Efteropkrævning af told, godtgørelse af told
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 192)
økonomi- og
finansministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
KOMITÉSAG
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Skatteministeriets notat om forslag til ændring af Kommissionens forordning nr. 2454/93 til overdragelse af mere kompetence til medlemsstaterne til i visse tilfælde af billighedshensyn at undlade efteropkrævning af told og til at indrømme godtgørelse af told (TAXUD/4829/2002).
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Toldkodeksudvalget den 12. november 2002.
SKATTEMINISTERIET J.nr. 99/02-2015-00305
Told- og Skattestyrelsen
21. oktober 2002
Notat til Folketingets Europaudvalg
om
forslag til ændring af Kommissionens forordning nr. 2454/93 til overdragelse af mere kompetence til medlemsstaterne til i visse tilfælde af billighedshensyn at undlade efteropkrævning af told og til at indrømme godtgørelse af told (TAXUD/4829/2002)
1. Baggrund
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Toldkodeksudvalget den 12. november 2002.
EU’s toldlovgivning giver medlemsstaterne kompetence til i visse tilfælde af billighedshensyn at undlade efteropkrævning af told (REC-sager) og yde toldgodtgørelse (REM-sager), når toldbeløbet er under 50.000 EUR (ca. 375.000 kr.). Når toldbeløbet overstiger beløbsgrænsen er det ene og alene Kommissionen, som har kompetence til at bedømme sagen.
Inden Kommissionen kan træffe afgørelse i en sag af denne art, skal den forelægges en rådgivende ekspertgruppe under Toldkodeksudvalget med repræsentanter fra samtlige medlemsstater. Kommissionen har imidlertid ikke pligt, men kan tage hensyn til gruppens holdning til den konkrete sag, når den træffer afgørelse.
Som led i den af formanden, Romano Prodi, iværksatte reform, hvorefter Kommissionen i fremtiden skal koncentrere sin indsats om sine væsentligste opgaver og politiske prioriteter har Kommissionen foreslået, at visse administrative kompetencer inden for toldlovgivningen overdrages til medlemsstaterne.
Forslaget begrundes endvidere med, at opkrævning af EU’s traditionelle egne indtægter (f.eks. told) og stille dem til rådighed for EU er en opgave, der normalt hører under medlemsstaternes kompetence under kontrol af EU-organerne, et princip, der blev bekræftet i Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter. Derfor udgør spørgsmå fritagelse for efteropkrævning af told og godtgørelse af told i særlige situationer en naturlig del af denne kompetence.
Endelig anføres, at i betragtning af at de sager, der skal behandles, bliver stadig mere tekniske og komplekse, synes de nationale myndigheder at være bedst egnet til at undersøge, efterprøve og vurdere alle de forskellige faktuelle og juridiske aspekter i en anmodning. I kraft af at de har bedre kendskab til sagens forskellige elementer, er de nationale myndigheder også bedre rustet til at anvende de principper, der er fastlagt ved Fællesskabets ret spraksis, i den enkelte sag.
Kommissionen havde oprindelig fremlagt forslag om at overdrage den fulde kompetence i disse sager til medlemsstaterne, men et blokerende mindretal var imod, primært på grund af frygt for manglende ensartet forvaltning i nærmere beskrevne tilfælde. I overensstemmelse med mindretallets holdning har Kommissionen fremsat et justeret forslag om overdragelse af yderligere kompetence til medlemsstaterne.
2. Formål og indhold
Toldkodeksudvalget har fået forelagt Kommissionens forslag til ændring af forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til EF-toldkodeksen, dvs. at ændringen alene påtænkes gennemført som en administrativ justering af toldlovgivningen.
Formålet med forslaget er at gøre behandlingen af sager både hurtigere og billigere såvel for Kommissionens tjenestegrene (færre resurser til sagsbehandling og oversættelse) som for de erhvervsdrivende f.eks. i form af færre udgifter til sikkerhedsstillelse mens sagsbehandlingen pågår.
Forslaget vil indebære fuld kompetence til medlemsstaterne til at træffe afgørelse i sager om at undlade efteropkrævning af told som følge af myndighedsfejl (REC-sager) og i sager om at yde toldgodtgørelse i særlige tilfælde (REM-sager). For at sikre ensartet behandling af de erhvervsdrivende og beskytte Fællesskabets finansielle interesser beholder Kommissionen kompetencen i de sager, hvor medlemsstaterne finder der skal træf fes positiv afgørelse og hvor
- det er medlemsstatens opfattelse, at Kommissionen har begået en aktiv fejl eller pligtforsømmelse, eller
- Fællesskabet har gennemført en kontrolaktion, eller
- sagen vedrører et toldbeløb på 1 mio. EUR eller derover (ca. 7,5 mio. DKK).
Når Kommissionen har truffet afgørelse i sager af den omhandlede art, vil samtlige medlemsstater - i modsætning til tidligere - automatisk være bemyndiget til at træffe afgørelse i sager, hvor lignende faktiske og retlige forhold gør sig gældende.
Forslaget indebærer imidlertid også nogle tidsmæssige begrænsninger i medlemsstaternes handlefrihed. Følgende sager, hvor lignende faktiske og retlige forhold gør sig gældende, skal nødvendigvis stilles i bero indtil der foreligger en afgørelse i den pågældende sag:
- Kommissionen har allerede fået forelagt en tilsvarende sag til afgørelse, eller
- en tilsvarende sag verserer ved EF-Domstolen eller Retten i Første Instans.
3. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
4. Retsgrundlag
Forslaget til forordning er baseret på Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, særlig artikel 247, hvorefter Toldkodeksudvalget træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
5. Høring
Medlemmer af et underudvalg af ToldSkat's Centrale Virksomhedskontaktudvalg (Toldudvalget) med repræsentanter fra erhvervsorganisationer er orienteret om forslaget.
6. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke begrundet forslaget i henhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om ændring af en gennemførelsesforanstaltning for en allerede vedtaget retsakt.
7. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Vedtagelse af forordningsforslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser
For at beskytte Fællesskabets finansielle interesser introducerer Kommissionen samtidig indberetningspligt for medlemsstaterne, hvorefter positive afgørelser med et toldbeløb over 50.000 EUR skal tilgå Kommissionen i resumé.
Hvis Kommissionen ikke efterfølgende er enig i toldadministrationens begrundelse for afgørelsen, men finder at der skulle være truffet en for ansøgeren negativ afgørelse, vil Kommissionen kunne gøre medlemsstaten finansielt ansvarlig for afgørelsen.
Der er ikke hjemmel i toldlovgivningen til at gøre medlemsstaterne finansielt ansvarlige, men efter Kommissionens opfattelse følger det direkte af artikel 8 i Rådets afgørelse 94/728/EF, Euratom, hvori det hedder, at opkrævningen af egne indtægter, som defineret i artikel 2, stk. 1, litra a) og b), i afgørelsen påhviler medlemsstaterne. Derfor må medlemsstaterne bære konsekvenserne af enhver forsømmelse i forbindelse m ed forvaltningen af opkrævningssystemet, der medfører en formindskelse af de traditionelle egne indtægter.