Rådsmøde beskæftigelses- og socialministre 8/10 01 Redegørelse

Ad 2. Godkendelse af A-punkter.

De forelagte A-punkter blev godkendt.

Forslagene til forordning om en statut for oprettelse af Det Europæiske Selskab og det hertil knyttede direktiv vedr. medarbejderindflydelse i Det Europæiske Selskab blev vedtaget uden bemærkninger fra medlemslandene.

Disse to punkter blev behandlet samlet Beskæftigelsespakken blev vel modtaget. Det blev bemærket, at beskæftigelsesgraden er steget, særligt for kvinder, men at den fortsat er noget lavere for kvinder end for mænd, ligesom der stadig er en lønkløft mellem kønnene. Endvidere blev det bemærket, at beskæftigelsesgraden for ældre arbejdstagere stadig er utilfredsstillende lav. Medlemslandene fandt, at den langsigtede strategi ikke b ør ændres som følge af de seneste begivenheder, og de fleste fandt, at pakken også på kort sigt bør bestå uændret. Vedr. jobkvalitet viste diskussionen, at det kan blive vanskeligt at blive enige om en indikator for løn. Formandskabet og Kommissionen forventer, at det er realistisk at opfylde mandatet fra Det Europæiske Råd i Stockholm, således at der vil foreligge indikatorer om kvalitet i arbejdet til topmødet i Laeken.

Der var enighed blandt medlemslandene om, at det fremtidige arbejde bør hvile på en incitamentsstruktur, hvor tredjelande gives nogle fordele for at påtage sig at overholde de grundlæggende rettigheder. Samtidig må der sikres en effektiv kontrol af, at de reelt overholdes.

Formanden redegjorde for status for arbejdet med integrering af kønsaspektet i EU's politikker, herunder i Barcelona-processen under Rådet for generelle anliggender og i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker under Økofin-Rådet. Desuden redegjorde formanden for et regionalt forum, som blev afholdt den 13.-14. juli 2001 i Bruxelles bl.a. med det formål at bidrage til fremme af kvinders rolle i den økonomiske udvikling i de sydlige M iddelhavslande. Endelig redegjorde formanden for arbejdet med at følge op på iværksættelsen af Beijing-handlingsprogrammet. Det belgiske formandskab har valgt lønuligheder som tema for en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemslandene. Formandskabet vil rapportere til rådsmødet i december vedr. analysen af de indkomne svar.

Formandskabet omdelte en kort note, som meget kortfattet beskriver ideen, som den ser ud indtil videre. Det fremgår heraf, at der ikke forudses nye EU-retsakter eller nye administrative enheder. Det oplyses endvidere, at formandskabet vil fremlægge et forslag herom på rådsmødet i december d.å.

Formanden mindede indledningsvis om, at de 11 parametre, som drøftes med henblik på aflevering af rapport til DER i Laeken i december, måtte ses i en helhed, og at alle måtte give små indrømmelser for at nå en løsning i enighed. Nogle medlemslande fandt, at de forelagte parametre var for ambitiøse, mens andre mente, at de ikke gik vidt nok. Disse opfattelser måtte afbalanceres i et samlet forslag. Det måtte også erindres, at Europa-Parlamentet var med som beslutningstager, hvilket nødvendiggjorde en hensyntagen til Parlamentets synspunkter. Parlamentet havde f.eks. stærke synspunkter på forbedring af vilkårene for grænsearbejdere. Endelig mindede formanden om, at den forestående udvidelse lagde et pres på arbejdet, idet det var vigtigt, at en ændring af forordningen gennemførtes inden. Der udestod nogle uenigheder, som alene kunne løses politisk. De sidstnæ ;vnte havde formandskabet indkredset inden for følgende emner:

• Grænsearbejderes adgang til sygehjælp i det tidligere beskæftigelsesland efter pensioneringen.
• Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge fra det tidligere beskæftigelsesland til arbejdsløse grænsearbejdere
• Udvidelse af forordningens personkreds til at omfatte 3. lands statsborgere.

Formanden nævnte indledningsvis nogle eksempler på, hvordan igangværende behandling må afbrydes og videreføres i bopælslandet ved pensionering af en grænsearbejder og gav udtryk for, at kontinuitet i behandlingen er en grundlæggende ret i sundhedsvæsenet, og at dette i sig selv var en tilstrækkelig grund til at ændre forordningen på dette punkt.

En generel adgang for tidligere grænsearbejdere til at bevare retten til sygehjælp i det tidligere beskæftigelsesland fik imidlertid ikke tilslutning. En række delegationer, herunder den danske, afviste, at der er gode argumenter for at forskelsbehandle pensionister til fordel for tidligere grænsearbejdere. Hensynet til lige behandling af borgerne vejer tungere end hensynet til de grænsearbejdere, som evt. må fortsætte en behandling i bopælslandet. Vi sse lande udtalte sig positivt med hensyn til at overveje mulighederne for at søge at finde en løsning ved at indskrænke anvendelsesområdet for en evt. bestemmelse til allerede igangværende behandling. Hertil kom, at der allerede med gældende regler var mulighed for at aftale bilaterale løsninger.

Andre medlemslande udtalte sig til fordel for formandskabets forslag.

Formanden konkluderede, at en række lande anså det for problematisk med en generel adgang til at vælge, men at flere var villige til at overveje løsninger, der kunne sikre kontinuitet i allerede igangsat behandling.

En række lande modsatte sig formandskabets forslag om, at ledige grænsearbejdere skulle have udbetalt dagpenge fra det tidligere beskæftigelsesland. Der måtte være tæt forbindelse mellem den udbetalende myndighed og den kontrollerende myndighed, som er ansvarlig for, at den ledige aktivt søger beskæftigelse, ligesom der måtte være en sammenhæng mellem den myndighed, der forestår aktiveringsopgaver og den udbetalende myndighed. D erfor kunne ansvaret ikke fordeles på to forskellige medlemslande. Hertil kom, at der var forskellige rådighedsregler i medlemslandene, hvorfor det ville være umuligt for en arbejdsformidling i bopælslandet at sikre overholdelse af det tidligere beskæftigelseslands rådighedsregler. Der var også forkerte incitamentsstrukturer indbygget i forslaget, blandt andet i de tilfælde, hvor dagpengeniveauet i det udbetalende land lå over det generelle omkostningsn iveau i bopælslandet.

Andre lande udtalte sig til støtte for formandskabets forslag med henvisning til, at det ofte var lettest at finde arbejde i den tidligere beskæftigelsesstat og til, at de grænsearbejdere, der indimellem skiftede arbejdsplads kom i en utryg situation, når dagpengeansvaret overgik til bopælslandet.

Formanden konkluderede, at Rådet var splittet i dette spørgsmål og henviste det til yderligere drøftelser i socialgruppen og Coreper.

Formanden mindede indledningsvis om, at der alene var tale om at udvide personkredsen med de 3. landsborgere, som har lovligt ophold i et medlemsland, som har en arbejdstilladelse og som betaler til de sociale sikringsordninger. Formanden henviste tillige til Tampere-konklusionerne om retfærdig behandling af 3. lands borgere og nævnte eksempler på, at 3. landsborgere mister rettigheder, som EU-borgere har, når de flytter fra et medlemsland til et andet.

Drøftelserne viste, at visse medlemsstater fandt, at art. 63, stk. 4 var det rette retsgrundlag, hvorimod et flertal pegede på art. 42, eventuelt sammenholdt med art. 308. Danmark tilkendegav, at man ville tage det til efterretning, såfremt der måtte blive fremsat et forslag med hjemmel i art. 63, stk. 4.

Formanden lagde i sin konklusion vægt på, at ingen delegationer havde sagt, at de var imod en udvidelse af personkredsen med 3. lands borgere, men at nogle havde peget på, at konsekvenserne og udstrækningen af en sådan udvidelse måtte studeres nærmere. Andre lagde vægt på, at retsgrundlaget først måtte afklares. På den baggrund gav Rådet Coreper mandat til at nå en aftale om et passende retsgrundlag for gennemføre lsen af en udvidelse af forordningen med 3. landsborgere.

Rådet fastslog uden debat en generelt positiv holdning til den foreliggende tekst. I overensstemmelse med Traktatens artikel 13 afventes Europa-Parlamentets udtalelse, hvorefter en vedtagelse kan finde sted på rådsmødet den 3. december 2001.

Rådet vedtog uden debat resolutionen, som den forelå, og besluttede at offentliggøre den i EFT til orientering.

Formanden og SPC’s formand redegjorde for de store fremskridt, der var gjort i arbejdet med at etablere et samarbejde inden for den åbne koordinationsmetode om bekæmpelse af social udstødelse. Særligt fremhævedes, at der på baggrund af arbejdet i underudvalget om indikatorer og en videnskabelig konference om samme emne er skabt et tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at anvende et sæt indikatorer, som er vedtaget og defineret i fæ ab.

Rådet tog redegørelserne til efterretning og gav SPC mandat til at videreføre og færdiggøre arbejdet til forelæggelse for Rådet den 3. december 2001 med henblik på senere forelæggelse for DER i Laeken den 14.-15. december 2001.

Formanden erindrede om, at ministrene på det uformelle rådsmøde i Liege i juli d.å. havde understreget medlemslandenes kompetence på pensionsområdet og fastslået, at samarbejdet skulle afspejle, at der var tale om sociale udfordringer med nogle finansielle aspekter og ikke omvendt. I det hele taget havde ministrene ønsket en "light procedure" med henvisning til, at der ikke fandtes en kogebog for åben koordination, men at indholde t i samarbejdet måtte aftales fra sag til sag. Formanden lagde vægt på at sikre ligevægten mellem økonomiske og sociale aspekter i den kommende fælles rapport fra SPC og EPC.

Rådet tog redegørelsen til efterretning og afventer en fælles rapport fra EPC og SPC til rådsmødet den 3. december 2001 med henblik på videregivelse til DER i Laeken.

Ingen bemærkninger.

Kommissæren henviste til den skriftlige note vedr. Kommissionens forslag til ændring af direktiv om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest, der var udsendt inden mødet. Det fremgår heraf, at formålet med ændringen er at opdatere direktivet til den nuværende situation og i henhold til den nyeste viden inden for området.