 i EU-Specialudvalget for IT og Telekommunikation.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

På det foreliggende grundlag vurderes WSIS-processen ikke at få statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Tidligere forelæggelser

WSIS har ikke tidligere været på dagordenen for et Rådsmøde og har ikke været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 17

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Fællesskabets deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram, der iværksættes af flere medlemsstater og Norge, med det formål at udvikle nye kliniske tiltag til bekæmpelse af HIV/AIDS, malaria og tuberkulose gennem et langsigtet partnerskab mellem Europa og udviklingslandene

  1. KOM(2002) 474 endelig
  2. Politisk enighed

Resumé: I det rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, som blev vedtaget den 27. juni 2002, lægges der op til, at Fællesskabet deltager i nationale forskningsprogrammer, der gennemføres i fællesskab i medfør af art. 169.

Konkret foreslås nu et forsknings- og udviklingsprogram, der iværksættes af flere medlemsstater og Norge med det formål at udvikle nye kliniske tiltag til bekæmpelse af HIV/AIDS, malaria og tuberkulose gennem et langsigtet partnerskab mellem Europa og udviklingslandene.

Baggrund

Kommissionen udsendte d. 28. august 2002 forslag til beslutning om deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram til bekæmpelse af de tre overførbare sygdomme HIV/AIDS, malaria og tuberkulose. Kommissionen har oversendt forslaget til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på behandling og vedtagelse, således at aktiviteter inden for forsknings- og udviklingsprogrammet kan påbegyndes i foråret/efteråret 2003.

Bekæmpelsen af de tre overførbare sygdomme HIV/AIDS, malaria og tuberkulose er blevet et højt prioriteret mål i Det Europæiske Fællesskabs politikker, idet disse sygdomme rammer udviklingslandene i et omfang, der underminerer deres økonomiske og sociale udvikling. I øjeblikket eksisterer der ikke nogen samordning på europæisk plan af de enkelte landes forsknings- og udviklingsprogrammer, der tager sigte på at udvikle nye kliniske tiltag til bekæmpelse af HIV/AIDS, malaria og tuberkulose, hvorfor effektiviteten og virkningen af landenes individuelle investeringer begrænses.

Siden juni 2001 har eksperter for fjorten EU-medlemsstater (Belgien, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Østrig, Portugal, Finland og Det forenede Kongerige) og Norge (herefter kaldet "deltagerlandene") i nært partnerskab med udviklingslande arbejdet på udviklingen af et strategisk "konceptdokument", der skal danne udgangspunkt for en videre udformning af initiativet. Konceptet indeholder et forsknings- og udviklingsprogram vedrørende kliniske forsøg, der skal benyttes i bekæmpelsen af HIV/AIDS, malaria og tuberkulose. Dette forsknings- og udviklingsprogram har fået titlen "Partnerskab mellem de europæiske lande og udviklingslande vedrørende kliniske forsøg"(European and Developing Countries Clinical Trials Partnership - EDCTP).

Eksperterne anslår, at EDCTP-programmet bør have et budget på 600 mio. EUR for en periode af fem år. Eksperterne er blevet enige om, at medlemslandene i fællesskab bør bidrage med sammenlagt 200 mio. EUR i denne periode. I EDCTP-programmet er der desuden fastsat foranstaltninger til fremskaffelse af supplerende 200 mio. EUR fra offentlige og private midler. De resterende 200 mio. EUR der er nødvendige for gennemførelsen af EDCTP-programmet, skal finansieres af Fællesskabet.

Indhold

Det overordnede mål for EDCTP-programmet er at fremme udvikling og evaluering af nye vacciner, lægemidler og andre midler til forebyggelse og behandling af HIV/AIDS, malaria og tuberkulose i fuldt partnerskab mellem Europa og udviklingslandene, specielt de afrikanske lande syd for Sahara.

EDCTP har følgende tre hovedmål, som er i overensstemmelse med EU’s forsknings,- handels- og udviklingspolitik:

  1. Netsamarbejde og samarbejde mellem de deltagende nationale programmer med henblik på at øge deres effektivitet og virkning. Begrundelsen er den, at fælles gennemførelse af programmer eller store dele af programmer skal sikre den størst mulige gennemslagskraft af forskningsprogrammerne. Denne tilgang vil ligeledes kunne bidrage til at omsætte principperne for det europæiske forskningsrum i praksis.
  2. Fremskyndelse af udviklingen af nye produkter gennem støtte til kliniske forsøg i udviklingslandene, hvilket desuden vil fremme Europas forsknings- og udviklingskompetence på verdensmarkedet.
  3. Styrkelse af udviklingslandenes kliniske forskningskapacitet i kampen mod HIV/AIDS, malaria og tuberkulose i overensstemmelse med europæiske udviklings- og samarbejdsmål.

Kommissionen har foreslået en samlet rammebevilling på 200 mio. EUR, der vil blive brugt i en gennemførelsesperiode, der løber over perioden 2003-2006. Det finansielle bidrag finansieres ved hjælp af de midler, der er afsat til det prioriterede emneområde "Biovidenskab, genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste", under det sjette rammeprogram.

Retsgrundlaget for Fællesskabets bidrag til EDCTP hviler på Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til realisering af det europæiske forskningsrum. Heri er det fastsat, at Fællesskabet, jf. EF-traktatens artikel 169, kan deltage i forsknings- og udviklingsprogrammer, der iværksættes på initiativ af flere medlemsstater, herunder i de strukturer der oprettes med henblik på gennemførelsen af disse programmer.

Det forudsættes, at der oprettes en europæisk økonomisk interessegruppe (European Economic Interest Group – EEIG-EDCTP), som får ansvaret for gennemførelsen af EDCTP-programmet. Fællesskabets finansielle bidrag såvel som evt. bidrage fra andre kilder og fra industrien vil således blive administreret af EEIG-EDCTP.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke, men der forventes en afstemning i plenum i slutningen af marts. Der er kontakt mellem Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på at sikre, at beslutningen om programmets iværksættelse kan træffes efter første behandling i parlamentet.

Høring i Danmark

Forslaget er sendt til høring i organisationer, forskningsinstitutioner m.v. Der er indkommet en enkel reaktion fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd (SSVF), der finder, at der er tale om et vigtigt og nyttig forslag.

Imidlertid rummer det en række ubesvarede spørgsmål af både økonomisk og videnskabelig art. Det er meget betydelige midler, der foreslås beslaglagt til de foreslåede kliniske afprøvninger uden sikkerhed for, at midler til andre videnskabeligt set mere værdifulde projekter ikke kompromitteres. Det er endvidere uklart, hvorfra en eventuel dansk finansiering skal komme.

Om de videnskabelige aspekter anføres følgende:

  • Det forekommer tvivlsomt, om der er tilvejebragt eller vil kunne tilvejebringes et passende stort antal produkter egnet til afprøvning i det planlagte set-up.
  • Den videnskabelige vurdering og prioritering, der skal finde sted af mulige testprodukter er ikke beskrevet, og det er uklart, hvorledes udviklingslandenes behov og synspunkter sikres tilstrækkeligt.
  • Det er uklart, om de planlagte kliniske forsøg finder sted i overensstemmelse med alle de krav, der stilles af internationale registreringsmyndigheder.
  • Det er uklart, hvorledes de deltagende og kommende patienter tilgodeses eller hvorledes eventuelle nye produkter efterfølgende sikres tilgængelige for de udviklingslande, som har størst behov.
  • Forslaget omhandler tre forskellige sygdomme med forskellige vaccine- og behandlingsbehov. Disse sygdomme er meget uens fordelt i forskellige lande og befolkningsgrupper, og det ses ikke, om forslaget har tilstrækkelig bredde til at kunne varetage projekter for alle tre område.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det forudsættes, at deltagerlandene gennem nationale forsknings- og udviklingsaktiviteter bidrager med aktiviteter svarende til et samlet beløb på 200 mio. EUR. Det enkelte deltagerland skal forpligte sig til at lade nationale forskningsaktiviteter indgå i det fælles program for at kunne få andel i fællesskabsmidlerne til programmet.

Hvad angår den danske deltagelse, foregår der i øjeblikket ved en række forskningsinstitutioner aktiviteter, som vil kunne indgå som det danske bidrag til programmet. Spørgsmålet om omfanget af den danske deltagelse vil snarest blive afklaret. Deltagelsen forudsætter ikke nye midler.

Forslaget vil ikke have nogen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. I Kommissionens meddelelse er der ikke direkte forudset ny lovgivning på Fællesskabsplan.

Nærhed og proportionalitet

Kommissionen kommer i sit forslag kun indirekte ind på spørgsmålet.

Fra dansk side anerkender man, at virkningen på europæisk niveau kan forventes at blive større end summen af virkningerne af nationale programmer. Et fælles program sikrer, at en europæisk investering i nationale programmer for klinisk forskning bliver effektiv, idet der herved skabes en fælles platform, der kan udnytte forskningsresultater til at udvikle nye kliniske tiltag mod HIV/AIDS, malaria og tuberkulose til gavn for udviklingslandene.

Med hensyn til nærhed er det vurderingen, at der på de påtænkte indsatsområder generelt er tale om problemstillinger, der berettiger en fælles indsats.

Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt for Europaudvalget i forbindelse med Rådsmødet den 26. november 2002.