Statusnotat over fiskale EU-forslag 1. halvår af
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 483)
økonomi- og
finansministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Skatteministeriets statusnotat over fiskale EU-forslag 1. halvår af 2003.
Status over fiskale EU-forslag 1. halvår af 2003
Til udvalgets orientering følger hermed en kort beskrivelse af aktuelle fiskale EU-forslag vedr. beskatning.
I. Direkte Beskatning
1. Skattepakken
Arbejdet med den skattepakke, som EU-landene indgik principaftale om den 1. december 1997, dvs.
- direktivforslag om beskatning af opsparing,
- adfærdskodeks for erhvervsbeskatning og
- direktivforslag om fælles ordning for beskatning af renter og royalties
blev fortsat under det danske EU-formandskab i overensstemmelse med Det Europæiske Råds beslutninger, som senest bekræftet af Rådet i Sevilla den 21. og 22. juni 2001. Det lykkedes dog ikke at få pakken vedtaget som planlagt inden udgangen af 2002.
Beskatning af opsparing
Kommissionen fremsatte den 18. juli 2001 et nyt direktivforslag, der svarer til Kommissionens forslag fra foråret 1998 med de ændringer, der følger af ECOFIN’s konklusioner fra juni og november 2000 til 1998-forslaget.
ECOFIN blev den 13. december 2001 enig om direktivforslagets indhold som grundlag for forhandlinger med vigtige 3.-lande.
Kommissionen har herefter i tæt forening med formandskabet forhandlet med vigtige 3.-lande (USA, Schweiz, Liechtenstein, Monaco, Andorra og San Marino) om anvendelse af tilsvarende foranstaltninger som direktivets. Forhandlingerne med Schweiz blev dog først indledt i juni 2002. Desuden har EU-lande med relevante tilknyttede områder forhandlet med dem om anvendelse af samme foranstaltninger.
Det vigtigste 3.-land er Schweiz.
USA udveksler nemlig allerede oplysninger inden for rammerne af gældende bilaterale skatteaftaler.
Desuden vil Liechtenstein, Monaco, Andorra og San Marino kun gå med til den løsning, som Schweiz kan acceptere.
Schweiz vil ikke acceptere automatisk udveksling af renteoplysninger efter direktivforslagets ordning. Schweiz vil sikre beskatningen af rentebetalinger fra dette land ved at opkræve kildeskat og overføre en del af provenuet til det EU-land, hvor rentemodtager er hjemmehørende. Schweiz vil alene give oplysninger i sager om skattesvig og lignende, betinget af princippet om dobbelt strafbarhed, så der i den pågældende sag også ville være tale om skattesvig efter schweizisk strafferet.
Holland og UK har oplyst, at deres relevante tilknyttede områder er positivt indstillet til at deltage i en ordning med automatisk informationsudveksling.
Det er planen, at ECOFIN den 21. januar 2003 skal tage stilling til et udkast til en aftale med Schweiz om anvendelse af tilsvarende foranstaltninger og anvendelse af samme foranstaltninger i tilknyttede områder. På dette møde skal ECOFIN desuden tage stilling til direktivets ordning for rentebeskatning i EU.
(Resumé
Formålet med direktivforslaget er at sikre, at personer i samme land og i samme økonomiske situation kan beskattes ens, uanset om de har placeret deres opsparing i deres bopælsland eller i et andet EU-land.
ECOFIN vedtog den 18. – 19. juni 2000 i Feira nogle konklusioner, bl.a. at det langsigtede mål er en renteoplysningsordning, så et EU-land sikrer beskatningen af renteindtægter fra dette land ved at indsamle oplysninger om disse betalinger og videregive oplysningerne til rentemodtagers bopælsland. I en overgangsperiode på 7 år kan Belgien, Luxembourg og Østrig dog sikre beskatningen af renteindtægter fra disse lande ved at opkræve en kildeskat af betalingerne og overføre en del af denne skat til rentemodtagers bopælsland
ECOFIN vedtog den 26. november 2000 yderligere konklusioner, bl.a. om kildeskattens størrelse og overførslen af skatten til bopælslandet.
Kommissionen fremsatte den 18. juli 2001 et nyt direktivforslag, svarende til Kommissionens første forslag fra foråret 1998 med de ændringer, der følger af ECOFIN’s konklusioner fra juni og november 2000 til 1998-forslaget.
ECOFIN blev den 13. december 2001 enig om direktivforslagets indhold som grundlag for forhandlinger med vigtige 3.-lande.
Herefter har Kommissionen i tæt forening med formandskabet forhandlet med de vigtige 3.-lande (USA, Schweiz, Liechtenstein, Monaco, Andorra og San Marino) om disse landes anvendelse af tilsvarende foranstaltninger som direktivets, ligesom EU-lande med relevante tilknyttede områder har forhandlet med dem om anvendelse af samme foranstaltninger.
Aktuelt notat senest den 6. december 2002 forud for ECOFIN 11. december 2002 samt aktuelt notat til ECOFIN 21. januar 2003).
Adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning
En særlig adfærdskodeks-gruppe (med fast formandskab fra UK) har fortsat arbejdet med at se på, at EU-landene overholder adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning (så de afvikler deres nuværende skattemæssige særordninger, som gruppens flertal bedømte i strid med kodeksen, og så de ikke indfører nye ordninger i strid med kodeksen). Gruppen har endvidere undersøgt forbedret administrativt samarbejde med udveksling af oplysninger i sager om fastsættelse af interne afregnings-priser, hvor en international koncerns afdeling i et EU-land har intern samhandel med koncernens afdeling i et andet EU-land.
Gruppen aflagde rapport til ECOFIN den 3. december 2002 om dette arbejde.
(Resumé
Adfærdskodeksen er en politisk aftale mellem EU-landene om at undgå skadelig skattekonkurrence vedr. erhvervsbeskatning.
En særlig adfærdskodeks-gruppe har undersøgt 271 skatteordninger i forhold til kodeksen. Gruppen aflagde i november 1999 rapport til ECOFIN om dens arbejde, hvor gruppens flertal vurderede, at 40 ordninger i EU-landene (og 26 ordninger i deres tilknyttede områder) strider mod kodeksen og derfor skal afvikles (dvs. ophæves eller ændres, så de skadelige elementer fjernes). Nogle lande var ikke enig i vurderingen, og rapporten havde fodnoter herom.
ECOFIN har ikke behandlet rapporten, som er offentliggjort.
ECOFIN vedtog den 26. november 2000 konklusioner, især om en tidsplan hvorefter skadelige skatteordninger skal være afviklet senest ved udgangen af 2005, dog med mulighed for at ECOFIN kan tillade forlængelse for visse ordninger.
Gruppens flertal vurderede bl.a., at de daværende danske holdingregler var i strid med kodeksen. Danmark argumenterede for, at denne vurdering ikke var korrekt. Danmark har alligevel gennemført ændringer, som imødegår, at danske holdingselskaber anvendes til at omgå andre landes udbyttebeskatning.
Aktuelt notat senest den 6. december 2002 forud for ECOFIN 11. december 2002 samt aktuelt notat til ECOFIN 21. januar 2003).
Beskatning af renter og royalties
ECOFIN blev den 26. november 2001 enig om dette forslag, som først kan vedtages sammen med gennemførelsen af opsparingsforslaget og adfærdskodeksen.
(Resumé
Formålet med direktivforslaget er at begrænse skattemæssige hindringer for samarbejde mellem virksomheder over landegrænserne.
Efter det nuværende system opkræver nogle EU-lande kildeskat af renter og royalties, som virksomheder i disse lande betaler til virksomheder i andre lande. Kildeskatten beregnes af betalingens bruttobeløb, uanset om der er omkostninger vedr. betalingen, og uanset at betalingen i nogle tilfælde slet ikke medfører en fortjeneste. I nogle tilfælde bliver kildeskatten opkrævet efter det pågældende lands sats for denne kildeskat, uanset at kildeskatten skal beregnes efter en lavere sats efter landets dobbeltbeskatningsaftale med det land, hvor modtageren er hjemmehørende. I så fald må modtageren søge om tilbagebetaling af det overskydende beløb. Kildeskatten giver altså problemer med dobbeltbeskatning, likviditetsbelastning og administrativt besvær.
Efter direktivet må det land, hvorfra renter og royalties betales, ikke opkræve kildeskat af disse betalinger, når modtageren er hjemmehørende i et andet EU-land. Direktivet gælder dog kun for betalinger mellem direkte forbundne selskaber i forskellige EU-lande. Grækenland, Portugal og Spanien skal dog have overgangsordninger, så de ikke er omfattet fuldt ud af direktivet i op til 8 å efter, at det har fået virkning.
Aktuelt notat senest den 6. december 2002 forud for ECOFIN 11. december 2002 samt aktuelt notat til ECOFIN 21. januar 2003).
2. Selskabsbeskatning
Kommissionen præsenterede på ECOFIN den 6. november 2001 sin meddelelse om et indre marked uden skattemæssige hindringer – en strategi for at give selskaber et konsolideret beskatningsgrundlag for deres aktiviteter i EU [KOM(2001)582 final].
Kommissionen har i 2002 påbegyndt drøftelser med medlemslandene om en udvidelse af fusionsbeskatningsdirektivet og moder-/datterselskabsdirektivet.
Kommissionen har ligeledes etableret et Joint EU Transfer Pricing Forum, med repræsentanter fra både medlemsstater og erhvervsliv, der bl.a. skal komme med praktiske forslag til en mere ensartet anvendelse af voldgiftskonventionen, samt drøfte mere ensartede dokumentationskrav i EU.
På ECOFIN-mødet den 12. juli 2002 havde ministrene en orienterende debat om selskabsskattemeddelelsen, hvor de drøftede de målrettede og langsigtede løsningsforslag samt spørgsmålet om, hvorvidt en langsigtede løsning evt. skulle kombineres med en minimumsskattesats. Drøftelsen resulterede i, at Rådet bad Kommissionen om at arbejde videre, men med fokus på de målrettede løsninger.
(Resumé
Meddelelsen lægger på kort og mellemlangt sigt op til nogle målrettede initiativer og på længere sigt en omfattende løsning,, der skal fjerne de skattemæssige barrierer for selskabers grænseoverskridende aktiviteter i det indre marked:
Målrettede initiativer:
Kommissionen planlægger en vejledning for fortolkning af EF-domstolens vigtigste afgørelser for at koordinere efterlevelsen af disse afgørelser.
Kommissionen vil foreslå en udvidelse af moder/datterselskabsdirektivet og fusionsbeskatningsdirektivet, så det bl.a. omfatter flere selskaber og transaktioner. Kommissionen vil herudover foreslå en koordinering af EU-landenes gennemførelse af direktiverne samt udvikling af "best practice".
Kommissionen vil foreslå en udvidelse af kapitaltilførselsafgiftsdirektivet til at omfatte særlige transaktionsskatter (især på fast ejendom) ved grænseoverskridende transaktioner, omfattet af fusionsbeskatningsdirektivet.
Kommissionen vil løse problemer som følge af begrænsninger i EU-landenes regler om fradrag for udenlandsk underskud.
Kommissionen vil foreslå en koordinering af EU-landenes transfer pricing regler (for prisfastsættelse ved intern samhandel mellem forbundne parter). Kommissionen vil desuden undersøge nødvendige forbedringer af voldgiftskonventionen med henblik på at stille formelt forslag om at ændre konventionen til et direktiv.
Kommissionen vil foreslå, at EU-landene koordinerer forhandlinger om dobbeltbeskatningsaftaler med 3.-lande, bl.a. så aftalerne overholder pligterne efter EU-traktaten. Kommissionen ønsker på længere sigt at få indført en EU-modelkonventionen, som bl.a. skal sikre ensartede kildeskatter på udbytter, renter og royalties mellem EU-landene og 3.-lande eller evt. en multilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst for EU-landene.
Langsigtet løsning:
Kommissionen ønsker på langt sigt at foreslå en harmonisering af selskabsskattebasen, som vil medføre, at et selskab, som har aktiviteter i flere EU-lande vil kunne nøjes med at opgøre én samlet skattepligtig indkomst for hele selskabet efter ét sæt regler. Den samlede skattepligtige indkomst kan herefter fordeles mellem de EU-lande, hvor selskabet har aktiviteter, hvorefter landene benytter deres nationale skattesats på denne andel.
Aktuelt notat senest den 3. juli 2002)
3. Meddelelse om pensioner
Kommissionens meddelelse om afskaffelse af skattemæssige hindringer for grænseoverskridende ydelse af arbejdsmarkedsorienteret pension blev præsenteret på et rådsmøde i maj 2001. Meddelelsen blev behandlet i Rådet i 2. halvår 2001, og ECOFIN vedtog på mødet den 16. oktober 2001, at medlemslandene i overensstemmelse med meddelelsen nærmere skulle drøfte gennemførelsen af en ordning for informationsudveksling på pensionsområdet. Endvidere skulle spørgsmålet om, hvordan man kan undgå dobbeltbeskatning eller ingen beskatning af grænseoverskridende pensionsydelser i de tilfælde, hvor der ikke er sammenhæng mellem medlemslandenes forskellige skatteordninger, tages op.
Under det spanske formandskab drøftede man etablering af en informationsudvekslingsordning, mens man under det danske formandskab drøftede undgåelse af dobbeltbeskatning og dobbelt skattefritagelse.
Det danske formandskab fremlagde en fremskridtsrapport på ECOFIN-rådsmødet den 3. december 2002.
(Resumé:
Formålet med meddelelsen er
- at lægge op til en vis koordinering, henset til forskellene i medlemslandenes beskatningssystemer på pensionsområdet, frem for en harmonisering,
- at afskaffe unødvendigt restriktive eller diskriminerende skatteregler,
- at præsentere midler til sikring af medlemslandenes skatteprovenuer.
Meddelelsen skal bl.a. ses som en opfølgning på Kommissionens direktivforslag om arbejdsmarkedsorienterede pensionskassers aktiviteter og skal overordnet sikre, at det indre marked fungerer inden for dette område. Meddelelsen omfatter både vandrende arbejdstageres pensionsordninger og muligheden for, at en borger generelt kan oprette en pensionsordning i et andet medlemsland. Ifølge Kommissionen er medlemslandene ifølge traktaten forpligtet til skattemæssigt at ligestille pensionsordninger, som en person opretter i en anden medlemsstat, med pensionsordninger i den pågældende medlemsstat. En række medlemsstater, herunder Danmark, giver ikke skattefradrag til indbetalinger til en pensionsordning, hvis den er oprettet i udlandet. Kommissionen vil i givet fald inddrage Domstolen.
Kommissionen foreslår, at der for grænseoverskridende pensionsordninger etableres en informationsudveksling mellem medlemslandene, samt at der, primært gennem dobbeltbeskatningsoverenskomster, findes en løsning på problemer med dobbeltbeskatning eller slet ingen beskatning i de tilfælde, hvor medlemslandenes forskellige skattesystemer ikke umiddelbart hænger sammen.)
II. Moms
1. Harmonisering af fradragsregler og ændrede regler for tilbagebetaling af moms, der er betalt i andre EU-lande.
Kommissionens dobbeltforslag fra juni 1998, KOM(1998)377, om harmonisering af fradragsreglerne og ændring af tilbagebetalingsproceduren for momsudgifter i andre EU-lande, har været drøftet ved flere møder på embedsmandsplan, men der har ikke hidtil været udsigt til enighed. Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 93, der kræver enstemmighed.
Det danske formandskab har imidlertid fremlagt et kompromisforslag, som har været behandlet på fem møder under det danske formandskab. Den foreløbige gennemgang af forslaget i Fiskalgruppen (moms) har vist, at størstedelen af medlemslandene stiller sig positivt overfor kompromisforslaget.
Det danske kompromisforslag består fortsat af to dele:
I stedet for en harmonisering af fradragsreglerne på områderne personbiler, hotel- og restaurantydelser (som i Kommissionens forslag), har formandskabet foreslået, at man ophæver en "stand-still" klausul i 6. momsdirektiv, som har betydet, at medlemslandenes fradragsret har været "låst", således at fradragsretten kun kunne sættes op, men ikke sænkes. Kompromisforslaget vil således indebærer, at medlemslandene opnår en øget fleksibilitet, når de skal fastsætte fradragsregler for personbiler, hotel- og restaurantydelser. For så vidt angår anden del af Kommissionens forslag om ændrede regler for tilbagesøgning af moms betalt i et andet EU-land, har formandskabet foreslået en edb-baseret løsning i stedet for den tidligere foreslået papirbaserede løsning.
Enkelte medlemslande har udtrykt forbehold overfor anden del af forslaget om ændring af reglerne for momstilbagesøgning, idet de er nervøse for at forslaget skaber øgede muligheder for svig.
På et ECOFIN-møde den 4. juni 2002 blev det danske formandskab forpligtet til at fortsætte arbejdet med forslaget og fremlægge en fremskridtsrapport inden udgangen af året. Denne fremskridtsrapport blev fremlagt på ECOFIN-mødet den 5. november 2002. Af fremskridtsrapporten fremgår, at størstedelen af medlemslandene er positive overfor forslaget. For så vidt angår delen om den grænseoverskridende fradragsret udestår der fortsat vigtige drøftelser om 1) risiko for svig og kontrolproblemer 2) administrative omkostninger og 3) budgetvirkninger. På ECOFIN-mødet den 5. november 2002 forpligtedes Fiskalgrupppen til at fortsætte arbejdet og rapportere tilbage til ECOFIN inden den 1. juni 2003.
(Resume
Kommissionens oprindelige forslag på fradragsområdet indebar en vis harmonisering, således at moms af udgifter vedrørende køretøjer inkl. personbiler skulle kunne fratrækkes fuldt ud, hvis køretøjet udelukkende anvendtes erhvervsmæssigt. Anvendtes en personbil kun delvist erhvervsmæssigt, kunne medlemslandene dog begrænse fradraget til 50 pct. Endvidere foresloges mulighed for 50 pct. fradrag for moms af erhvervsmæssige udgifter til logi, mad og drikkevarer. Fradrag kunne ske både for så vidt angår udgifter i eget land, dvs. det land, hvor virksomheden er etableret (og momsregistreret), og for udgifter afholdt i andre EU-lande (hvor virksomheden ikke er momsregistreret).
Med forslaget om tilbagebetaling foreslås bortfald af den forholdsvis tunge procedure for tilbagebetaling af momsudgifter i EU-lande, hvor virksomheden ikke er momsregistreret (8. momsdirektiv). I stedet for at virksomheden skal ansøge om tilbagebetaling af moms i de lande, hvor momsen er erlagt, skal disse momsudgifter i stedet for godtgøres over virksomhedens almindelige momsregnskab i hjemlandet med efterfølgende udligning mellem medlemslandene.
Grundnotat er oversendt den 2. september 1998.)
2. Momsudvalget
I 1997 fremsatte Kommissionen forslag til ændring af reglerne for momsudvalget, KOM(97)325. Forslaget har mødt modstand fra et flertal af medlemslande og har ikke været drøftet under de seneste formandskaber.
(Resumé:
Forslaget indebærer, at visse momsbestemmelser vil kunne vedtages med kvalificeret flertal efter en komitéprocedure. I dag kan momsbestemmelser kun vedtages med enstemmighed af Rådet. Grundnotat er oversendt den 3. oktober 1997).
3. Beretning om de nedsatte momssatser
I henhold til artikel 12, stk. 4, i 6. momsdirektiv afgav Kommissionen i oktober 2001 en beretning om de nedsatte momssatser. I beretningen anføres, at Kommissionen vil foretage en revision af området i 2003 med henblik på at stille forslag om eventuelle ændringer af reglerne om nedsatte satser. Drøftelser omkring nedsatte momssatser vil foregå på baggrund af resultaterne af denne revision og en særskilt drøftelse af beretningen forventes derfor ikke foretaget.
(Resumé:
Af beretningen fremgår, at der stadig er store forskelle i de momssatser, der anvendes i EU, og at dette medfører problemer, for eksempel i form af konkurrencefordrejning, som virker forstyrrende på det indre markeds funktionsmåde.
Det anføres, at erhvervslivet har påpeget, at anvendelsen af nedsatte satser medfører en række problemer, herunder blandt konkurrencefordrejning. Samtidig indgiver erhvervslivet en række anmodninger til Kommissionen om øget anvendelse af nedsatte satser for specifikke varer og ydelser.
Trods problemer med anvendelsen af nedsatte satser, er det Kommissionens opfattelse, at en væsentlig tilnærmelse af satserne kun er et langsigtet mål.
På mellemlangt sigt (i år 2003) vil Kommissionen - på baggrund af evalueringen af et forsøg om nedsatte satser på arbejdskraftintensive varer og ydelser – foretage en tilbundsgående revision af reglerne for nedsatte satser. Grundnotat er oversendt den 12. december 2001.
Der er endnu ikke sket yderligere i sagen)
4. Ændring af særordningen for moms af rejsebureauers ydelser
Forslaget er fremsat den 8. februar 2002, KOM (2002) 64 og vedrører moms af rejsebureauydelser.
Da 6. momsdirektiv blev vedtaget i 1977 blev der indført en særlig ordning for rejsebureauer og -arrangører, der i eget navn og for den rejsendes regning sælger pakkerejser, hvori der indgår ydelser indkøbt hos en tredjemand (hotelophold, transport m.v.). Særreglen går i korte træk ud på, at rejsebureauet kun skal momse bureauets fortjeneste og ikke som normalt hele salgsprisen. Imidlertid kan bureauet så ikke fratrække indgående moms på de ydelser fra tredjemand, som indgår i rejsepakken. På denne måde undgås, at rejsebureauerne momsregistreres i de forskellige medlemsstater, hvor ydelserne præsteres og samtidig sikres, at momsen på ydelserne i pakken betales i det land, hvor disse ydelser endeligt forbruges (f.eks. hotelophold i Spanien). Visse lande som ikke før vedtagelsen af 6. momsdirektiv havde haft moms på rejsebureauydelser fik lov til at opretholde momsfritagelsen, og skulle således ikke anvende den særlige momsordning. Med det indre marked i 1993 og hele den teknologiske udvikling (Internet) er rejsebranchens strukturer og handelsmetoder imidlertid ændret. Kommissionen foreslår derfor, at særreglen ændres på en række punkter, så den bedre passer til branchens forhold (modernisering). Herudover tager forslaget sigte på at afskaffe den stigende konkurrenceforvridning, der er resultatet af, at visse rejsebureauer efter de gældende regler er i stand til at sælge til hele det europæiske marked uden moms, så længe de er etableret i enten tredjelande (og sælger via Internettet) eller i de medlemsstater, der har undtagelser. De vigtigste 5 elementer i forslaget er:
- Forslag om at udvide særordningen til at omfatte salg af ydelser fra et rejsebureau til et andet.
- Forslag om at flytte beskatningsstedet til EU (kundens land), når rejsebureauydelser sælges fra et tredjeland til forbrug inden for EU.
- Forslag om at indføre en mulighed for efter nærmer regler at autorisere bureauer til at anvende én samlet fortjenstmargen i en fastsat periode.
- Forslag om at bureauerne i enkelte (eller alle) situationer kan vælge at anvende de normale momsregler.
- Forslag om at ophæve gældende undtagelser fra brugen af særreglerne.
En gennemførelse af forslaget vil betyde, at den nuværende danske momsfritagelse for rejsebureauer ikke kan opretholdes.
Resumé:
Forslaget har hidtil været til behandling på i alt 5 møder i Rådets fiskale arbejdsgruppe for indirekte skatter, herunder to møder under dansk formandskab. Det forventes, at forslaget vil blive forsøgt færdigbehandlet og sat på ECOFINs dagsorden med henblik på politisk debat under det nuværende græske formandskab, som har gjort forslaget til en politisk prioritet. Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. marts 2002. Supplerende grundnotat indeholdende høringssvar er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. november 2002 (Alm.del. – bilag 75).
5. Gas og elektricitet.
Kommissionen har den 5. december 2002 fremsat forslag til ændring af Rådets direktiv 77/388/EØF om reglerne vedrørende leveringssteder for elektricitet og gas, KOM(2002) 688.
Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 93, der kræver enstemmighed og skal tilpasse momsreglerne til liberaliseringen af gas- og elektricitetsmarkederne.
Forslaget blev drøftet 1. gang i Rådets Fiskalgruppe den 7. januar 2003. Alle delegationer udtrykte en overordnet positiv holdning til forslaget, men tog generelt forbehold på grund af manglende tid til udarbejdelse af mere detaljerede nationale holdninger.
(Resumé:
Siden EU´s indre marked blev etableret er der sket en gradvis liberalisering af elektricitets- og gasmarkederne. Rådet har flere gange i de seneste år understreget vigtigheden af denne liberalisering. Liberaliseringen medfører øget deregulering samt stigning i den grænseoverskridende handel. Hvor elektricitets- og gasmarkederne tidligere var nationale, fungerer de nu i stigende grad på europæisk niveau med nye aktører så som energibørser, uafhængige energiproducenter og mæglere. De statsejede virksomheder indtager en mindre og mindre dominerende rolle på grund af privatiseringer og sammenslutninger.
Baggrunden for forslaget er, at de gældende regler for leveringssted for elektricitet, gas og transmissionsydelser ikke kan anvendes uden problemer, og Kommissionen foreslår derfor ændringer af reglerne for leveringssted med henblik på at forenkle reglerne for det indre marked med energi.
En af de grundlæggende momsregler, nemlig reglen om, at beskatning finder sted, hvor varerne rent fysisk befinder sig, kan ikke opretholdes i forbindelse med disse varer.
Hovedindholdet i Kommissionens forslag er:
- at alle leverancer forud for slutleverancen momses der, hvor kunden har etableret sin virksomhed, eller der hvor elektriciteten eller gassen leveres,
- at leverancer i slutleddet momses der, hvor forbruget rent faktisk sker, og
- at transmissionsydelser momses der, hvor kunden er etableret.
Grundnotat oversendes snarest.)
III. Punktafgifter
1. Energibeskatning
Kommissionen fremsatte i 1997 et forslag om rammedirektiv for energiafgifter (Kom(1997)30). Rammedirektivet skal træde i stedet for de eksisterende mineraloliedirektiver (92/81/EØF og 92/82/EØF).
Forslaget har været drøftet under flere formandskaber, senest under det danske formandskab. Her søgte man at leve op til konklusionerne fra DER’s møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002, hvor Rådet blev henstille til at nå til enighed om vedtagelse af direktivet om energibeskatning senest i december 2002, idet der skulle tages hensyn til vejgodstransportvirksomhedernes behov.
Under det danske formandskab blev alle tekniske problemer løst i Rådets arbejdsgruppe for energibeskatning. Tilbage stod dog følgende politiske udeståender:
- Muligheder for at fastsætte nationale satser ned til nul,
- Ordninger for diesel til vejtransport, herunder især midlertidige ordninger for Frankrig og Italien
- Minimumssatsen for landbrug, gartneri, dambrug og skovdrift.
Til det ekstraordinære møde i ECOFIN den 11. december 2002 havde formandskabet stillet forslag til løsning af de udestående spørgsmål. Disse foreslag nåede dog ikke at blive behandlet.
Det græske formandskab forventes at genfremsætte det danske formandskabs forslag til løsning af de udestående spørgsmål til mødet i ECOFIN den 21. Januar 2003.
(Resumé:
Med direktivforslaget søger Kommissionen at skabe en EF-ramme for beskatning af energiprodukter, der gør det muligt at omstrukturere de nationale afgiftssystemer og opfylde målsætningerne for beskæftigelses-, miljø-, transport- og energipolitiken, uden at skade det indre marked.
Det eksisterende mineraloliedirektiv omfatter kun beskatning af mineralolieprodukter. Med det nye direktiv lægges der op til en udvidelse af anvendelsesområdet for beskatningen til, udover mineralolier, også at omfatte kul, gas og elektricitet.
Hvor samtlige tekniske spørgsmål er blevet løst, gør enkelte landes fortsatte politiske reservationer at direktivforslaget endnu ikke er blevet vedtaget.
Energibeskatning har senest været forelagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 29. november 2002 forud for mødet i ECOFIN den 3. december 2002. Forud for det ekstraordinære møde i ECOFIN den 11. december blev Europaudvalget orienteret ved skriftlig procedure.
Aktuelt notat senest den 6. december 2002 forud for ECOFIN 11. december 2002 samt aktuelt notat til ECOFIN 21. januar 2003).
2. Biobrændsler
Kommissionen fremsatte i december 2001 et forslag til ændring af mineraloliedirektiverne med henblik på at give bedre mulighed for at pålægge en reduceret afgift for visse mineralolieprodukter, der indeholder biobrændstof. Der er tale om en fælles ramme for de medlemsstater, der ønsker at fremme anvendelsen af biobrændstoffer ved hjælp af afgiftslempelser, og således muligheden for en frivillig anvendelse af afgiftslempelser.
Medlemsstaterne blev under det spanske formandskab enige om udformningen af forslaget, men vedtagelsen afhænger af den endelige udformning af "Forslag til Rådets Direktiv om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer til transport", idet det forudsættes, at der opnås en tilfredsstillende løsning for forslaget. Dette forslag lagde i sin oprindelige udformning op til tvungen anvendelse af en vis mængde biobrændstoffer. De fleste medlemslande kan ikke støtte dette, og ønsker i stedet vejledede mål for anvendelsen af biobrændstoffer. Et forslag med vejledende mål er accepteret af Rådet, og i øjeblikket afventes 2. læsning hos Europa-Parlamentet.
Forslaget om afgiftslempelser for biobrændstoffer er indarbejdet i forslaget til energibeskatningsdirektiv, hvor muligheden for afgiftslempelser kan anvendes, hvis ovenstående forbehold kan løftes. Hvis energibeskatningsdirektivet ikke vedtages, vil lempelserne blive gennemført ved ovennævnte direktivforslag.
(Resume:
Forslaget er en del af en pakke fra EU-kommissionen, som indeholder følgende 3 ting: Meddelelse om alternative brændsler til vejtransport og om en række foranstaltninger til fremme af anvendelsen af biobrændstoffer, Forslag til direktiv om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer til transport og Forslag til direktiv om ændring af direktiv 92/81/EØF for så vidt angår muligheden for at anvende en reduceret punktafgiftssats på biobrændstoffer og på visse mineralolier, der indeholder biobrændstoffer.
Pakken har til mål at øge anvendelsen af alternative brændsler ved vejtransport med henblik på at forbedre forsyningssikkerheden og reducere drivhusgasemissionerne.
Mulighederne for forskellige afgiftsordninger for biobrændsler og fossile brændstoffer er i henhold til det gældende Mineraloliedirektiv i et vist omfang begrænset. I direktivforslaget om ændring af mineraloliedirektivet vil man give medlemsstaterne bedre mulighed for at pålægge en reduceret afgift for visse mineralolieprodukter, der indeholder biobrændsler og for biobrændsler, og herved fremme udviklingen af biobrændstoffer.
Forslaget har senest været forelagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 3. maj 2002.
Grundnotat blev oversendt 15. januar 2002, bilag 93. Supplerende grundnotat blev oversendt den 28. februar 2002, bilag 208)
3. Diesel
Kommissionen har den 24. juli 2002 fremsat Forslag til en harmonisering af afgiften for diesel til kommerciel anvendelse. Den harmoniserede afgift skal indføres over en årrække og være gennemført senest i år 2010. Forslaget indeholder desuden et forslag om udligning af forskellen i afgiften på ikke-kommerciel diesel og benzin. Ved kommerciel anvendelse forstås lastbiler over 16 tons og busser.
Et forslag om ændring af afgiften på diesel indgår i forslaget til energibeskatningsdirektiv. Hvis energibeskatningsdirektivet ikke vedtages, kan det forventes at dieselforslaget igen vil blive drøftet. Beskatning af diesel har alene være drøftet på ECOFIN som en del af energibeskatningsdirektivet.
(Resume:
Harmoniseringen vil ske ved krav om, at afgiften på diesel til kommerciel anvendelse skal holde sig inden for et bånd. Båndet vil med tiden blive indsnævret. Senest i 2010 skal afgiften været harmoniseret. Afgiften på diesel vil løbende blive reguleret i forhold til udviklingen i prisindekset. Den foreslåede sats for 2003 er 350 € ± 100 € pr. 1000 liter for diesel til kommerciel anvendelse.
Efter forslaget skal afgiften på nationalt niveau på diesel til ikke-kommerciel transport minimum være på samme niveau eller over afgiften på diesel til kommerciel anvendelse.
Kommissionen ser ikke nogen miljømæssig begrundelse for, at diesel til ikke-kommerciel transport er lavere end afgiften på benzin til anvendelse i personbiler. Forslaget har således også som formål at opfordre medlemslandene til at udligne forskellen i afgifter på benzin og diesel til ikke-kommerciel anvendelse. Dette gøres ved at foreslå samme minimumsafgift på diesel til ikke-kommerciel anvendelse og på blyfri benzin.
Grundnotat oversendt til Folketingets Skatteudvalg den 26. september 2002, bilag 514)
4. Edb-registrering af punktafgiftspligtige varer
Kommissionen fremsatte den 19. november 2001 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om edb-registrering af punktafgiftspligtige varers bevægelser og kontrollen hermed – COM(2001)466 endelig.
Forslaget har været behandlet på to rådsarbejdsgruppemøder under det spanske formandskab samt på 3 rådsarbejdsgruppemøder under det danske formandskab.
Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 95, der medfører fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet og dermed vedtagelse med kvalificeret flertal i Rådet.
Af rådskonklusionerne fra ECOFIN-mødet den 4. juni 2002 fremgår det, at det danske og kommende græske formandskab har forpligtet sig til at arbejde videre med beslutningen med henblik på vedtagelse heraf inden den 1. april 2003.
På denne baggrund intensiverede det danske formandskab forhandlingerne om forslaget for at skabe mulighed for en vedtagelse. I første omgang blev der opnået de sidste tekniske forbehold afklaret, og umiddelbart inden ophøret af det danske formandskab blev der skabt det nødvendige flertal for at forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal. For at opnå det nødvendige flertal var det nødvendigt at nedtone forslagets oprindelige formål om at være svigsbekæmpende og fremhæve forslagets formål om at give administrative lettelser til erhvervsvirksomhederne. På den måde blev det tydeliggjort, at der ikke er tale om et fiskalt forslag.
Det forventes, at Rådets fælles holdning herefter vil blive vedtaget som et A-punkt på ECOFIN-mødet den 21. januar 2003.
(Resumé:
Forslaget har udgangspunkt i konstateringen af, at den nuværende ordning fra 1992 med anvendelse af et administrativt ledsagedokument ved forsendelse af punktafgiftspligtige varer rundt i Europa ikke har kunnet dæmme tilstrækkeligt op for omfanget af svig.
På den baggrund blev der i 1997 nedsat en højniveauarbejdsgruppe, som fik til opgave at udarbejde en rapport, som identificerede problemerne med svindel og fremsatte løsningsforslag. I rapporten, som kom i april 1998, anbefalede gruppen Kommissionen og medlemsstaterne at udarbejde og indføre et edb-system til kontrol med varebevægelser mellem medlemsstaterne.
Beslutningen opretter et fælles edb-system, som har til formål at muliggøre elektronisk fremsendelse af det administrative ledsagedokument og forbedre kontrollen hermed. Det administrative ledsagedokument er et papirdokument, som ledsager punktafgiftspligtige varer, der cirkulerer mellem medlemsstaterne under suspensionsordningen – dvs. uden afgift. Desuden får medlemsstaterne mulighed for elektronisk overvågning af de oplysninger, som udveksles mellem vareafsender og varemodtager og derved straks blive informeret om igangværende transporter af punktafgiftspligtige varer. Endvidere har systemet til formål at forenkle omsætningen af punktafgiftspligtige varer under suspensionsordningen inden for Fællesskabet.
Forslaget medfører teknologiske og økonomiske forpligtelser for såvel Kommissionen som medlemsstaterne. Efter forslaget bevilges Kommissionen således en budgetramme på 35 mill. EUR.. Det skønnes, at udviklingsomkostningerne for den danske stat vil udgøre ca. 6 mill. kr. og de årlige driftsomkostninger ca. ½ mill. kr.
Grundnotat er oversendt den 9. januar 2002, supplerende grundnotat den 13. februar 2002 samt aktuelt notat den 2. juli 2002.)
IV Bil- og vejafgifter
1. Direktiv om afgiftsfritagelse i forbindelse med flytning og midlertidig indførsel
Kommissionen fremsatte i begyndelsen af 1998 forslag til et nyt direktiv om afgiftsfritagelse for private motorkøretøjer, som indføres i forbindelse med flytning eller indføres midlertidigt, KOM(1998) 30. Mange medlemslande - herunder Danmark - ser problemer med forslaget, som alene har været til en kort præsentation i foråret 1998. Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 93, der kræver enstemmighed.
I forbindelse med Kommissionens meddelelse om bilbeskatning den 6. september 2002 har Kommissionen trukket forslaget tilbage.
V. Gensidig bistand samt bekæmpelse af svig
1. Administrativt momssamarbejde
Kommissionen fremsatte i juni 2001 forslag om at ændre den retlige ramme for det administrative momssamarbejde (forordning 218/92 og direktiv 77/799/EØF). Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 95, hvorefter forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal efter artikel 215 (fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet).
Forslaget er blevet drøftet under spansk og dansk formandskab. Under dansk formandskab blev der opnået enighed blandt medlemslandene om forslaget til administrativt momssamarbejde, men der er forsat et uafklaret spørgsmål i forbindelse med direktivet om gensidig bistand på skatteområdet – nemlig om beskatning af forsikringspræmier skal omfattes af direktivet eller ikke. Retsgrundlaget for såvel forordning som direktiv er ændret fra artikel 95 (vedtagelse med kvalificeret flertal og i fælles beslutningstagen med EU-Parlamentet) til henholdsvis artikel 93 og 93 og 94 (enstemmighed). Væsentligt fra dansk side er desuden at der under forhandlingerne er kommet en klar afgrænsningen mellem det administrative samarbejde og det retlige samarbejde, således at grænsen mellem de to områder ikke skal/må drages i tvivl.
Sagen er sat på dagsordenen til ECOFIN mødet den 21. januar 2003, med henblik på opnåelse af politisk enighed. Af en konklusion fra ECOFIN den 12. juni 2002 fremgår, at der skal arbejdes for en vedtagelse af forslaget inden 1. april 2003.
(Resumé:
Det foreslås, at der - i stedet for de nuværende to regelsæt - skabes én retlig ramme for det administrative samarbejde mellem medlemslandene på momsområdet.
Det overordnede formål med forslaget er at forbedre indsatsen mod momssvig ved at udbygge samarbejdet mellem de administrationer, der er ansvarlige for momskontrollen, således at embedsmændene i højere grad arbejder sammen, som tilhørte de en og samme administration.
Forslaget indeholder blandt andet bestemmelser om mere decentraliseret samarbejde, mere bindende regler for samarbejdet og regler, der gør det lettere og hurtigere af videregive oplysninger. Grundnotat er oversendt den 25. juli 2001.)
2. Beslutning om et fællesskabshandlingsprogram til styrkelse af afgifts- og skattesystemerne i det indre marked (Fiscalis 2007 programmet).
Kommissionens forslag af den 17. januar 2002 om Rådets og Parlamentets Beslutning om et fællesskabshandlingsprogram til styrkelse af afgifts- og skattesystemerne i det indre marked (Fiscalis 2007-programmet). KOM(2002)10. Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 95, hvorefter forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal efter artikel 215 (fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet).
Forslaget blev endeligt vedtaget under dansk formandskab.
VI. Told - 1. søjle (primært Indre Marked)
1. Forslag om en toldsuspensionsordning for forsvarsmateriel
Forslag til Rådets forordning om suspension af importafgifterne for visse våben og former for militærudstyr (KOM (88) 502) og et dansk kompromisforslag.
Der blev på mødet i Coreper den 20. december 2002 skabt politisk enighed om det danske kompromisforslag, der forventes vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde. Med gennemførelsen af forslaget vil der fremover være toldfrihed ved indførsel fra tredjelande af våben og militærudstyr som omfattes af forordningen.
Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 8. november 2002.
(Resumé
Det danske formandskab har lagt vægt på at få skabt enighed om en kommende toldsuspensionsordning ved indførsel af forsvarsmateriel fra 3. lande. Dette skal ses i lyset af, at Kommissionen har sendt 12 medlemslande, herunder Danmark, en åbningsskrivelse om, at det retlige grundlag for indrømmelse af toldfrihed ved indførsel af forsvarsmateriel er traktatstridigt. Endvidere har Kommissionen sendt en åbningsskrivelse, hvori der er krav om, at Danmark betaler de ikke-opkrævede toldbeløb.
Aktuelt notat blev oversendt den 7. november 2002.)
2. Forslag om foranstaltninger mod hvidvaskning af penge
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggende toldsamarbejdsforanstaltninger mod hvidvaskning af penge, KOM(2002)328.
Kommissionen oversendte den 27. juni dette forslag til Rådet og Parlamentet. Der har været påbegyndt drøftelser i Rådets arbejdsgruppe for toldunionen. Der er dog fra Rådets Juridiske Tjeneste rejst tvivl om hvorvidt det retsgrundlag (Traktatens artikel135), der er anvendt for forslaget er korrekt, hvorfor behandlingen i rådsarbejdsgruppen har ligget stille på det seneste i afventen af en eventuel reaktion fra Kommissionen. Forslaget blev den 1. juli præsenteret for Europa-Parlamentet.
(Resumé
På rådsmødet RIA-ECOFIN, den 17. oktober 2000 blev det konkluderet, at "overvågning af overførsler af kontante pengebeløb over grænserne kan styrke den daglige bekæmpelse af hvidvaskning" og Kommissionen blev opfordret til at undersøge mulighederne for "at forelægge et forslag om at skabe større sammenhæng mellem og styrke de gældende nationale bestemmelser, således at medlemsstaterne kan indføre sådanne, samt tilrettelægge udveksling af information". På rådsmødet RIA/ECOFIN, den 16. oktober 2001 fremlagde Kommissionen en mundtlig rapport.
Kommissionen har fremlagt rapporten til Rådet om kontrol med grænseoverskridende overflytninger af likvide midler. En operation om kontrol af kontante pengebeløb (operation "Monneypenny"), der blev gennemført af medlemslandes toldmyndigheder fra september 1999 til februar 2000 viste, at der er tale om grænseoverskridende overflytning af betydelige likvide midler, som kunne omfatte hvidvaskning af penge. Operationen viste endvidere, at der er store forskelle mellem de forskellige medlemsstaters kontrolforanstaltninger. Forslaget supplerer hvidvaskningsdirektivet med foranstaltninger, der har til formål at indføre kontrol med likvide midler, der passerer Fællesskabets ydre grænse. Efter forslaget skal der iværksættes et system med udveksling af oplysninger mellem de medlemsstater, der berøres af mistænkelige penge-overflytninger.
Grundnotat er oversendt den 4. juli 2002 )
3. Grønbog om fremtidens præferenceregimer
EU-kommissionen har varslet offentliggørelse af en grønbog om fremtiden for toldpræferenceregimerne – med særlig vægt på de såkaldte oprindelsesregler.
Grønbogen er sat på dagsorden for Konkurrencerådsmødet den 3. marts 2003 med henblik på præsentation.
I samarbejde mellem EU-Kommissionen og ToldSkat planlægges der afholdt et såkaldt Forum (High level seminar) på basis af grønbogen sidst på foråret 2003. Forum´et, der skal finde sted i Danmark, vil få deltagelse fra såvel administrationer som erhvervsliv fra både EU-landene, kandidatlandene samt enkelte primære præferencehandelspartnere.
Arbejdet med grønbogen forventes at give Kommissionen et godt grundlag for efterfølgende at fremsætte forslag om ændring af gældende regler på området.
(Resumé
Meddelelsen forventes at lægge op til væsentlige ændringer af oprindelsesreglerne i de eksisterende told-præferenceaftaler, der i dag er indgået mellem EU og en lang række - især U- lande. Der har fra dansk side (også fra folketingets side) været stor opmærksomhed omkring disse regler, idet de eksisterende regler flere gange har givet anledning til, at EU-virksomheder - herunder en lang række danske virksomheder - har stået overfor efteropkrævning af store beløb i for lidt indbetalt told, fordi præferencereglerne ikke var overholdt.)
4. Forslag til ændring af Rådsforordning 1255/96 og Rådsforordning 2505/96
I løbet af foråret forventes det, at der vil blive fremsat forslag om de toldsuspensioner og toldkontingenter (hel eller delvis toldfritagelse)for en række industri- og landbrugsprodukter, der skal være gældende pr. 1/7 2003.
Forslagene, hvis endelige indhold endnu ikke er kendt, er sat til vedtagelse som A-punkter på Konkurrencerådsmødet den 19. maj 2003.
(Resumé:
Grundlaget for toldsuspensioner for industri- og landsbrugsvarer er Rådets forordning (EF) nr. 1255/96. For toldkontingenter for landbrugs- og industriprodukter er grundlaget Rådets forordning (EF) nr. 2505/96 af 20. december 1996. Begge forordninger har bilag, som indeholder en fortegnelse over de enkelte toldsuspensioner og toldkontingenter. Bilaget justeres 2 gange hvert år; pr.1/1 som en ajourført fortegnelse over gældende toldsuspensioner og toldkontingenter, pr. 1/7 med et tillæg for det pågældende halvårs suspensioner og kontingenter.)
5. Forslag til Rådsforordning om varemærkeforfalskning og piratkopiering
Kommissionen har varslet, at den vil fremsætte forslag om fastsættelse af visse foranstaltninger i forbindelse med indførsel i Fællesskabet og udførsel og genudførsel fra Fællesskabet af varer, der krænker visse former for intellektuel ejendomsret. Forslaget er endnu ikke offentliggjort.
Forslaget vil formentlig indeholde foranstaltninger, der udbygger den hidtidige forordnings anvendelsesområde vedrørende toldmyndighedernes indgriben overfor varermærkeforfalskede varer mm. Det forventes, at forslaget bl.a. vil indeholde yderligere begrænsninger for rejsendes indførsel af varemærkeforfalskede varer.
Forslaget forventes at blive baseret på Traktatens artikel 133, der ikke umiddelbart kræver forelæggelse for Europa-Parlamentet.
Det er sat på dagsordenen for Konkurrencerådsmødet den 19. maj 2003 med henblik på politisk enighed.
6. Forslag til Rådsforordning om ændring af forordning 515/97 om gensidig bistand på toldområdet.
Der forventes forslag om ændring af forordning 515/97 om gensidig bistand mellem EU´s toldmyndigheder.
Forslagets indhold kendes ikke, men en fremskridtsrapport er sat til evt. drøftelse på Konkurrencerådsmødet den 19. maj 2003.
7. Meddelelse fra Kommissionen om e-customs
Der er fra Kommissionens side varslet en Meddelelse om elektronisk told (e-customs).
Meddelelsen, hvis nærmere indhold endnu er ukendt, er sat på dagsordenen for Konkurrencerådsmødet den 3. marts 2003 til præsentation.
(Resumé:
Der har gennem de seneste år i EU-regi været arbejdet på at udvikle og tilpasse toldvæsenerne og toldreglerne til moderne elektroniske tider. Meddelelsen forventes at indeholde Kommissionens holdninger og forslag til de ændringer der er nødvendige i EU´s toldlovgivning.)
8. Meddelelse fra Kommissionen om eksterne grænser (told)
Der er varslet en Meddelelse fra Kommissionen om primært toldvæsenets arbejde på de ydre grænser. Indholdet i meddelelsen er endnu ikke kendt, men den skal efter det foreliggende ses i sammenhæng med den tidligere Meddelelse om de ydre grænser vedr. justitsministeriets område.
Meddelelsen er sat til evt. præsentation på Konkurrencerådsmødet den 3. marts 2003.
VII. Retlige- og indre anliggender (told - 3. søjle)
1. EU-Konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (Napoli II)
Især på grund af bortfaldet af kontrollen ved de indre grænser var det hensigtsmæssigt at ændre Napoli I konventionen. Napoli II konventionen blev undertegnet i december 1997. Formålet med konventionerne er især at styrke EU-toldmyndighedernes samarbejde på de områder, der ikke er omfattet af Fællesskabets kompetence, for eksempel bekæmpelse af narkotika, våben og børnepornografi.
I foråret vedtog Folketinget et forslag til lov om Danmarks tiltrædelse af Napoli II konventionen. Danmark har nu ratificeret konventionen, der er trådt i kraft overfor de andre MS’er, som har foretaget ratifikation og som også har afgivet erklæring herom.
Der mangler stadig en række lande, men det forventes, at de fleste medlemsstater vil have ratificeret konventionen medio 2003.
For Napoli II-håndbogen, en fælles håndbog om anvendelsen af konventionen, er der fundet en opdaterings- og udgivelsespolitik, idet håndbogen lægges ind i det nye CIS. OLAF foretager i øjeblikket tekniske undersøgelser.
2. Retsakt om en protokol til ændring af konventionen (CIS-konventionen) om brug af informationsteknologi på toldområdet, for så vidt angår oprettelsen af et elektronisk sagsregister (FIDE) på toldområdet.
Det elektroniske sagsregister FIDE (står for "Fichier d’Identification des Enquétes Douanières"), der skal have til formål at støtte de myndigheder, der efterforsker toldovertrædelser.
Sagsregistret vil gøre det muligt at udveksle gensidig information om undersøgelser vedrørende svig, som medlemsstaterne behandler, men skal ikke anvendes som en database til udveksling af efterretninger eller oplysninger fra sagerne.
I Danmark foretager politiet al efterforskning, og sagsregistret vil derfor skulle benyttes af denne myndighed.
Udkastet til konventionen er på dagsordenen for Rådet (Retlige og indre anliggender) den 27-28. februar 2003 til mulig vedtagelse som A-punkt.
3. Rapport om fælles toldkontrolaktioner i 2002
Medlemsstaterne udfører hvert år en række fælles toldkontrolaktioner. I 2002 gennemførte medlemslandene 5 aktioner.
Danmark stod for første gang som organisator af en af disse aktioner, der var rettet mod mindre fartøjer. Herudover deltog Danmark i de 4 øvrige aktioner.
Resultatet af 2002-aktionerne betragtes som gode, idet der under flere aktioner blev foretaget væsentlige beslaglæggelser af blandt andet narkotika og højt beskattede varer. Samtidig fremhæves vigtigheden af samarbejdet med såvel kandidatlande og øvrige 3.lande i bekæmpelsen af den grænseoverskridende kriminalitet.
4. Program for fælles toldkontrolaktioner i 2003
Medlemsstaternes toldmyndigheder udfører hvert år en række fælles kontrolaktioner. Toldkontrolaktionerne gennemføres på grundlag af bestemmelserne i Rådets resolution af 9. juni 1997 samt på baggrund af en håndbog for fælles kontrolaktioner.
I programmet for 2003 er det foreslået at gennemføre 4 aktioner.. De 4 aktioner er henholdsvis en aktion rettet mod kokain i flypassagertrafik, , en søaktion rettet mod kokain og cannabis, en aktion rettet mod cigaretter og alkohol der transporteres ad søvejen i containere og en aktion rettet mod smugling af heroin i containere der transporteres ad søvejen i containere. Vi har fra dansk side godkendt programmet for de fælles toldaktioner for 2003.
5. Konventionsudkast til bekæmpelse af illegal narkotikatrafik på åbent hav (High Sea)
Forslag til konvention om øget bekæmpelse af den illegale narkotikatrafik på åbent hav.
For at bekæmpe smugling af narkotika og psykotrope stoffer og da ulovlig narkotikahandel ad søvejen er en alvorlig trussel mod EU’s borgernes sundhed og sikkerhed, er det ofte nødvendigt at planlægge toldaktioner udenfor Fællesskabets toldområde, navnlig på åbent hav.
Forslaget til konventionen skal supplere og styrke anvendelsen af FN’s konvention imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, udfærdiget i Wien den 20. december 1988 og skal ligeledes forstærke det samarbejde, der finder sted på det maritime område på grundlag af Napoli II-konvention.
I dag kan en medlemsstats toldmyndigheds skibe i medfør af Napoli II-konventionen intervenere overfor et fartøj, der fører en anden medlemsstats flag, på denne stats eget søterritorium, men kan ikke intervenere overfor det samme fartøj på åbent hav, uden at der indhentes forudgående tilladelse.
Forslaget til konvention vil gøre det muligt, på åbent hav, at gribe ind overfor fartøjer, der fører en anden medlemsstats flag, uden at der først skal indhentes tilladelse fra flagstaten, hvis der er mistanke om, at der foregår ulovlig narkotikahandel.
Det skønnes, at det vil blive svært at finde et kompromis, der kan sikre en vedtagelse af konventionen.