svar på spm. 22-24: Regeringens holdning til udkast til forfatning
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 494)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 14. november 2002 (Alm. del – bilag 213) vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 22, 23 og 24.
UDENRIGSMINISTERIET Den 20. januar 2003
Nordgruppen N.EUP, j.nr. 400.A.2-10
Besvarelse af spørgsmål nr. 22-24 af 14. november 2002 fra Europaudvalget (Alm. del – bilag 213):
Spørgsmål 22:
"Hvad er regeringens holdning til udkastet til forfatning fremlagt for EU-konventet af konvents formand Giscard d’Estaing mandag den 28. oktober 2002."
Svar:
Konventets formand fremlagde på Konventets plenarmøde den 28. oktober 2002 et foreløbigt udkast til ramme for en forfatningstraktat. Fremlæggelsen skete efter forudgående drøftelser i Konventets præsidium. Formålet med det fremlagte dokument har været, som understreget af Konventets formand, at illustrere arkitekturen for en eventuel ny traktat. Der er således ikke tale om et gennemskrevet udkast. Det er tanken, at indholdet af de enkelte bestemmelser i rammeudkastet vil blive fyldt ud, efterhånden som Konventets arbejde skrider frem.
Regeringen har hilst rammeudkastet til forfatningstraktat velkomment som et godt og fornuftigt grundlag for Konventets videre arbejde. Der lægges op til en langt mere enkel og forståelig traktat end den, der eksisterer i dag. Det har været en vigtig målsætning fra dansk side. Samtidig understreger rammeudkastet klart samarbejdets struktur af et samarbejde mellem stater, hvilket afspejler den danske holdning til EU’s karakter.
Der lægges endvidere op til en klarere beskrivelse af arbejdsdelingen mellem EU og medlemsstaterne og rammeudkastet indeholder et selvstændigt afsnit om kompetencer i den indledende del af traktaten. Det er en udpræget imødekommelse af danske ønsker. Det er ligeledes positivt, at åbenhed og demokratisk kontrol er fremhævet i det afsnit i rammeudkastet til forfatningstraktat, der har overskriften "Unionens demokratiske liv".
Spørgsmålet om grundlæggende rettigheder har også en fremtrædende plads i rammeudkastet, idet der lægges op til at knytte Charteret om grundlæggende rettigheder til traktaten. Det støtter regeringen.
Endelig lægges der op til en styrkelse af de nationale parlamenters rolle i forbindelse med fastlæggelsen af regler for en effektiv kontrol med anvendelsen af subsidaritets- og proportionalitetsprincippet. Det er rigtigt og vigtigt. Regeringen lægger vægt på, at rammeudkastet på dette område udfyldes på en ambitiøs måde.
Rammeudkastet til forfatningstraktat indeholder også visse elementer, som regeringen ikke umiddelbart er enig i. Det gælder f.eks. forslaget om De Europæiske Folks Kongres, der er tænkt som en meget stor forsamling bestående af såvel medlemmer af Europa-Parlamentet som af de nationale parlamenter. En sådan konstruktion forekommer tung og kompliceret, og regeringen kan ikke se behovet for en sådan.
Rammeudkastets beskrivelse af forslaget om dobbelt statsborgerskab er heller ikke særlig klar. Efter dansk opfattelse kan et unionsborgerskab ikke træde i stedet for det nationale statsborgerskab men alene supplere dette.
De institutionelle spørgsmål har endnu ikke været drøftet i Konventet. Der er tale om store og vanskelige spørgsmål, som kræver grundige analyser. Udgangspunktet for regeringens overvejelser er principperne om bevarelse af balancen mellem henholdsvis store og små medlemsstater og mellem de tre centrale institutioner (Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet). Samtidig skal det sikres, at samarbejdet kan fungere effektivt, åbent og demokratisk også efter EU’s udvidelse.
Spørgsmål 23:
"Regeringens repræsentant i Konventets præsidium Henning Christophersen har godkendt forfatningsforslaget, før dette blev fremlagt for konventet. Skal dette ses som regeringens accept af forslaget."
Svar
Henning Christophersen deltager ikke i Konventet under instruktion, men som statsministerens personlige repræsentant. Henning Christophersen og statsministeren mødes løbende for at drøfte spørgsmål i relation til arbejdet i Konventet. Ligeledes deltager Henning Christophersen med jævne mellemrum i regeringens drøftelser om Konventet. Der er således en tæt og løbende kontakt mellem regeringen og Henning Christophersen.
For så vidt angår regeringens holdning til rammeudkastet til forfatningstraktat henvises til besvarelsen af spørgsmål 22.
Spørgsmål 24:
"Såfremt regeringens repræsentants godkendelse ikke er regeringens godkendelse, hvordan vil regeringen sikre at dens repræsentant fremover varetager regeringens synspunkter i EU-konventet."
Svar
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 23.